Skrevet af KJ85 - 11-06-2019 17:40
I efteråret, 2001, kom Commandos 2: Men of Courage fra Pyro Studios og Eidos Interactive på gaden til PC, og det taktiske krigsspil, hvor du tager kontrollen over en lille gruppe soldater, der skal snige sig ind bag fjendens linjer i en række missioner under 2. verdenskrig, blev taget godt imod. Sidste år erhvervede Kalypso Media sig så rettighederne til de gamle spilserier fra Pyro Studios, og derfor kan vi sidst på året se frem til en udgivelse af Commandos 2: HD Remaster på Switch.
Denne annoncering faldt tidligere på dagen, og sammen med annonceringen fulgte nedenstående video, hvor grundlæggeren af Pyro Studios, fortæller om skabelsen af deres gamle spil.