The Binding of Isaac: Rebirth (New 3DS eShop)

Skrevet af JOEP - 10-11-2015 11:19

I 2011 udkom indie-spillet, The Binding of Isaac, på Steam, og tre år senere udkom en genudgivelse af spillet med ekstra features, items og spilbare figurer. Denne genudgivelse fik tilnavnet Rebirth, og et år senere er denne nu kommet til New Nintendo 3DS og Wii U, hvor den har været længe ventet af mange fans, da Nintendo i første omgang nægtede at få spillet udgivet pga. det stærke religiøse islæt. Omsider overgav Nintendo sig dog, og spillet er nu udkommet – men er det et køb værd?

Isaac er en glad, lille dreng, der bor sammen med sin mor. Moderen er dybt religiøs, og en dag hører hun pludselig en stemme fra oven. ”Din søn er fordærvet af synd, fjern alt diabolsk materiale fra ham” – jovist, og hun brænder derfor alt Isaacs legetøj, tegninger og tøj. ”Din dreng er stadig fordærvet af synd, spær ham inde!”, javel, moderen spærrer Isaac inde på hans værelse. Men ak, ”Din søn står ikke til at redde, dræb ham!”, og som sagt, så gjort. Eller ikke helt, for Isaac overhører heldigvis moderen her og flygter ned i kælderen gennem en faldlem på sit værelse – her starter Isaacs eventyr så.

Det viser sig, at kælderen er fyldt med monstre, og det er her, gameplayet starter. Du overtager styringen af Isaac og skal kæmpe dig ned gennem kælderens lag – dem er der 6 af – for til sidst at stå over for en boss. Kælderens lag, som jeg fremover samlet set betegner som en dungeon, er tilfældigt genererede, dvs. du vil aldrig nogensinde få den samme kombination af rum, kældre og monstre to gange. Eller det kan du godt, men det er ekstremt usandsynligt, idet hver dungeon (de 6 lag) har en 8-cifret kode, så du kan spille den igen, hvis du har lyst – det giver jo så 2.821.109.907.456 mulige kombinationer (26 bogstaver, 10 tal, 8 mulige pladser). Det kan være en fordel at spille en dungeon igen, da du så kender dens layout og ved, hvor du ikke behøver at gå hen.

Hvert lag er delt ind i et vist antal rum, som gemmer på monstre. Nogle rum giver belønninger i form af opgraderinger eller items, mens andre ikke giver noget. Andre rum har mini-boss-kampe, og nogle rum indeholder ingenting. Nogle rum er låst af, så du skal have et bestemt antal hjerter for at kunne komme ind, eller du skal bruge en nøgle for at låse rummet op. Et andet type rum koster et halvt hjerte for at komme ind – og ud. Men fælles for alle rum er, at du altid skal dræbe alt, hvad der er i rummet. Du bevæger dig så fra rum til rum og pludselig finder du en dør, der leder ind til en boss for det lag. Når denne boss (som også er tilfældigt tildelt ud fra et vist antal bosser i spillet) er besejret, så får du adgang til næste niveau i kælderen.


Du besejrer monstre ved at græde på dem. Jeps, Isaac er jo ked af det, og hans tårer kan skydes af sted, og fjenderne tager skade af det. Belønningerne fra rummene kan være opgraderinger til disse tårer, der giver dem mere skade, længere rækkevidde, hurtigere affyringstempo osv. Der er et utal af opgraderinger til tårerne, der alle gør noget forskelligt – endda også en laser-opgradering, hvis det var noget. Dertil er der så opgraderinger til antallet af hjerter, din ganghastighed, eller du kan få små hjælpere – jeg har flere gange fået en tvilling i en kæde, der svæver hen og spiser af fjenderne, når du er tæt nok på dem. Belønningerne er også tilfældigt udvalgt fra dungeon til dungeon, og det kan give nogle ulemper – nogle gange har du en lækker, stærk kombination, andre gange er du lidt mere presset. Fjenderne varierer også, men det er trods alt de samme typer, der går igen. Der er grædende, opsvulmede babyer, der er zombier, der kun kan skydes bagfra, der er fluer, der er skeletter og alt muligt andet, der ganske enkelt ikke har et navn. Fjenderne har flere måder at angribe på, men de fleste skyder med blod-dråber. Andre laver blodspor, og nogle andre er bare hurtige. Du aner ikke, hvad du møder fra rum til rum.


Spillets genre betegner udviklerne som rogue-like RPG-shooter, men det er da et lidt vagt begreb. The Binding of Isaac er en 2D-shooter med RPG-elementer baseret på en dungeon crawler-formular. Sådan!

Styringen er god og responsiv, om end du nogle gange glider lidt for meget i forhold til, at gulvene nogle steder har pigge. Du bevæger dig rundt med D-pad eller Control Nub, og du skyder mad A, B, X og Y – hver knap er en retning, så A er til højre, Y er til venstre, X er op, B er ned. På L bruger du bomber, på ZL bruger du Special Items (stærkere våben), på R bruger du almindelige items. I starten er det ukendt, hvad items gør, men ved at bruge dem får de navne, så du kan se det til næste gennemspilning. Denne styreform betyder, at du reelt set kun kan skyde i fire retninger, men ved at bevæge dig samtidig kan du få skuddene til at vinkle sig lidt. Det kræver dog lidt øvelse.


Der er mange forskellige items i spillet, der skal samles, og du har rigtig mange slutninger at låse op for. Dertil kommer så flere oplåselige figurer, som du kan spille som. Nogle kræver blot at du gennemfører spillet en enkelt gang, andre kræver at du har mere end 55 mønter på dig på én gang, mens andre igen kræver, at du sælger din sjæl til Djævelen mere end én gang i en dungeon. Der er rigeligt at lave, men tilfældighedsprincippet gør, at du aldrig rigtigt kan gå efter at få en enkelt ting, da antallet af mønter i en dungeon for eksempel også varierer fra gang til gang. Du kan altså komme til at lede længe efter det sidste item, som du mangler.

Når du vælger figur, kan du samtidig vælge om du vil spille på Normal eller Hard. Jeg har indtil nu holdt mig til normal, fordi jeg har svært nok ved at klare en dungeon på denne sværhedsgrad. Der er store krav til din koncentration gennem hele dungeon’en, og du dør langt oftere, end du klarer en dungeon. Hver dungeon tager ca. 30 minutter at klare, men du kan stoppe spillet til enhver tid og genoptage det, når du har tid igen. Jeg fandt det dog mere behageligt at komme fra ende til anden, når jeg endelig spillede det.


Wii U-versionen af spillet indeholder en co-op-mode, som jeg tror er enormt sjov. Jeg ville ønske, at de gjorde det muligt på New 3DS. Jeg valgte 3DS-udgaven, fordi spillet passer perfekt til det håndholdte format med pick-and-play-formatet. Det må være op til den enkelte, hvad denne vægter mest.

Det gode:
Spillets absurditeter er et friskt pust til Nintendos eShop. Du får f.eks. ekstra hjerter ved at få en stamcelle-tvilling på dit ansigt, eller du kan få en opgradering, der får dig til at prutte giftige gasser, eller få fluer til at vokse inden i dig, som så ind i mellem kommer ud og begynder at angribe fjenderne. Spillet er bestemt ikke for sarte sjæle rent visuelt og idémæssigt.

Gameplay’et er af den der ”bare ét spil til”-type, hvilket er enormt farligt, men også enormt godt. Jeg har i skrivende stund lagt ca. 5 timer i spillet og har stadig en brændende lyst til at vende tilbage til bare lige en enkelt dungeon mere. Det gør sig især godt som pick-and-play-spil, da du kan afbryde det på et hvilket som helst tidspunkt. Jeg foretrækker dog lige at klare et niveau, før jeg lægger det fra mig, da det godt kan være lidt forstyrrende for spillets flow at stoppe midt på et niveau, men det er jo individuelt.

Idet hver dungeon er tilfældigt genereret er genspilsværdien absurd høj. Det kan godt være, at du bevæger dig gennem de samme typer rum som tidligere, men hemmelighederne er forskellige, items og opgraderinger er tilfældige og giver dig meget forskellige spil fra gang til gang, og det betyder altså mere, end at rummet er besejret før.


Hvis du bliver træt af at gå igennem dungeon efter dungeon, så kan du da også slappe af med Challenges. Her skal du klare et rum, et niveau eller en dungeon med et handicap – det kan f.eks. være ikke at kunne se en disse, eller Coin Run, hvor du har 99 mønter i stedet for et antal hjerter (uden genopfyldning), eller hvor du starter med nogle items og ikke kan købe dig til nye ting, eller hvor dit hjerte er eksternt og derfor kan modtage skade, uden at "Isaac” tager skade direkte.

Der skal også lyde roser til spillets lyd. Tonerne er rigtigt gode og passer godt til temaet. Grafikken er en smagssag - jeg er ikke super begejstret for den, men den fungerer, til trods for at det ligner et flash-spil mere end godt er (hvilket da også giver mening, da den første udgave faktisk er lavet i flash).

Det dårlige:
Min største anke ved spillet er, at jeg savner en belønning for faktisk at gennemføre en dungeon. Jeg kunne have ønsket mig, at man fik lov til at vælge en eller to items fra de oplåste items, som man derefter startede med, så man ikke starter helt forfra hver evigt eneste gang. Det gjorde mig i starten lidt forvirret, fordi jeg savnede RPG-elementerne og følelsen af fremdrift. Den eneste fremgang du føler fra genspilning til genspilning er, at du har set fjenderne før og kan se, hvad et item er (men om du kan huske, hvad det gør, er en anden snak), så det bliver trods alt lidt lettere.


Bosserne kan godt være lidt unfair – du kan have klaret dig rigtigt godt hele laget for så at blive totalt overrumplet af en boss, der er meget hurtig i forhold til dig, eller som har meget energi. Det har dræbt mig ved flere lejligheder, at en boss bevæger sig alt for hurtigt, og det er lidt bittert. Heldigvis lærer du dem at kende, så det bliver da lettere og lettere at forudse deres træk. Samtidig er nogle rum også lidt unfair – der er en type fælde i spillet, der kører langs væggene, og disse kan godt være ret tæt på dig, når du går gennem en dør, så det er bare med at flytte sig med det samme. Igen er det lidt unfair, men igen lærer du det hurtigt.

Spillets pris ligger en anelse i den høje ende – 112,50 kr. – især når spillet i Rebirth-udgaven har været ude på Steam i et år, hvor det kan fås til en væsentligt lavere pris. Det vil klart kunne afskrække nogle spillere. Når det så samtidig kun er ude til New 3DS vil det yderligere begrænse antallet af spillere, hvilket er ærgerligt. Jeg savner desuden muligheden for co-op og håber, det bliver patchet ind i spillet senere.


Konklusion:
Dette er mit første møde med The Binding of Isaac: Rebirth, og jeg er imponeret. Min første tanke var en umiddelbar skuffelse, men jeg drev mig til at spille videre, og det er begyndt at sætte sig i mig på en god måde. Jeg kan se mig selv spille spillet længe endnu – måske ikke de hundredevis af timer, andre har lagt i det, men nok til, at købet er retfærdiggjort for mit vedkommende. Den tilfældige generering af dungeons kan godt irritere nogle, men det giver enormt meget på genspilsværdien. Hvis du kan se bort fra prisen på 112,50 kr., så får du et spil med en nærmest uendelig genspilsværdi, med et vanedannende og interessant gameplay, og når det så er krydret med rigelig religionskritik, absurditeter og udfordring, så har du altså en interessant pakke til prisen. The Binding of Isaac er bestemt ikke for alle, men jeg vil vove at påstå, at de fleste med bare den mindste smule kærlighed til dungeon crawlers eller RPG-spil vil finde spillet underholdende.

Spillet fylder 2662 blocks.

Kommentarer: