LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Unholy Heights (3DSWare)

Skrevet af Scrapper - 29-10-2016 19:52

En udvikler hos japanske Mebius tænkte engang over jobbet som boligudlejer, og en dag skete det, at en lejer flyttede uden at betale noget. Dette var ganske enkelt grundlaget for idéen til spillet Unholy Heigts, der blev udgivet til 3DS’en af Mechanic Arms tilbage i 2014. Oprindeligt blev spillet udgivet på både PC og Xbox 360, og den lokaliserede version har da også nu fundet vej til adskillige platforme med forskellige udgivere ved roret. Senest er det kommet til PS4, men det landede altså takket være Bergsala Lightweigth på 3DS’en tilbage i juni, og vi skal nu se nærmere på, hvad det er for en størrelse.

Unholy Heights er først og fremmest baseret på livet som boligudlejer, men det er ikke det hele. Boligudlejeren er nemlig en djævel, som netop har droppet sit tidligere job for at købe et lejlighedsbyggeri. Målet for djævlen er at overrende hele verden med monstre, som han udlejer værelser til, men mennesker hader monstre, så de vil naturligvis prøve at stoppe djævlen. Mere er der såmænd ikke til historien, så lad os gå videre til gameplay’et i det følgende.

[i]
Her ses spillets startskærm.[/i]

Det første vi stifter bekendtskab med i Unholy Heights, det er boligudlejningen, og ved siden af lejlighederne er der et skilt, som monstre hele tiden kommer og kigger på. Nogle går igen, mens andre begynder at råbe op med et udråbstegn over hovedet, og når dette sker, så betyder det, at de vil flytte ind i en af de tomme lejligheder. Dette giver man tilladelse til ved at trykke på monsteret på touchskærmen eller flytte markøren på skærmen med circle pad’en og trykke A.

Nogle gange vil et monster gå ind i en lejlighed med et andet monster, og så vil de to bo sammen og få et barn. Dette sker dog kun, hvis man passer godt på sine lejere. Man kan således klikke sig ind på alle boliger og se, hvordan ens lejere har det. For eksempel er der udmeldingen "Need some study material”, hvilket betyder, at man skal købe en reol med bøger for at lejeren bliver tilfreds. Det er dog ikke kun indboet, som man kan ændre på. Nej, man kan også justere huslejen, som er ens primære indtægtskilde, og uden huslejen får man ikke råd til noget af det indbo, som vil gøre lejerne tilfredse. Indboet har desuden den fordel, at det kan forbedre lejernes stats og muligheder for at finde sammen med andre lejere og få børn. De kan også få bedre jobs, hvis de har det godt.

[i]
Lejerne har hver deres styrker og svagheder samt præferencer.[/i]

Alt beskrevet indtil nu er nødvendigt for overhovedet at kunne klare sig i den anden del af spillet, som er menneskenes angreb, og her går spillet så over til et tower defense-baseret gameplay. Hver dag er det muligt, at lejlighederne invaderes af mennesker, og overlever man angrebet, så er man altså sikret denne dags husleje. For at gå til modangreb skal man blot åbne døren til monstrenes lejlighed, hvilket igen sker ved brug af touchskærmen eller A-knappen (man kan i øvrigt sætte spillet i fast mode, hvor tiden og alle handlinger går hurtigere). De monstre der er hjemme vil så gå til modangreb, og kommer et monster hjem fra arbejde, indkøb eller hvad de nu end har foretaget sig, så deltager de automatisk i kampen. Taber man kampen, så mister man en del af sine penge samt de lejere, der måtte være døde i kampen, men vinder man derimod, så får man en præmie i form af penge.

De normale, tilfældige angreb fra menneskerne er ikke så svære at overkomme, og hvis man vil have det nemt, så skal man bare kæmpe mod dem, men sådan kommer man ikke videre i spillet. Der er derimod nogle bestemte missioner, der hjælper en videre i spillets historie, og disse missioner finder man ved salgsskiltet. Der er mere end 40 missioner, som er henholdsvis røde, grønne og gule. Røde missioner åbner for mere af historien, mens grønne missioner giver adgang til nye monstre, og gule missioner giver nye møbler. Missionerne er stillet op efter sværhedsgrad i form af et stjernesystem og en beskrivelse. En mission kan have mellem et og fire angreb fra menneskene, og når man starter en mission, så ved man således, at man bliver angrebet et vist antal gange i løbet af den pågældende dag.

[i]
Det hele foregår på touchskærmen.[/i]

Det gode:
Unholy Heights er et spil, der er ret nemt at samle op og spille i korte sessioner. Det er meget nemt at lære, og når man er igennem den første mission, så ved man stort set alt, hvad man har brug for. Spillet er desuden nemt at styre, for man klikker ganske enkelt bare på det, som man vil interagere med, og medmindre man har sat spillet i fast-mode, så har man altid tid nok til at nå, hvad man vil.

Selvom spillet starter ud med at være meget nemt, så bliver det dog efterhånden ret svært, og der er mange faldgruber for den udlejende djævel. Først og fremmest kan man fejlvurdere og starte en mission med 4 angreb, som man så ikke er stærk nok til at stå imod. Man kan også risikere, at man er nødt til at smide lejere ud, fordi de ikke betaler husleje, og herefter er det ret svært at få nye lejere, medmindre man sænker prisen meget. Udfordringerne er dog med til at gøre spillet sjovt på den lange bane, og uden modstand ville man et komme til at kede sig.

[i]
Man kan hele tiden se hvad ens lejere laver.[/i]

Det dårlige:
Det er dog ikke altid, at den føromtalte sværhedsgrad i Unholy Heights føles fair. Det er selvfølgelig helt i orden, at spilleren kan fejlvurdere sine styrker og tabe en mission af denne grund, men når ens monstre kan vælge at gå ud af huset mellem angreb to og tre for så ikke at være til stede under det tredje angreb, så er det ret frustrerende at miste lejere. Dette kan i øvrigt også være grund til, at man taber et tilfældigt angreb, som man jo ikke er herre over at aktivere.

Dertil kommer, at spillet også bliver meget ensformigt i længden. Man gør sjældent andet end at få dagene til at gå med at træne lejerne, så de bliver klar til næste kamp, og når kampene først kører, så er der ikke meget andet at gøre end at sende sine lejere af sted og krydse fingre for, at man er stærk nok.

[i]
Et angreb kan være svært at overleve.[/i]

Konklusion:
Unholy Heights er en sjov idé, der fører boligudlejning og tower defense sammen i et spil, der er nemt at lære og sjovt i kortere sessioner. Det bliver gradvist sværere med tiden, men af og til er spillet også uretfærdigt på grund af ens lejere, der ikke altid er klar til at kæmpe for djævlen, eller blot vælger at forlade kampen i utide, uden du har haft noget med det at gøre. I skrivende stund har jeg brugt 8 timer på spillet i uden at have klaret alle missioner, så der er rimelig god værdi at hente for de 45 kr., som spillet koster, når man udmåler det i tid. Hvis man kan overkomme spillets ensformighed og til tider uretfærdige øjeblikke, så er det klart et køb værd.

Spillet fylder 528 blocks.

6
1ups givet

4/5


Forbeholdt niche gamere

Nemt at gå til

Særdeles udfordrende

Kommentarer:

#1 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

29-10-2016 19:52

Vi har haft denne anmeldelse liggende til review (høhø) i knap en uge, beklager forsinkelsen, men læs den endelig og sig, hvad I synes!
0
1ups givet

#2 - Scrapper

Level: 32 (Pebblit)

29-10-2016 20:55

Hehe, så kom den op. Jeg undskylder også ventetiden. Det tog lige noget længere end planlagt at få skrevet anmeldelsen færdig. Jeg håber teksten kan bruges Smiley
0
1ups givet

#3 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

30-10-2016 14:50

Har lige rettet nogle ting til i anmeldelsen.. Sjovt som det kan være svært at nævne den rigtige udvikler, når det står på titelskærmen Smiley
0
1ups givet