Prøv Star Wars: Knights ...

SteamWorld Heist II annon...

N-cast #217: En eksplosio...

LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

Luigi's Mansion 2

Switch - spilrygter og sp...

Fortnite

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

WordsUp! Academy (3DS eShop)

Skrevet af Scrapper - 24-05-2016 07:56

Tilbage i 2012 var der trods udgivelsen af Nintendo 3DS året forinden stadig gang i de digitale udgivelser til DSi’en, og ordspillet, 3, 2, 1… WordsUp!, fra CoderChild fandt vej til begge generationer af håndholdte med hjælp fra EnjoyUp Games som udgiver. I år er det næste skud på stammen så kommet, og WordsUp! Academy til 3DS er i bund og grund en udvidelse af sin forgænger. CoderChild står denne gang selv for udgivelsen, men er det et køb værd? Det kigger vi nærmere på i nedenstående tekst.

Lad os i første omgang slå fast, hvilken slags spil vi har med at gøre. WordsUp! Academy er, som spillets titel også henviser til, et ordspil. Det går således ud på at bruge sit ordforråd til fulde i ens valgte sprog ud af de seks tilgængelige; engelsk, fransk, spansk, italiensk, tysk og portugisisk. Dette kan man gøre i hver af de seks game modes, som alle har det til fælles, at man får givet syv bogstaver, som man så skal forsøge at sætte sammen på kryds og tværs for at danne ord på fire til syv bogstaver.



Der er i alt seks game modes i spillet.

Man kan hele tiden rykke rundt på sine bogstaver og således være heldig at opdage nye ord, men for at danne ord trykker man ganske enkelt på dem i den rigtige rækkefølge på touch-skærmen. Findes ordet i spillets ordbog, så vil det lyse blåt og markeres på den øverste skærm blandt de tilgængelige hint-ord, som alle afslører placeringen af et bogstav i et ord med en vis længde. Hvis ordet ikke findes, så lyser det rødt, og man må forsøge igen. Hvis man skulle komme til at skrive et ord, der allerede er indtastet tidligere i sessionen, så lyser ordet orange. Når der ikke er flere ord at skrive, så får man syv nye bogstaver arbejde med.

Som sagt er der i alt seks game modes, og dem tager vi nu et nærmere kig på. Først på listen er Story Mode. Her søger vi ind på akademiet, men det er ikke nemt, for her skal man kæmpe mod fire ansatte, indtil man dimitterer. Historien byder ikke på det store, men til gengæld byder kampene på stor udfordring. Hver modstander udfordrer dig nemlig til en kamp i, hvem der kan skrive flest ord indenfor 2 minutter. Man skal vinde 2 ud af 3 kampe mod en modstander for at komme videre, men det er ikke så simpelt, da man ikke får point for ord, som modstanderen allerede har skrevet. Disse ord bliver således markeret med rødt i oversigten med hint-ord. Desuden har modstanderen evnen til at bytte rundt på dine bogstavers rækkefølge og derved besværliggøre orddannelsen en smule for dig.



En kamp mod akademiet.

Versus Mode er næst på listen, og her kan man kæmpe mod medlemmerne af akademiet én og én. Kampene fungerer ligesom i Story Mode, så dette er blot en mulighed for at øve sig i at kæmpe mod en bestemt modstander. Ligeledes vælger man også en af medlemmerne fra akademiet som modstander i Free-Play Mode, men her kan man i modsætning til i Versus Mode også mulighed for at vælge, hvor mange runder (1, 3 eller 5) og hvor mange minutter (1, 2 eller 3) spillet skal vare, samt hvilken sværhedsgrad modstanderen skal være indstillet til.

I forgængeren (3, 2, 1… WordsUp!) eksisterede to game modes, som begge er tilbage i WordsUp! Academy. Den første er Classic Mode og går ud på, at hver gang man skriver et ord, så får man en smule ekstra tid at gøre med, ud over de to minutter man startede med. I den lidt mere vilde Blitz Mode, der er den anden af de to, skiftes bogstavsættet ud hvert 30. sekund – man starter med tre minutter og kan ikke få flere sekunder at gøre med. Spillets sidste game mode er ny og går under navnet Relax Mode. Som man nok kan gætte sig til, så er dette en afslappet tilgang til spillet, hvor der ikke er nogen timer, og Relax Mode slutter således først, når spilleren selv har lyst til at afslutte spillet.

Det gode:
WordsUp! Academy er et simpelt spil, der er ufattelig nemt at gå til, og det har udviklerne af spillet også indset. Der er ingen form for tutorial, så man hopper ganske enkelt direkte ind i den første game mode, som man lyster, og indenfor de første få minutter er man helt klar på, hvad spillet går ud på. Spillet er dog på ingen måde nemt, for først og fremmest kræver spillet, at du har et godt ordforråd og er hurtig til at stave på touch-skærmen. Derudover er man som spiller også nødt til at kende det ordforråd, der findes i spillets ordbog, som vi i øvrigt er nødt til at vende tilbage til, så snart vi er overstået med det gode.


Der er også en verdensrangliste.

Spillet er også ret vanedannende, for man kan jo altid lige tage et par minutter mere, og jeg har således fået flere timer til at gå med at stave ord, så hurtigt jeg kunne finde på dem. Musikken er også ganske fin – ikke noget storslået eller fantastisk, men det skaber den rette stemning, som der hører sig til et spil som WordsUp! Academy. Personligt kunne jeg bedst lide Relax Mode, hvor man ganske enkelt bare kan tage en slapper og stave ord indtil man ikke gider mere, men jeg kan også se folk have det sjovt med de mere stressende game modes.

Det dårlige:
Som jeg nævnte tidligere, så skal vi nu vende tilbage til ordbogen, for den er klart det største minus ved WordsUp! Academy. Jeg startede i første omgang spillet ud i Story Mode (altså mod computeren) på tysk, men da computeren så skrev det ene engelske ord efter det andet, så prøvede jeg da også kræfter med nogle engelske ord, som den godtog. Det bør vel ikke kunne diskuteres, at det er en ærgerlig ting for spillet, og i øvrigt var der ufattelig mange gængse tyske ord, som spillet påstod ikke eksisterede. Det førte naturligvis med sig, at jeg gik over til engelsk i håbet om, at ordbogen her var bedre. Men nej, der var samme problem med adskillige ord, der ikke eksisterede i ordbogen, som formentlig burde det, og når computeren så tilmed begynder at skrive på fransk (tror jeg), så har vi i den grad et problem. Når man har mulighed for at vælge mellem seks sprog, så bør spillet være bedre til at adskille de seks sprog fra hinanden.


Sådan ser det ud, når ordet ikke eksisterer i ordbogen.

Indgangsniveauet til story mode er desuden også ret højt. Der ganske vist kun er fire kampe, som man skal igennem, men hver gang man taber mod en af de fire, så skal man starte helt forfra og høre, hvad alle karakterer har at sige, uden mulighed for at springe det over.

Konklusion:
WordsUp! Academy er i bund og grund et udmærket spil, som man kan få mange timer til at gå med. Personligt har jeg lagt lidt mere end fire timer i det, hvor jeg har taget en håndfuld spil om dagen, og spillets mange game modes gør, at man ikke går død lige med det samme. Når det så er sagt, så er spillet ikke for alle. Først og fremmest er man nødt til at have et solidt ordforråd for at få det fulde ud af spillet, og spiller man mod computeren på den ene eller anden måde, så kan man godt forberede sig på at få tæsk, når ingen af de tilgængelige sprog er ens modersmål. Kan man leve med det og ignorere, at ordbogen ikke virker til at vide, hvilket sprog den er indstillet til, så er spillet til gengæld klart de 22,50 kr. værd.

Spillet fylder 308 blocks.

2
1ups givet

4/5


Forbeholdt niche gamere

Hjernegymnastik

Nemt at gå til

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

24-05-2016 22:37

Så kom Scrappers anmeldelse af dette lille spil fra CoderChild på plads. Læs og kommenter, som I lyster Smiley
0
1ups givet