Super Monkey Ball Adventure (NGC)

Skrevet af GameMast1r - 12-08-2006 22:23

En dag da Aiai, Gongon, Meemee og Baby holder en grillfest, ankommer et mystisk svævefly til Aiais hjemland, Jungle Island. Ombord er det nyforelskede par bestående af prinsesse Deedee af Kongri-la og prins Abeabe af Monkitropolis. Desværre for parret er deres hjemlande rivaler, og ingen af parterne vil acceptere et bryllup. Samtidigt er glæden forsvundet fra Monearth’s fem kongeriger, da ondskaben, der før var låst inde i Puzzle Realm, er sluppet ud og forpester indbyggernes hverdag i form af monstre kaldet Naysayers (nejsigere). Det er nu op til Super Monkey Ball teamet at bringe glæden tilbage til Monearth og genforene de to konfliktramte lande, så brylluppet kan stå.

Så ruller vi … næsten
Modsat de tidligere Super Monkey Ball spil, der var domineret af en række forskellige baner, hvor man skulle føre sin abe fra den ene ende af banen til den anden, er Super Monkey Ball Adventure et platformsspil, hvor story mode er kernen i spillet. Skærer man den noget tynde historie væk, går spillet i al sin enkelhed ud på at rende rundt i de fem kongeriger Jungle Island, Zootopia, Moonhaven, Monkitropolis og Kongri-la og hjælpe de aber, man møder på sin vej. Opgaverne minder en del om hinanden og størstedelen går ud på at aflevere en eller flere balloner til en abe eller at rulle hen til et bestemt sted. Først når man har hjulpet et vist antal aber i et område, er det muligt at komme videre til det næste. Undervejs støder man på en speciel abe, der giver én nogle såkaldte chants, som aktiveres ved at udføre tre dansetrin. Ved at aktivere en chant kan man ændre på kuglens facon eller egenskab, hvilket gør ens abe i stand til komme hen til nye steder eller udføre vanskelige opgaver. Visse chants kender man fra de tidligere spil i serien såsom Boxingball, der monterer en stor boksehandske på kuglen. Andre chants kan sætte sugekopper overalt på kuglen, hvilket gør, at man kan klatre på bestemte overflader eller forvandle kuglen til træ så man flyder på vand og kan sætte ild til sig selv.

Denne chant monterer en propel på kuglen, så det er muligt at svæve et stykke over jorden

Indimellem støder man på porte (Puzzle Gates), der blokerer ens vej. For at åbne disse må man tage til Puzzle Realm og gennemføre den bane, der kræves. Egentlig består Puzzle Realm bare af en række baner ligesom i de tidligere spil.
Selvom man af og til støder på en fjende, der kan være en af fire typer Naysayers, er der hverken bosser eller andre former for ondskab – medmindre man naturligvis tæller spillets kameravinkler og -styring med. Ofte har kameraet sin egen vilje og nægter at lade sig styre af C-styrepinden, selvom dette var meningen. Egentlig ville det ikke overraske mig, hvis udviklerne havde lavet kameraets funktion som en billig måde at øge sværhedsgraden på, da det unægteligt er sværere at trille aben af sted, når man indimellem slet ikke kan se den, før den vel at mærke er røget i afgrundens dyb.

Forandring fryder ikke altid
Selvom story mode umiddelbart kunne lyde underholdende, bliver den hurtigt triviel og kedelig. Efter et par opgaver mister man spændingen og lysten til at fortsætte, men det er nødvendigt, hvis man gerne vil have fuldt udbytte af spillets multiplayer. Størstedelen af valgmulighederne er nemlig fra starten ikke tilgængelige og kan kun unlockes ved at blive købt i butikkerne i story mode med de bananer, man finder rundt omkring tilfældige steder. Dette tvinger spilleren til at fortsætte med story mode, mens man blot sidder og håber, at der kommer lidt spændende handling eller underholdning. Det mærkes også hurtigt, at story mode er spillets dominerende del, men det eneste opløftende ved den er de 50 puzzle gates, man støder på hist og her. Dette er mildest talt nedslående, da disse blot er en fortsættelse af de tidligere spils baneprægede univers og ikke bringer noget nyt. Man ender med følelsen af, at de er smidt ind for at sikre en nogenlunde spiloplevelse, hvis story mode skulle vise sig at være et flop – hvilket det i høj grad er.
I multiplayerdelen ”party games” er der udover de velkendte minispil ”Race”, ”Target” og ”Fight” kommet tre nye til kaldet ”Bounce”, ”Cannon” og ”Tag”. For at starte med de kendte spil er ”Race” et Mario Kart lignende løb, hvor det såre simpelt gælder om at komme først over mållinjen, ”Target” handler om at ramme den højst mulige pointplade med sin abe og i ”Fight” bliver fire aber udstyret med en boksehandske hver til at slå modstanderne ud af ringen med. De nye spil går simpelt ud på, at man i ”Bounce” hopper på så mange felter som muligt for at få dem til at blive ens egen farve, i ”Cannon” skal man skyde sin abe mod modstandernes tårne, mens man beskytter sit eget og i ”Tag” gælder det om at samle balloner, mens man lægger bananskræller og bomber ud til modstanderne. Minispillene er et ganske udmærket indslag, men desværre bliver de lettere forpurret af urimelig lange loadingtider, der er særlig slemme i ”Target”.
Foruden ”story mode” og ”party games” er den sidste spillemulighed ”challenge mode”, hvor man kan genspille banerne fra Puzzle Realm i en fast rækkefølge og sætte rekorder. Dette er også den eneste mulighed, man har, hvis man ønsker at genopleve den ægte Super Monkey Ball stemning i stedet for den nye story mode.

Saml flere balloner end dine modstandere i "Tag"

Charmen er forsvundet
Selvom spillet ikke er et grafisk mesterværk formår grafikken at præsentere spillet på en god måde. Man sidder ikke tryllebundet foran skærmen og fortaber sig i detaljerne, men farverne er oftest klare og tydelige og ligeledes er figurerne. Det eneste ærgerlige er, at noget af charmen ved figurerne er forsvundet og var GameCubens muligheder blevet udnyttet bedre, kunne det højst sandsynligt have reddet en del.

Fejl på fejl og en anelse irritation
Spillets lydside må beskrives som lidt af en blandet fornøjelse. Baggrundsmusikken skifter mellem at være kedelig, udmærket og ulidelig alt efter hvor i spillet, man befinder sig. Man er nogenlunde sikret en ordentlig lydoplevelse i Puzzle Realm, men her er melodierne blot kopieret fra de forrige spil. Det værste ved lyden er uden tvivl det såkaldte abesprog, man tvangsindlægges til at høre jævnligt og ind på en klar andenplads kommer spillets utallige lydfejl. Dette kan selvfølgelig ske i ethvert spil, men her er det snarere reglen end undtagelsen og omfanget er så kraftigt, at man ikke kan undgå at blive irriteret i længden. Lyden forsvinder, den svinger i styrken, baggrundsmelodierne spiller oven i hinanden, den forkerte melodi afspilles og lydeffekterne fra speakeren kan poppe op når som helst med et evindeligt ”ready, go, fallout” udtalt med en hæs heliumstemme. Det eneste positive, der kan siges om dette er, at det indimellem også påvirker abernes stemmer, så man slipper for at høre deres ulidelige kombinationer af ”monkey” og ”gugugaga”.

Det triller ned ad bakke
Hvis det lykkes én at udholde at gennemføre story mode, er der desværre ikke så meget mere at komme efter. Man har ikke specielt lyst til at spille det igen og hvis man gør, ender man blot med at koncentrere sig om multiplayer eller ”challenge mode”. Ingen af dem er dog vanvittigt imponerende og alt i alt virker de en anelse mangelfulde og ugennemtænkte. De ca. 50 baner kunne sagtens have fået en større rolle, da de fleste er ganske underholdende og værd at genspille igen og igen. Desværre har udviklerne satset alt på story mode, der på ingen måde kan tåle at bære det hele.

Det eneste virkeligt positive at sige om Super Monkey Ball Adventure er de mange baner i Puzzle Realm

Var det meningen, jeg skulle more mig?
Det må efter udviklernes mening være hylende morsomt at indsamle 2500 bananer og hjælpe omtrent 50 aber med deres problemer, siden dette er selve essensen af story mode. Gennem hele spillet sidder man og venter på at blive revet med af spillets handling og indhold, men dette sker bare aldrig. Det eneste, der virkelig fanger én, er spillets Puzzle Gates og de forskellige chants er da også meget charmerende. Antallet af fejl og mangler samt en lav holdbarhed gør, at man ligeså godt kan gå efter de første spil i Super Monkey Ball serien, da dette nye spil er en stor skuffelse. Forhåbentlig var det meningen, at man skulle more sig, når man spillede, men efter at have gennemført det er jeg mildest talt i tvivl. Det virker mere som et billigt og hurtigt produceret spil, hvor man hverken har gidet indhold eller gameplay, men satset på at titlens navn nok skulle sælge.

Kommentarer: