Etrian Mystery Dungeon (3DS)

Skrevet af Scrapper - 31-10-2015 13:57

Mange kender sikkert til Etrian Odyssey-spillene, som siden DS-dagene har haft godt fat i det vestlige publikum, men mindre kendt er Mystery Dungeon-spillene dog i vores del af verdenen. Nogle har måske stiftet bekendtskab med serien i form af cross-overs som Pokémon Mystery Dungeon, men udover dem er langt de færreste spil nogensinde kommet til Europa. Spørgsmålet er så; hvad der sker, når Atlus’ Etrian Odyssey og Spike Chunsofts Mystery Dungeon mødes på 3DS’en, og det skal vi selvfølgelig have undersøgt.

Inden vi går i gang med Etrian Mystery Dungeon, må jeg nok hellere få fortalt, at jeg ikke har nogen vildere erfaring med nogen af de to serier. Jeg har ikke spillet et eneste Etrian Odyssey-spil, men jeg har til gengæld spillet et enkelt Pokémon Mystery Dungeon-spil, og det er sådan set alt. Således bliver det altså med friske briller, at der kigges nærmere på spillet, og lad os da starte med atse på spillets historie. Vi befinder os i byen, Aslarga, som ligger med udsigt til træet, Amber Yggdrasil. Byens hovedindkomst er de mange eventyrere, som føler sig draget til stedets mystery dungeons. Disse dungeons er dog ret komplekse, og hver gang en eventyrer træder ind, så vil strukturen være en anden.

Det første, vi skal gøre, er at kreere vores helt egen unikke karakter ved at vælge en karakterklasse, et køn, en hårfarve og naturligvis et navn – mere unik bliver vi ikke. Vores eventyrer erfarer hurtigt, at ikke alt er, som det skal være i Aslarga. Det er nemlig vinter, men solen skinner for fuldt blus. Derfor er det op til vores eventyrer og byens indbyggere at finde ledetråde til, hvorfor det nu kan være, og mere historie får vi såmænd ikke for pengene – på nær hver gang man klarer en ny dungeon, hvor der er en smule dialog, som oftest strækker sig til, at en karakter hører, hvad du har opdaget i bunden af en dungeon. Langt oftest handler det bare om, at der var et stærkt monster dernede, hvorefter vedkommende tilfældigvis lige har fundet en ny dungeon, som man bør tjekke ud.

Med den sparsomme historie, så lad os i stedet hoppe videre til gameplay’et. Vi starter med Aslarga, for der er en masse, som man kan gøre i byen, der egentlig bare er repræsenteret ved en række menuer og et kort. Først på listen er Kasumi’s Inn, som rent praktisk er stedet, hvor du gemmer dit spil, og hvis du har lyst, så kan du også benytte Kasumis banksystem for penge (kaldet en) og genstande, som du har samlet op eller købt. Indimellem vil hun også give eventyrerne gratis frokost, som man kan tage med sig. Næst på listen er Chano Retail, og som navnet henleder til, så er det altså her, at vi køber våben, mad, scrolls og alt andet hjertet kan begære.


Derefter går vi til Amber Restaurant – dette sted besøgte jeg meget ofte i min gennemspilning, og dét af alle de forkerte årsager. Først og fremmest er det stedet, hvorfra vi kan tage side quests og lytte til, hvad befolkningen siger. En enkelt side quest fandt jeg mig selv udføre igen og igen, fordi den gav en Ariadne Thread, som ligesom i den græske mytologi hjælper en med at flygte ud af labyrinten. Hvis ikke man når at undslippe en dungeon og altså dør dernede, så mister man stort set alt, hvad man ejer, så det er ret vigtigt at være forberedt på enten at smide en tråd bag sig eller at være klar på at tjene nogle en – medmindre man selvfølgelig udnytter et andet tilbud i Amber Restaurant. Som I nok har gættet det, så kan man nemlig også spise på den her restaurant, og de mange menuer giver mulighed for at opnå forskellige ting, såsom bedre angrebsstyrke, forsvar, mere experience eller flere en. Den mest brugbare menu er dog nok den, der gør, at man ikke mister noget, hvis man skulle gå hen og dø på sit eventyr, men man skal huske at fodre alle de karakterer, som man vil have med sig, for at det virker efter hensigten.

Ovenstående leder mig videre til Explorers Guild, for man kan naturligvis ikke bare køre solo som eventyrer i Aslarga, og derfor skal man oprette en guild, som man selv navngiver og administrerer. Man kan desuden også herfra dele sine karakterer via QR koder, og ligeledes kan man hente andres karakterer – eller det var i hvert fald planen. Jeg fik fejlmeddelelser hver gang jeg forsøgte at hente en andens karakter, så noget tyder på, at den funktion ikke virker helt optimalt.

Magan’s House er et andet centralt sted for Aslarga. Det er nemlig her, at man accepterer missioner (ikke at forveksle med side quests), som fører en videre i historien. Derudover kan man også her udnytte spillets redevelopment-funktion, som fungerer som et opgraderingssystem. Man kan opgradere alle områder, som vi har afdækket indtil nu for at få mere plads til eksempelvis genstande og karakterer, men også for at gøre det muligt at få bedre udstyr. Herudover er der Stein Labs, som er stedet hvor en masse dialog sker, og derudover kan undersøge sin research report, monster tome og item almanac, som alle egentlig bare giver et større indblik i universet, hvis man altså ikke får læsning nok af at spille spillet.


Sidst men ikke mindst har vi Skyship Port, som er et transportmiddel til de forskellige mystery dungeons, så lad os straks se på hvordan disse fungerer. Som nævnt tidligere er der tale om tilfældigt generede dungeons, og disse består af en række rum – nogle med trapper, der leder op eller ned. Spillet er baseret på et turbaseret kampsystem, hvor alle handlinger atager en tur, og tager du blot et enkelt skridt, så er din tur altså ovre. Man styrer selv den karakter, som man tildelt lederrollen på sit firmandshold, og de resterende tre karakterer bevæger sig selv. Målet er at komme til den nederste etage i hver dungeon og se, hvad der er dernede. Nogle gange ender man dog på en etage, hvor man må vende om og finde en anden trappe nedad, hvilket kan være lidt irriterende, fordi etagerne aldrig er de samme. Ifølge spillet kan man dog få en dungeon til at bevare sit design ved brug af et fort, hvor man kan udstationere sine guild-medlemmer.

Min erfaring er dog, at en dungeon layout stadig ændrer sig, selvom der er et fort i nærheden, men heldigvis kan man bruge et fort til andet end bare dekoration. Først og fremmest får alle guild-medlemmer experience, selvom de ikke er med i kamp, men er de udstationerede, så får de lidt mere. Inden vi snakker mere om forter skal vi dog have et kig på kampsystemet.

Man flytter som nævnt den ene af sine karakterer rundt på, hvad der kunne minde om et skakbræt, og de resterende eventyrere og monstre bevæger sig så selv, alt afhængig af hvad den kunstige intelligens finder mest brugbart. Med A udfører man et helt normalt og neutralt angreb medmindre ens våben altså har mulighed for at påføre buffs/debuffs eller ailments på modstanderen. Buffs refererer til statsændringer, mens ailments refererer til statuseffekter som sleep, confuse osv. Man kan angribe alt, der er i et af de otte felter omkring en, så altså også diagonalt. Hvis man er i en gang, er det dog sværere at ramme diagonalt.


Hver karakter har man et vist antal skills, som man åbner alt efter, hvor meget ens karakter kæmper. Man optjener nemlig skill points, som man så skal bruge til at købe skills, hvilket man kan gøre, når man ønsker det. Hvis ikke man gider bruge sin tid på det, har spillet heldigvis lavet et antal presets, som prioriterer bestemte slags skills, men man skal dog ind og vælge den automatiske skill-fordeling for hver eneste karakter. Som det nok kan ses af ovenstående, så er der meget at holde styr på i kamp, og for at det ikke skal være nok, så har ens våben også noget at sige i forhold til, hvordan man klarer den. Der er nemlig nogle monstre, der er svage overfor stikkende våben og andre overfor knusende våben. Alle monstre er desuden svage over for en af de tre magielementer; lyn, ild eller is.

Dernæst er der en række supermonstre, kaldet DOE, som er blevet overtaget af Amber, og disse monstre render fra bunden af dungeons til toppen for at destruere byen. Hvis de render ind i et fort, så vil de i stedet destruere dette og vende tilbage til bunden for at prøve turen forfra, og således kan en fort forsinke supermonstrene ret effektivt.


En strategi til at klare DOEs er derfor at undgå dem og i stedet placere forts i deres vej. Med tiden vil de blive besejret på denne måde, og placerer man et fort sidst i en dungeon, så vil de ikke respawne. Dette er ret essentielt i de senere dungeons, hvor der er 5-6 DOEs, og den anden strategi, som man kan bruge, er ikke altid så holdbar. Dette er selvfølgelig at kæmpe mod dem, og har man ikke nogen eventyrere med debuff-evner, så kan man ligeså godt droppe det, for de tager kun skade, mens deres evner er svækkede. Apropos svækkelse, så er buffs og debuffs et kæmpe emne, som jeg endnu ikke tror, at jeg har fuldt styr på, men man kan altså ændre sine egne og modstandernes stats samt påføre sleep, paralyze og andre gængse statuseffekter, som vi kender dem. Med det sagt har vi efterhånden været vidt omkring, så vi må hellere få styr på, hvad der er godt og skidt ved alt det her.

Det gode:
Der er mange gode ting at finde i Etrian Mystery Dungeon. Først og fremmest er spillet ufattelig nemt at tage fat i og spille. Det skyldes blandt andet, at man har valgt at gøre spillets by tekstbaseret, og alt du gør i byen af forberedelse (og det er meget) kan derfor gøres hurtigt i forhold til at rende rundt fra bygning til bygning. Derudover kan man også ret hurtigt komme i gang med en dungeon, hvor man slap, men det kræver dog lige, at man finder ud af, hvordan forterne fungerer. Har du bygget et fort, så kan du nemlig starte fra et fort i den pågældende dungeon. Skal du eksempelvis ned til bossen på 25. etage, og har du et fort på 20. etage, så skal du således kun kæmpe dig vej igennem 5 etager for at nå bunden. Når hver etage kan tage op til 5 minutter, så er dette virkelig en velkommen funktion.


Derudover er det nemt at forstå, hvordan kampsystemet fungerer. Det turbaserede gameplay gør det muligt at spille i korte perioder af gangen og altså lade systemet stå, selvom man er midt i en dungeon. Som nævnt tidligere, så er der den kæmpe straf, at man mister næsten alt, hvad man ejer, hvis man dør, og der er altså ikke noget at gøre for at få det igen. Spillet giver heldigvis mulighed for at flygte eller annullere straffen, som beskrevet tidligere, og det er rart. Derudover får man også mulighed for at sende et redningshold afsted, hvis man dør, og det er jo super bortset fra, at det team der døde, som regel er ens stærkeste team, så der er egentlig ikke så meget et redningshold kan gøre.

Dertil er soundtracket intet mindre end fantastisk, og det skaber en rigtig god atmosfære, når man udforsker de forskellige dungeons. Bosstemaerne får virkelig adrenalinen til at pumpe, hvilket er ret godt gået taget i betragtning, at spillet er turbaseret, og man derfor som sådan ikke har travlt. Dertil ser spillet også rigtig godt ud.

Det dårlige:
Når det så er sagt, så har jeg altså også mine problemer med spillet, og lad os bare starte med det største af dem; sværhedsgradens udvikling. Spillet har kun syv obligatoriske dungeons, hvilket betyder, at spillet jo rimelig hurtigt skal udvikle sig til at blive svært. Det er selvfølgelig fint nok, og det formår også at forklare en del ting (i mine øjne for mange ting) inden for den første times spil. Problemet er, at spillet bliver svært ved først og fremmest at have monstre, som man absolut ikke kan slå med mindre, at man grinder experience i evigheder. Dertil er der DOEs, som man ikke lige får at vide, hvordan man skader, så det første man gør, det er da at gå til angreb på den for blot at finde ud af, at intet man tildeler bæstet mere skade end 1 HP. Okay, næste gang undgår man bæstet! Resultatet; dyret rammer byen, og holdet bliver sendt tilbage. Man mister derved en masse items, byen er i brand, og man har ikke mulighed for at restocke items, før lang tid senere. Det er lige lovlig meget trial and error for min smag – specielt når straffen er så høj.


En anden ting, spillet gør, som ikke er så fedt, men langt mindre irriterende end DOEs, er, at der, specielt i senere dungeons, er arena traps (rigtig mange af dem), og disse giver debuffs af alle slags; sleep, poison, stat down osv. – alt hvad du kan komme i tanker om. Ja de kan tilmed udløse teleportering, således at holdet bliver splittet op (den vender vi lige tilbage til om lidt). Det værste er, at man kun kan se disse traps, hvis man bruger en scroll til at se dem, og denne scroll virker så kun i det ene rum (ikke på hele etagen) –ja, selv efter at have brugt den kan der stadig være nogle ekstra skjulte fælder. Den værste af disse fælder må dog siges at være et overfald af fjender. Normalvis kæmper man mod 1-5 fjender af gangen, men skulle man falde i et baghold (ofte i et tomt rum), så står man lige pludselig midt mellem 10-12 fjender. For at det ikke skulle være nok, så er der også mulighed for at støde ind i fjender med permanente buffs, hvilket gør dem sværere at slå ihjel, og skulle man være så uheldig, at en af ens eventyrere bliver slået ud, så får monstret desuden en killbuff.

Jeg nævnte kort, at man kunne blive splittet op ved at træde på en teleport-fælde, men det er desværre langt fra den hyppigste måde at blive splittet op på. Som sagt styrer man selv kun en af de fire karakter på sit hold, mens de resterende tre styres af den kunstige intelligens, og den har i den grad sit eget liv. Nogle gange går de ganske enkelt bare i modsatte retning af dig, fordi de så et monster, som de i øvrigt burde vide de, at de ikke kan klare alene. Dertil har vi min fantastiske Medic, som sjældent ved, om det er smartest at fjerne en speed down debuff på en karakter med 5 HP tilbage eller at kaste en healing formular, så vedkommende rent faktisk kan overleve det næste angreb. Det er helt sikkert udfordrende at skabe en fremragende AI, men hold op hvor kan den slags altså irritere.


Sidst men absolut ikke mindst kan man ikke stole på spillets in-game-beskrivelser af stort set alt. Jeg nævnte at forterne skulle låse labyrinternes layout, hvilket jeg så erfarede ikke var rigtigt, og det er jo fint nok. Ikke noget stort problem der. Nej, problemet opstår, når et item ikke gør, hvad der står, at den gør, og når man som konsekvens deraf silder en tur på at bruge den. Personligt har jeg ikke en eneste gang fået en Sleep eller Confuse Scroll til at virke, og så er det jo smart, at der er enkelte super DOEs, der kun kan skades, hvis de er konfuse.

Konklusion:
Etrian Mystery Dungeon er et spil, der er nemt at tage fat i og spille både i korte og lange sessioner. Der er mange forskellige våben og karaktermuligheder, så man kan finde en spillestil, der passer en selv perfekt, og der er stor mulighed for at udforske spillets strategiske side, hvis man er til det. Desværre er spillet ufatteligt svært og ikke på en måde, der er god for spillet – specielt i starten, hvor man ikke har nogen økonomi til at undgå totalt at blive nulstillet ved dødsfald. Selve historien er heller ikke noget, der gav undertegnede lyst til at grinde i timevis for at få den næste bid med, og det tog mig 36 timer at nå den sidste boss, hvoraf de 20 har været grinding-sessioner. Præsentationsmæssigt er spillet i top både grafisk og lydmæssigt, men det er altså på spillets strategiske side, at det virkelig brillerer. Dette betyder selvfølgelig, at spillet ikke er for alle og enhver, men kan man lide at analysere våbenstats og attributter i timevis, så er det helt klart noget jeg kan anbefale.

Spillet fylder 4.313 blocks.

Kommentarer: