Kirby: Planet Robobot (3DS)

Skrevet af KJ85 - 25-05-2016 17:22

Vi skal ikke længere end to år tilbage for at finde det første Kirby-spil til 3DS’en i form af Kirby: Triple Deluxe, og ligesom Intelligent Systems har benyttet basen fra Fire Emblem Awakening til at skabe Fire Emblem Fates, så har HAL Laboratory benyttet fundamentet fra 2014-titlen til at skabe Kirby: Planet Robobot. Allerede her d. 10. juni gør den lille og lyserøde slughals således nok engang sin entre på det europæiske marked, og i de seneste dage har jeg haft fornøjelsens af hans selskab. Det nye spil er blevet testet til fulde, og i det følgende vil jeg gøre mit bedste for at fortælle om Kirbys nye eventyr på den håndholdte.

Kirby: Planet Robobot er ligesom sin forgænger en platformer i 2,5D – altså med 2D-gameplay og 3D-modeller – og det nye eventyr starter en dag, hvor Kirby får sig en skraber under et træ alt imens, at Planet Popstar invaderes af en fremmed magt fra rummet. King Dedede, der får sig et spil skak med en Waddle Dee på sit slot, og Meta Knight, der spejder fra et udkigspunkt, observerer straks truslen og går forgæves til modangreb, men Kirby vågner altså først, da det er for sent, og han begiver sig derfor ud for at bekæmpe invasionsmagten alene. Dette tager den lille lyserøde fyr til fem forskellige områder på Planet Popstar, hvor fjendens moderskib har boret sine lange ben fast, og i sidste ende får han lejlighed til at stige ombord på rumskibet og bekæmpe bagmændene hos Haltman Works Company, der har medbragt hele sin hær af robotter til Planet Popstar.

Når du kommer i gang, så må du altså i rollen som Kirby tage udfordringen op i spillets baner i hver af de seks områder, og har du spillet tidligere spil i serien, så burde det være familiært. Kirby besidder nemlig de sædvanlige evner til at gå/løbe, hoppe, flyve og sparke langs jorden, og disse ting fortæller spillet via skilte i baggrunden, hvis spilleren ikke skulle vide det på forhånd. Kirbys vigtigste evne er imidlertid evnen til at suge objekter til sig, og med denne kan han indfange blokke og fjender for at sende dem afsted igen som stjerne-projektiler i en lige linje. Kirby kan vigtigst af alt også sluge fjender, som han har suget til sig, og har de særlige evner, så overføres de til Kirby som såkaldte kopievner. Den første fjende med særlige evner, som man møder, er eksempelvis en lille elektrisk skabning, som forvandler Kirby til Spark Kirby, hvor han bruge elektriciteten som angreb såvel som forsvar.

I alt findes der 26 forskellige kopievner i spillet, og mange af dem er klassiske evner fra tidligere spil i serien, som Beam, Cutter, Crash , Fire, Hammer, Ice, Parasol, Stone, Sword og Wheel, der alle gjorde sin entre i Kirby’s Adventure til NES. Siden da har man som bekendt tilføjet nye kopievner i de fleste spil, og der er således også blevet plads til et par af nyhederne fra Kirby: Triple Deluxe i form af Archer og Circus, men vigtigst af alt, så er der selvfølgelig også introduceret helt nye evner her. Disse kommer i form af Doctor, ESP og Poison, som alle bringer sine unikke elementer på bordet. Som Doctor Kirby kan man kaste med piller, brygge eliksirer af forskellig art og slå ud efter fjenderne med sin journalblok. Som ESP Kirby kan man udnytte kræfter lig dem vi kender fra Ness i Super Smash Bros.-serien, hvor man ved tankens kraft kan flytte et elektrisk felt rundt på skærmen. Som Poison Kirby kan man angribe fjenderne med giftgasser såvel som giftigt lilla slam. Ydermere så findes en opdateret udgave af Smash Bros. Kirby i spillet, men denne evne kan man kun få på hemmelige steder, hvor den sjældne kopiessens er skjult. Kopiessenser er stjerner med symboler for de forskellige evner, som man altså på udvalgte steder blot kan samle op.


I det forrige spil til 3DS kunne Kirby spise Miracle Fruit for at blive til Hypernova Kirby og blive i stand til at suge ekstremt store objekter til sig. Det kan han ikke denne gang, men til gengæld, så introducerer spillet robotter, som Kirby kan bemande, og sådan en ser man for første gang i spillets anden bane. Her introduceres kamprobotten med en mellemsekvens, og før Kirby kan bemande robotten, så må han besejre den som med enhver anden miniboss med sin egen energibar. Sådan er det ikke hver gang, for oftest kan robotterne blot bemandes på nogle særlige stationer i banerne, hvor man så også kan efterlade dem igen, og det er altså kun i nogle af spillets baner, at man får mulighed for at bemande dem. Det særlige ved kamprobotterne er, at de kan interagere med forskellige mekaniske ting, som skruer og møtrikker, og smadre store objekter, der ellers blot ville skade den lille Kirby. Ydermere har de deres egne kopievner, som opnås ved at scanne fjenderne, men her er udvalget kun halvt så stort som hos Kirby – altså findes der 13 forskellige specifikationssæt til robotformen.

Som du får dig arbejdet igennem spillet, så vil du opdage at spillet følger en fast struktur med 4-5 baner og en bossbane ventende i hvert af de seks områder. Disse skal klares én efter én for at komme videre i spillet, og for at åbne bossbanen i et område kræves det, at man har indsamlet et vist antal Code Cubes i banerne forinden. Code Cubes svarer således til Sun Stones fra Kirby: Triple Deluxe, og disse samlegenstande er mange gange skjult i kister og/eller gemt som belønning for at klare et puzzle. Er man opmærksom på sine omgivelser, så er Code Cubes ikke svære at finde, men det kan da godt være, at man bliver nødt til at genspille enkelte baner for at få dem alle. Det er ikke nødvendigt at finde dem alle for at åbne op for bossbanerne, men til gengæld kan man åbne op for en eller to ekstra baner i hver af spillets verdener ved at gøre det, og det bringer totalt set spillet op på 41 baner. Personligt tog dem mig lige det lige i underkanten af 10 timer at gennemføre alle baner og finde alle Code Cubes deri, så det er ikke nogen voldsom opgave.


Gameplay-mæssigt følger det nye spil meget det, som vi så i Kirby: Triple Deluxe, så også denne gang udnytter man de forskellige lag til fulde ved at lade fjender angribe fra for- og baggrund og af og til lade Kirby rejse mellem lagene gennem Warp Stars, rør og lignende. Med dette system tilføjes en vis dybde til genren, og det er da også ofte en vigtig del af spillets puzzles. Det kan blandt andet komme til udtryk gennem passager, hvor Kirby bærer rundt på et langt lysrør, som kan bruges til at aktivere kontakter i baggrunden, eller brudstykker, hvor Kirby med en fjernkontrol over hovedet samtidig styrer en mekanisk kopi i et andet lag af banen, og måske kan målet være at få et batteri frem til en rundsav, så en ny vej kan blive åbnet op. Finder man en dør med en enkelt stjerne over, så er der tale om en dør, som kan anvendes flere gange, og i disse områder er der ofte gode ting at komme efter, så det er med at besøge dem, før man går gennem en dør med tre stjerner over – disse fører nemlig Kirby permanent til et nyt område.

Som vi kender det fra tidligere Kirby-spil, så forholder det sig sådan, at Kirby har en vis mængde energi og kan tåle at blive ramt adskillige gange af fjenderne, før han mister et liv. Når han tager skade, så vil den aktuelle kopievne imidlertid forlade ham som en stjerne, der kan suges ind og aktiveres igen. Energibaren findes nederst i venstre hjørne, og for at genopfylde den kan Kirby indsamle forskellige madvarer. Bandana Waddle Dee vil sågar på udvalgte positioner kaste mad frem, som man kan gemme til trængte tider og indtage med et tryk på touch-skærmen eller Y. I modsætning til Kirby kan de fleste fjender kun tåle at blive ramt en gang eller to, men mange baner indeholder også en eller flere minibosser, som har deres egen energibar og således gør noget mere modstand. Som oftest vil du støde på et par kopiessenser lige inden en mødet med en miniboss, og det er ofte en god idé at tage minibossens evner til sig efterfølgende. Her kan man praktisk vælge at opgive sin nuværende kopievne med et tryk på touch-skærmen eller X. Alt dette gælder også, når Kirby bemander en kamprobot.


De rigtige bosser møder Kirby selvfølgelig i spillets bossbaner, og her kommer han til at stå over for nye versioner af gamle kendinge såvel som nogle helt nye af slagsen. Typisk for Kirby-spillene, så er den første boss Whispy Woods, og det er det også på sin vis i dette spil. Det vil sige, at der er tale om en mekanisk udgave af den klassiske boss, som til lejligheden har lært helt nye tricks, og på samme måde vil man senere møde hologrammer af diverse bosser fra tidligere spil i serien, såvel som en mekanisk Meta Knight og en klonet King Dedede. Alt sammen passer det ganske fint ind med den teknologiske fjende fra rummet, som man selvfølgelig også kommer til at stå ansigt til ansigt med ved flere lejligheder.

Foruden minibosser og bosser, så har man også benyttet robottemaet til at indføre særlige sektioner i nogle baner, og disse udløses, når Kirby i sin kamprobot scanner fjender med Jet- eller Wheel-evner. Med Jet-specifikationer transformeres robotten til et fly, og spillet skifter til auto-scrollende sektioner, hvor man nedskyder fjender med diverse projektiler og i sidste ende kommer til at stå over for en større fjende med flere dele at smadre. Wheel-specifikationer transformerer derimod robotten til et køretøj, som kan sættes i fuld fart og springe mellem for og baggrund med et enkelt tastetryk op eller ned. Disse sektioner afsluttes ikke med nogen større kamp, så her gælder det bare om at nå frem til sin destination for enden af banen.


Ud over mad og Code Cubes, så indeholder banerne også andre ting at indsamle, og her taler jeg specifikt om forskellige farvede stjerner og klistermærker. Indsamles 100 stjerner (grønnne, røde og lilla tæller for mere end én), så modtager Kirby et ekstra liv, ligesom han gør det ved indsamling af et normalt ekstra liv. Hver gang man starter spillet op, så vil Kirby have 7 liv at gøre godt med, og det er ligegyldigt om du afsluttede din seneste spilsession med 52 eller 3 liv, for denne information gemmer spillet ikke. Klistermærker er det, der svarer til nøgleringe fra Kirby: Triple Deluxe, så de findes også her i almindelige og sjældne varianter. De almindelige tildeles tilfældigt efter gennemspilning af en bane, alt efter hvor mange man indsamlede, men de sjældne kan man kun få én gang, og de skal findes på helt specifikke steder. Hvilke baner, der indeholder sjældne klistermærker, det kan man se i oversigten, hvor man også kan kigge på dem, som man har fået og eventuelt dekorere sine robotter med dem. Det er i øvrigt også muligt at opnå et ekstra almindeligt klistermærke, hvis man kan time sit tastetryk ordentligt efter en bane og sende Kirby i den syvende himmel (Cloud 7) så at sige.

Ting som Code Cubes og klistermærker giver altså anledning til at genspille banerne, men efter at have gennemført historien, så får man også adgang til andre nye ting. I første omgang er det de to game modes; Meta Knightmare Returns og The Arena, men indsamler man også alle Code Cubes, så belønnes man med et sjældent klistermærke oveni hatten. Meta Knightmare Returns er det, som spillet kalder den klassiske game mode, og her tager man kontrollen over Meta Knight, som med sit trofaste sværd skal gennemføre banerne i spillets områder i direkte forlængelse af hinanden. Det fungerer således som en pendant til Dededes Tour fra det forrige 3DS-spil, hvor spillet gemmer ens hurtigste tid for hvert område, og man får kun mulighed for at afbryde spillet ved indlagte save points. Det er ikke alle spillets baner, der er inkluderet i denne game mode, men man kommer til gengæld til at stå over for nogle sværere versioner af spillets bosser, og man møder endda også nogle eksklusive nogle af slagsen, som jeg ikke vil afsløre. Meta Knight kan i øvrigt smadre de objekter, som Kirby skal bruge kamprobotten til at forcere, så på den måde er han også en mere stærk figur, og ved at indsamle energi kan fra blå kugler fra besejrede fjender, så kan han udløse fire særlige træk, hvoraf det ene healer ham. Når man gennemfører denne game mode, så åbnes der op for adgang til en Jukebox med alt musik fra spillet.


The Arena vender også tilbage fra Kirby: Triple Deluxe, og her kæmper man med et enkelt liv i hånden mod 11 af spillets bosser og minibosser i træk. Mellem kampene får man tildelt madvarer fra Bandana Waddle Dee, og kan i øvrigt vælge sig en af flere kopievner at tage med til den kommende kamp. Når alle kampe er sejrrigt overstået, så åbnes der imidlertid op for The True Arena, hvor 12 sværere bosser venter, og her er spillet ikke særligt gavmildt med madvarer, hvorfor det er markant mere udfordrende. Ja, faktisk lykkedes det mig ikke at gennemføre denne spildel på de tre forsøg, som jeg tog mig under test af spillet, og man skal nok bruge noget tid på at gennemskue samtlige fjenders angrebsmønstre, hvis man vil forlade The True Arena som sejrherre.

Med de to arenaer og Meta Knightmare Returns, så er vi oppe på fire game modes i alt, men det stopper ikke her, for der er selvfølgelig også to nye minispil med, som der var det i Kirby: Triple Deluxe. Denne gang hedder de Kirby 3D Rumble og Team Kirby Clash, og de bidrager begge med en unik form for spil. I Kirby 3D Rumble får man lov til at bevæge Kirby rundt på små tredimensionelle baner, hvor han skal gøre det af med bølger af fjender ved at suge nogle af dem ind og sende dem afsted mod nogle andre. Har man suget en gruppe fjender eller et større objekt ind, så udløses det som et større projektil, der kan tage flyve gennem fjender for også at ramme noget bag dem, og dette er en af de ting, som man skal udnytte for at få de bedste tider og de højeste scorer. Desuden så belønner det sig aldrig at skyde forbi en fjende, for der opbygges en combo for hver fuldtræffer, og den bliver ligeledes vigtig. Hver af de tre baner i minispillet afsluttes i øvrigt med en lille bosskamp, hvor en fjende skal rammes flere gange.


Team Kirby Clash er denne udgivelses multiplayer-fokuserede minispil, så her kan man gå sammen med op til tre venner lokalt i kampen mod en række forskellige bosser. Dette kan foregå via Download Play, så man behøver kun et enkelt eksemplar af Kirby: Planet Robobot for at spille det, og da der altid skal være fire spillere, så udfyldes de resterende spillere af computeren. Spillet fungerer som et lille RPG-spil, hvor man hver vælger en af fire forskellige roller; Sword Hero, Dr. Healmore, Hammer Lord eller Beam Mage, men kun de to første er tilgængelige for spillere uden deres eget eksemplar af spillet. Hver af disse roller har deres egne unikke angreb, som naturligvis minder en del om dem fra hovedspillet, men de er også hver især beskrevet ved værdier for Stamina, Attack og Recovery samt den fælles værdi for Team Meteor, og disse værdier stiger efterhånden som gruppen tjener erfaring ved at nedlægge de forskellige bosser. Man starter i lvl. 1 og kan maksimalt stige til lvl. 10.

I Team Kirby Clash er hver spiller repræsenteret ved forskellige farver af Kirby, og ligesom i hovedspillet skal man naturligvis være opmærksom på sin energibar. Skulle det ske, at en spiller mister alt energi, så kan de andre genoplive vedkommende med et tryk på Y, men man kan også forebygge det med Dr. Healmore, som kan efterlade healende områder på kamppladsen, og det er det med at drage fordel af. I alt indeholder minispillet seks missioner med hver deres boss. Bosserne, der i øvrigt er de eneste fjender i minispillet, har naturligvis langt mere energi end dem fra hovedspillet, så de skal have mange slag, og det kan godt betale sig at gå til den. Lykkes det holdet at uddele mange slag til en fjende i træk, så ryger der nemlig dele af en stentavle ud af fjenden, og indsamler hver spiller én af dem, så kan man indlede et særangreb, hvis styrke afhænger af, hvor gode spillerne er til at time deres tastetryk i forhold til et ansigt, der kører frem og tilbage på en skinne med et mål i midten.


Fælles for begge minispil er det, at man kan opnå medaljer fra bronze til platin på hver bane, og dette får man alt efter point. Vil man have mange point og de bedste medaljer, så gælder det i høj grad om at udløse de forskellige pointbonusser, som eksempelvis kan være at klare en bane hurtigt nok (gælder begge spil), eller at gennemføre med fuld combo og uden at tage skade (gælder Kirby 3D Rumble). For at opnå en lille guldstjerne for det enkelte minispil, så kræves det, at man har minimum en guldmedalje på alle baner, og dette tæller med mod en fuldstændig gennemførelse af Kirby: Planet Robobot, ligesom indsamlingen af Code Cubes og klistermærker gør det, og gennemførsel af de øvrige game modes gør det.

Spillet indeholder også muligheden for at gense samtlige mellemsekvenser fra et menupunkt, men der er også andre funktioner, som vi lige skal have nævnt her til sidst. Først og fremmest, så har spillet StreetPass-funktioner, der tillader dig at udveksle gennemførselstider for Meta Knightmare Returns, The Arena og The True Arena, og spillet vil her holde styr på, hvor mange af de andre spillere du har været hurtigere end. Ligeledes er der mulighed for, at du modtager klistermærker fra andre spillere via StreetPass og disse vil blive leveret af Bandana Waddle Dee i de fremhævede baner. Kirby: Planet Robobot understøtter i øvrigt også et bredt udvalg af amiibo-figurer, og efter at have nået et bestemt punkt i spillet, så kan du op til ti gange i hver bane scanne en amiibo-figur med henblik på at få en kopievne til Kirby. For at blive Sword Kirby kan du eksempelvis scanne Meta Knight, Link eller Marth, mens Splatoon-amiibo’er alle gør dig til Poison Kirby, og således kan du eksperimentere med hele din samling af figurer, hvis du har lyst.


Muligheden for via en knap på touch-skærmen at poste direkte til Miiverse findes også i spillet, men sammen med muligheden for at købe andre Kirby-spil fra eShop, så er det altså spillets eneste online-funktioner, og med det sagt, så har vi vist været rundt om det meste.

Det gode:
Som I nok kan forstå på min beskrivelse, så har Kirby: Planet Robobot mange ting til fælles med sin forgænger, og det er bestemt ikke en dårlig ting. Det nye spil oser af den sædvanlige charme som spillene med den lille og lyserøde fyr ligger for dagen, og der er mange sjove detaljer, hvis man holder øje med det hele. Eksempelvis, så løber der olie ud af øjnene på den mekaniske version af Whispy Woods, når du har besejret den, og det er sådanne detaljer, man som ældre spiller sagtens kan værdsætte i et spil, der på ingen måde er svært at gennemføre. Kirby-spillene har altid været den lette variant i platformsgenren, og det har ikke ændret sig, men hvad det ikke har i sværhedsgrad, det gør det i den grad op for med sin udstråling. Det farvestrålende univers gør mig simpelthen bare i godt humør, og det skyldes i høj grad også alle de gode melodier, som toner ud af høretelefonerne, når jeg spiller. De gode gamle klassiske melodier og nogle helt nye – det hele lyder godt.

En af de særlige ting ved Kirby: Planet Robobot og dets forgænger er, at de formår at gøre det primært lineære gameplay, hvor du løber igennem banerne fra A til B, en smule mere spændende ved at lade spillet udspille sig i flere lag, og det er helt klart noget af det bedste ved det nye spil. Udnyttelsen af både for- og baggrund er perfekt, når det kommer til introduktionen af puzzle-elementer i spillet, og det er sjovt som spiller at undersøge lagene for hemmeligheder. Det er ikke sådan, at man har gemt de relativt vigtige Code Cubes voldsomt godt, men der er nogle hemmelige rum (usynlige døre) her og der, og de kan være ret godt gemt. De hemmelige rum skjuler i enkelte baner de sjældne klistermærker, men det er også det eneste sted, hvor man kan få sådan noget som Smash Bros. Kirby, før gennemførsel af historien, hvor et rum med alle kopievner åbnes.


Når man udvikler et spil, som i den grad bygges på samme skabelon som det forrige spil i serien, så er der selvfølgelig en vis fare for, at det hele kommer til at føles som en gentagelse, men der sikrer den nye robot-mekanik heldigvis, at det ikke er tilfældet her. Det er super sjovt at tonse rundt i den tunge robot-armor, der ganske passende er formet, så den deler noget af sit udseende med Kirby, og selv om den kan være ganske destruktiv, så ser den hamrende sød ud. Jeg synes helt klart også, at robotten er en bedre tilføjelse end evnen til at sluge kæmpemæssige ting var det i Kirby: Triple Deluxe, for det bevarer mere spillet i sin ånd, når den nu også selv kan påtage sig forskellige former. Ligeledes så har det givet en fantastisk mulighed for at variere gameplay’et med sektioner, hvor man kører og flyver i sin robot, og disse dele af spillet er værd at fremhæve i sig selv.

I det store hele, så er Kirby: Planet Robobot en rigtig god blanding af nyt og gammelt, for som kender af serien vil man støde på rigtig mange kendte ting, men samtidig også blive introduceret for noget nyt og spændende. Dette gælder både kopievner og bosser, og jeg synes ikke, at noget af det nye er dårligt. Det er sjovt at se, hvordan man har fundet inspiration i henholdsvis Dr. Mario og Ness til at skabe helt nye evner til Kirby, men også den nye Poison Kirby fungerer ret godt. Tre nye kopievner er måske ikke meget, men som fan af serien, så vil man også gerne se sine favoritter vende tilbage, så jeg synes, at det er helt i orden.


Nu nævnte jeg i beskrivelsen, at der ikke er tale om noget særligt langt spil, for det kan som sagt gennemføres med samtlige Code Cubes på mindre end 10 timer. Det er ikke voldsomt meget for et Nintendo-spil, men heldigvis så er det ekstra indhold da med til at give spillet lidt ekstra holdbarhed. Der kan således sagtens gå nogle timer ekstra med at anskaffe de resterende klistermærker (super skønt, at man kan se, hvilke baner der har sjældne af slagsen) i spillet og Mega Knightmare Returns gennemførte jeg på to timer og et kvarter, hvor jeg også spildte tid på at gå ind af nogle af de unødvendige døre. The Arena kan med de rette evner klares på under 20 minutter, men The True Arena kan altså være lidt af en mundfuld, hvorfor spiltiden her nok vil nærme sig 40 minutter på en gennemførsel. Hvor meget ekstra spiltid man i sidste ende får ud af de fire primære game modes, det afhænger selvfølgelig af, hvorvidt man vil forbedre sine tider eller er tilfreds med at have fået medaljen for at gennemføre dem, men det er nu skønt, at der også er noget at lave efter den første gennemspilning af historien.

De nye minispil fortjener ros med på vejen, er, for de er begge ganske underholdende. Selvom banerne i Kirby 3D Rumble er få og samlet set kan gennemspilles på mindre end et kvarter, så ligger der stadig en vis dybde i spillet, hvis man ønsker at opnå de bedste medaljer. Jeg måtte i hvert fald personligt gennemspille dem alle mere end en enkelt gang for at få guld, og for at få platin skal jeg formentlig udtænke mig de helt rette strategier. Det bedste af de to minispil er dog uden tvivl Team Kirby Clash, som jeg testede af sammen med Scrapper i går. Det er igen ikke særligt omfattende, for vi klarede vel alle seks baner på mindre end en time (og det var inklusiv af få holdet i den maksimale lvl. og genspille for at få platin), men det var ret hyggeligt at samarbejde om en nedlægge en række bosser, og det ville helt sikkert også være sjovt med flere spillere. Jeg kan ikke forestille mig andet end, at HAL Laboratory udvikler Deluxe-versioner af begge minispil til udgivelse på eShop senere, for de kan helt sikkert begge tåle mere indhold.


En sidste ting, som er værd at fremhæve, det er, at spillets Jukebox kan forvandle din 3DS til en musikafspiller, så du kan tilslutte høretelefoner, klappe konsollen sammen og tage den glade musik fra spillet med dig på farten. Det er en prisværdig funktion, som de færreste spil sørger for at implementere, og jeg er sikker på, at det vil glæde nogen.

Det dårlige:
Jeg har svært ved at komme på noget decideret dårligt at sige om Kirby: Planet Robobot, og da jeg trods alt inklusiv gennemspilning af det ekstra indhold i spillet har rundet de 20 timer, så er det vel svært at sige, at spillet har for lidt at byde på. Jeg kunne måske nok have ønsket mig nogle flere baner i hovedspillet, men der kompenseres jo for det med andet indhold, så på den måde er det kun af selviske årsager, at jeg som spiller kunne ønske mig mere, og i bund og grund siger det vel bare, at jeg har været godt underholdt. Det største kritikpunkt må således være, at de nye minispil byder på alt for lidt indhold i forhold til dem i Kirby: Triple Deluxe, hvor man trods alt kunne bruge en del gennemspilninger på at perfekte banerne i Dedede’s Drum Dash, og Kirby Fighters opfordrede til adskillige gennemspilninger. Her kan man end ikke nulstille sin fremgang i Team Kirby Clash, og når man først har fået sit hold i lvl. 10 og opnået platin på alle baner, så er der ikke meget sjovt ved at genspille det, for det sjove ligger i at opbygge sit hold – gerne sammen med nogle venner.


Konklusion:
Kunne du lide Kirby: Triple Deluxe, så vil du uden tvivl også kunne lide Kirby: Planet Robobot. Spillet er bygget på den samme skabelon som sin forgænger, men der er langt mere charme over den nye kamprobot, der ligesom Kirby kan kopiere evner fra modstanderne, end der var det over den særlige mekanik fra spillet fra 2014, og det er spillet kun blevet bedre af. Det har aldrig været sjovere at undersøge hver en krog af Planet Popstar efter hemmeligheder, end det er nu, og det hele foregår på et niveau, hvor spillet vil være en oplagt indgangsvinkel til genren for de yngste. Dermed ikke sagt, at det ældre publikum ikke må lege med, og hvad spillet ikke har i sværhedsgrad, det gør det op for med charme og ekstra indhold, som burde kunne underholde selv den erfarne spiller. Er du til farverige spil, der gør dig i godt humør, så er det bestemt et spil, som du bør kigge nærmere på, og i sidste ende er det kun de nye minispil der trods kvalitet skuffer en smule. Hvorfor kan jeg ikke få lov at starte forfra i Team Kirby Clash, når det sjove er at opbygge sit hold med venner i sit selskab?

Spillet fylder 5.316 blocks.

Kommentarer: