Monster Hunter Generations (3DS)

Skrevet af Shajita - 12-07-2016 10:01

Monstre! Jo større, jo bedre. Tyk hud og tunge knogler bliver til uigennemtrængelig rustning og altødelæggende klinger. Aldrig stop med at jage, aldrig stop med at samle, og aldrig stop med at forstærke. Tag en ven med. Tag tre med, hvis du vil. Sæt dig et urimeligt mål, forbered dig på udfordringen, og nedlæg dit bytte. Velkommen til Monster Hunter-serien! En anelse overdramatisk måske, men det er mere eller mindre den gameplay-cirkel, du vil finde dig selv gentage i Monster Hunter – også i Generations, der er det tredje spil i serien udgivet på Nintendo 3DS.

Jeg fik ikke chancen for at teste hverken online- eller lokal multiplayer, og anmeldelsen samt den endelige score tager derfor udgangspunkt i single player-oplevelsen.

Den japanske Capcom-sensation, hvis strenge krav og langsomme pacing har holdt serien relativ upopulær i Vesten på trods af sin høje kvalitet, er altså tilbage. Monster Hunter Generations kræver stadig en vis investering af tid og opmærksomhed, da et bjerg af tekst oversvømmer dig med info om systemer og items, men det er heldigvis doseret med noget gameplay ind imellem. Som en frisk jæger (mand eller kvinde, med en bred vifte af valgbare hudfarver, ansigter, stemmer og frisurer) lander du i en lille landsby. Her vil du snakke med nogle NPCs (ikke-spilbare karakterer), få dine missioner, købe brugbare items, smede nyt eller forbedre gammelt udstyr, træne og udruste dine Palico-partnere, og mere til.

Spillets mission-struktur er delt op i sværhedsgrader angivet med stjerner fra én til syv. Jo flere stjerner, jo sværere er udfordringen, men jo bedre er belønningen også. Missionerne handler oftest om, at finde en bestemt mængde planter, dræbe et vist antal mindre monstre, eller at jagte en af spillets hoved-monstre, som kan ses lidt som en bosskamp. Du vil blive belønnet med penge i slutningen af hver mission, men det er kun en sekundær valuta til i forhold til den rigtige belønning. De materialer (urter, honning, svampe, insekter, skind, knogler, tænder, osv.), som du finder, bruger du nemlig til at forbedre dig selv.

Monster Hunter Generations har ikke et traditionelt level-up system. Dine forsvars- og angrebsværdier er kun så gode som den rustning og det våben, du bærer rundt på, så den mest effektive måde at spille på – i hvert fald ud fra mine egne oplevelser – er at sætte sig et mål og gå efter det. Når du så har boligblokkens tungeste og sejeste benbeskyttere, så går du videre til det næste på ønskelisten, indtil du er klar til de store udfordringer, men selv når du har din drømmerustning og et sværd, der er længere end din krop, så er du stadig ikke helt forberedt på at jagte for alvor. Der er flere ting at tage højde for, og det kommer jeg ind på i næste afsnit.


Først og fremmest er der din rygsæk. Det er en god idé at fylde den med potions til healing, antidotes mod forgiftning, kolde eller varme drikke, der beskytter dig imod henholdsvis ekstremt varme eller kolde områder, whetstone til at slibe dit våben, hvis det bliver sløvt, well-done steaks til at forlænge din stamina-bar, og andre praktiske redskaber. Du har en begrænset mængde plads i din rygsæk, så det er vigtigt kun at medbringe det, som du ved, at du får brug for. Når rygsækken er pakket, så er det i øvrigt en god idé lige at svinge forbi den lokale kok. Via en blanding af forskellige madretter og sovs, som man kan tilføje, vil du få forskellige buffs, som fx. mere stamina eller bedre water-resistance. Det er altid en god idé at få noget i skrutten, før man går på jagt.

Kun en tåbe jager i øvrigt alene. Selv hvis du ikke har nogen venner af kød og blod, der er villige til at deltage, så kan man, ligesom i tidligere spil i serien, tage op til to katte-lignende væsner kaldet Felynes/Palicoes med i marken. Du kan have en hel gruppe, som du træner og vedligeholder samtidig med våben og abilities, men du er som sagt begrænset til at tage to af dem med i marken. Som en ny funktion i serien har du i Monster Hunter Generations også muligheden for at selv spille som en Felyne, der kommer med visse styrker og begrænsninger. De kan fx. ikke bruge items og har lavere angrebs-værdier end en normal jæger, men de er til gengæld heller ikke begrænset af Stamina, og de vil hurtigere indsamle urter, svampe og lignende.

Med rygsækken pakket, måltidet fortæret og et hold samlet, så er du nu forberedt og på vej ud i marken. Der vil du finde et stort areal af diverse terræn delt op i mindre områder, som hver især er afskåret fra hinanden af en kort loading-skærm. Det er her, at Monster Hunter Generations' sande styrke kommer op til overfladen i form af dets kampsystem. Spillet har et bredt og varieret udvalg af våben. Alt fra små, hurtige klinger til store skydevåben med en unik ammunition, som du selv skal medbringe i rygsækken. Alt i alt er der 14 forskellige typer våben at benytte sig af, så der er rigeligt at eksperimentere med, hvis man vil prøve lidt af det hele.


For at definere din personlige spillestil yderligere, så er der i Monter Hunter Generations tilføjet Styles og Arts, hvilket er med til at differentiere spillet gameplay-mæssigt fra Monster Hunter 4 Ultimate og tilføje endnu mere dybde. Styles definerer måden du spiller på, hvor Arts derimod fungerer som specielle angreb. Der er fire Styles: Den første er Guild, som giver dig adgang til to Arts og angreb til enhver situation, og denne jagtstil minder mest om det, som vi har set i tidligere spil i serien. Striker giver dig derimod tre Arts og kortere opladningstid på dem, hvor Aerial giver dig flere muligheder for at angribe fra luften, og slutteligt giver Adept dig stærke Counter-Attacks, hvis du formår at ramme den meget stramme timing i angrebene. Hver gang, at du gør skade på et monster, vil du opnå noget energi på den nederste skærm, og når en bar er fyldt, så kan du aktivere din Art med et simpelt tryk på touch-skærmen. Arts kommer i mange forskellige former, og de inkluderer alt fra universelle undvigelsesmanøvrer til våben-specifikke angreb, der gør massiv skade.

Hvor kampsystemet virkelig rammer en niché, det er med spillets animationer, som ikke kan afbrydes. Når du trykker på angrebsknappen, så er du tvunget til at se animationen til ende, før du kan starte en anden handling. Hvert eneste tryk er relevant, for hvis du svinger dit våben rundt uden nogen form for oversigt eller strategi, så vil du formentlig gøre mere skade på jorden og luften end monstret. Monstrene selv er også slaver til deres animationer. De har alle sammen unikke tics, der gør det åbenlyst, hvordan de vil angribe, hvis du lærer deres mønstre at kende. Eller sagt på en anden måde, så spiller monstrene med de samme regler, som modstanderne i Nintendos egen Punch-Out!!-serie. Du lærer deres metoder, undviger deres angreb, og slår igen når de efterlader dem selv åbne. Mange af monstrene vil sågar blive desperate, når de er ved at blive besejret, og det får dem til at bruge nye angreb, så man er nødt til at ændre strategi midt i kampen.


Monster Hunter Generations kan føles tungt og måske ligefrem stift, men når først man kommer ind i den mentalitet, som spillet forventer af spilleren, bruger tid på forberedelser, endelig slagter et stort monster og svømmer i stærke materialer, så er spillet en af de mere belønnende oplevelser på markedet. Der er masser af indhold at komme efter, så spillet vil heller ikke skuffe på den front. Ja, som tidligere skrevet, så er der hele 14 unikke våben-typer, alle med unikke Arts, som du vil bruge til at jage 105 unikke monstre spredt over hundredvis af missioner. Der skulle med andre ord være mere end rigeligt af rå spilletid til at retfærdiggøre prislejet, og skulle du have blod på tanden for mere, så vil Capcom løbende understøtte spillet med gratis DLC (downloadable content/ting du kan downloade), som de har gjort det tidligere med Monster Hunter 4 Ultimate. Det er gennem dette DLC, at de særlige kostumer (bl.a. Toon Link og Fox McCloud), som vi har set i diverse trailere bliver tilføjet – selvfølgelig sammen med ekstra missioner og diverse andre ting.

Det gode:
Det er ikke uden grund, at japanerne er vilde med Monster Hunter-serien, og der er da også mange gode ting at sige om Monster Hunter Generations. Animationerne er eksempelvis virkelig i verdensklasse, og det bevirker, at mange af våbnene får en unik følelse over sig, så man virkelig kan mærke vægten bag hvert eneste angreb. Monstrene har ligeledes fantastiske animationer, hvor mange af deres personligheder skinner igennem med den måde, som de angriber eller flygter på, men lige så imponerende er det, hvordan spillet fejlfrit hopper mellem forskellige toner i animationerne. Visse monstre vil kollapse patetisk og vride sig af smerte, før de giver op ude i marken, men hjemme i byen vil din figur klappe i hænderne og hoppe på stolen, mens kokken forbereder ens mad. På trods af de ekstreme kontraster, så føles det aldrig som om, at det ikke hører hjemme.


Gameplay’et er som sagt lig med Punch-Out!! med sværd og dinosaurer. Det kræver en del tilvænning, for hvis du takler det som et standard action-spil, så vil du i værste tilfælde blive slagtet og i bedste tilfælde spilde din tid. Når først du kommer på bølgelængde med spillets mentalitet, så vil hver en nedlæggelse til gengæld føles som en sand sejr, og følelsen af forbedring er virkelig én af spillets store styrker. Om det er erhvervelsen af en ny rustning, der beskytter dig mod flammer, eller dig selv, der bliver bedre til at få overblik over crafting og kampene, så er Monster Hunter Generations et spil, der absolut giver tilbage i forhold til din investering – både af tid og engagement.

Strukturen på spillet er også herlig fleksibel. Jeg endte med at spille det lidt ligesom et mobilspil, hvor jeg ville hoppe ind dagligt og lige klare nogle missioner, smede et våben, og så hoppe ud igen. Om du vil spille i 15 minutter eller i timevis, så er der rum for det, men der er selvfølgelig monstre, som tager længere tid at nedlægge end andre. Ikke desto mindre, så er fleksibiliteten med til at give en skøn frihed til spilleren, som ikke nødvendigvis skal bruge hele aftener på at komme videre hver dag, og det kan jeg nu meget godt lide. Der er som sagt rigeligt at gå i gang med, og så er det skønt, at man kan tage det i små portioner.



Det dårlige:
Med et spil, der kan virke tungt, så er der ikke overraskende også lidt negativt at sige om Monster Hunter Generations. Uoverskuelighed er således nok den første følelse, som man får, når man starter op for spillet. Der er sindssygt meget at holde styr på. Spillet prøver at hjælpe via figurer, der hellere end gerne vil forklare endeløst, hvordan alting fungerer, men det kan hurtigt blive en overflod af information. Bare det at komme ind i det og nå til det første store bytte kræver, at man sætter sig godt ind i tingene, læser en stormflod af tekst, og prøver sig frem. Det er altså med stor fare for at miste mange spillere, før det for alvor bliver sjovt, og det er selvfølgelig ikke optimalt.

Et andet kritikpunkt er, at spillet også fra tid til anden kan føles ret langtrukkent. Hvis du har fået et godt øje til en rustning, der kræver materialer, som du ikke ved, hvor man finder, så kan det tage en evighed at bygge noget. I det her tilfælde er Google- eller forskellige guides mere end lovligt at bruge, for jeg kan love jer, at det kan komme til at virke meget overskueligt, hvis man blot forsøger sig på må og få.



Konklusion:
Monster Hunter Generations er lidt tung at danse med, men som man langsomt sætter sig ind i det, forstår at sætte sine mål, lærer at planlægge og eksperimentere, finder sit foretrukne våben, og endelig går i kamp med et monster mange gange sin egen størrelse, så kradser spillet et sted som meget få spil formår det. Starten er en tung tids-investering, men når tingene falder på plads, så åbner systemet sig op, og du er fri til at takle alting i dit eget tempo. Hvis du ikke har nogen problemer med at modtage en sand overflod af information i starten for at komme i gang, og hvis du kan vænne dig til at tænke, før du angriber, så er Monster Hunter Generations uden tvivl både tiden og pengene værd. Er du i tvivl, hvorvidt det er noget for dig, så er en demo med alle våben og tre sværhedsgrader tilgængelig, og den kan du således med fordel prøve først.

Spillet fylder 12.536 blocks.

Kommentarer: