Picross 3D: Round 2 (3DS)

Skrevet af KJ85 - 20-12-2016 15:29

I slutningen af 1980’erne udviklede en japansk grafiker ved navn Non Ishida en helt ny form for puzzles, hvori man ud fra hints bestående af tal skulle danne forskellige motiver, og denne form for puzzles blev senere kendt som nonogrammer. Gennem magasiner verden over fik folk nu et alternativ til de almindelige krydsord, og med sin enkle natur egnede opgaverne sig også godt som videospil. Dette må Nintendo have indset i 1995, hvor de udgav Mario’s Picross fra Jupiter til den originale Game Boy, men spillet vandt ikke stor popularitet i den vestlige verden, og derfor så vi, trods adskillige senere udgivelser i Japan til både Game Boy og Super Famicom, først billedkryds vende tilbage til Nintendos platforme i Europa med udgivelsen af Picross DS i 2007. Denne gang blev det til gengæld en succes, og med HAL Laboratory ved roret som udviklere udgav Nintendo såmænd i 2010 en tredimensionel variant af den alternative hjernebeskæftigelse – også til DS’en. Den udgivelse fik sig så med Picross 3D: Round 2 til 3DS’en en efterfølger sidste år i Japan, og med en europæisk udgivelse d. 2. december i år, så er det nu tid til at se nærmere på spillet.

Billedkryds-spillene lever stadig i bedste velgående på 3DS’en, hvor vi finder adskillige udgivelser i Picross e-serien fra Jupiter, og den japanske udvikler har såmænd også stået bag de særlige udgivelser med Pokémon og The Legend of Zelda, som Nintendo har udgivet, men i Picross 3D: Round 2 fra HAL Laboratory skal der altså løses tredimensionelle nonogrammer som et modstykke til de todimensionelle af slagsen fra Jupiter. Spillet er det første af sin slags på 3DS’en, men du behøver ingen erfaring med hverken 2D-udgivelserne eller det gamle spil på DS’en, for det indledes naturligvis med en valgfri tutorial, hvor du lærer alt, hvad du skal vide for at opnå succes med puzzle-løsningen. Når du har oprettet dig en profil på en af de tre tilgængelige save slots, tages du således med til caféen, hvor du vil finde et lille udvalg af bøger indeholdende spillets puzzles. De tre første bøger kan du springe over, hvis du har helt styr på, hvordan Picross 3D foregår, men der er altså sket en udvikling i gameplay siden udgivelsen af det første spil i 2010, og derfor kan det være en god idé blot at spille denne del igennem under alle omstændigheder.

Det overordnede koncept i spillet er naturligvis det samme, som det var i den første udgivelse, og udgangspunktet for dannelsen af figurer er stadig kasser af varierende størrelse udgjort af mange mindre kuber. For at være i stand til at danne figurer, så er overfladen af kassen prydet med tal, og det er dem man som spiller skal tage udgangspunkt i. Tallene fungerer nemlig som hints til, hvilke dele af en figur, der skal farvelægges, og disse tal kan naturligvis findes på alle seks flader af en kasse, så de samme tal står på modstående flader. De mest simple figurer dannes fra kasser med kun et enkelt lag af kuber i en af de tre retninger, men det forholder sig selvfølgelig ikke sådan, at der er hints på hver eneste flade af en kube, da det ville gøre opgaven for let. Nej, tallene er i stedet spredt ud på de forskellige kuber på en sådan måde, at man skal bruge hints fra alle tre retninger på kassen, og når man har anvendt et hint til at farve en del af figuren, så vil det føre til at man kan fjerne en anden del af den og farvelægge noget mere et andet sted – og sådan fortsætter man, indtil figuren er dannet og opgaven løst.

Når man tager hul på dannelsen af en ny figur, så er det altid en god idé at se efter, om der skulle være et eller flere 0’er på kassens overflade, for disse indikerer, at hele den pågældende række af kuber kan fjernes. Dette kan man vælge at gøre manuelt, men man kan også bruge det nye hjælpeværktøj, som fjerner alle de unødvendige kuber med det samme. Herpå vil man så kaste sig over kassen fra en af dens sider og gå gennem den lag efter lag. Tager vi udgangspunkt i en række med fem kuber, så vil man som udgangspunkt kunne farvelægge en del af den, hvis der på overfladen står 3, 4 eller 5, men er tallet lavere, så vil man ikke kunne fastlægge positionen af en eller flere af de kuber i rækken, der skal farves. Skal du farvelægge to sammenhængende kuber på rækken, så vil der nemlig ikke være overlap mellem alle mulighederne, og derfor kan du ikke med garanti fastlægge en af de to kuber.


Som vi også så det i det første spil, så er tallene på kasserne af og til omringet af et symbol i form af en cirkel eller en firkant, og det betyder, at det pågældende antal kuber skal farvelægges som to (cirkel) eller minimum tre (firkant) grupper på rækken. Et firtal omgivet af en cirkel på en række af fem kuber vil derfor give anledning til farvelægning af en kube i hver ende, hvorimod det uden symbolet ville lægge op til farvelægning af de tre midterste kuber. For overhovedet at få firkanten i spil på en række med fem kuber, så kræver det til gengæld, at den er rundt om tallet tre, og der vil man naturligvis kunne bestemme positionen af alle tre kuber i den situation – de to i enderne og den i midten.

Så langt er alt ved det gamle, men som et nyt tiltag er der både blå og orange tal med denne gang, og der kan sågar være et af dem hver ud for en række. Rent praktisk beholder figurdele farvet blå deres oprindelige kubiske form, mens de orange skifter form, så figuren kan have både kurver, vinkler osv., men dette sker først, når en hel række er farvelagt korrekt, og indflydelsen på gameplayet er markant større. Indførelsen af de såkaldte ”dual numbers” betyder nemlig, at du som spiller har flere ting at holde øje med, når du danner figurerne. Har du eksempelvis farvelagt alle de blå kuber i en række, så ved du at de resterende kun kan være orange, og måske den orange gruppe skal være så stor, at den kun kan være et bestemt sted på rækken. Bare det, at man nu arbejder med to farver, åbner nye muligheder, og har du i et plan en række, hvor der kun skal være orange kuber, og en eller flere søjler, hvis kuber kun må være blå, så kan du fjerne kuberne, hvor række og søjler med modstridende hints krydser hinanden.


Kaster vi et blik mod styringen i spillet, så er det selvfølgelig primært din stylus, der skal i brug. Det er den der bruges til at navigere rundt i spillets menuer, og ligeledes benyttes den til at rotere kasserne og farvelægge/fjerne de enkelte kuber i spillets puzzles. Det er dog ikke nok med stylus i sig selv, for Circle Pad, D-Pad eller ABXY-knapperne skal i kombination med skulderknapperne bruges til angivelse af, hvilken funktion man ønsker at benytte. Som højrehåndet valgte jeg en opsætning, hvor D-Pad og L bruges, men venstrehåndede kan med fordel benytte ABXY og R, og man kan helt slippe for brugen af skulderknapper, hvis en styring med Circle Pad vælges i stedet. Ligegyldigt hvilken konfiguration der vælges, så er spillets fem funktioner tilknyttet en knap eller en retning. Man kan naturligvis farvelægge kuberne i henholdsvis blå og orange, og man kan destruere kuber, men man kan også vælge at markere kuber med en af de to farver. Forskellen på at markere og at farvelægge er, at du ikke straffes for en fejlagtig markering, da det kun er et hjælpeværktøj, og kan kuberne på en række eksempelvis kun være orange, så kan du markere hele rækken med den farve, før du senere bestemmer, hvilke kuber der skal farvelægges.

Apropos hjælpeværktøjer, så har vi selvfølgelig bomben, som jeg nævnte tidligere, og den aktiveres blot ved at trykke på symbolet øverst til højre på touchskærmen. Her finder vi også et symbol med en elpære, og det kan du trykke på, hvis du sidder fast og vil have hjælp til at komme videre med det igangværende puzzle. Begge disse funktioner kan deaktiveres i spillets indstillinger, hvis man ikke vil bruge dem, men det kan man ikke med spillets sidste hjælpeværktøj, som man konstant kommer til at gøre brug af. Når man arbejder med dannelsen af en figur, så kan man nemlig gå kassen lag efter lag ved brug af de to ”slicers”, der skærer den op i skiver så at sige. Man trykker her ganske enkelt på den røde eller den grønne af dem, og bevæger sin stylus i en retning for at komme hen til et bestemt lag. På denne måde kan man altså også komme til at arbejde med det i midten af en figur, og ligeledes har det den fordel, at man ikke fejlagtigt kommer til at farvelægge/fjerne kuber i et andet lag end det aktuelle.


Når du succesfuldt har dannet en figur, så belønnes du som noget nyt også med point for din indsats. Der gives point for blot at have gennemført et puzzle, og så gives der bonuspoint ud fra antallet af ”strikes” (fejl udløst af fejlagtig farvelægning/destruktion af en kube) og tiden brugt på at løse opgaven. Dertil kommer, at pointene ganges med en faktor bestemt af den valgte sværhedsgrad, og vælger du som jeg at spille på Hard, så ganges pointene derfor med 2. Dette har en betydning i forhold til din graduering på hvert puzzle, som kommer til udtryk i form af en juvel med en kant af bronze, sølv, guld eller platin. Efterhånden som du danner figurerne i spillet, så vil du naturligvis også låse op for flere bøger med nye puzzles, og der findes forskellige krav til dette. Nogle gange kræver det, at du opnår et minimumsantal juveler af bestemt type, andre gange, at du samlet set har fået et vist antal point, har færdiggjort et bestemt antal bøger, eller har samlet et specifikt antal forskellige figurer.

Alt i alt indeholder spillet hele 373 puzzles fordelt på 56 bøger og en bonusbog, men til at starte med skal du gennemføre de 40 første bøger for overhovedet at få den sidste del af spillet at se. Her vil man så blive introduceret for rulleteksterne i første omgang, men har man indscannet en kompatibel amiibo-figur, så bliver man altså ikke overrasket over, at der er mere indhold at komme efter. Det forholder sig nemlig sådan, at de ni puzzles i amiibo-bogen (bonusindholdet) er de højest nummererede, og det ville være underligt, hvis der så manglede en masse tal mellem bog nummer 40 og dem. Figurerne, som kan bruges, er i øvrigt Kirby, King Dedede, Meta Knight, Link, Mario, Luigi, Peach/Toad, Yoshi og Bowser. De fleste af spillets bøger byder på helt traditionelle puzzles, men nogle bøger er markeret med et af flere symboler. Et stopur indikerer således, at man i den pågældende bog er under et tidspres, men man sætter ekstra tid i banken ved at farvelægge og destruere de rigtige kuber. I en anden type bog må man slet ingen fejl begå, og i en tredje bliver man bedt svare på nogle små opgaver, hvorpå man undervises lidt i tankegangen bag. Hver af disse typer bøger er der to af, men den sidste form for bog optræder lidt flere gange, og her skal man så danne flere små figurer, der efterfølgende sammensættes til en stor figur.


Efterhånden som man løser opgaverne i spillet, så belønnes man også med stempler til ens medlemskort til caféen, men det er blot en mindre ting, og med det sagt har vi vist været omkring det meste.

Det gode:
Det er ikke svært at finde positive ting at sige om Picross 3D: Round 2, og for en som jeg, der har gennemspillet alle Picross-udgivelserne på både DS og 3DS, så har det bestemt været en fornøjelse at gennemspille. De fleste spil i genren lider af at være ekstremt lette i starten og enormt tidskrævende mod slutningen, men det problem oplevede jeg ikke i samme grad her, fordi et valg af sværhedsgrad (som konstant kan skiftes) var blevet indført, og det var virkelig rart også at kunne blive udfordret lidt helt fra start. Man vil stadig opleve, at nogle figurer dannes på få minutter, mens det med andre tager en halv til en hel time, men samtidig forholder det sig sådan, at de store og tidskrævende puzzles er spredt ud over de mange bøger, og det er virkeligt rart. Man kan nemlig godt blive lidt træt af konstant at sidde med store figurer, hvor der skal roteres frem og tilbage rigtig mange gange, før man færdiggør den pågældende figur.

De nye gameplay-mæssige tiltag i spillet er bestemt med til at gøre det endnu mere interessant, og selv om figurerne fra det første spil var charmerende med deres modeller udelukkende bestående af kuber, så er det bestemt også fint, at der nu er plads til de mere afrundede 3D-modeller med flere kurver. Som erfaren spiller, så er det i hvert fald indførslen af både blå og orange tal på kasserne, som er det mest interessante, og det der giver spillet lidt ekstra krydderi sammen med muligheden for at vælge sværhedsgrad. Det er også meget rart, at man nu kan fjerne alle de unødvendige kuber fra start med bomben, og det gjorde jeg konsekvent, da jeg ikke ser det som en ting, der gør spillet lettere på nogen måder – man slipper blot for at rotere figuren lidt i starten og udpege rækkerne med 0’er selv.


Nu har jeg mest forholdt mig til, hvordan spiloplevelsen er som en erfaren Picross-spiller, men man skal selvfølgelig ikke frygte at kaste sig over dette som sit første spil i genren. Spillet er meget let at gå til, og med den korte tre-bogs-tutorial i starten bør alle kunne komme godt i gang med puzzle-løsningen. Dertil kommer selvfølgelig, at der er muligt at vælge den helt lave sværhedsgrad, indtil man får styr på det hele, og jeg er overbevist om, at det kan være rart for et lidt yngre publikum, ligesom det kan være en stor hjælp at modtage hints, hvis man sidder fast. Jo, der er bestemt elementer i spillet, som kan hjælpe spilleren godt på vej.

En sidste ting værd at rose er præsentationen, og der er mange små elementer, som er med til at give spillet noget charme. Når man har dannet en figur, så får man blandt andet mulighed for at se nærmere på den og læse en beskrivelse af den, og når man åbner spillet, så vil nogle af de færdiggjorte figurer tilmed dukke op på et bord i startmenuen. Det har selvfølgelig ikke nogen indvirkning på gameplay’et, men det er alligevel ting, som er med til at skabe en god stemning sammen med de afslappende melodier, der kører i baggrunden. Her rammer vi så også en af spillets helt store styrker, for det er nemlig sådan et spil, der er rigtig godt at slappe af med, når man har brug for det, og samtidig stimulerer man jo så nogle hjerneceller i processen. For mit eget vedkommende var det et spil, som jeg ofte fandt frem før sovetid, og med 75 timer anvendt på at løse samtlige af spillets puzzles, så har jeg haft underholdning til mange sene aftener.


Det dårlige:
Skal man sige noget negativt om Picross 3D: Round 2, så er det umiddelbart ikke meget, der er at komme efter, men indførslen af to farver gør måske styringen en anelse besværlig. Når jeg begik fejl i spillet, så skyldtes det i hvert fald oftere, at jeg holdt en forkert knap inde end, at jeg havde tænkt mig frem til noget forkert, og det kunne godt irritere mig en smule. Man kan selvfølgelig som spiller tage sig bedre tid til at sikre, om man har trykket på det rigtige, for man vil se symbolet for funktionen fremhævet på skærmen, men I kender jo nok alle det der med, at man lige vil skynde sig med at gøre en opgave færdig, og så går det let galt. Man kan heldigvis godt begå fejl og stadig blive belønnet med den bedste juvel på et puzzle, så helt slemt er det heller ikke, og det hører da også til småtingsafdelingen.

Det eneste jeg kunne savne i spillet var at se nogle flere Nintendo-relaterede motiver, og jeg synes på ingen måde at brugen af amiibo i spillet er tilfredsstillende. Før i tiden var det motiver som dem låst bag figurerne, der ville udgøre den afsluttende del af spillet og dermed være en form for bonus til de vedholdende spillere, men nu er det i stedet noget forbeholdt spillere med råd til noget ekstra plastik på hylden. Selvfølgelig kan man skue det an fra flere vinkler, men end ikke for spillere med en bred amiibo-samling, hvilket jeg i øvrigt selv har, er det tilfredsstillende, når kun ti figurer er kompatible med spillet. Hvis amiibo-figurer skal forblive relevant, så kræver det simpelthen at flere af dem kan bruges i spil som dette, der ikke har noget særligt at gøre med hverken den ene eller den anden af Nintendos serier, og med mere end 50 forskellige figurer på markedet, så er det lidt ærgerligt, at man ikke har motiver til flere af dem.


Konklusion:
Picross 3D: Round 2 er, uanset hvordan man vender og drejer det, et rigtig godt puzzle-spil, og fans af denne genre vil bestemt værdsætte spillet. Det er både afslappende og let at gå til for nybegyndere, men erfarne spillere vil i den grad også føle sig tilgodeset med indførslen af to farver i stedet for en, da dette tilfører en ny og spændende dimension til det i forvejen solide gameplay. Med mere end 350 figurer i spillet at danne kan man få rigtig mange gode timer til at gå – ligegyldigt om man løser få eller mange opgaver i træk – og muligheden for at vælge sværhedsgrad gør det til en mere balanceret oplevelse at komme igennem dem alle på et tilpas udfordrende niveau. Man kunne ønske sig en bedre og mere omfattende understøttelse af amiibo-figurer, men det er stort set også eneste kritikpunkt, og når det hele så pakkes pænt ind i en visuelt charmerende pakke med nogle gode melodier i baggrunden, så er det bestemt let at se bort fra.

Spillet fylder 1.063 blocks.

Kommentarer: