Pokémon Sun / Moon (3DS)

Skrevet af JOEP - 17-12-2016 21:35

Det er nu tre år siden, at de seneste Pokémon-spil i hovedserien blev udgivet i form af X/Y, og det ville derfor normalt være tid til det tredje spil i den generation, men det skete ikke denne gang. I stedet introducerer Nintendo, The Pokémon Company og Game Freak os for en ny generation (den syvende af slagsen) med nye Pokémon, nye områder at udforske og to helt nye spil kaldet Pokémon Sun og Pokémon Moon, hvilke blev udgivet verden over i november. Men kan Pokémon-serien mon klare mere, eller er luften ved at gå af Drifblim’en? Det vil jeg se lidt nærmere på nu, for det er blevet tid til et nyt Pokémon-eventyr!

Bemærk inden anmeldelsen rigtigt går i gang, at jeg ikke spiller Pokémon kompetitivt, og jeg går ikke specifikt efter at fange dem alle, da det er for repetitivt i mine øjne. Jeg kan lide at kæmpe og sammensætte et hold, der på et strategisk plan er stærkt, jeg kan lide udforskningselementerne, og så kan jeg lide det vanedannende i spillene – det føles ikke så syndigt at spille på fjerde time uden pause, da der hele tiden enten er noget nyt eller nogle af ens Pokémon, der er steget gevaldigt i levels. Det betyder dog, at jeg ikke går efter EV- og IV-træning, og jeg er ikke gået synderligt meget op i, hvilken natur og ability min Pokémon har. Det er der nogen, der synes er meget spændende, og heldigvis tillader spillene også denne tilgang. I min gennemgang tager jeg udgangspunkt i det mest populære af de to spil, nemlig Sun, men spilelementerne i Sun og Moon er helt igennem de samme, og de eneste variationer mellem de to er tilgængelige Pokémon og noget af historien, der har en anden vinkel. Vælg derfor blot den version, som du synes virker mest interessant, eller den der har de mest interessante Pokémon i dine øjne.

Til den uindviede, der skulle have sovet i spil-timerne op gennem de sidste mange år, er en introduktion til Pokémon vel på sin plads. Pokémon er små monstre, som du kan fange og udkæmpe kampe med og mod, og en Pokémon har en type, der er stærk og svag over for andre typer – her er der f.eks. Græs, Ild og Vand, der er typerne på de tre Pokémon, du først bliver introduceret til, og som du må vælge én af. Græs slår Vand, Vand slår Ild, og Ild slår Græs. Logisk nok, tænker du måske, men når du finder ud af, at Psychic er stærk overfor Poison og svag overfor Bug, så begynder det at blive lidt mere abstrakt. Der er 18 forskellige typer, som hver Pokémon kan have to af tilknyttet, og dertil kommer, at Pokémon kan lære fire forskellige angreb, der også har typer. Det begynder med andre ord hurtigt at blive svært at huske.

En Pokémon kan selvfølgelig også trænes op. Ved at blive trænet stiger den i Level, og hvis den når et bestemt Level, eller opfylder andre kriterier end det, så udvikler den sig og bliver stærkere. En Pokémons styrke måles på dens Stats indenfor seks kategorier; HP (liv), Attack, Defense, Special Attack, Special Defense og Speed. Hvad hver ting er, vil jeg ikke komme nærmere ind på, for spillet introducerer det hele meget godt, men det tager lidt tid at sætte sig ind i, da al information i spillet gives via tekst. Vid blot, at nogle af os lærte os selv det i en alder af 10-12 år, så sværere er det nu ikke. Du kan på ethvert tidspunkt have seks Pokémon på dig, som du bruger til at kæmpe mod andre trænere i spillet. De resterende Pokémon, du fanger, vil blive transporteret til en Box, fra hvilken du kan tilgå og udskifte dem med en eller flere af de seks Pokémon, du har på dig.


Alola-i, Alola-i, velkommen til Alola
Pokémon Sun og Moon starter med, at du for nyligt er flyttet til Alola-øerne fra Kanto, der er det land, du bevæger dig rundt i i Pokémon Red / Blue / Yellow. Du er blot 11 år gammel og skal til at få nye venner i den nye by. Du møder snart den jævnaldrende Hau, der er født og opvokset på øen, Professor Kukui, der er øens lokale professor, som forsker i Pokémons angreb, og så møder du hurtigt Lillie, en mystisk pige, der slæber rundt på en mystisk Pokémon i sin sportstaske. Du bliver af Hau og Professor Kukui introduceret for området, og Kukui fortæller dig om Pokémon, hvordan du fanger dem, og hvordan du kæmper med og mod dem. Efter at have lært disse ting bliver du introduceret for Alolas prøver – Trials hedder de i spillet, og disse Trials er en slags manddomsprøve i Pokémon-verdenen. På hver ø er der et vist antal prøver, du skal gennemføre, og disse veksler fra ”find x antal genstande” til ”udkæmp x antal kampe mod visse Pokémon”. Hver Trial slutter af med en kamp mod en Pokémon, der er noget stærkere end de sædvanlige Pokémon i området, og når du har klaret alle Trials på øen, så skal du udkæmpe en kamp mod øens kaptajn, som i spillet kaldes en Kahuna. Dette er at sammenligne med tidligere spils Gym Leaders – en stærk og specialiseret Pokémon-træner. Det er nu din mission som spiller at gennemføre disse Trials.

Undervejs i historien møder du Team Skull, der bedst betegnes som en gruppe banditter med bandanaer og bad-guy hip-hop-attituder fra 1980’erne. Umiddelbart er det svært at gennemskue, hvad de egentlig vil udover at skabe ballade og uddele flade, men de er ganske underholdende at betragte, så det går an. Vi støder også ind i andre mere eller mindre skumle personer, der alle vil dig et eller andet, men hvad det er, må du selv opdage. Det afviger ikke helt vildt meget fra tidligere spil i serien, men der er alligevel nogle gode elementer i historien, som gør, at jeg i hvert fald gerne ville fortsætte for at se, hvad der skete.


Forandring fryder
En af de største forskelle mellem Sun/Moon og tidligere spil i Pokémon-serien på et overfladisk plan er, at der ikke er de traditionelle otte Gyms med hver deres Gym Leader, som skal klares, før du går op mod Elite Four og den afsluttende Champion. Det skaber en rigtig god afveksling, hvis du som jeg har været med hele vejen gennem de sidste 18-20 år. Selvom forskellen i praksis ikke er så stor, som det måske lyder til, så giver det imidlertid lidt mere interesse for historien, og du ved som udgangspunkt heller ikke, hvor mange Trials der egentlig er, og hvilken type-specialisering Kahuna’en har, hvilket yderligere giver følelsen af at have gang i noget nyt.

Foruden den ny tilgang til historien kommer, at øerne i Alola-øgruppen er ret interessante, for de er små nok til, at det er let at komme rundt, men store nok til, at der er masser af hemmeligheder at opdage og områder at udforske. Og så har jeg end ikke rørt det faktum, at der er omkring 80 nye Pokémon at kigge efter! Her må jeg rose udviklerne for stadig at være kreative med deres designs og navngivning, jeg synes generelt, at de nye er meget godt klaret. Det er naturligvis subjektivt, og der er mange, der mener, at Generation 1 (Red / Blue / Yellow) og til dels Generation 2 (Silver / Gold / Crystal) har de bedste designs. Hvis du er en af dem, er der også godt nyt til dig, for Sun og Moon tager rigtigt mange af de helt gamle Pokémon med sig, og der er adskillige referencer til Kanto. Nogle af de gamle Pokémon er desuden blevet krydret lidt med nye typesammensætninger, som f.eks. Ninetales, der i sin Alolan Form er blevet en Ice /Fairy-Pokémon i stedet for ren Fire, og Raichu, der i Alolan Form både ser sejere ud og har fået en Electric /Psychic-type klasket på sig.


Set i forhold til nyere spil som Pokémon X og Y er der også en del forandringer. En lille ting er, at vi nu ikke er tvunget til at bevæge os i et heksagonalt mønster men i stedet kan bevæge os frit omkring i alle plane retninger. Dette bemærkede jeg først rigtigt, da jeg gik tilbage til Pokémon Omega Ruby for at hente en legendarisk Pokémon, men forskellen var meget mærkbar. Derudover er der kommet en ny makker i form af Rotom Pokédex, som egentlig er dit normale Pokédex, der er besat af en talende Rotom. Den hjælper dig med at navigere, den kan bruges som kamera på bestemte steder, og den kan hjælpe dig, hvis du sidder fast.

Gameplay-mæssigt er den største forandring, og måske den mest velkomne forandring nogensinde i mine øjne, at du nu ikke længere skal lære dine Pokémon HM-angreb for at kunne bevæge dig rundt i området! Det betyder, at du ikke behøver at have en tilfældig Pokémon i dit i forvejen begrænsede hold blot for at kunne se i mørke eller dykke ned under havets overflade en enkelt eller to gange i løbet af spillet. I stedet får du en PokéRide pager, der er en fløjte, som hidkalder en Pokémon, som du kan stige op på og blive hjulpet af. F.eks. er der en Tauros, der smadrer små sten på vejen, en Machamp, der flytter store sten, en Lapras der sejler dig rundt i vandet, og en Charizard, der tillader dig frit at flyve rundt på øen. Disse hjælpere erstatter også cyklen, som man fik i de tidligere spil.


Udover disse større omvæltninger er der også en række små, men også kærkomne, ændringer til spillet og dets flow. Brugergrænsefladen er blevet opdateret i flere af spillets aspekter, men særligt i kamp. Her ser du hele tiden status for kampen med ændringer i Pokémons Stats og deres tilstande, og du kan let få et overblik over, hvad et angreb er. Når en Pokémon skal lære et nyt angreb, så ser du samtidig din Pokémons stats, så du kan bedømme ud fra dem, om det er værd at gå efter, og hvis du ikke vil lære den det, så skal du blot trykke en enkelt gang på A. Derudover er det ikke længere kun øjenkontakt, der aktiverer Træner-kampe, men også lyd og bevægelse. Pokémon Center og PokéMart er desuden blevet slået sammen til én bygning, hvilket giver et bedre flow, når du når en ny by.

I kamp er der også et par nye tiltag. Det første er SOS-kampe, hvor en vild Pokémon kan kalde på en anden vild Pokémon og derved få hjælp og gøre kampen til 2-mod-1. Det er en sjov gimmick, men det er enormt belastende i længden, hvis du forsøger at fange en Pokémon, for du kan ikke kaste en PokéBall af sted, når der er to modstandere tilbage. Den vilde Pokémon bruger desuden ikke et angreb på at kalde efter hjælp, så du kan risikere at slå dens hjælp ned hver runde for blot at stå over for en ny i den efterfølgende. Derudover er der Z-moves, der i dette spil erstatter Mega-udviklinger. Z-moves er stærkere angreb, som kan udføres, når du er i perfekt harmoni med din Pokémon – du laver en dans, som kanaliserer energi over i den aktive Pokémon, som så udfører et super stærkt angreb. Begrænsningen er her, at du kun kan gøre det én gang i løbet af en kamp, og din Pokémon skal bære en speciel krystal og optager herved sit Item-slot, hvilket forhindrer den i at holde andre ting såsom bær eller Mega Stones. Angrebene er dog udmærket balanceret – de er stærke, men ikke umulige at stå imod, hvis de ikke er super effektive.


Nye spiltyper
Pokémon Sun og Moon byder desuden på nye måder at spille på – eller rettere nye ting at tage sig til, hvis du nu lige er kørt træt i at træne dine Pokémon. Det første jeg vil komme omkring er Pokémon Refresh. Her kan du efter kamp ae dine Pokémon, så de bliver glade igen, eller du kan fjerne skidt, snavs og vand fra dem. Det mest brugbare i første omgang er dog muligheden for at fjerne status-tilstande som Poison og Burn, ved at gnubbe din Pokémon med en særlig pen, og det har sparet mig for en del helbredende ting i løbet af spillet. Udover dette kan du også fodre dine Pokémon med PokéBeans, der kan gøre dine Pokémon rigtigt glade for dig, og derved kan de undgå angreb i kamp, holde ud ved 1 HP eller udføre Critical Hits. Det gør, at det bestemt er værd at bruge tid i Pokémon Refresh.

Tæt knyttet til Pokémon Refresh er Pokémon Pelago, og fer har du en til fem øer, som har hver sine egenskaber. Den ene ø giver dig PokéBeans og lader dig møde nye Pokémon, den anden ø giver dine Pokémon hyper-træning af bestemte IV-stats, og en tredje ø lader dig gro bær. Det er en god idé at bruge lidt tid her hver dag og få udbygget øerne, så de kan huse flere Pokémon eller give flere skatte. Spillene indeholder en udmærket guide til, hvordan du bruger øerne, så jeg vil ikke gå yderligere i detaljer her.


Den sidste nye spilmode er Festival Plaza, som er spillets online-del. Her kan du skrive dig op til globale online-udfordringer, eller du kan bytte med eller kæmpe mod en ven eller en fremmed. Der er desuden en masse boder her, der giver dig mulighed for at købe udstyr som nye T-shirts og kasketter til din spiller. Det er en anelse besværligt at bytte med venner over internettet, da disse skal være registreret på din venneliste på 3DS’en, men når de først er blevet det, så fungerer det fint.

Det dårlige:
Det største problem der er med Pokémon Sun og Moon er, at sværhedsgraden simpelthen ikke er særligt høj. Det er selvfølgelig fint, at mange kampe ikke tager alt for lang tid, for det ville ødelægge flowet i spillet og lysten til at kæmpe mod trænere, men jeg skulle næsten 25 timer ind i spillet før jeg mødte en træner, der havde mere end tre Pokémon i sit aktive hold, og det er simpelthen for kedeligt. De fleste trænere har en eller to Pokémon på sig, som til gengæld er lidt stærkere, men det er som regel blot et spørgsmål om at skifte til den rette Pokémon, give dem et par super effektive angreb, og så har du vundet kampen. Det føles for urealistisk – hvis man da kan snakke om det i sådanne spil – at modstandere klarer sig med så få Pokémon, når du selv er nødt til at have et helt hold for at komme videre. Selv Kahuna’erne har kun to til tre Pokémon et langt stykke hen i spillet. Det er ærgerligt, for AI’en er klart forbedret i forhold til tidligere, og dine modstanderes Pokémon er omtrent samme Level som dine, hvis du da ikke har slået Easy Mode til og brugt Exp. Share, der giver alle Pokémon i dit Party en vis mængde erfaringspoint, selv hvis de ikke har været i kamp.


I samme boldgade som sværhedsgraden kommer, at spillets indledning er alt for lang for erfarne Pokémon-spillere. Game Freak bør næste gang gøre det muligt i starten at tilkendegive, at man har spillet Pokémon før, så man slipper for den meget lange forklaring om, hvordan man fanger Pokémon, hvad det er, og at man skal kæmpe med og mod dem. Det er super ærgerligt, og selvom det er integreret ganske fint i spillets start i denne omgang, så er det kedeligt at spille de første tre timer, hvorefter du endelig slippes ordentligt løs på spillets første ø. Samtidig er det ikke muligt at skippe mellemsekvenser i spillet, og dem er der ellers mange af. I første gennemspilning er dette ikke et problem, men nogle gange ville jeg da ønske, at jeg kunne springe videre, når jeg har forstået pointen, eller når jeg har set samme Z-move for 12. gang.

De to pointer ovenfor er naturligvis hovedsagelig anker for den erfarne spiller, så den nye spiller i Pokémon-universet vil uden tvivl ikke have disse overvejelser. På et teknisk plan har spillet dog desværre også nogle problemer, for spillet er nemlig alt for tungt for maskinen. Selv på New 3DS opstår der seriøse framerate-problemer, specielt når man har gang i en Double Battle, hvor fire Pokémon er på skærmen på samme tid, og en sandstorm måske blæser. At spillet er krævende for maskinen resulterer desværre også i, at der ikke kan tages billeder fra spillet gennem Miiverse, hvilket er lidt ærgerligt, da det er noget, mange spillere bruger. Disse punkter er der ikke noget at gøre ved grundet den ældre hardware, vi har med at gøre, men det skal da nævnes.


Derudover er der enkelte små frustrationspunkter gennem spillet, som nok også bør nævnes. Den første pointe har jeg nævnt tidligere, for det er nemlig SOS-kampe mod en Pokémon, som du gerne vil fange. De kan trække ud i evigheder, og min rekord er 15 minutter for at fange en enkelt Pokémon. Nogle vilde Pokémon kan desuden kun findes ved at blive tilkaldt, hvilket kan gøre processen med at finde dem lidt tung. Det andet er, at Team Skull ikke er andet end et komisk indslag med meget lidt at skulle have sagt i den overordnede historie, og da det aldrig er særligt svære kampe mod dem, så føles de hurtigt ligegyldige. Herudover synes jeg, at der er lidt for meget kærlighed til Generation I af Pokémon i forhold til de andre generationer, og det kommer til udtryk i overvægt af både de gamle Pokémon igennem spillet og referencerne til de andre spil og regioner. Til sidst må jeg også bræge min frustration over, at min avatar har et dukkeansigt, altid let smilende med store og åbne øjne. Det skræmmer mig, at der bare ingen reaktion på omgivelserne kommer ud af ham. Alt i alt er disse pointer naturligvis ikke synderligt store, men det er designvalg igennem spillet, som har undret mig, så jeg mener, at de bør nævnes.


Det gode:
Pokémon-spillene har altid været kendt for høj kvalitet på gameplay-fronten. Spillets koncept fungerer ganske enkelt bare rigtig godt, og Sun og Moon er bestemt ingen undtagelse. Hele grundstenen i spillene holder stadig, selv efter så mange år og udgivelser, og de elementer, der nu engang er ændret i Sun og Moon er absolut ikke noget, der gør spillene værre. Ja, nogle af dem har sågar længe været efterspurgt, som f.eks. fjernelsen af HM-angreb. Historien er bedre end i noget tidligere Pokémon-spil, og selvom det stadig ikke ligefrem er nogen Game of Thrones-agtig dybde, så udgør den alligevel et incitament til at spille videre. Når hovedhistorien så er afsluttet, starter det, der i folkemunde kaldes ’post-game’, altså det der er at lave i spillet, når du har klaret hovedhistorien, og som for mange spillere er en absolut lige så vigtig del af spillet som den første del. Her skuffer Sun og Moon heller ikke. Sværhedsgraden har også fået et hak opad, hvor Pokémon bliver mærkbart stærkere, når du bevæger dig fra ø til ø, og computeren i spillet har en noget bedre AI end før – dog er den stadig ikke ligefrem perfekt, og du undres til tider over de valg, en Kahuna eller lignende tager i løbet af en kamp.

Teknisk er der som nævnt lidt vrøvl, men det er der kun fordi, at spillets modeller, animationer og grafik generelt har fået et gevaldigt løft fra tidligere. Hele spillet ser super godt ud, med lækre, flydende animationer – især i kamp. Lyden i spillet er også noget af det bedste, jeg har hørt i et Pokémon-spil, så der er ingen grund til at spille med lyden slukket. Når du går rundt i områder hører du Pokémon lave lyde, hvilket er en detalje, jeg synes har manglet tidligere, og det giver en fornemmelse af, at verdenen indeholder liv, selv når du ikke går rundt i det høje græs. Den slags kan man kun rose, og det gør det blot endnu lettere at forsvinde hen i det eventyrlige univers.


Under kamp er brugergrænsefladen også ændret til det bedre. Her kan du hele tiden følge med i din Pokémons og modstanderens ændringer i Stats og status, og derved kan du se om et angreb er effektivt eller ineffektivt mod din modstander. Det gør spillet til det mest tilgængelige spil i serien til dato, og det giver en god introduktion for nye spillere til type-begrebet – eller os ældre, hvor hukommelsen er ved at svigte.

Konklusion:
Du går bestemt ikke galt i byen med Pokémon Sun og Moon. Hvad enten du er nybegynder i Pokémon-verdenen eller rutineret champion fra både Kanto, Johto, Hoenn, Sinnoh, Unova og Kalos, så får du masser af gameplay-værdi for pengene, hvis du da har lyst til at spille (mere) Pokémon. Sun og Moon byder på en masse nyheder, der i de fleste tilfælde forbedrer spiloplevelsen, og dertil kommer en masse nye Pokémon at lege med. Afhængigt af din spilstil får du masser af spiltid ud af det, og går du online får du nærmest uendeligt mange timer i spillet. Ja, der er sådan set kun tilbage at sige, at du bør købe spillet, hvis du på nogen måde overvejer det.

Spillet fylder 24.577 blocks.

Kommentarer: