Samurai Warriors: Chronicles 3 (3DS eShop)

Skrevet af Lunario - 07-09-2015 20:35

Nogle blev nok lidt overraskede, da det blev annonceret, at Samurai Warriors: Chronicles 3 blev lokaliseret til Vesten, for 2'eren kom aldrig hertil grundet dårlige salgstal for det første. Spillet er godt nok kun udgivet digitalt, men det lader stadig lidt til, at Koei Tecmo tog en chance med lokaliseringen det, så lad os se om det har været investeringen værd.

Spillet tilhører "hack'n'slash"-genren, som udviklerne fra Omega Force har stor erfaring med efter at have stået for et utal af Dynasty Warriors-spil og masser af spin-offs – eksempelvis Hyrule Warriors til Wii U. Spillene går, som genren definerer det, selvsagt meget ud på at hakke og slå på fjender, men inden man kommer så langt, skal man som det første lave sin egen karakter. Dette indebærer blandt andet valg af køn, krop og ansigt, og denne karakter kan du bruge så spille som i hele spillet, men han/hun fungerer samtidigt som en vigtig brik i historien.

Spillet foregår i Sengoku-perioden (Japansk tidsperiode fra omkring år 1467 til 1603), men historien kan godt være lidt svær at følge med i, fordi der er rigtig mange forskellige historiske karakterer at huske på – med tiden begynder det dog så småt at synke ind. Historien skrider for det meste frem i form af en masse små mellemsekvenser, hvor ting bliver forklaret, og motiverne for den kommende kamp etableres, men der er ikke voldsomt meget liv i disse scener. Alle karakterer taler japansk og ledsages af engelske undertekster, men der er ingen engelsk stemmeskuespil. Alle karakterers handlinger bliver desuden udelukkende beskrevet med tekst – altså vil der f. eks. stå, at en person klapper en anden på skulderen, mens man på skærmen kan se personerne stå helt stille. Af denne årsag virker det meget livløst, hver gang de snakker sammen, og det kan godt være lidt kedeligt og uinteressant, men selve samtalerne er som sådan ganske underholdende og medvirker til at fremhæve og udvikle karakterernes personligheder.

Efterhånden som historien skrider frem, og man lærer personerne bedre at kende, vil man også låse op for nogle alternative sidemissioner, der bygger på "hvad nu hvis"-elementer, som for eksempel kunne være; "hvad nu hvis dette hold vandt" eller, "hvad nu hvis denne kriger døde i kamp". Disse alternative historier er valgfrie og har ingen indflydelse på hovedhistorien, men det kan være en interessant måde at uddybe personerne eller se, hvilke effekter de forskellige kampudfald kan have på dem.


Nogle vil måske hurtigt finde det trættende med alle de mange mellemsekvenser, men heldigvis har man muligheden for at springe de fleste af dem over, da de alligevel ikke fortæller meget af historien og egentlig kun bruges til at forstærke ens forhold til krigerne. Til trods for, at japansk tale med undertekster er ganske godt under mellemsekvenserne, så kan det dog blive lidt af et problem, når man er i fuldt sving med missionerne. Under de intense kampe er det altså ikke helt så nemt at tage øjnene fra kampen for at kunne læse en tekst, og derfor kan man hurtigt havne i problemer. Det reddes lidt ved, at teksterne bliver gemt på en log i pausemenuen, som man så kan læse til hver en tid, men det sløver selvfølgelig lidt på tempoet. Alle mindre opgaver, man skal løse, vil til gengæld kortvarigt sætte spillet på pause, mens du modtager en kort opsummering over opgaven – dette medsætter også tempoet, men funktionen kan deaktiveres, hvis man foretrækker det.

Inden man går i gang med en mission eller ser mellemsekvenser, har man muligheden for at besøge Castle Town for at forberede sig på den næste kamp. Herinde kan man blandt andet købe nye våben og andre ting, forbedre sit forhold med nogle krigere gennem teselskab, eller træne nogle af de krigere, der ikke tager med i kamp. Den første gang, man starter en mission, har man kun adgang til forudbestemte krigere under kampen, men alle efterfølgende gange kan man selve vælge, hvem der deltager. Første gang vil man selvfølgelig kun have krigere i lavt niveau, så jeg anbefaler at spille den første gang på en nem sværhedsgrad og så spille på de svære sværhedsgrader, når du har nogle stærkere krigere.


Når man så går i gang med en mission, så bliver man som sagt udsat for en del mindre opgaver, som man skal klare. Cirka halvdelen af dem er påkrævet for at gennemføre missionen, mens resten er valgfrie, men disse byder også på nogle lidt større belønninger. Da sideopgaver automatisk starter efter opfyldelse af nogle ukendte krav, så kan man godt uhensigtsmæssigt sætte sig selv under pres, da man kan have op til flere opgaver kørende sideløbende. Her kan man med fordel udnytte en af spillets funktioner, for det er nemlig muligt at styre op til fire krigere af gangen i en enkelt mission, og således kan man sende en eller flere af dem, man ikke lige styrer manuelt, ud for at klare en opgave, mens man selv klarer en anden. Her er det blot vigtigt, at man hele tiden holder øje med deres situationer, da de ikke ligefrem er de kvikkeste, når man lader CPU'en styre dem. Overordnet set er funktionen dog en kæmpe fordel, da man eksempelvis kan få én af sine krigere til at beskytte et missionskritisk mål, mens resten er ude og bekæmpe fjender.

Og fjender, det er der masser af – faktisk flere hundreder af dem, og derfor er det også vigtigt, at man finder ud af, om man har tid til at slås mod fodsoldaterne eller bare i det hele taget gider. Selvom de individuelle fodsoldater er ret svage, så kan de godt gå hen og blive til et problem, hvis de lige pludselig går til angreb på dine allierede soldater, så der kan være ulemper ved bare at gå direkte på målet i stedet for at bruge lidt tid på dræbe nogle fjender på vejen. Derved opstår der også nogle taktiske elementer i spillet, så det ikke bare udelukkende går ud på konstant at trykke på en enkelt knap, hver gang man støder på en fjende. Den slags action er der til gengæld også meget af, og man skal bare trykke på Y-knappen hele tiden for at starte en kombination (combo), der starter med små hurtige sving og slutter af med nogle stærke angreb. Mens man laver en combo, kan man så vælge at trykke på X for at afslutte angrebet med et alternativt træk, som varierer i effekt og styrke alt efter, hvor langt man er nået ind i standard-combo’en. Altså er det et combo-system, der både er nemt at lære og mestre, så det burde ikke være så svært at gå i kamp. Derudover findes der også en lang række specialangreb, som fungerer forskelligt alt efter hvilken kriger, der bruger den.


Foruden spillets historiedel, der består af 18 missioner og 29 ”hvad nu hvis”-scenarier, er det også muligt at give sig i kast med udfordringstilstanden, Challenge mode. Det er lidt det samme som de normale missioner, men bare meget sværere, da tidsbegrænsningen er virkelig lav i forhold til den ubetydelige begrænsning på én time i de normale missioner. Formålet her er sådan set at få så mange point så muligt og samtidig nå at undslippe fra banen, inden tiden løber ud. Det er meget svært at nå det på den tid, man har i starten, men heldigvis er der mulighed for at forlænge tiden for hver opgave, man klarer, eller for hver gang man får 1000 point. Det er ikke noget, der bringer meget nyt på bordet, men det er meget velegnet til dem, der ønsker at give sig selv en udfordring.

Kameraet kan desværre godt komme i vejen for effektive kampevner, da det kan være meget besværligt at håndtere. Den eneste måde at dreje kameraet på er ved at gå i en retning med sin karakter, hvorpå det vil rotere sig. Ikke særligt effektivt, hverken i kamp eller bare generelt. Jeg spillede selv på en normal Nintendo 3DS XL uden Circle Pad Pro, så jeg vil formode, at det er betydeligt nemmere, hvis man spiller med Circle Pad Pro eller på et New Nintendo 3DS-system – i hvert fald understøtter spillet begge dele til kamerakontrol.


Den visuelle del er heller ikke just noget at råbe hurra for. Alting ser ret kedeligt og udetaljeret ud, og der er også sparet godt med dekorationerne, så det eneste man kan fryde sine øjne med er nogle få bygninger, træer og en masse kedelige overflader. Desuden bliver der heller ikke vist særlig mange fjender på én gang, så går man ind i gruppe på 150 mand, så er det måske kun små 20 af dem, der kan ses fra start, mens de øvrige pludselig dukker frem for næsen af en, når en anden er dræbt. Det er ikke lige noget, der får en til at blive fordybet i spillet, men sådanne kompromiser er desværre nødvendige for at få mere teknisk avancerede spil på den ikke alt for stærke Nintendo 3DS. Trods kompromiser har spillet dog vist sig stadig at være lidt for meget for konsollen, da der ofte vil forekomme store hak i frameraten. At slukke for den stereoskopiske 3D-effekt hjælper betydeligt på det problem, men det er en stor skam, for effekten er ganske godt lavet i dette spil. Det kan selvfølgelig godt være, at New Nintendo 3DS klarer sig bedre på det punkt, men igen; det kan jeg af gode grunde ikke svare på.

Konklusion:
Så kunne det betale sig at lokalisere Samurai Warriors: Chronicles 3? Tja, lad mig sige det på denne måde: Spillet ramte målet, men det var ikke helt et pletskud. Det er stadig meget sjovt at rende rundt og massakrere en masse fjender, og at kunne spille med op til fire krigere samtidigt er en interessant spilmekanik, der byder på mange taktiske muligheder, men fejlene er desværre for store til, at man bare kan ignorere dem. En overordnet ringe visuel præsentation og dårlig kamerakontrol er de vigtigste kritikpunkter, men nu spillede jeg også på en normal Nintendo 3DS XL, så kan det ske, at New 3DS-modellerne klarer sig bedre på de punkter. Ikke desto mindre skal man nok lige overveje sit køb, da prisen på 319 kr. synes lidt for høj til at retfærdiggøre oplevelsen.

Spillet fylder 22.674 blocks.

Kommentarer: