Nintendo World Championsh...

Tre nye Game Boy-titler l...

N-cast #218: Endelig tale...

Salgstal for perioden mar...

Nintendo Switch-efterføl...

Animal Well ude nu - se l...

Endless Ocean Luminous (S...

Prøv Star Wars: Knights ...

SteamWorld Heist II annon...

N-cast #217: En eksplosio...

Amiibo!

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario 3D World + Bo...

Switch 2 - rygter og disk...

Nintendo Switch

Annonceringer af annoncer...

Tetris 99

Luigi's Mansion 2

Fortnite

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Sonic Boom: Fire & Ice (3DS)

Skrevet af Shajita - 27-09-2016 00:08

Sonic er tilbage, og denne gang med skiftende temperaturer og en helt ny fjende! Det er ingen hemmelighed, at spillere verden over ikke tog specielt pænt imod 2014s Sonic reboot i form af Sonic Boom: Rise of Lyric på Wii U, men på trods af det har SEGA alligevel set noget værdi i den nye version af Sonic og hans venner. Dette skal vi derimod nok takke den populære Sonic Boom-animationsserie og det lovende men upolerede 3DS-spil, Sonic Boom: Shattered Crystal, for. Sanzaru Games, udviklerne bag blandt andet Shattered Crystal og nogle af Sly Cooper-platformerne, får derfor nu endnu et skud med det velkendte pindsvin, men efter lidt under et års forsinkelse er Sonic Boom: Fire & Ice monstro nok til at få serien op i fart igen? Det ser vi på her.

Sonic Boom: Fire & Ice er selvfølgelig et platformsspil, og det er således meget ligesom så mange andre 2D-spil i Sonic-serien. Du løber fra venstre mod højre i fortrinsvist høj hastighed, samler Guld-ringe, som beskytter dig mod slag fra fjender og fælder, hopper over huller, løber i loop-de-loops og nedlægger robotter, store som små. Så langt lyder det altså som opskriften på et helt klassisk Sonic-spil, men der er selvfølgelig elementer, som gør denne udgivelse unik.


Du har fem figurer, som du frit kan vælge mellem med et simpelt tryg på touchskærmen eller D-pad'et, og disse inkluderer Sonic, Tails, Knuckles, Sticks og nu også Amy Rose, som endelig blev tilføjet til Fire & Ice efter ikke at have været spilbar i forgængeren, Shattered Crystal. Hver figur har en unik egenskab, og med den kan Tails for eksempel bruge en laser til at tilintetgøre fjender på sikker afstand eller til at smelte store stål-blokader, som ingen andre kan penetrere. Sticks derimod kan bruge sin boomerang, med hvilken hun kan aktivere kontakter uden for de andre figurers rækkevidde, men de fem kække karakterer deler til gengæld størstedelen af deres repertoire af evner. Dette inkluderer evnen til at spæne, dobbelt-hoppe, svinge sig over huller med en "Elec-beam", og seriens velkendte Homing Attack, hvor Sonic og kompagni kan flyve i hovedet på- og øjeblikkeligt destruere mindre fjender.

Som navnet antyder, så spiller ild og is også en rolle i spillet, og hver figur kan med et tryk på en af skulderknapperne ændre, hvilket element de skal påvirke banen med. Med ild aktiveret kan du løbe igennem is-klodser, der blokerer din vej, og med is kan du træde på vand-platforme, som du under normale omstændigheder ville falde igennem, og derved fryse dem solide. Hvorvidt denne mekanik fortjener at lægge navn til spillets titel er dog en smule tvivlsomt, for der er desværre ikke så meget til den. Du trykker på en knap for at kunne gå på én platform, og du trykker igen for at falde igennem en anden, men dette leder meget sjældent til interessante udfordringer eller beslutninger. I langt de fleste tilfælde er der kun én måde at fortsætte i banen på, så det ender hurtigt med at blive et spil af Kongens Efterfølger tapet oven på den klassiske Sonic-formular, da et forkert svar bare resulterer i en genstart. Det betyder dog ikke, at mekanikken er komplet uden værdi, for i de senere baner bedes du skifte mellem de to elementer med mere specifik timing (og i visse tilfælde flere gange per platforming-sektion). Når alting flasker sig, så udløser det dermed et ekstra lag af tilfredsstillelse, når man mestrer banen.


Apropos banerne, så har spillet fem verdener med hver især fire "normale" 2D-baner foruden en bunke side-missioner. Banerne er designet forholdsvis lineært, men der er mange små sideveje, hvor du kan gribe et samleobjekt, som åbner op for forskellige bonusser. Fx. kan du samle Piko Piko-hammere og bruge dem til at åbne op for kosmetiske ændringer til Amys hammer – det kan være en Guld-udgave eller lignende – men det mest relevante samleobjekt er nok samlekort. Hvis du samler seks samlekort, så kan du nemlig bruge dem til at forme et billede og derved åbne en ny bane i spillets multiplayer-del. I gennemsnit vil en bane tage dig 6-8 minutter at klare, hvis du går efter samleobjekter, men de kan sagtens kværnes igennem på et par minutter, når du lærer banernes design at kende.

Spillet har selvfølgelig også en historie, som udspiller sig før- eller efter bestemte baner, fortalt via film-sekvenser skabt direkte i spillets grafiske motor, men uheldigvis er historien og manuskriptet tyndt, selv for Sonics standarder. Eggman har fundet en ny resurse, der skal forbedre hans teknologi ud over alle grænser, men jagten på dette element skaber ekstremt vejr, som kan udslette verden. Den bedste måde at stabilisere vejret på er at finde bestemte revner, der sprøjter og sprutter med, ja, ild og is, og lukke dem, men en af Eggmans hjælper-robotter er ikke så meget for at lade Sonic slippe af sted med det, og så går jagten ellers ind.


Historien har meget lidt indhold til at holde dig engageret, og skuespillerne i denne forestilling har hverken animationerne eller karakter-modellerne til at retfærdiggøre et kamera, der er så tæt på dem. Det velkendte stemmeskuespils-hold vender tilbage i deres vante roller, og de forsøger da også at gøre det bedste ud af det manuskript, der er blevet givet dem, men ikke ét øjebliks drama eller humor lander, hvor det skal – lige med undtagelse af Knuckles' bundløse dumhed og Eggmans selvironiske humor, som dog kunne tvinge en let latter ud af mig. Til forældrene derude; spillet er ikke oversat til dansk, hverken i form af tekst eller stemmer, men meget af historien er forklaret med kropssprog, så alle burde kunne følge med.

Foruden de traditionelle baner, som du kommer igennem i løbet af historien, så er der også fire mini-spil inkluderet i denne udgivelse, og her vil man for eksempel komme til at styre en fjernstyret ubåd rundt i en lille underhavslabyrint, hvor målet er et samlekort. Som en sjov lille detalje kan du i dette minispil trykke på den nederste skærm og kortvarigt få et kort over banen – lidt ligesom med en sonar-radar – og det giver ganske fin mening med en ubåd som fartøj. I et andet minispil kommer Tails desuden til at sejle i en båd, hvor han skal undgå miner og hvirvelstrømme samt skyde små isbjerge af vejen, og også her er belønningen et samlekort. Derfra tager Sonic over med to fart-baserede mini-spil, og i et af disse befinder du dig i en lang korridor set fra et 3D-perspektiv, hvor du undviger fælder og fjender ved at gå til siderne. Ved at holde Y nede kan du her bruge en uendelig boost, og det er her, at Sonic Boom: Fire & Ice opnår sin højeste hastigheder.


Slutteligt, så indeholder spillet også en spiltilstand kaldet Bot Racing, og her står den selvfølgelig på ræs til fods. Der er altså tale om små og korte fartfokuserede platforming-sektioner, som du løber igennem tre gange – enten imod Dr. Eggman i spillets historie-mode, eller imod en ven over lokalt multiplayer. I multiplayer ræser man ikke med Sonic eller hans venner, men i stedet for med mekaniske efterligninger ved kaldet "Bots", og disse kan bygges hos Tails i bytte for Ragnium – de specielle grønne sten, som du får ved at besejre fjender. Hver bot har sine egne styrker og svagheder, fordelt i Acceleration, Jump, Ground Control og Air Control, men jeg var desværre ikke i stand til at teste multiplayer-delen under anmeldelses-perioden.

Før der samles op på spillet i bedømmelsen, så skal det dog også nævnes, at spillet indeholder muligheden for at aktivere en StreetPass-funktion, og med denne funktion slået til, så kan du få endnu flere fordele. Møder du en anden spillet med funktionen aktiveret for dette spil, så vil du nemlig også herigennem modtage Ragnium, og på den måde kan du hurtigere indsamle resurser til køb af spillets bots.


Det gode:
De positive oplevelser jeg har haft med Sonic Boom: Fire & Ice har primært været knyttet til gameplay’et. Spiloplevelsen har tydeligvis været et stort fokus for udviklerne, og det skinner bestemt igennem. De traditionelle klager med, at du konstant løber ind i fjender og fælder, som du ikke kan nå at reagere på, er markant begrænset takket være nogle små, simple tricks, og tit og ofte vil spillet således give dig god tid til at reagere på en platforming-sektion, før det kaster dig ud i det. Dette bliver eksempelvis gjort med sektioner, hvor du skal bruge Homing Attack over en stribe af modstandere, bruge din Elec-Beam til at svinge dig over en kløft, eller bare benytte almindelige spring, der sender dig direkte op i luften. Disse tricks er specielt effektive, fordi Elec-Beam og Homing Attack begge har nogle indikatorer på skærmen, der fortæller dig, hvad du skal gøre. Kameraet vil også give en hånd med ved at placere din figur til venstre på skærmen frem for i midten, og dermed har du bedre tid til at reagere.

Der er også visse forbedringer, som jeg ville elske at se blive tilføjet til hoved-serien, og Sonics dash-evne er blandt andet en klar vinder her. Med et tryk på X kan du lave et kort dash i én af fire retninger; op, ned, højre og venstre, men efter det første dash kan du lave ét til, så jeg ville ofte lave et hurtigt dash for at komme op over en kant og så et dash til siden for at løbe videre uden at tabe momentum. Det fungerer fremragende på denne måde, og jeg kunne sagtens se det fungere i andre spil i fremtiden.


Endnu en forbedring, der ville være fantastisk at se blive tilføjet til Sonic Teams egne spil, er checkpoints under platforming-sektioner. I normale Sonic-spil vil du kunne "snyde" dig igennem en platforming-sektion ved at tage et slag, samle nogle ringe, og derefter gentage processen indtil du er kommen igennem, men sådan er det ikke her. I stedet sendes din karakter tilbage til sikker grund, hver gang du løber ind i en fælde, så alle der kommer igennem platform-sektionerne, de har gjort det uden at tage skade. Samtidig tilføjer denne metode at takle sektionerne på endnu en cool lille dynamik, siden tabte ringe stadig vil være der, hvor du lavede en fejl, og således er du nødt til at skynde dig tilbage til dette sted, hvis du vil nå at samle nogle af dem op, før de forsvinder helt.

Det dårlige:
Ser vi bort fra gameplay, så er resten af spillet ikke meget værd at skrive hjem om. Okay, overdrivelse fremmer forståelse, men Sonic Boom: Fire & Ice mangler virkelig meget af det personlige fluff, som man ellers tager for givet. Som skrevet tidligere er historien under de ellers lave standarder sat af andre Sonic- spil. Grafisk er spillet acceptabelt, men kunsten er generisk, og næsten alle de fem verdeners temaer går over godt og grundigt gennemtæsket grund, som sne/is, jungle og strand. Desværre er det grimmeste i spillet nok figur-modellerne på de fem spilbare karakterer, for teksturerne på dem er alt, alt for lave, og de ser absolut hæslige ud under filmsekvenser og resultat-skærmene efter en bane. Musikken er desuden overhovedet ikke mindeværdig, hvilket næsten er en synd, når det kommer til Sonic-spil. Det er alt sammen passende for situationen, men spillet finder aldrig sin egen Chemical Plant Zone eller Escape from the City. Spillet mangler kort sagt personlighed, og det er en skam, når gameplay’et holder standarden højt i forhold til andre 2D-platformere og Sonic-serien generelt.


Konklusion:
Sonic Boom: Fire & Ice er en helt igennem kompetent platformer. Sanzaru Games har vist, at de tydeligt forstår Sonics styrker og svagheder når det kommer til level-design, og de har bygget deres spil godt omkring det. Der er nogle solide timer her, og det er sjældent kedeligt under selve oplevelsen, men det er desværre ikke et voldsomt mindeværdigt spil. Dette skyldes blandt andet forudsigelige platforming-troper, et soundtrack uden mindeværdige numre og en historie, der spilder din tid. Sonic-fans burde helt klart tage et kig efter det her spil, og det er ligeledes meget nemt at anbefale for de yngste spillere, men for det øvrige publikum vil jeg anbefale, at man venter på et godt tilbud.

Spillet fylder 13.270 blocks.

5
1ups givet

3/5


For de yngste

Nemt at gå til

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

27-09-2016 09:06

Så er embargoen ophævet på dette spil, så der er nyt læsestof til folket fra Reutzer Smiley
0
1ups givet

#2 - FGram

Level: 13 (Baby Dodongo)

02-10-2016 17:33

Lyder rigtigt godt.. Glæder mig til at spille det..
0
1ups givet