The Legend of Zelda: A Link Between Worlds (3DS)

Skrevet af JOEP - 30-11-2013 10:48

The Legend of Zelda: A Link Between Worlds er det første originale Legend of Zelda-spil til Nintendo 3DS og udkom to-et-halvt år inde i 3DS’ens livscyklus. Som man nok er klar over, foregår spillets historie i samme verden som det over 20 år gamle Legend of Zelda: A Link to the Past, og det betyder, at de to spils overworlds er tæt på at være helt ens.

A Link Between Worlds starter, som ethvert andet Legend of Zelda-spil – Link sover over sig, skynder sig over til smeden, som skal have leveret et sværd. Leverancen går galt, Hyrule kommer i problemer, og Link går på eventyr. Skurken i spillet hedder Yugo, og hans mål skal forblive en hemmelighed her, men han forvandler personer til billeder, som han samler på. Historien er simpel og meget standard, men det gør ikke noget, for spilleren er trods alt involveret.

Aonuma har rystet posen på en anden måde end blot ved ændring af historien i denne omgang. I stedet for den relativt lineære tilgang til spillet, der har hersket over de sidste spil i serien, har han åbnet op for verdenen. Det betyder i praksis, at man kan vælge og vrage mellem spillets dungeons, når der bliver åbnet op for dem. Der er i spillet 10 main dungeons, der skal klares, før historien er overstået, og når der åbnes op for verdenen efter de første to, kan man altså frit vælge mellem de næste syv. Denne mulighed har de givet, ved at introducere en figur, der sælger de våben, du skal bruge. I første omgang lejer du blot dit udstyr, og dør du, skal du ned til figuren og hente dem igen. Senere i spillet bliver det muligt at købe udstyret, hvormed der bliver åbnet op for opgraderinger. Dette fungerer helt fint, men da der er mange rupees i spillet, er det aldrig et problem at købe alle items, og døden bliver derfor blot en ubelejlig oplevelse.

Spillets undertitel, A Link Between Worlds, hentyder til, at Link kommer til at skulle rejse mellem to verdener. Det lyse, glade Hyrule og det mørkere, dystre Lorule, hvor Princess Hilda regerer. Der er derfor to verdener at udforske, hvilket gør spillet større end ved første øjekast. Desværre er der sket noget forfærdeligt i Lorule, så man kan ikke bare gå rundt i hele den verden uden at skulle til Hyrule i tide og utide. Samspillet mellem de to verdener fungerer fint, og ved at rejse mellem dem på bestemte steder kan man få adgang til hemmeligheder begge steder.


Man styrer Link med circle pad, hvilket godt kan føles lidt ubehageligt, når man går på smalle steder, men man falder ikke ned pga. styringen. D-pad bruges til at styre kameraet, så man kan se lidt mere omkring sig, mens A-knappen har sin klassiske funktion: Saml ting op, åbn døre, snak med folk osv. B er til sværdet, mens X og Y er åbne for spillets items. R er til skjold, mens Ls funktion bliver låst op senere i spillet. Touchskærmen bliver brugt til kort og som item-vælger. På kortet kan man zoome ind/ud og se, hvor langt man er med at samle små dyr, der giver adgang til opgradering af udstyr. Man kan endda sætte små knappenåle i kortet, f.eks. så man kan markere, at man har opdaget noget, man ikke lige har mulighed for at fange på det tidspunkt.

Det gode
Spillets ikke-lineære stil klæder serien, og det er fedt at have adgang til stort set hele spilverdenen lige fra starten. Der er masser af hemmeligheder gemt i Hyrule, og da man ret tidligt i spillet kan få adgang til alle items, kan man altså især i starten bruge rigtig lang tid på at gå rundt i Hyrule og finde ting og sager, herunder Heart Pieces og masser af rupees. Desuden går Link utroligt hurtigt i spillet i forhold til i tidligere spil, og det betyder, at man ikke er tilbøjelig til at bruge spillets quick travel-system så ofte, fordi enhver gåtur byder på nye hemmeligheder, man kan opdage. Det er lækkert!

Derudover er spillets puzzles utroligt gode. Mange af dem udnytter Links nye evne, nemlig at kunne blive en tegning på væggen og gå langs denne, så længe der er fri passage. Det er meget simpelt, men meget effektivt, og Nintendo har virkelig brugt tid på at opfinde nogle kloge puzzles, der udnytter dette på mange sjove måder.

Musikken er glimrende og klassisk, og lyden kommer godt ud af højtaleren. En sjov detalje er, at lyden bliver ’fladere’, når man bliver en tegning på væggen. Grafikken er god, og spillet kører flydende – det meste af tiden, for der har været enkelte nedsættelser i frameraten.

Nintendo har også inkorporeret et mindre online system, hvor man ved StreetPass kan få udfordringer af andre spillere. Denne udfordring er en Dark Link, som bliver sendt til et tilfældigt sted i din verden, og som du så kan kæmpe imod. Vinder du, får du Rupees, taber du, så får du ingenting, men mister heller ikke noget. Det er gode udfordringer, men da Rupees ikke ligefrem er noget, du mangler, er der ikke ret meget incitament for at kæmpe mod dem.


Det dårlige
Den ikke-lineære stil betyder, at spillets dungeons ikke bliver sværere og sværere, og det trækker ned i spillets udfordring. For når du har 10+ hjerter og opgraderede våben, så er der ingen udfordring i en boss, der skulle kunne klares med 5 hjerter og ikke-opgraderede våben. Desværre har Nintendo ikke kigget på Elder Scrolls V: Skyrim, hvor fjenderne bliver stærkere og stærkere, efterhånden som man selv bliver det. Reelt betyder det, at bossernes udfordring ligger i at regne ud, hvordan man kan slå dem, men som garvet Legend of Zelda-spiller, er det heller ikke nogen udfordring. Selve udfordringen ligger derfor i spillets dungeons, men desværre er disse relativt korte – de korteste kan klares på 10 minutter, de længste på omkring 30 minutter.

Den ideelle spiller
Dette spil er egentlig for alle, men yngre spillere uden engelsk-kundskaber vil ikke få samme gode oplevelse af spillet. Den uerfarne spiller vil også være ret fortabt i spillets åbne stil, men vil nok kunne se det sjove i at rende rundt i Hyrule og finde ting. Man får mest ud af dette spil, hvis man er nogenlunde erfaren udi adventure-genren. Man behøver ikke have spillet A Link to the Past først for at få noget ud af spillet.

Konklusion
Legend of Zelda: A Link Between Worlds er et lækkert spil, der giver mellem 15 og 20 timers underholdning, og man er bestemt underholdt. Desværre er spillet ikke synderligt svært, så man kan suse igennem nogle af spillets senere dungeons uden problemer, især hvis man er erfaren med Zelda-spillenes puzzles, som dog i dette spil er rigtig gode. For Zelda-fans er dette spil uundgåeligt, for nytilkommende er det nok bedre at starte med Legend of Zelda: Ocarina of Time og derefter gå over til dette.

Kommentarer: