Yo-kai Watch (3DS)

Skrevet af KJ85 - 20-04-2016 14:24

For snart tre år siden udgav Level-5 i Japan et spil i en hel ny serie, som skulle vise sig at blive yderst populær. Yo-kai Watch var navnet på spillet, og som det var tilfældet med Inazuma Eleven fra samme spilstudie, så fik også dette spil sin egen animé-serie, som i den grad boostede interessen for spillet – faktisk til så højt et niveau, at de originale efterfølgere fra 2014 med et samlet salg på over 3 millioner eksemplarer endte med at slå både Monster Hunter 4 Ultimate og Pokémon Omega Ruby/Alpha Sapphire på listen over Japans bedst sælgende videospil for året. Med sådan en popularitet, så var det selvfølgelig helt utænkeligt, at det ikke også skulle udgives i den vestlige verden, så som vi har set det før med spil fra Level-5, så har Nintendo assisteret i lokaliseringen, og efter en udgivelse af spillet i USA og Australien før jul, så er det nu klar til at indtage Europa.

Yo-kai Watch beskrives bedst som et børnevenligt RPG-spil med en åben verden, og i spillet indtager du rollen som en ung dreng eller pige, som du (til trods for, at de ellers er kendt som henholdsvis Nate og Katie) selv kan navngive. Spillet foregår i børnenes sommerferie, og som det er kutymen på visse skoler, så skal man lave et lille projekt i ferien, som kan fremvises ved skolestart. Der er bare lige det ved det, at du ikke er kommet i gang med opgaven, så da en af dine skolekammerater stolt fremviser sin samling af insekter, så indser du, at hellere må komme i gang. Du skynder dig hjem efter insektnettet og hen på legepladsen for at fange insekter i træerne, men der er desværre ingen sjældne insekter der, så du spørger pedellen på skolen til råds, og han fortæller, at det bedste sted at fange insekter er i skoven bag skolen. Du skynder dig videre, og da du fanger dit første insekt i skoven, så forsvinder en afspærring på mystisk vis. Du beslutter at benytte lejligheden til at undersøge det før afspærrede område for insekter, men din jagt afbrydes nu af en uhyggelig stemme, der lader til at komme fra en forladt kapselautomat (sådan en med legetøj) midt i det hele, og da du tilbageholdent propper en mønt deri og drejer håndtaget, så dukker en hvid skabning op fra den modtagne kapsel i øjeblikket derefter – dit første møde med en Yo-kai.

Skabningen fra skoven viser sig at være en Yo-kai-butler kaldet Whisper, men han synes ikke, at du skal bruge sommerferien på at fange insekter, når nu du kan bruge den på at fange Yo-kai, og han giver dig et ur, som gør det muligt at se de mærkværdige skabninger, der gemmer sig overalt i Springdale. Med en linse på uret undersøger du således et nærtliggende træ, hvor du lokaliserer en Yo-kai kaldet Buhu, som udfordrer dig til kamp, men man kan ikke kæmpe uden nogen Yo-kai, og din butler-ven er ikke kamptypen. Heldigvis er en af de cikader, som du fangede på legepladsen, i virkeligheden en camoufleret Yo-kai, og med den som ven kan du kæmpe mod Buhu, der ligeledes efter kampen overdrager dig sin medalje som et symbol på venskab. Det er her spillet for alvor går i gang, og i løbet af de næste 10 kapitler i historien vil du komme til at kæmpe mod mange af spillets mere end 200 Yo-kai og potentielt danne venskaber med dem.

Hvad Yo-kai er for en størrelse, det finder du for alvor ud af i andet kapitel, for du kommer hjem til et skænderi mellem dine forældre, og det skal vise sig at være en misundelig Yo-kai, der skaber splid mellem dem som en anden ond ånd, og Yo-kai kan netop gå ind og påvirke folks væremåde. Med dit ur kan du synliggøre fredsforstyrreren, som til gengæld er lidt for stærk til at kæmpe mod uden et fuldt hold, og derfor sender Whisper dig ud for at fange Yo-kai i nabolaget. Her kan de blandt andet gemme sig under biler og sodavandsautomater, i dynger af skrald, højt oppe i træer eller lygtepæle, eller i græs og buskads, og med radaren på dit ur er du i stand til at lokalisere dem. De første tre nye og forskellige Yo-kai, som du finder og besejrer, bliver automatisk venner med dig, men sådan vil det ikke være hele vejen gennem spillet, og før du vender hjem, så skal du lige have en ekstra stærk Yo-kai med. Sådan en fornemmer Whisper opholde sig i nærheden, og dette er den tidligere kat, Jibanyan, der blev kørt ned i sit virkelige liv og nu træner på at blive stærk nok til at besejre en bil. Sørgeligt og sjovt på samme tid, og han er rigtig ked af det, fordi en anden Yo-kai har stjålet det eneste foto, som Jibanyan havde af sin ejer. Fotografiet skaffer du selvfølgelig, og med Yo-kai-katten som ven kan du nu vende tilbage og kæmpe mod den Yo-kai, som får dine forældre til at skændes.


Gennem hele dette forløb vil spillet smide forklaringer og hjælpevejledninger til en masse forskellige ting i hovedet af dig. Dette gælder alt fra det basale, som at gå/løbe, snakke med folk og undersøge steder markeret med et forstørrelsesglas, over aktiviteter, som at fange insekter (og senere fisk), handle mad og drikke i spillets butikker, gemme dit spil via dagbogen i menuen og lokalisere samt synliggøre Yo-kai i omgivelserne, til dine muligheder i kamp, og netop kampsystemet synes jeg, at vi skal kigge lidt på nu. Her forholder det sig sådan, at du kan placere op til seks venskabsmedaljer i dit ur – tre i front og tre bag dem. Når du indleder en kamp mod 1-3 fjendtlige Yo-kai, så kan du rotere urskiven, så du har et udvalgt hold af tre Yo-kai, der sendes i kamp, og disse kan helt af sig selv udkæmpe slaget gennem de automatiske handlinger Attack, Technique, Guard, Inspirit og Loaf. Attack er selvfølgelig et angreb, mens Technique kan være enten en angrebs- eller en forsvarsmekanisime, og Guard er et direkte forsvar til at minimere skaden fra modstanderens angreb. Inspirit kan derimod påvirke egenskaber i positiv eller negativ retning for venner eller fjender og Loaf, ja det er såmænd, når dine Yo-kai dovner den af i stedet.

Handlingerne nævnt i det ovenstående afsnit udfører dine Yo-kai som sagt af sig selv, men det betyder ikke nødvendigvis, at du kommer til kede dig, for der er selvfølgelig mulighed for at påvirke slagets gang, og det gør du gennem Soultimate, Target, Purify og Item. Når en Yo-kai har et fyldt Soul Meter, så kan den udføre sit Soultimate Move, som eksempelvis kan være et angreb på alle fjender eller et healende træk, og for at aktivere det skal du via touch-skærmen oplade trækket gennem anvisningerne på skærmen – dvs. køre stylusen hurtigt rundt i ring, trykke på bolde der farer over skærmen, eller gengive forskellige mønstre. For hurtigt at fylde et Soul Meter igen kan en Yo-kai angribe ”inspirited” Yo-kai – altså Yo-kai under påvirkning af Inspirit – og det kan man så sørge for sker ved at vælge et specifikt mål for sine handlinger via Target. Denne funktion kan ligeledes benyttes, hvis en lysende kugle dukker op blandt fjenderne, og disse kugler kaldet Wisps kan udløse forskellige bonusser under kampen (genopfyldning af Soul Meter eller venligere fjender) såvel som efter den (flere penge, erfaringspoint eller items). Sker det, at dine Yo-kai bliver pålagt negative effekter fra modstandernes Inspirit, så har du mulighed for rense dem med Purify, men det kan du ikke så længe de aktivt er en del af kampen. Derfor skal du først rotere urskiven, så den pågældende Yo-kai opholder sig i den bagerste del, og for at rense den udfører du som for Soultimate handlingerne anvist på skærmen. Slutteligt kan du gennem Item sørge for at give dine Yo-kai nyt energi (HP) og opfylde deres Soul Meter gennem mad- og drikkevarer, og du kan ligeledes eventuelt genoplive dem med medicin. For at gøre kampene fair kan du imidlertid ikke bruge items konstant, så der skal gå nogle sekunder, før du igen kan anvende funktionen.


Når en kamp er sejrsrigt overstået, så belønnes man med erfaringspoint og penge (£), og nogle besejrede Yo-kai efterlader såmænd også items. Dette betyder selvfølgelig at Yo-kai bliver bedre, jo mere de anvendes i kamp, og nogle af dem kan sågar også udvikle sig, når de når et vist niveau – hvorvidt de skal gøre det eller ej, det er dog op til dig. Er du heldig, så kan det også være, at en besejret Yo-kai vil være din ven og give dig sin medalje. Det er ikke en selvfølge, men du kan forbedre chancerne for, at det sker ved at give dem mad eller drikke, som de kan lide, under kampen. Du kan ikke give den samme Yo-kai mad/drikke flere gange under en kamp, og chancerne for at opnå venskab med en Yo-kai er størst, hvis den får sin favoritmad, som vil få den til at udsende et hjerte. Info om enhver Yo-kai, som du møder, vil i øvrigt blive tilføjet et opslagsværk kaldet Medallium, hvori du kan se, hvor den pågældende Yo-kai kan opsøges, og hvilke handlinger den kan udføre, og får du den som ven, så tilføjes også en lille biografi.

Det at kæmpe er dog ikke den eneste måde at opnå erfaringspoint til dine Yo-kai, for du belønnes også for at hjælpe folk i Springdale med forskellige opgaver. Det kan være, at de søger forskellige items, som du kan finde til dem, det kan være, at de vil have dig til at engagere i en omgang fangeleg, og det kan være, at de vil have dig til at løse et mysterium, men i langt de fleste tilfælde er opgaven Yo-kai-relateret. Nogle gange er det Yo-kai, som forårsager problemer gennem deres manipulation, og så skal du få dem til at stoppe gennem kamp. Andre gange er det til gengæld folk, som har brug for en personlighedsændring, og så skal du via dit venskab med specifikke Yo-kai ændre deres opførsel. Der findes mere end 100 af denne form for opgaver i spillet under betegnelserne anmodninger (requests) og tjenester (favors), og disse bliver tilgængelige lidt efter lidt. Anmodnings-relaterede opgaver indikeres på kortet med blå flag og kan kun udføres én gang, mens tjeneste-orienterede opgaver markeres med orange flag og kan udføres flere gange. Hvilke opgaver du har gang i, det kan du se under menupunktet Quests, hvor du ligeledes kan se, hvor i historien du er nået til. Du vil dog aldrig være i tvivl om dit næste skridt i historien, for det fremhæves, så snart du står stille, og som oftest vil pile på kortet guide dig videre.


Netop historien begynder først rigtigt at tage fart i spillets tredje kapitel, for nogen har skumle planer for Springdale, og det kommer tilfældigvis dig og Whisper for øre. I undersøger sagen sammen, hvilket i sidste ende fører til mødet med bagmanden, men før I kommer så langt, så giver dette kapitel også anledning til mødet med spillets første boss-Yo-kai; en ekstra stor og slangelignende Yo-kai med tre hoveder. Det særlige ved boss-Yo-kai er, at de kan angribes flere steder, og det er op til dig, at finde deres svagheder. Dette betyder, at du kommer til at bruge Target-funktionen en del, og for nu at tage udgangspunkt i den første boss, så kan den angribes på hvert af de tre hoveder, men den tager ikke skade, før man angriber et åbent øje på den. Boss-Yo-kai kan du naturligvis ikke fange, men du kommer til at møde én i stort set hvert eneste kapitel fra dette punkt i spillet, og da de kun bliver stærkere og stærkere, så bliver spillet selvfølgelig også nu nødt til at folde sig ud for alvor.

For dit ur gælder det, at det fra start kun kan lokalisere skjulte Yo-kai af den laveste rang, E, men det kan opgraderes hos en særlig lokal urmager, og ham møder du i fjerde kapitel, hvor du for første gang får adgang til et nyt område af byen. Efter at have udført en række opgaver for ham, så ændrer han dit ur, så det nu kan finde Yo-kai af D-rang, og efterhånden som historien skrider frem, så har han mulighed for at opgradere det yderligere – dog først til S-rang efter gennemførsel af historien. Under din første opgave for urmageren vil du i øvrigt finde det, som jeg vil betegne som spillets første dungeon. Dette er områder, hvor du ikke frit kan gemme dit spil, og hvor Yo-kai vandrer synligt rundt. Ser de dig, så løber de efter dig, og rør de dig, så indledes en kamp. En dungeon er yderligere kendetegnet ved, at du ved dens indgang kan finde Eyepo; en Yo-kai, der lader dig genopfylde dit holds HP og Soul Meters, lader dig lave udskiftninger på holdet og lader dig gemme spillet. Det at lave udskiftninger på holdet er ellers begrænset til en bog i dit værelse derhjemme, men Eyepo findes så også i alle spillets dagligvarebutikker. Der findes også i de fleste bydele små områder, hvor Yo-kai frit vandrer rundt, men de har ikke samme størrelse som en dungeon, og gemmer oftest blot på nogle kister med gode ting – nogle gange bag en lås, som først kan fjernes, når dit ur har den påkrævede rang.


Efterhånden som spillet skrider frem, så får du adgang til både nye områder og nye funktioner. Det forholder sig eksempelvis sådan, at nogle ting kun sker om natten, hvor du skal sove, men en særlig Yo-kai kan ændre dette ved at gøre dig frisk og i stedet selv tage plads i din seng. På dit ur kan du holde øje med tidspunktet på dagen, og via din seng kan du så sove til det bliver morgen eller aften, hvilket kan være praktisk i forhold til at finde Yo-kai, som kun kan findes på bestemte tidspunkter af døgnet og/eller under særlige vejrforhold. Under din første tur i natten kommer du i øvrigt til at opleve at blive jagtet af en kæmpe rød troldelignende Yo-Kai under det, som spillet kalder Terror Time. Under disse events er der ekstra gode ting at finde i særlige kister, men bliver du opdaget af andre Yo-kai, så kommer trolden efter dig, og fanger den dig, så indledes en kamp, som du med garanti kommer til at tabe. Konsekvensen bliver, at du mister ting opsamlet under Terror Time og ryger tilbage i din seng, men når du i sikkerhed, så får du altså lov til at beholde de indsamlede ting. Med flere åbne områder får du også adgang til en cykel, så du kan komme hurtigere rundt, og senere i spillet kommer du også til at møde et Yo-kai-spejl, der lader dig teleportere til andre af dets slags rundt omkring i byen – dog kun dem du har snakket med.

Indtil videre har jeg nævnt, at nye Yo-kai kan opnås gennem kamp og ved at lade dem udvikle sig, men man kan faktisk også nogle gange blive belønnet med dem for at udføre nogle af de tidligere nævnte opgaver, og det stopper ikke der. Et stykke inde i spillet finder man en mand, som kan fusionere to Yo-kai eller en Yo-kai og en genstand til en ny Yo-kai, og nogle af de åndelige væsner kan kun opnås på denne vis. Manden kan i øvrigt også fusionere to genstande til en ny genstand, og før man får lov at benytte funktionen første gang, så skal man selvfølgelig udføre en opgave for ham. Ligeledes kan du tre gange om dagen (i den virkelige verden) proppe særlige Crank-a-kai-mønter i den automat, hvor du fandt Whisper i starten af spillet, og her kan du også være heldig at få nye Yo-kai-venner. Det kan også være, at du bare får almindelige eller sjældne items, og har du ingen Crank-a-kai-mønter, så kan du alternativt benytte 10 Play Coins til hvert indkast. Slutteligt findes også legendariske Yo-kai, som du får ved først at blive venner med otte andre Yo-kai angivet på sider bagerst i dit Medallium-kompendie.


Lige som andre spil fra Level-5, så indeholder Yo-kai Watch også forskellige muligheder for at dele sin spiloplevelse med andre. En StreetPass-funktion kan indlogere andres Yo-kai på en slags vandrehjem, hvor de kan give dig gaver eller kæmpe mod dig, og nogle gange kan du tilmed blive venner med dem – dog ikke, hvis de er sjældne, legendariske eller af S-rang. Har du en ven med spillet, så kan I også spille PvP-kampe gennem en funktion på posthuset i Springdale, men der er altså ingen online-kampe at komme efter. Via SpotPass distribueres også indhold, som man kan samle op på posthuset, og der vil formentlig også gennem denne funktion blive åbnet op for indfangningen af Yo-criminals, der er Yo-kai, som du skal fange tre gange i en given periode for at få et bogstav til en kode, som man så sammen med andre spillere kan samle og indtaste på posthuset for at få en belønning. I samme stil vil der også dukke QR-koder op rundt omkring efter spillets udgivelse, og indscannes disse gennem en funktion i banken, så belønnes man med Crank-a-kai-mønter.

En sjov lille funktion er i øvrigt, at du kan bruge konsollens kamera til at tage billeder af folk (skal være ansigter), som alle selvfølgelig har en Yo-kai bag sig, og dette kan man ligeledes få belønninger for på posthuset. Funktionen kan man tilgå fra spillets startmenu, men belønningerne kan selvfølgelig kun opnås i de spil, hvor der er låst op for adgang til posthuset. Med det fortalt har vi været godt rundt om spillets indhold på et overfladisk plan, så lad os i stedet gå videre til kritikken.


Det gode:
Yo-kai Watch indeholder mange ting, som gør det til en stærk start for serien. Først og fremmest er det charmerende i sin stil, der på mange måder minder om Inazuma Eleven-serien, når man bevæger sig rundt i spillets områder, og det indledes af en rigtig fin intro i den tegnefilmsstil, som vi kender og værdsætter Level-5 for – har man spillet Professor Layton- eller Inazuma Eleven-spil, så ved man, hvad jeg tænker på. Allerede på dette tidspunkt vil vi få en god portion Yo-kai at se, og udviklerne synes at have været dygtige til at designe en masse forskellige væsner, som er både fantasifulde af navn og udseende, hvilket giver god lyst til at komme i gang med udforskningen af spillet og blive venner med dem. Der er som sådan ikke noget særligt over spillets grafiske side, men det er pænt at se på i alle dele af spillet, og lydsiden er som altid for Level-5-spil i top.

Spillet er tiltænkt som et RPG, hvor folk i alle aldre – inklusiv børn – kan være med, og denne målsætning synes jeg, at spillet opfylder med stor succes. Det er på mange måder rigtig let at gå til, for du hjælpes godt på vej af både pile på kortet, som fører dig videre i historien, og et delvist automatiseret kampsystem, hvilket for mig gør det til et mere lettilgængeligt spil end de seneste udgivelser i Pokémon-serien. Selv uden den store forståelse for de bagvedliggende mekanikker er der altså gode muligheder for at vinde en masse kampe og derved få stærkere Yo-kai, og skulle du gå hen og tabe, så betyder det intet for din fremgang, hvilket er fint taget målgruppen i betragtning. Her er en sjov lille detalje i øvrigt, at spillet opfordrer børn til at færdes sikkert i trafikken, så du belønnes selvfølgelig for at gå over for grønt, mens en særlig stærk Yo-kai straffer dig for ikke at overholde reglerne gentagne gange.


Nu betyder den børnevenlige facade imidlertid ikke, at voksne ikke må være med, og der er sådan set rig mulighed for at fordybe sig i spillets kampsystem, som jeg kun overfladisk beskrev i min gennemgang af spillet. Dykker vi dybere, så er hver Yo-kai først og fremmest ud over HP beskrevet ved styrke (STR), forsvar (DEF), spirituel styrke (SPR) og hurtighed (SPD), og disse værdier stiger ikke blot, hver gang en Yo-kai går et level op, men kan også påvirkes med udstyr, som styrker en værdi og svækker en anden – hver Yo-kai kan udstyres med et enkelt item af denne slags. Dertil så tilhører hver Yo-kai en af otte stammer (Brave, Mysterious, Tough, Charming, Heartful, Shady, Eerie eller Slippery), og placerer man to eller tre Yo-kai fra den samme stamme ved siden af hinanden på urskiven og sender dem i front, så udløser det forskellige effekter bestemt af deres stamme. Eksempelvis fokuserer Brave på styrke, mens Mysterious anvender den åndelige styrke til at uddele elementskade. Hvilket element en Yo-kai tilhører kan du se ved deres Technique-evne, og der findes otte af dem, hvor eksempelvis vand er effektivt mod ild og vind er effektivt mod jord.

Stats, stammer og elementer er altså noget, som man kan sætte sig dybere ind i, hvis man vil kæmpe mere effektivt, og der er faktisk yderligere en dimension at tænke over i form af en Yo-kais attitude og dens evne. Evner kan være ting som altid at uddele elementskade eller at lade ens Soul Meter hurtigere, og disse er bestemt af det enkelte væsen. Attituden derimod bestemmer, hvordan en Yo-kai kæmper, og hvilke stats den udvikler sig mest i. Attituden er beskrevet med to termer, hvor det første knytter sig til en Yo-kais sandsynlighed for at dovne den, og dette strækker sig over fire udtryk fra Serious med den mindste sandsynlighed til Loafer med den største. Den anden halvdel af attituden bestemmer hvilke stats, der stiger mest ved level op, og den foretrukne kamphandling, og her betyder Gentle eksempelvis at HP og SPR stiger mest, mens den foretrukne handling er at heale allierede Yo-kai. Har du to Yo-kai af samme slags, så vil deres attituder som udgangspunkt være ens, men ved at give dem bøger, så kan du ændre både første og anden del af attituden for på den måde at påvirke dem i en foretrukken retning. Dette kan være en vigtig strategi, da den enkelte Yo-kais træk bliver bedre, jo mere de benyttes. Der er dog begrænsninger, så en Yo-kai med fokus på angrebsteknik kan ikke have en attitude beregnet på healende teknik.


Denne dybde i kampsystemet er med til at gøre det til mere end et lettilgængelig RPG-spil for børn, og det er fedt, at mulighederne er så mange. Samtidig så behøver man ikke at bekymre sig så meget om tingene, hvis man ikke har lyst til det, og spillet har tilmed en funktion, der automatisk kan sammensætte gode hold i forskellige kategorier som angreb, forsvar, balanceret, level og rang. Jo mere fortrolig man bliver med kampsystemet, jo lettere bliver det at gennemføre sådan noget som boss-kampene, så da jeg for at genopfriske handlingen startede spillet forfra, så kunne jeg pludselig klare dem med meget svagere Yo-kai end første gang, fordi jeg spillede på alle tangenter, og sådan skal det selvfølgelig gerne være.

En anden yderst positiv ting er, at der er masser at se til selv efter, at historien er gennemført. Dermed ikke sagt, at spillet er kort, for det tog mig 33 timer at komme gennem historien, men gennemførselstid vil stensikkert variere meget fra spiller til spiller, da der er så mange ting som kan tage opmærksomheden væk fra det at komme videre, og selv brugte jeg meget tid på at løse opgaver. Efter historiens afslutning kan man jo så blandt andet gå efter at udfylde hele sit Medallium og blive venner med samtlige Yo-kai, og det kan man med garanti bruge mange timer på. Det er som sagt først efter afslutningen på spillet, at man får mulighed for at opgradere sit ur til S-rang, og dette i sig selv giver en masse nye områder at undersøge bag nogle af de låste døre, men det giver også mulighed for at finde mange nye Yo-kai. Såvel som der er nye Yo-kai at finde, så er der også nye anmodninger at tage imod, og en ting som jeg slet ikke har nævnt endnu, det er, at der også er steder kaldet Yo-kai Spots at lede efter på baggrund af ledetråde i menuen. Faktisk, så indeholder spillet også et helt område kaldet Infinite Inferno, som først kan tilgås efter spillets slutning, og her skal man bestemt få noget at se til. Hvad det indeholder, det vil jeg lade forblive en hemmelighed.


Det dårlige:
Skal man sige noget negativt om Yo-kai Watch, så er det lidt trist, at historien ikke er så stærk, som den er i både Professor Layton- og Inazuma Eleven-serien. Vi kommer aldrig særligt dybt ind på personerne i spillet, og det gør det hele en smule overfladisk for mig, selvom spillet er ganske sjovt. Med spillets fine tegnefilmsintro, så havde jeg sat næsen op efter mere af den slags løbende i spillet til at føre historien frem, men der er desværre kun brugt mellemsekvenser med 3D-animerede modeller i ny og næ, og dette har langt fra den samme charme. Yderligere vil mange nok mene, at hele spillet er meget lineært, og det er det nok også, hvis ikke man giver sig selv frihed til at gå på opdagelse og tid til at slippe historien i perioder undervejs. Anmodningerne er til gengæld også meget ”hent og bring”, så de er i det store hele ikke meget anderledes end historien på det punkt, men det er alligevel en fin adspredelse, som man kan tage, når man har lyst til det.

Taget i betragtning, at spillet er et Pokémon-lignende RPG, hvor man samler monstre, så er det i min optik også alt for svært at blive venner med Yo-kai. Du kan som udgangspunkt spille mange kampe uden at få nye Yo-kai med dig, og da det for langt de fleste Yo-kai ikke er til at gætte, hvad deres favoritmad er, så kan du spilde en masse tid og fødevarer på at finde frem til det. De fleste vil formentlig hurtigt ty til et af de mange fine opslagsværk på nettet for at slippe for netop den del, men det er stadig langt fra sikkert, at du bliver venner med Yo-kai, der får det bedste favorit-mad, og det kan være lidt irriterende, hvis man er på jagt efter et specifikt væsen til en af spillets anmodninger. Hvor har jeg mange gange, efter at have uddelt favoritmad, set venskabsanimationen komme efter kampen for blot at blive skuffet igen, da jeg i stedet fik en Yo-kai, som jeg allerede havde i forvejen, så der er altså ærgerligt mange tilfældigheder i spil. Særligt irriterende er det, hvis den Yo-kai, som du jagter, ikke findes i en dungeon, for i det fri skal du også bruge tid på at lokalisere Yo-kai og holde dem inden for en cirkel i nogle sekunder, før kampen kan påbegyndes. Det i sig selv kan tage ret lang tid, så dette er et område, som jeg virkelig håber er blevet optimeret i de næste spil i serien.


Konklusion:
Jeg må konstatere, at det ikke er uden grund, at den nyeste spilserie fra Level-5 har opnået en voldsom popularitet i Japan. Yo-kai Watch er et letfordøjeligt RPG-spil, der tillader spillere i alle aldre at være med, og dette opnår de gennem et under overfladen dybt kampsystem, som man ikke nødvendigvis behøver at sætte sig fuldt ind i for at få succes. Det er smart, at kampene til en vis grad udspiller sig automatisk, og det er både sjovt og engagerende at påvirke udfaldet. Spillet og dets mange væsner er charmerende, og man kan i sandhed få mange timer til at gå, hvis man skal have det hele med, for der er nok at se til også efter gennemførelse af historien. Overordnet set, så er der tale om et spil af høj kvalitet, men jeg kunne godt have ønsket mig en mindre overfladisk historie, med den slags mellemsekvenser vi kender fra udviklernes andre spilserier, for jeg bliver ikke på samme måde følelsesmæssigt engageret her. Spillets største svaghed er, at det er for svært at få nye Yo-kai med sig, men med lidt justering i efterfølgeren, så kan det uden tvivl også blive så populært som Pokémon i Europa – det er i hvert fald noget lettere at komme i gang med Yo-kai Watch!

Spillet fylder 10.194 blocks.

Kommentarer: