Super Mario 64 DS (DS)

Skrevet af Matthias Aurelian - 18-10-2005 23:24

Spillet er på sin vis identisk med originalen, dog med flere detaljer, som jeg vil beskrive mere dybdegående længere nede i denne anmeldelse. Det der er det mest tillokkende ved, at spille dette spil igen til DS-maskinen, er efter min mening, at man kan vælge mellem flere af de kendte karakterer fra Mario-universet til at gennemføre de mange baner i spillet. Der er tilføjet ekstra baner, nye evner, en masse mini-spil og grafikken har fået et pænt pust.

Historie
Historien i spillet er den samme som i det originale spil.
Princess Peach har sendt en invitation til Mario, hvori der står ”kom til slottet. Jeg har bagt en kage til dig. Peach”. Derpå tager Mario selvfølgelig af sted, dog med den forskel i spillet her til DS, at Luigi og Wario følger efter. De kommer til slottet, men efter et stykke tid er de ikke kommet ud. Derpå beslutter Yoshi, der syntes det er underligt, at undersøge sagen. Så denne gang er det ikke Mario starter løjerne.
Inde på slottet fortæller Toad, at Bowser har stjålet slottets ”power stars”, som beskytter og har kraften i slottet, samt at have taget Peach til fange og låst hende inde et eller andet sted i malerierne.
Der må Mario, Luigi og Wario også være slutter han…Yoshi begiver sig videre ind i slottet og så begynder eventyret…


Gameplay
Det der er det nyeste i selve spillet er, at man kan, efterhånden som man kommer længere i spillet, spille som Mario, naturligvis, men også som Yoshi, Luigi og Wario. Dette er et meget godt element i spillet, som gør, at selv spillere der har gennemført det originale spil totalt, kan få udfordringer og nye sjove oplevelser med dette spil.
Hver karakter har sine egne fordele og specialer. Der er endda speciallavede baner, som kun kan klares med den pågældende person. Man finder også ud af, at man med stor fordel kan (og skal) skifte mellem personerne, fordi de har deres specifikke færdigheder. Luigi kan f.eks. gå et par sekunder på vand, samt at hoppe langt højere end de andre. Yoshi kan sluge, og derefter skyde fjender ud af munden som æg på andre fjender, mens Wario, trods han er klodset, kan svinge fjenderne rundt, og smadre blokker de andre ikke kan give så meget som en skræmme. Selvfølgelig ikke at forglemme, Mario, som kan alle de alsidige hop spark og slag som han plejer. Med disse elementer, er der nogle gode timer i vente med dette spil.
De enkelte personer har endda også deres egne kasser hvor de kan få de gamle og også enkelte nye specielle evner for en kort tid. Lugi har mulighed for usynlighed. Wario kan blive til Metal Wario. Yoshi kan spyge ild og Mario kan, ud over at flyve som han også tidligere kunne med den bevingede kasket, blive til en svævende ballon. Disse evner skal bruges med præcision for at klare visse opgaver.
Spillet har flere skjulte baner. I alt 150 Power Stars (baner) der skal indsamles, dvs. 30 ekstra baner i forhlod til det orginale spil. Nogle af dem skal man være noget kreativ og eller nysgerrig for at finde, men det gør det bare endnu sjovere.
Udover det skal man i løbet af spillet besøge alle rum med de forskellige personer alligevel, for at få fat i alle mini-spillene. De bliver nemlig låst op, efterhånden som man fanger de mange forskellige kaniner der gemmer sig rundt om på slottet. Et rum hvor Mario har været, uden at se en kanin, kan sagtens have en når Luigi besøger rummet. Derfor er det en god idé at skifte person så tit som muligt. Kaninerne giver en nøgle når man har fanget dem, som så låser op for en af den pågældende karakters mini-spil.

Grafik
Grafikken i spillet er blevet finpudset her og der. Det første iøjnefaldende er slotshaven foran Peachs slot. Græsset har fået en pænere mørkegrøn farve, i stedet for den, når man ser tilbage på Nintendo 64-udgaven, nærmest skrigende lyssegrønne farve.
Man kan også tydeligt se på Mario, at han har fået en god opdatering af sin karakter, fordi han ligner Super Smash Bros. Mele-udgaven af Mario mere, end han ligner originalen til nintendo 64.
Alt er tydeligt og klart på DS-maskinen, og intet er blevet dårligere. Men ellers er der ikke sket noget særligt, ud over nogle småting hist og her. Spillet er jo trods alt en konvertering.

Lyd
Musikken og alle de andre lyde er virkelig ekstremt godt sat ind i den lille DS-maskine. Lyden uden foran slottet, med fuglesang er virkelig skøn at høre på. Faktisk hvis man har vinduet åbent mens man spiller, kan man næsten komme til at forveksle lyden i spillet, med den rigtige ”naturlyd”.
Den digitale soround som Nintendo DS giver i dette spil er virkelig fantastisk. Det giver en rigtig god følelse og man føler, at lyden kommer fra mange forskellige steder. Også de nye melodier til mini-spillene og personlydene fra de nye figuer man kan spille som er i topklasse.
Intro-stemmen i starten af spillet med Mario lyder præcis som var det på fjernsynet med Nintendo64.

Holbarhed
Man gennemfører spillet meget hurtigt, hvis man som jeg selv, har spillet original-spillet.
Dog bliver det ikke kedeligt undervejs, hvis man bare skifter mellem personerne og eventuelt prøver enkelte baner igennem flere gange med forskellige personer.
Mini-spillene og multiplayer-delen giver det hele et godt løft, som gør at man kan tage spillet frem igen og igen.
Selve hovedspillet er der dog ikke det helt store i trods de nye muligheder og baner til at overraske. De gør bare i længden, at man får lyst til at gennemføre spillet. Så alt i alt, ikke noget langtidsholdbart eventyr, men dog noget man kan få en hel del tid til at gå med og sammen med vennerne kan det holde endnu længere.

Brug af DS funktioner
Spillet gør brug af DS-maskinens trådløse netværk, hvor man kan koble op til 4 personer sammen, så man kan spille mod hinanden i et nyt og sjovt multiplayer-spil. Spillet går ud på at man skal indsamle flest stjerner på tid. Dette foregår på 4 forskellige baner, hvor de 2 er helt nye. Det gode er så også, at man kun behøver et spil for at kunne spille mod op til 4 af vennerne.
Derudover er det en sjov følelse at styre Mario og alle de andre rundt i banerne ved brug af pennen eller tommelpuden på DS-maskinens touch-screen.
Man skal vende sig til det, men det er faktisk ret sjovt når først man lige har fået ordentligt styr på det. Ellers er der også mulighed for at styre ”normalt” med knapperne i stedet.
Alle de mange kendte og nye hop, spark og slag er virkeligt sjove at udføre med DS-maskinens touch-screen.
Mini-spillene er fint varierede og meget sjove. Man bliver helt euforisk når man febrilsk prøver at samle de rigtige Bomb-Omb’s før de eksploderer. Eller når man med præcision prøver at holde Mario i luften ved at puffe til ham med pennen, før han falder ned fra himlen. Mini-spillene er sjove og alsidige.

Konklusion
Spillet, som jo skal ses som den konvertering det er, kan ikke blive et lige så stort et hit som det originale, men det er blevet rigtig godt. De nye evner, personer og baner gør at man kan genopleve, eller opleve for første gang, dette fantastiske 3D-spil.
Spillere der har prøvet, eller gennemført originalen har dog en lidt begrænset fornøjelse af spillet trods alt det nye.
Men det er et godt spil, som enhver Mario-fan da bare skal eje eller i det mindste prøve.
Med den gode lyd og forbedrede grafik, samt DS-styringen, er Super Mario 64 DS et eventyr af de gode.

4/5

Fremragende lyd

Klassiker

Nemt at gå til

Kommentarer:

#5 - kasper88

Level: 28 (Skeeter)

14-01-2011 23:45

Super Mario 64.3DS kommer sikkert snart.