Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Switch 2 - rygter og disk...

Amiibo!

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Advance Wars 1+2 Re-Boot Camp (Switch)

Skrevet af Nemy - 28-04-2023 11:41

Da Advance Wars udkom til Game Boy Advance i 2002 var jeg solgt med det samme. Jeg har altid været kæmpe fan af turbaserede spil, så derfor tiltalte det strategiske turbaserede gameplay loop mig også fra dag 1. Nu er Advance Wars 1+2 Re-Boot Camp efter et års forsinkelse endelig ude på Nintendo Switch, og jeg har glædet mig til at vende tilbage til universet. Heldigvis kan jeg konstatere, at det ikke kun var nostalgi, der har holdt hypen oppe, konceptet holder stadig i dag!

Advance Wars foregår i en fiktiv verden, hvor fire nationer (Orange Star, Blue Moon, Green Earth og Yellow Comet) kæmper om verdensherredømmet. Hver nation styres af kommandører med unikke evner og egenskaber. Som spiller indtager du rollen som en ung, nyudnævnt kommandør kaldet Andy, der repræsenterer Orange Star. Historien følger Andy og hans allierede, mens de forsøger at afværge invasionen fra de andre nationer. Det står dog hurtigt klart, at alt ikke er så sort/hvidt, som man indledningsvist får indtrykket af og du begynder langsomt at afdække mysteriet bag det hele.



I takt med, at historien skrider frem får du flere kommandører at vælge mellem, som hver især har deres egne styrker og svagheder. Du får også flere forskellige styrker til rådighed, som du kæmper dig igennem de forskellige missioner. Hver mission indeholder en spilleplade, som du bevæger dine enheder rundt på. Det er så op til dig at vælge din strategi ud fra de enheder du har til rådighed, fjendens placering og banens udseende. Du kan bruge dine tropper til at indtage byer og baser, som gør at du kan reparere og bygge nye enheder afhængig af typen du overtager. Hvis du spiller på en bane, som har baser tilgængeligt tjener du flere penge jo flere byer du har indtaget. Pengene kan du så bruge på at bygge nye enheder. Du har vundet et scenarie når kriterierne for missionen er fuldført. Typisk vil det være at overtage fjendens hovedkvarter eller udrydde alle fjendens enheder.

Advance Wars 1+2 Re-Boot Camp giver dig muligheden for at spille både Advance Wars 1 og 2 kampagnen fra starten. Det giver bedst mening at spille dem kronologisk, men hvis du skulle ønske at spille kampagnen fra Black Hole Rising kan du gøre det fra starten. I takt med, at du klarer de forskellige missioner optjener du point baseret på præstation. Pointene kan du bruge til at låse op for collectibles samt baner og kommandører, som du kan bruge udenfor kampagnen.



Visuelt har spillene fået en overhaling. Den nye grafik er virkelig sprød og frisk, men holder sig stadig tro mod originalen. Man har formået at ramme den helt rigtige balance, som sikrer, at den visuelle stil stadig giver den ægte Advance Wars-følelse, som fans af serien elsker. Det gør, at du stadig føler dig hjemme fra første mission og stadig møder en performance og en stil, som du ville forvente i 2023.

Den største negative ting må siges at være sværhedsgraden. Fra start kan du vælge Classic eller Casual. Casual er selvsagt til helt nye spillere af serien, mens Classic er henvendt til de garvede Advance Wars-spillere. Problemet er dog stadig her, at det er for let at klare de forskellige missioner. AI’en er simpelthen ikke god nok og laver ofte åbenlyse fejl, hvilket ødelægger spændingen i en del af missionerne. Når det er sagt, er der stadig missioner, hvor udgangspunktet er så unfair, at du nok skal opleve at få sved på panden et par gange. Overordnet set kunne de dog godt have forbedret spillets AI eller tilføjet en ekstra sværhedsgrad fra starten.



Advance Wars 1+2 Re-Boot Camp tilføjer også en online mode, hvor du kan spille imod dine venner. Typisk for Nintendo er det kun venner du kan spille mod, og det føles lidt som en missed opportunity, at man ikke kan spille mod tilfældige. Det havde været drømmescenariet med et online ranking system og muligheden for at vise sine strategiske evner på den store verdensscene. Spil mod venner er dog stadig sjovt nok i sig selv og specielt muligheden for lokal multiplayer er en rigtig fed feature. Det er både muligt at spille lokal multiplayer mod andre Switches i nærheden og på ét enkelt system med flere controllere eller joy cons tilsluttet. En super sjov mode, der gør Re-Boot Camp til det oplagte rejsespil.

Der er tilføjet et par mindre quality of life forbedringer til selve gameplayet som muligheden for at genstarte din tur (en funktion der dog føles som snyd medmindre det er fordi dit allerførste ryk er et missclick). Ellers føles det hele som det plejer, hvilket er ment som en positiv ting. Advance Wars-formularen er stadig i 2023 et virkelig solidt gameplay loop, der hele tiden får en til at tage en tur mere. Samlet set er der mere end 30 timers underholdning samlet i pakken, og hvis spillet havde haft en større online mode havde der formentlig været flere hundrede timers gameplay at glæde sig til.



Konklusion:
Alt i alt er Advance Wars 1+2 Re-Boot Camp præcis det, som det skulle være. Et remake der genopliver de to originale spil i en flot pakke, der er tro mod de to gamle klassikere. Fans af serien vil føle sig hjemme fra begyndelsen og gameplayet er stadig lige så stærkt, som det var dengang. Jeg håber, at spillet sælger godt nok til, at Nintendo overvejer at give sig i kast med et nyt spil i serien.

2
1ups givet

4/5


Klassiker

Kommentarer:

#1 - BroSmash

Level: 8 (Pirahna Plant)

29-04-2023 17:33

Meget enig i det hele, har også selv været tryllebundet den sidste uges tid, så glædeligt et gensyn at jeg også blev nødt til at finde Dual Strike frem også Smiley
0
1ups givet

Advance Wars 1+2 Re-Boot Camp

Advance Wars 1+2 Re-Boot Camp
Platform:
Nintendo Switch

Udgivelse:
21-04-2023

Kan købes hos:
Proshop - 0.00 kr
Coolshop - 399.00 kr