Another Code: Recollection (Switch)

Skrevet af Zone - 25-01-2024 17:47

Switchen er på vej til at blive et paradis for remasters af ældre Nintendo-spil. Og den idé cementeres nu yderligere gennem Another Code: Recollection. Another Code: Two Memories udkom på Nintendo DS, mens spillets efterfølger, Another Code R: A Journey into Lost Memories, udkom på Wii. Nu er begge spil blevet genskabt i en samlet pakke til Switch, hvor de har fået en stor overhaling. Men holder disse visual novel/puzzle-spil den dag i dag, og formår Recollection at modernisere dem tilstrækkeligt? Læs min anmeldelse, hvor jeg prøver at svare på det spørgsmål, med mere.

Another Code: Recollection er udviklet i Unity-motoren af Arc System Works, bedst kendt for kampspilserien Guilty Gear. De har dog også lavet 3DS-spil i samme genre, som Another Code, og er måske på baggrund af den erfaring blevet valgt til at genskabe Another Code-serien. Arc har overordnet formået at beholde den oprindelige historie, men har måtte lave nogle markante ændringer i gameplay og præsentation undervejs - og selv historien virker til at være omskrevet en smule. Og det er netop historien, og dens mysterier, der er i centrum i Another Code: Recollection. Man spiller begge spil i samlingen kronologisk, og starter derfor med Another Code: Two Memories, der oprindeligt var til DS.



Ashley Mizuki Robins er opvokset hos sin faster, Jessica, efter at have mistet sine forældre som 3-årig. Men inden hendes 14-års fødselsdag får hun en mystisk besked fra den far hun troede var død, samt en mærkelig Switch-formet gadget ved navn DAS, der ifølge hendes faster kun kan bruges af Ashley, da den scanner brugerens biometriske egenskaber. Ashley får besked på at tage til en ø ved navn Blood Edward Island, hvor Edward-familien engang boede - her vil hun møde hendes far.

De mystiske omstændigheder fortsætter, da Ashley og Jessica ankommer til øen. Jessica forsvinder på mystisk vis, og mens Ashley leder efter hende, møder hun spøgelset D, som har mistet hans hukommelse. Efter at være kommet sig over at have mødt et spøgelse, beslutter Ashley sig for at hjælpe D med at få hans hukommelse tilbage, mens de afsøger Edward-husets hemmeligheder, og leder efter både Ashleys far, og Jessica. Historien fortsætter i Journey into Lost Memories, men jeg undlader at sige mere end at denne efterfølger finder sted nogle år efter Two Memories.



Ovenstående er altså præmissen for historien, og det er nu op til spilleren at styre Ashley, mens man opklarer mysteriet og løser gåder. Man kan frit styre Ashley rundt i omgivelserne, i tredjepersonsperspektiv, mens man finder spor, items og gåder, der hjælper med at komme videre i historien. Allerede i den mest basale del af gameplayet møder man en stor forandring fra DS-spillet. I den oprindelige version så man spillet fra oven, mens der var samspillet mellem DS-ens to skærme. Også puzzles er blevet ændret, da man ikke længere bruger touch controls. Ved at se videoer fra den oprindelige version er der markante forskelle i måden puzzles er præsenteret og måden de løses på. Det er forståeligt, da spillet er genskabt til en ny platform der ikke har to skærme. Mange af de samme indgreb er lavet i det andet spil i samlingen, Journey into Lost Memories, hvor man før brugte Wii-remoted og dens motion controls. I stedet for at oversætte Wii-styringen til joycons, har Arc valgt at beholde samme tilgang, som i Two Memories, hvilket gør at spillene føles langt mere sammenhængende, både i præsentation og gameplay.



Spillet er utroligt dialogdrevet, da man i bedste visual novel-stil snakker med D og andre personer man møder i spillet/spillene. En stor tilføjelse til recollection er at næsten alle dialoger har fået stemmeskuespil. Det gør meget for oplevelsen, især hvis man ikke gider læse så meget. Til gengæld kan man også skippe videre i teksten, hvis man læser hurtigere end figurerne taler. Spillet kan dog til tider virke ret tungt, især hvis man allerede ved hvad man skal. Man bliver ofte stoppet op, fordi spillet skal sikre sig man ved hvad man skal, men omvendt føles det ofte, som om man holdes for meget i hånden og at man bliver bremset i sit gameplay, unødigt ofte.

Når gameplayet til gengæld kører, så virker spillet rigtig fint. Puzzles er gode, men er ikke nødvendigvis udfordrende, hvilket gør at man ikke sidder fast i alt for lang tid ad gangen. Spillet har desuden et hint-system man kan aktivere, hvis man alligevel synes nogle puzzles er for svære. Historien er spændende, også selvom man måske regner visse ting ud på forhånd, men det er nu ikke den mest komplicerede krimi man kan komme ud for.



Hvilket af de to spil i samlingen er så bedst? I det store hele minder de rigtig meget om hinanden i gameplay, men der hvor de skiller sig ud fra hinanden er strukturen og længden på spillene. Two Memories er væsentligt kortere, men har en overskuelig og velfungerende struktur, da omgivelserne og mysteriet er begrænset til Edward-huset, som man stille og roligt låser flere rum op i. Kigger man på spillets kort er det overskueligt, ikke mindst pga. spillets måde at vise kortet på, og automatisk skriver noter ind om hvert rum. Historien virker lidt mere gennemarbejdet, og man føler ikke der er ret mange løse tråde hen mod slutningen. Modsat Two Memories, så er Journey into Lost Memories et større spil, der både er længere, men også foregår over et større areal. Det er både godt og skidt, da det ikke føles lige så overskueligt og bite sized, som Two Memories, men til gengæld er der mere plads at boltre sig på, og flere hemmeligheder at finde. Ashleys karakter er bedre udpenslet i Journey into Lost Memories, hvilket gør at man bedre kan forstå hende og samtidig er der flere personer at lære at kende i det spil. Til gengæld bevæger historien sig med sneglefart, da man stadig bliver stoppet op i tide og utide, og ens mål hele tiden ændres. Begge spil har deres fordele og ulemper, og de føles i det store hele rimeligt sammenhænde, trods alt.

Der hvor Another Code: Recollection i sandhed skinner, er når det kommer til præsentationen. Begge Another Code er blevet genskabt helt fra bunden i en flot, celshade anime-grafikstil, der både viser karakterernes ansigtsudtryk flot og portrætterer spillenes omgivelser på en kunstnerisk og farverig måde. De to oprindelige spil føles lidt mere forskellige i hver deres grafiske udtryk, men i Recollection får de en fælles visuel identitet. Brugen af celshading gør at det er okay at man kan se kantet terræn og træer der virker lidt papmache-agtige, da grafikken nærmest virker som et maleri, i stil med Zelda: Skyward Sword eller andre spil med celshade grafikstil. Karaktererne er især flot lavet, med fine detaljer i deres tøj og udseende. Den største ulempe er dog at samlingen har skruet mere op for anime-stilen, end de gamle spil. Så er man ikke til anime, kan man måske godt rulle lidt med øjnene, men man bør ikke lade sig skræmme væk, da spillet stadig er flot og har andet at byde på. Spillet kører fint ved omkring 30 billeder-i-sekundet, og jeg har spillet det både på TV’et og i håndholdt tilstand uden problemer.



Musikken er også fin og er blevet genskabt tro mod det oprindelige soundtrack. De fleste melodier er catchy, men jeg vil ikke sige at det er musikken jeg husker bedst fra spillet. Til gengæld er det skønt med alt det stemmeskuespil, der er blevet tilføjet til spillet. Det er nok ikke stemmeskuespil fra højeste skuffe, men det er en god tilføjelse i så teksttungt et spil.

Konklusion
Another Code: Recollection genskaber DS- og Wii-spillene og formår at holde spillenes ånd intakt, mens de mange tilføjelser gør dem mere spiselige for et moderne Switch-publikum. De touch- og motion-baserede puzzles er blevet udskiftet med et mere traditionelt control scheme, mens man mere frit kan bevæge sig i spillenes omgivelser. Den flotte grafiske overhaling skaber en sammenhængende identitet for spillene, og er et af spillets klare højdepunkter. Der er tilføjet stemmeskuespil, der gør spillet mere tilgængeligt og nemmere at sluge, hvis man har det svært med tekst. Historien er fængende, men er måske ikke det mest komplicerede mysterie man kan finde, til gengæld føles puzzles kloge, uden at være for svære - og selv hvis de skulle være for svære, er der hjælp at hente i spillets hint-system. Alt i alt har jeg nydt min tid med Another Code: Recollection, og som førstegangsspiller, kan jeg godt forstå, hvorfor især DS-spillet er noget folk har nostalgi for. Ashleys fortælling er genskabt for et moderne publikum, og har man hang til mysterier, puzzles og visual novels, bør man ikke overse denne oplevelse.

Kommentarer: