Prøv Star Wars: Knights ...

SteamWorld Heist II annon...

N-cast #217: En eksplosio...

LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

Luigi's Mansion 2

Switch - spilrygter og sp...

Fortnite

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Detective Pikachu Returns (Switch)

Skrevet af Zone - 12-10-2023 14:07

Det var ikke mange, der havde regnet med, at vi ville få et spil med en talende Pikachu, som tilmed var detektiv. Men det var hvad der skete, da det første Detective Pikachu-spil udkom til 3DS. Spillet blev senere også lavet til en film, men sidenhen er det ikke meget vi har hørt fra serien. Nu er Tim Goodman og Detective Pikachu tilbage i Detective Pikachu Returns på Switch, en direkte efterfølger til det første spil. Kan det noget eller bør man springe over?

Detective Pikachu Returns er som nævnt en efterfølger til det første Detective Pikachu på 3DS. Som én der ikke har spillet det første spil, kan jeg fortælle at det ikke er et krav at have spillet det, men det giver noget ekstra kontekst til nogle af de dele af historien der henviser til det første spil. Detective Pikachu Returns er et detektiv-spil, der foregår i Pokémons verden, hvor mennesker og Pokémoner lever side om side, som vi kender det. Ryme City er stedet hvor vores to helte, Tim Goodman og The Great Detective Pikachu, holder til og hvor de opklarer mysterier og forbrydelser til daglig. Tim bliver detektiv efter hans far, Harry Goodman, forsvinder på mystisk vis og kun efterlader sin Pikachu - den selvsamme Detective Pikachu, som nu er Tims partner. Tim og Pikachus største opgave er at finde Harry, men må opklare en masse mindre sager, der ikke altid har en sammenhæng ved Harrys forsvinden. Sammen er de en velsmurt partner duo, der løser forbrydelser med deres sans for detektivarbejde, og evne til at snakke med både Pokémoner og mennesker, når de opklarer sager. Tim og Pikachu kan nemlig, som noget helt unikt, forstå hinanden - hvilket ellers ikke er normalt i Pokémon-universet. Dette aspekt er i førersædet i spillet, og kommer til udtryk i alle spillets ‘cases’.



Spillet er delt op i kapitler, der hver især udgør sin egen ‘case’ eller sag, men hver sag relaterer sig dog også til den overordnede historie i spillet, som udfolder sig mere og mere for hver sag. I hver sag starter man med at kontrollere Tim Goodman, men man ender altid med også at spille som Pikachu eller en anden Pokémon, som hjælper Tim og Pikachu med deres sager. Spillet er en blanding mellem en visuel novelle og et point and click-spil, hvor man dog ikke klikker rundt for at undersøge områderne. Spillet er præcist lige så dialog tungt som en visuel novelle, så man skal have sine læsebriller og tålmodighed klargjort inden man spiller spillet. Historien og sagerne er dog forholdsvist nemme at følge med i, så misser man en sætning her eller der, er man ikke helt fortabt. Til gengæld bevæger man selv Tim og Pikachu rundt i verdenen, hvilket gør at det føles lidt mere dynamisk end et point and click-spil. Spillet kan sammenlignes med titler som Ace Attorney-spillene og andre Nintendo DS-klassikere der fokuserer på dialog og visuel fortælling, samt point and click-spil, som Monkey Island eller Broken Sword. Spillets mekanikker er forholdsvist simple, når det gælder om at styre og interagere med ting, og selv de små Pokémon-baserede mini-spil, samt ‘quick time events’, er heller ikke alt for svære. Gameplayet er dog generelt en smule uengagerende og trægt, og det er som om udviklerne godt lidt ved at der er plads til forbedring, eftersom de har tilføjet en masse indstillinger man kan slå til for at komme hurtigere igennem dialog, spole hurtigt igennem cutscenes og give spilleren mulighed for at løbe hurtigere i spillet. Det er dog alle indstillinger, der skal slås til i menuen, og ikke bare er tilgængelig fra start, hvilket virker som en mærkelig beslutning. Det er tydeligt at dette detektivspil er henvendt til den yngre målgruppe, hvilket giver mening når det foregår i Pokémon-universet. Spillets områder er ikke de største, og trods det, så er spillet forholdsvist lineært og lukker områder af, hvis de ikke relaterer sig til en sag, hvilket gør at verdenen føles aflukket og kunstig. Det er åbenlyst gjort for at spillere, især de yngre af dem, ikke kommer til at gå et sted hen, hvor de ikke kan komme videre med en given sag, men



Trods spillets simple gameplay, har spillet måske en af de mere interessante og mørkere Pokémon historier, end hvad vi har været vant til at se fra både hovedspillene og de mange spinoffs i mange år. Historien og dens temaer ligger sigt langt mere op af Pokémon anime’en og Pokémon filmene, hvis man skal sammenligne det med noget der eksisterer i Pokémons mange formater - ikke mindst Detective Pikachu-filmen selv. Med det sagt, er det ikke den dybeste eller mest komplekse historie vi har med at gøre. Som voksen gamer er det ikke så svært at regne hverken puzzles, spor eller opklaringer ud, men det er også helt okay, når spillet tydeligvis er på ‘begynder niveau’ inden for detektiv-spilgenren. Det er dog en smule trættende at gennemgå den sidste halve time af en ‘case’, når man allerede kender svaret.

Her får I en lille forsmag på historien og spillets præmis. Spillet starter med at Tim Goodman og Detective Pikachu får overrakt medaljer for deres indsats i ‘The R Incident’ to år tidligere, som er den sag, det første spil handler om. Ceremonien afbrydes af en aggressiv Pokémon, hvilket ender med at involvere alle byens instanser, fra politiet til The Pokémon Protection Bureau, altså både dem der hjælper mennesker og Pokémoner. Dette giver spilleren en mulighed for at gennemgå en kort tutorial, samt at få en kort introduktion til spillets hovedaktører. Tutorialen gennemføres, ceremonien fortsætter og Tim og Pikachu vågner op til dåd næste dag - og nu er det tid til den første sag. En kostbar juvel er blevet stjålet og politiet ser kun én mand som værende skyldig - men det er op til Tim og Pikachu at bevise hans uskyld og finde den rigtige gerningsmand. Den første sag er en klassisk ‘whodunnit’, som involverer efterforskning af både mennesker og Pokémoner, og som i sidste ende kickstarter den store, overordnede historie. Det som historien gør bedst i Detective Pikachu Returns, er at ramme detektiv-stemningen virkelig godt, men samtidig er en af spillets styrker at det giver mere personlighed til de enkelte Pokémoner, både fordi de er flot og livligt fremvist i spillet, men også fordi man rent faktisk snakker med dem, gennem Pikachu, og derved lærer hvad de tænker. Historiens største svaghed er dog, at den er let at forudsige. Som nævnt er det dog en af de mere interessante historier i Pokémon-universet og selv om den til tider er ret seriøs, er der plads til masser af sjov og ballade fra Pokémonernes side, ikke mindst den slapstick humor, som Detective Pikachu (lidt for) ofte udsættes for.



Pokémon-spillene på Switch har især været under kritik for sit grafiske udseende. Pokémon-spillene så nærmest altid flotte ud på deres respektive håndholdte konsoller, men efter skiftet til Switch, har GameFreak kæmpet med at få spillene til at leve op til hjemmekonsolstandarder,, hvilket især var tydeligt i Pokémon Scarlet og Violet. De første par trailers fra Detective Pikachu Returns var da heller ikke de pæneste, hvilket nok ikke har beroliget de Pokémon fans der gerne vil have et flot Pokémon-spil. Jeg vil dog give Detective Pikachu Returns at det ser pænere ud end Scarlet/Violet. Det er tættere på Let’s Go Pikachu / Eevee, men er stadig ikke oppe på siden af de spil. Spillet kører mere eller mindre upåklageligt ved 30 fps, men gameplayet er samtidig heller ikke noget der kræver en højere billedfrekvens for at fungere. Teksturer på omgivelser er generelt detaljerede og står forholdsvist klart, igen sammenlignet med spil som Scarlet/Violet eller Legends Arceus. Menneske-modellerne er klart det der ser værst ud i spillet. Deres designs er fine nok, og er en lidt mere ‘voksen’ udgave af de menneske-designs vi kender fra resten af serien, men de føles som om de er i lavere opløsning end resten af spillet, medmindre man kigger på deres potrætter i dialogboksene, hvor de er underligt ‘high res’ og har ekstra ‘shaders’ på - hvis bare deres in-game modeller lignede dem i portrætterne. Pokémonerne er til gengæld, som altid, flotte og klare i teksturerne - og de mange detaljer i hver Pokémons design får lov at skinne. Det er fint nok, da Pokémonerne jo netop er stjernene i spillet, men når man sætter menneskerne og Pokémonerne ind i omgivelserne er der en form for afkobling i grafikken. Spillet er ikke grimt og kører fint nok, men det er ikke noget grafisk mesterværk, selvom vi har andre eksempler på rigtig flotte Nintendo-spil på Switch.

Musikken er ikke noget ud over det sædvanlige, men der er da nogle catchy melodier og det er generelt til at holde ud at høre på. Spillet har også stemmeskuespil, hvilket varierer i kvalitet, men Tim og Pikachu er nu meget fine at høre på. Derudover at de mange Pokémoners stemmer autentiske i forhold til anime-serien og er ikke bare de klassiske 8-bit brøl vi kender fra spillene.



Konklusion
Da jeg startede op for Detective Pikachu Returns første sukkede jeg en smule, da jeg gennemgik den kedelige tutorial. Men i løbet af spillets første sag, åbnede jeg mere op til spillet og begyndte egentlig at være en smule investeret i historien, trods dens simplicitet. Spillets største styrke er at det trods en lille og til tider aflukket verden, stadig formår at bringe Pokémon-verdenen til livs på en måde jeg ikke har følt siden de første to generationer. Ryme City er en cool lokation, hvor mennesker og Pokémoner lever side om side på en troværdig måde. Spillets historie og måde at håndtere Pokémoner på er utrolig god, og minder rigtig meget om anime’en og filmene i Pokémon-universet, ikke mindst på den måde de bringer Pokémonerne til livs. Men spillet er desværre ikke det mest engagerende spil at spille. Selvom grundmekanikkerne er solide, så følte jeg tit at gameplay og historie ikke engagerede mig nok, og jeg slog hurtigt de indstillinger til der gjorde jeg kunne komme hurtigere igennem dialog, spole i cutscenes, og så videre. Det er en skam at grundspillets gameplay ikke er bedre end det er, samtidig med at historien og sagerne er så nemme og forudsigelige, da der er et rigtig godt præmis for at skabe et engagerende spil, spillet når bare aldrig op på niveau med f.eks. Ace Attorney-spillene. Men som jeg nævner flere gange i anmeldelsen er det tydeligt at jeg ikke er det intenderede publikum for denne titel. Spillet er henvendt Pokémons største publikum, nemlig de yngre spillere, og det mærkes i mangel på kompleksitet og den lave sværhedsgrad. Man skal dog heller ikke være alt for ung for at spille det, da spillet er meget tekst tungt og kræver at man kan forstå engelsk rimelig godt - hvilket selvfølgelig kun er et problem for de lande hvis sprog ikke er understøttet i spillet. Selvom Detective Pikachu Returns ikke er det mest komplekse i sin genre, er det stadigvæk fedt, at der eksisterer et detektivspil i Pokémon-universet, der viser den verden fra en anden side end vi er vant til, nemlig hverdagen i Pokémon-land. Alt i alt er Detective Pikachu Returns et fint spil for Pokémon-fans, der gerne vil opleve universet fra en anden vinkel end vi et vant til, men man skal godt nok klæde sig på med store mængder tålmodighed og tolerance for langsommeligt gameplay, samt en forudsigelig historie. Men kan man leve med det, får man en af de bedre historier i et Pokémon-spil end vi har været vant til længe.

2
1ups givet

3/5


Nemt at gå til

Hjernegymnastik

For de yngste

Kommentarer:

Detective Pikachu Returns

Detective Pikachu Returns
Platform:
Nintendo Switch

Udgivelse:
06-10-2023

Kan købes hos:
Coolshop - 0.00 kr
Proshop - 0.00 kr
Coolshop - 301.00 kr