Super Bomberman R (Switch)

Skrevet af KJ85 - 08-03-2017 11:47

Spilfiguren, Bomberman, er efterhånden ved at være ret gammel, og siden figuren gjorde sin første optræden i 1983, har han fået et utal af udgivelser på et væld af platforme. I Nintendo-regi startede det på Famicom i 1985, men der skulle gå seks år, før han i Bomberman II fandt vej til Europa under titlen Dynablaster til NES, og for mit eget vedkommende startede bekendtskabet i 1995 med Wario Blast: Featuring Bomberman! til Game Boy. En del år er gået siden da, og med udgivelser til både Nintendo 64, GameCube, Wii, Game Boy Advance og DS, så skulle der have været rig lejlighed for at spille flere spil i serien, men det er faktisk kun PC-spillet; Atomic Bomberman, fra 1997, som jeg har prøvet efterfølgende, og overraskelsen over at sidde med et nyt spil i serien her 20 år senere er mildest talt stor – ikke mindst fordi serien har været lagt lidt på køl, siden Konami overtog og nedlagde Hudson Soft for fem år siden.

Det Switch-eksklusive Super Bomberman R fra HexaDrive og Konami byder selvfølgelig på eksplosive, arena-baserede kampe, som serien er kendt for, og tidligere Hudson-medarbejdere har tilmed været involveret i udviklingen, så det er altså ikke helt uberørt grund for den ny konstellation af udviklere. Spillet består af en Story Mode, som man kan spille igennem alene eller sammen med en ven, og dertil kommer en Battle Mode, hvor 2-8 spillere kan kæmpe mod hinanden lokalt eller online i et lille udvalg af arenaer med hver deres særheder. Her ved lanceringen af Nintendos nye konsol er spillet således tiltænkt som trækplastret for lettilgængelig multiplayer-action, og hvordan det virker, det kommer jeg ind på lidt senere.

I Story Mode udspiller historien sig gennem animerede mellemsekvenser med stemmeskuespil, og i dette spil starter den med et intergalaktisk opkald fra en velkendt skurk. Alt imens den hvide Bomberman kæmper en brav kamp på planeten Bomber for at få sine syv søskende til at deltage i den daglige træning, så har den kappeklædte Buggler vækket gruppen kendt som Dastardly Bombers til live, og sammen har de indtaget fem centrale planeter i et solsystem. Planen er at indtage samtlige planeter i galaksen, og i et opkald opfordrer Buggler de otte Bomberman-søskende til at overgive sig og følge ham som galaksens kejser, men vores helte vil det selvfølgelig anderledes, og sammen begiver de sig ud for endnu engang at besejre de fem Dastardly Bombers og deres leder.

Det giver vel næsten sig selv, men de otte Bomberman-søskende tager i løbet af historien ud til hver af de fem planeter indtaget af Buggler, og her skal de hvert sted kæmpe sig igennem otte almindelige baner, før en todelt kamp mod en af Dastardly Bombers-medlemmerne venter som afslutning. Det alene giver anledning til en historie indeholdende 50 baner, men til sidst venter naturligvis også en todelt kamp mod den ultimative skurk, og derfor lyder totalen i stedet på 52. I de almindelige baner skal man typisk eliminere alle fjender, før en portal til den næste bane åbner sig, men enkelte baner i hver verden har også alternative mål. Dette kan være at aktivere nogle kontakter, at finde nogle nøgler, at guide nogle figurer i sikkerhed, eller at overleve i nogle få minutter, og typisk vil der i disse baner konstant dukke nye fjender op, så man aldrig kan føle sig sikker. I første del af en boss-kamp venter så en traditionel arenakamp, hvor én bombe er nok til at besejre sin modstander, men i anden del står den til gengæld på moderne kamp i et 3D-miljø, hvor man skal finde sin fjendes svaghed for at få den ned at ligge og være modtagelig overfor skade.


Spillets historie kan spilles igennem med hvilke som helst af de otte Bomberman-søskende på tre forskellige sværhedsgrader, og valget påvirker, hvor mange liv man starter med, hvor meget skade bosserne kan tage, og hvor hurtigt de almindelige fjender bevæger sig. På den letteste sværhedsgrad har man således 9 liv til at klare en verden, mens det er 7 på den mellemste og formentlig 5 på den sværeste, og spiller man co-op, så deler de to spillere puljen med liv. Ligegyldigt hvilken sværhedsgrad man vælger, så kan den skiftes mellem hver verden, og en ny verden påbegyndes altid med besiddelsen af én bombe, der har en eksplosionsradius på to felter. Dette ændrer sig naturligvis i takt med, at man indsamler power-ups på sin vej gennem en verden, og det er først og fremmest bomber, ildkraft og rulleskøjter, som henholdsvis øger antallet af bomber, der kan placeres på samme tid, gør eksplosionsradius større og tillader ens figur at løbe hurtigere – power-ups med modsatte effekter findes også. Effekter fra alt, hvad man samler, ryger med til næste bane.

De forskellige power-ups finder man gemt i de dele af en bane, som kan sprænges i luften, og foruden de mest basale forklaret herover, så findes nogle, som giver ens karakter særlige evner. Med en rød støvle samlet op kan man sparke til bomber i banen, så de ryger frem, indtil de rammer noget, og har man den blå handske, så kan man efter at have placeret en bombe samle den op for at kaste den nogle felter frem, mens man med den røde boksehandske kan slå til enhver bombe med lignende resultat. Bomber og blå handske bruger man på samme knap, mens boksehandsken anvendes på den modsatstående, og sin karakter navigerer man naturligvis med den venstre analog. Der findes også power-ups, der ændrer bombernes udseende, og her har vi en med pigge, som kan sprænge gennem nedbrydelige vægge, samt en dråbelignende en af slagsen, som bevæger sig frem og tilbage, hvis der sparkes til den, eller hopper tilfældigt rundt omkring, hvis man slår til den. Dertil kommer så klassikerne i form af den gyldne flamme, der maksimerer eksplosionsradius og dødningehovedet, som forbander figuren på den ene eller anden vis.


Banerne i Story Mode er ofte så store, at man ikke kan se det hele af dem på samme tid, og derfor gøres der brug af et dynamisk kamera, der følger ens figurer rundt på slagmarken, og man ser det hele fra et isometrisk fugleperspektiv. På denne både er det let at se de steder, hvor det er muligt at bevæge sig fra et niveau til et andet via en rampe, og det giver naturligvis også mulighed for at have nogle lidt større baner med i spillet. Den største trussel i hver verden er naturligvis den afsluttende boss, men de almindelige fjender skal man nu også passe på, selvom de ingen våben har, og render man ind i for mange af dem, så kan det være nødvendigt at bruge et Continue, hvilket koster lidt af spillets møntenhed kaldet Gems. På den letteste sværhedsgrad er det ikke så dyrt – bare 10 Gems pr. Continue – men allerede på den mellemste koster det 300 af slagsen og kan blive en kostelig affære. Derfor er det også meget rart, at man har 1.400 Gems, når spillet startes første gang, og man tjener selvfølgelig også nogen for at klare et kapitel i historien. Hvor mange afhænger af antallet af tilbageværende liv samt antallet af indsamlede power-ups, og der er en stor bonus at hente, hvis man klarer det uden brug af Continue – dette er nødvendigt for at opnå tre stjerner for sin indsats.

Gems kan man også tjene i spillets Battle Mode, men ikke i alle dele af den, og den har praktisk talt tre overordnede kategorier. Den første er blot betegnet multiplayer, og det er her man spiller med venner/familie samlet omkring en konsol – enten i TV mode eller Tabletop mode – og man kan være op til otte deltagere, som også kan dække over computerstyrede spillere. Lokal multiplayer er den næste kategori på listen, og der kan man også være op til otte spillere, men det foregår med maksimalt to spillere på op til fire enheder med hver deres kopi af spillet forbundet til hinanden via et trådløst signal. Slutteligt har vi så online multiplayer, som er delt op i Battle League og Free Play, og sidstnævnte indeholder præcis samme kampmuligheder som lokal multiplayer – to spillere kan deltage fra samme konsol, og maksimalt otte spillere kan deltage gennem fire enheder forbundet online.


Der tjenes ikke Gems i hverken almindelig multiplayer, lokal multiplayer eller den frie online-del, og fælles for de tre er det også, at en spiller bestemmer reglerne for de pågældende kampe, og dette inkluderer blandt andet det maksimale spillerantal (4 eller 8), tiden tilgængelig pr. runde (1-9 minutter) og antal runder der skal vindes (1-5) for at få den samlede sejr. Disse parametre ligger til gengæld helt fast, når man begiver sig ud i Battle League, hvor man gennem indtjening af Battle Points (BP) kan kæmpe sig vej gennem seks ligaer med yderligere inddeling i en B- og en A-del. Her deltager nemlig maksimalt fire spillere i runder af tre minutters varighed, og to runder skal vindes for at tage sejren hjem. Som i enhver anden multiplayer-kamp i spillet, så gælder det om at være den sidste tilbage i banen, men alt håb er ikke ude, hvis man ryger tidligt ud. Indtil der er et enkelt minut tilbage, og så længe der minimum er to spillere tilbage i arenaen, så kam man nemlig komme tilbage i kampen, hvis det lykkes at eliminere en spiller med en bombe kastet fra sidelinjen, hvor man kan bevæge sig hele vejen rundt om arenaen i en vogn. Bomber kastet herfra ryger dog ikke særligt langt, og deres eksplosionsradius er kort.

Når tiden tilbage i en runde rammer ét minut, så forsvinder muligheden for at komme tilbage i arenaen, og i stedet begynder der at falde blokke ned fra himlen. Dette medvirker til, at arenaen gradvist bliver mindre, og således kommer der pres på de tilbageværende spillere, der ikke så let kan flygte fra hinanden længere. Både de faldende blokke og muligheden for at komme tilbage i kampen er ting, som kan slås til/fra i de andre multiplayer-dele. Rammes man af en blok, så er slaget også tabt, og skulle det ske samtidig for de sidste spillere i arenaen, så ender det i en uafgjort, som ikke giver point til nogen. Den samlede vinder modtager 100 Gems for indsatsen, mens en 2.-plads udløser 50 Gems og en sidsteplads 20 Gems, men der er også bonusser at hente, hvis man tager flere sejre hjem i træk. Dertil kommer så indtjeningen af BP, og her belønnes vinderen med 100 BP, mens alle på sidstepladsen mister 100 BP, og vinder man to gange i træk, så får man en bonus på 30 BP. Dertil kommer så en bonus på 20 BP, hvis man vinder i en kamp, hvor minimum en spiller er fra en bedre liga, og modsat mister man 40 BP, hvis en spiller fra en lavere liga ender med sejren. I den fri online-del modtager man i øvrigt 2 BP pr. vundet runde, men man kan ikke gå fra en liga til den næste herigennem.


Banerne i Battle League vælges tilfældigt blandt otte forskellige af slagsen, og der konkurreres altid på samme bane, indtil en samlet vinder er fundet – præcis som i de andre multiplayer-dele. Foruden en helt old-school bane uden særlige gimmicks, så er der en bane, hvor dele af gulvet kan sprænges, en med en eleveret del i midten, en med magneter der tiltrækker bomberne, en med dele at gemme sig under, en med is man glider på, en med platforme roterende om en del i midten og en med kontakter, der får dele af banen til at bevæge sig op eller ned i niveau. Disse danner således rammerne for kampene, og når en spiller elimineres, så fordeles alle power-ups fra vedkommende ud på tilfældige steder i arenaen – nogle gange oven på blokke, som man må sprænge for at få tingene ned igen.

Slutteligt skal det også nævnes, at spillet har en Shop, hvor man kan anvende Gems til at købe forskellige ting, og når man har klaret spillets historie, så er det blandt andet spilbare udgaver af de fem Dastardly Bombers, som hver har nogle helt specielle bomber, som de kan bruge, hvis reglerne tillader det. Det kan eksempelvis være magnetiske bomber, der tiltrækkes af andre spillere, eller bomber der detonerer, hvis en anden spiller kommer i nærheden af dem. Dertil kommer muligheden for at købe andre special-versioner af de otte baner samt fire nye typer baner med deres egne særheder, og så kan der ellers købes forskellig hovedbeklædning til at personliggøre de figurer, som man spiller med. Priserne i butikken starter ved 500 Gems for hovedbeklædning og går op til 5.000 Gems for nye spilbare figurer, så der skal samles sammen, hvis man vil købe det hele.


Det gode:
På det praktiske plan, så er det meste i Super Bomberman R altså som man ville forvente sig af et nyt spil i serien. Der er ikke rigtig noget skelsættende anderledes ved dette spil, men det er alligevel ganske solidt på de fleste parametre. Det er måske ikke ligefrem præsentationen, som spillet vinder priser på, for hverken i menuerne eller under kampene er det grafisk prangende, men man har alligevel gjort lidt ud af mellemsekvenserne, som fremstår rigtig skarpt og gennem stemmeskuespillet udviser en god portion personlighed for spillets figurer. Så kan det godt være, at historien og dialogen ikke er noget mesterværk, men den er stadig ganske fin at få med, og der var da bestemt nogle sjove øjeblikke undervejs, som gjorde det værd ikke bare at skippe samtlige mellemsekvenser under første gennemspilning. Den øvrige lydside er i øvrigt også ganske fin med nogle enkelte fængende melodier, som let sætter sig på hjernen, så samlet set er præsentationen godkendt.

Jeg kan personligt godt lide idéen med at have enkelte baner med et alternativt mål i hver verden af spillets historie, for det er med til at skabe noget variation i gameplay’et, og det er faktisk ganske underholdende at spille banerne igennem i co-op med en ven ved sin side. Kulminationen i hver verden er selvfølgelig den afsluttende bosskamp, hvor en større fjende skal nedkæmpes, og der står spillet ganske skarpt med nogle solide kampe, der kræver, at man er vågen, når man bevæger sig rundt. Ved at indføre en graduering med 1-3 stjerner at opnå for hver verden på hver sværhedsgrad, så har man også sikret, at der er ganske fin genspilningsværdi at hente i historien, men det er dog den øvrige multiplayer-del, som går hen og bliver hovedattraktionen over tid. De actionfyldte kampe for 2-8 spillere er således altid et hit, og det er nok også der, jeg har brugt det meste af min tid med spillet siden lanceringen i fredags.


En af de ting, der gør Bomberman-spillene gode, er, at de er utrolig lette at komme i gang med, og sådan er det også med denne udgivelse. Der kræves ikke nogen vilde forklaringer for at sætte nye spillere ind i konceptet, og styringen er så simpel, at den kan læres på meget kort tid, hvilket er en fordel, hvis man vil spille lidt med en uerfaren spiller. Jeg har i min tid med spillet primært spillet kampe online, men det er da også blevet til lidt almindelig multiplayer med forskellige personer i min familie, og en ting, som gør multiplayer-delen ekstra underholdende må også siges at være muligheden for at komme tilbage i arenaen. Det er et rigtig godt tiltag, som gør oplevelsen lidt sjovere for alle deltagere, da man højst risikerer at være helt ude af foretagendet i et minut ad gangen, og det er altid sjovt at se, om man taktisk kan lokke spillerne på banen i en fælde og derved komme tilbage i kampen om sejren.

Alt i alt, så kan man sagtens få mange timer til at gå i spillet, og som det eneste fysiske lanceringsspil til Switch, som samtidig er designet til online multiplayer, så lader der til at være skabt en ganske solid brugerbase allerede. Det er et stort plus, da der sjældent går lang tid, før man finder nogle at kæmpe mod online, så længe man vælger at kæmpe i Battle League. Bevæger man sig ud i den fri del, så er det noget mere besværligt, men her har man til gengæld mulighed for at spille med de venner, som man har registreret på sin konsol, og det gik nu ganske fint, da vi aftalte at spille nogle stykker fra N-club forleden aften. Dem der ikke er fan af det dynamiske kamera, de vil desuden finde stor glæde i, at det kan slås fra for Battle Mode gennem spillets indstillinger til fordel for et fast kamera.


Det dårlige:
Trods overvejende positive oplevelser med Super Bomberman R, så har det også lidt fejl og mangler, som trækker en smule ned. Mest kritisk er det her, at der i online-kampene ofte er problemer med lag, som skaber forsinkelser for alle – det kan være alt fra brøkdele af et sekund til adskillige sekunders forsinkelse, og det kan også opstå, selvom du i spillets indstillinger vælger kun at forbinde til folk med gode netværksforbindelser. Det kan være utroligt irriterende, når spillet lige pludselig ikke opfanger inputtet fra controlleren, og da styringen kræver præcision, så er det ekstra pinefuldt. Konami er til gengæld fuldt ud opmærksomme på problemet, og undskyldte allerede på lanceringsdagen, så forhåbentlig går der ikke længe, før vi ser en opdatering, som hjælper på problemet.

Af andre kritisable tiltag, så synes det ærgerligt, at det ikke er muligt at indstille sværhedsgraden på de computerstyrede spillere i multiplayer, og de er lidt til den svære side at besejre, hvilket gør dem til en stor mundfuld for nye spillere. Man ser det samme i den første del af boss-kampene i historien, og der føles det faktisk nærmest unfair, da den kunstige intelligens konstant beregner, hvor det er fordelagtigt at bevæge sig hen, og aldrig sætter de en fod forkert. For at vinde over bosserne i disse dele, så kræver det derfor nærmere dumdristighed end taktisk snilde, og jeg har flere gange blot ofret liv på at tage bossen og mig selv ud på samme tid for at komme videre.


Dertil kommer så, at det er lidt for møjsommeligt at skrabe Gems sammen, og det er ikke det mest praktiske i verdenen, at de kræves for at benytte et Continue i historien. Da jeg startede ud på den midterste sværhedsgrad, så oplevede jeg derfor at løbe tør for Gems, og eneste mulighed for at fortsætte var at spille en masse kampe i Battle League eller sætte sværhedsgraden ned, såfremt jeg ikke var i stand til at kæmpe mig igennem verdenen uden at miste alle liv. Indtil alle verdener er klaret en enkelt gang, så er det nemlig ikke muligt at genspille de første og lettere verdener for på den måde at tjene Gems, og man kunne nu også godt give lidt valuta for at spille normale multiplayer-kampe med vennerne. Situationen er lidt den samme med BP, hvor det er lettere at miste point end at få dem, så det kunne have været et rigtig godt tiltag, hvis også 2.-pladser blev belønnet, hvis I spørger mig.

Som et spil skabt primært til multiplayer, så synes det også lidt irriterende, at størstedelen af spillets arenaer tilmed skal købes for Gems i butikken. Det begrænser på en måde spiloplevelsen lidt for meget, selvom det selvfølgelig opfordrer til at bruge en masse tid i spillet, men hvad hjælper det så, at de mange mønter, som skal bruges til det, ikke kan opnås i hovedparten af spillets multiplayer-dele? Det virker ikke helt gennemtænkt, men sådan er der så meget, og personligt kunne jeg også godt savne muligheden for at sætte arenaen til random, så hver runde i et spil ikke nødvendigvis foregår i samme bane. Det kunne være praktisk for spilleren, der har oprettet et rum, da vedkommende derved slipper for at skifte banen manuelt mellem spillene.


Konklusion:
Super Bomberman R er som lanceringstitel til Switch et ganske fornuftigt spil at samle op, hvis man er til lettilgængelige multiplayer-oplevelser med masser af genspilningsværdi. På det praktiske plan adskiller det sig ikke særligt fra tidligere spil i serien, men det overordnede gameplay fungerer også denne gang, og det er ganske underholdende både i historien og i Battle Mode – især hvis man har nogle at spille det med. Spillet er utrolig let at gå til, så det burde være noget for de fleste, og i multiplayer-kampene er det i særdeleshed godt, at man har mulighed for at kæmpe sig til tilbage fra sidelinjen. Det gør det bare lidt sjovere for alle, og allerede nu ser der ud til at være skabt en fornuftig brugerbase, så det er let at finde modstandere online. Desværre er der dog ofte problemer med lag i online-delen, og spillet kunne sagtens forbedres på flere parametre. Blandt andet savner jeg muligheden for at vælge sværhedsgrad på de computerstyrede spillere samt en tilfældig bane i multiplayer, og det havde ikke gjort noget, hvis Gems var lettere at tjene, da de er nødvendige for at købe over halvdelen af spillets arenaer. Alt i alt, så er der tale om et godt spil, men det må i den aktuelle tinstand nøjes med en vurdering i den bedre halvdel af middel, og du må selv vurdere, om det er dets relative høje pris værd.

Spillet fylder 2,1 GB.

Kommentarer: