Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Switch 2 - rygter og disk...

Amiibo!

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

WarioWare: Move It! (Switch)

Skrevet af JOEP - 05-11-2023 13:37

WarioWare-serien startede på Game Boy Advance helt tilbage i 2003 og har siden da haft et roligt udgivelsestempo med et eller flere spil til hver konsol siden da. På Switch har vi tidligere fået WarioWare: Get it together fra 2021, og nu er der så kommet et nyt spil, WarioWare: Move It!, der som titlen antyder gør brug af de bevægelsesfølsomme JoyCons til at klare de skøre mikrospil.

WarioWare: Movie It! har af en eller anden grund også en historie, som er lige så absurd som man kunne forvente sig af serien. Wario kommer kørende på sin motorcykel og stopper ved en burger-bod på gaden, som laver hvidløgsburgere. For hver burger du køber, får du lov til at trække et lod i konkurrencen om en getaway til øen Caresaway, som gemmer på en mystisk hemmelig kraft. Wario bestiller 50 burgere og vinder 18 billetter til Caresaway. Han inviterer sine venner med, og pludselig er de fedtet ind i en gammel fortælling med såkaldte Grib Stones, der bringer held. Disse Grib Stones minder besynderligt meget om JoyCons…



Det første man skal vide om WarioWare er, at spillet er helt vildt absurd. Det næste du skal vide er, at præmissen i spillene er en række mikrospil, dvs. minispil der tager under 5 sekunder at klare. I WarioWare ved man ikke, hvilket spil man skal klare, før det starter, så en del af udfordringen er også at gennemskue, hvad du skal gøre, mens selve handlingen typisk er meget simpel. I tidligere WarioWare-spil var det knapinput, der gennemførte mikrospillene, mens det i WarioWare: Move It! er at udføre forskellige bevægelser med JoyCons - og nogle gange kombineret med knapinput. Inden hvert spil får du at vide, hvilken grundpositur, du skal indtage, og så skal du udføre dine bevægelser ud fra den - f.eks. Massage-positionen, eller Squat hvor JoyCons hviler i hænderne på lårene, eller ChooChoo, hvor du med albuerne ind til kroppen holder en 90° vinkel i dem med JoyCons foran dig. Der er adskillige af disse positioner i spillet, og endnu flere mikrospil.

Det er næsten omsonst at give eksempler på de forskellige mikrospil, da de er umulige at forklare på en måde, så de faktisk lyder sjove, men præmissen med at indtage en gakket position og så udføre en bevægelse er rigtig sjov, og man skal godt nok være en gnavensmølf for ikke at trække på smilebåndet af situationerne. Der er f.eks. løb, hvor man bare skal løbe 1 meter, men hvor det svære er at vente på pistolskuddet. Der er squatet, hvor man skal hoppe en frø op på en blomst, eller man skal tage bukser på, eller lave sumobevægelser. Der er skrivemaskinen, der er absurd svær, hvor du har seks bogstaver, et til hver knap man lige har adgang til, og skal skrive et ord. Du kan også komme ud for at tælle fisk, veje burgere, skyde med laser ud af øjnene og alt (u)muligt andet. Alt sammen har du blot 3-5 sekunder til at gennemskue og gennemføre, hvilket nok skal fejle for dig de første gange, hvorefter du pludselig fanger den.



Når du starter spillet, møder du to spiltyper. Det første er Story Mode, hvor du skal spille som de forskellige figurer og klare et antal mikrospil, inden du møder en boss, der er et noget længere mikrospil, men som tager udgangspunkt i de forskellige positioner, du har afprøvet indtil da. Disse varierer i sværhedsgrad, men du har fire liv - spiller du banen første gang, har du desuden en mulighed for at blive genoplivet, hvis du står på en bestemt måde. Når du har klaret banen, kan du genspille den og se, hvor mange mikrospil du kan gennemføre, men for hver gang du klarer bossen, sættes farten på mikrospillene op.



Når du har klaret “historien” - den tager 1-2 timer at klare for de fleste - låser du op for yderligere indhold. Undervejs kan du øve dig i de mikrospil, du allerede har klaret, i spillets Museum, hvor du kan skrue op og ned for hastigheden og får lov til at prøve spillenes sværere varianter.

Story Mode kan spilles af 1-2 spillere samtidig, men begge spillere skal have et par JoyCons. Ellers må man nøjes med at kigge på hinanden, men det er også sjovt nok i sig selv.

Derudover er der Party Mode, hvor du kan spille 2-4 spillere, men hvor hver spiller bare har en enkelt JoyCon. Party Mode er inddelt i fem forskellige minispil, der lægger rammen for mikrospillene. Der er et Mario Party-agtigt brætspil, der dog er rimelig hurtigt at komme igennem, og som nok er den sjoveste blandt minispil. Så er der doktorleg, hvor du skal gøre, som doktoren siger, mens du klarer et mikrospil - det kan være at sige ord på et fremmedsprog, fløjte, eller se ud som om skærmen er for lys. Medspillerne giver så point på, om spilleren gjorde som doktoren sagde.



Dernæst er der Medusa-spillet, hvor du skal sige dig ind på Medusa ved at vifte med din JoyCons - men kigger hun på dig, skal du stå stille. Undervejs skal du klare mikrospil, hvor du også nogle gange skal stå stille. Det tager nogle omgange at finde en rytme i. Den næstsidste type er dueller, hvor en tilfældig (eller alle) skal udføre et mikrospil, og vinderen beholder sine liv - dem har man fire af, og den første der mister alle sine liv, taber. Her er der meget lidt introduktion, og tempoet er højt, så det er for de erfarne.

Til sidst er der en spiltype udelukkende for 4 spillere, så det har jeg ikke prøvet, desværre (jeg ejer kun to JoyCons), men essensen her er, at man parvist skal spille, og så skal det andet par gætte, hvem der faktisk spiller, og hvem der bare lader som om. Når man har klaret historien, er der en lidt tilsvarende spiltype, hvor man skal klare et minispil uden at se på skærmen, men hvor en medspiller uden ord viser dig, hvad du skal gøre - medspilleren kan se skærmen.



Spillet er i andre medier blevet revset for dårlig styring og ikke at registrere bevægelserne, men med nøje fokus på, hvor og hvordan man skal holde JoyCons i de forskellige positioner har jeg faktisk ikke oplevet nogen nævneværdige problemer med at få registreret mine bevægelser - og det er med et par JoyCons fra lanceringen af Switch i marts 2017. En enkelt bosskamp blev en frustrerende affære, fordi man skulle ramme meget præcist med en laser, men uden mulighed for at nulstille positionen af sin pegepind, så til sidst vendte jeg bl.a. væk fra skærmen, og dertil kom så, at præcisionen var rigtig svær at arbejde med.

Noget jeg hellere vil kritisere spillet for er mængden af indhold. Historiedelen kan klares på under 2 timer, og derefter er det egentlig kun tilbage at blive bedre til spillene og slå high-scores. Det er ikke noget, der som sådan tiltaler mig, men jeg ved, at det er noget, flere kan lide. Når det så kommer til multiplayer-spil synes jeg, det er en anelse tyndt, at der kun er fire spiltyper at vælge mellem, hvoraf to af dem er lidt langsomme, den tredje er for de rutinerede, og den fjerde er for hurtigt overstået, mens den femte spiltype kun er for 4 spillere. Det er lidt ærgerligt. Derudover kræver multiplayer i Story Mode et sæt ekstra JoyCons, så det kan for mange være en dyr omgang ekstra-indhold, hvis man ikke har to sæt JoyCons i forvejen.



Konklusion
WarioWare: Move It! er det andet spil i serien til Switch, hvor der denne gang er fokus på at bruge JoyCons’ gyroskoper til at styre spillet og udføre fjollede handlinger - nogle gange kombineret med knap-tryk. Det giver nogle absurde og sjove situationer, der er umulige at trække på smilebåndet af, og har du venner på besøg, er der garanti for gode grin. Styringen fungerer det meste af tiden, men man skal fokusere meget på at holde sine JoyCons rigtigt. Mikrospillene er sjove, og selv når de ikke lige er de bedste spil, er de så hurtigt overstået, at det ikke er noget større problem. Noget der til gengæld i min optik er et problem er, at spillet ganske enkelt ikke har særligt meget indhold, der retfærdiggør prislejet. Historien kan overstås på et par timer, og derefter er det udelukkende jagten på high-scores, der kan drive værket. Har du venner på besøg, kan man besøge spillets Party Mode, hvor der gemmer sig et skuffende antal minispil, der danner rammen om mikrospillene. Det skal dog ikke skygge for, at WarioWare: Move It har rigtig mange gode elementer og egentlig bare er sjovt at spille - specielt i multiplayer.

1
1ups givet

3/5


Kommentarer:

#1 - Dead-Cheese

Level: 25 (Kokiri)

06-11-2023 23:11

Tak for anmeldelsen. Hvordan ville du sætte Warioware: Smooth moves (Wii) i forhold til?
0
1ups givet

#2 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

07-11-2023 09:23

Der må jeg være dig svar skyldig - jeg har aldrig spillet det. Dette er faktisk mit første WarioWare-spil.

Men tænker nogen her måske har prøvet begge?
0
1ups givet

#3 - Dead-Cheese

Level: 25 (Kokiri)

07-11-2023 18:29

Det er helt fair. Velkommen til Wario's verden.
Smooth moves er min personlige favorit i serien. Og har en lignende gimmick i at det handler om at bruge controlleren på alle mulige skøre måder.
0
1ups givet

Wario Ware: Move It

Wario Ware: Move It
Platform:
Nintendo Switch

Udgivelse:
03-11-2023

Kan købes hos:
Proshop - 0.00 kr
Coolshop - 314.00 kr