Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Switch 2 - rygter og disk...

Amiibo!

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

One Piece: Unlimited Cruise 1 (Wii)

Skrevet af Kristian Mols - 09-09-2009 21:21

Heldigvis adskiller One Piece Unlimited Cruise sig en del fra alle de andre. Det er nemlig ikke bare et kampspil, faktisk er størstedelen af spillet et adventure spil, hvilket passer rigtig godt til One Piece, men mindre godt til fx Dragonball.
I spillet styrer du de ni medlemmer af piratgruppen "The Strawhat Crew" (Stråhatsbanden i Danmark) rundt på fem forskellige øer, alle med forskellige temaer, dyr og planter. Historien starter midt i det rigtige One Piece plot, så hvis man ikke er fan, forstår man nok ikke ret meget af handlingen.
Kaptajn Luffy (Ruffy i Danmark) og hans pirater rejser rundt på Grand Line, men de fanges pludselig af en storm og Luffy bliver fanget i et mystisk lys. Luffy møder i lyset monstret Gabri og han bliver lovet skatte og gaver hvis han klarer forskellige prøver, på øerne i området. Lyder det forvirrende? Lyder det tyndt? Det er det også! Det er fra starten helt tydeligt, at spillet er udviklet til fans, og som fan er det helt fantastisk. Men hvis du ikke er inde i universet, kommer du nok ikke til at forstå ret meget! Spillet er endda på japansk, med engelske undertekster, fordi at oversættelses rettighederne i USA blev solgt mens spillet var under udvikling. Dette må dog nærmest betegnes som et plus for hardcore fans, da det er de rigtige skuespillere der ligger stemme til, hvilket er fantastisk, hvis du er vant til dem, men meget frustrerende hvis du ikke er. Det betyder nemlig at man må følge ekstra godt med i teksten, for den bliver ikke gentaget, og det gør at du ofte sidder fast uden at vide hvad du skal gøre.



På vej mod eventyr i ægte One Piece stil


Selve eventyrdelen går ud på at klare forskellige bosser og håndlangere rundt omkring på øerne. Du kan hele vejen frit skifte mellem de ni medlemmer af Stråhatsbanden, hvilket nok er det bedste ved spillet! Alle ni er meget forskellige, Luffy bruger næverne, Zoro slås med sværd, Sanji sparker kun, Usopp bruger sin slangebøsse til langdistanceangreb, Nami er meget hurtig, Franky er langsom men stærk, osv. Forskellen er god, for den gør at man aldrig kører død i kampene, hvilket er godt da spillet er propfyldt med små ligegyldige modstandere der konstant kommer igen. Helt ligegyldige er de nu ikke, for modsat spil som Zelda-spillene (bortset fra Zelda II), får hver karakter i One Piece nemlig erfaring og stiger i niveau. I starten kan Luffy fx bare slå, men senere kommer kendte angreb til, som Gum-Gum Gatling og Gum-Gum Axe. Erfaringssystemet er et dejligt tiltag da det får dig til at føle at alt det du laver ikke er forgæves.
Bosskampene i spillet bliver hurtigt svære, og nogle af dem kan godt blive rigtig irriterende da nogle bosser har såkaldte super moves som slår en af dine karakterer ud hver gang. Det lyder måske ikke så slemt, det er bare træls når de bruger dem konstant da nogle af dem er umulige at undgå! Ellers fungerer kampsystemet godt og det er bare guf for en fan at smadre gennem horder af marinesoldater med Luffy, Zoro eller Sanji.



Der er stor afveksling mellem de ni stråhatte, og det fungerer rigtig godt


Desværre indeholder spillet for mange småfejl og bugs. Jeg har oplevet at være fanget på en sten i vandet hvor der lige præcis var for langt at springe til begge sider. Der sad jeg så fast, med selvmord som eneste udvej, hvilket medførte at jeg måtte klare en svær boss igen, eftersom det var længe siden jeg havde gemt. Den slags må bare ikke ske!

En rigtig skidt ting ved spillet er at bosskampene skal låses op, med forskellige items og såkaldte Gabri points, der går ud på at Gabri fortærer dine ting og laver point af det. Det tager nogen gange alt for lang tid at samle ting sammen, og specielt spændene er det heller ikke, specielt fordi at du for nogle af tingene ikke har en chance for at vide hvor de er. Så føles fem øer altså hurtigt som tyve! Det betyder også en forbandet masse backtracking hvilket bare aldrig har været sjovt i spil. Det er træls, for systemet ødelægger næsten spillet, og det er et fuldstændig unødvendigt og uforklaret system!



Bosserne stiger løbende i sværhedsgrad, og der er mange af dem


Udover eventyrdelen har spillet også en VS-Mode. Det er god gammeldags fighting. I starten kan du kun vælge mellem de ni stråhatte, men jo længere du kommer i eventyrdelen, desto flere personer får du at vælge mellem i VS-Mode. VS-Mode fungerer som det skal og du får følelsen af at du har fået et gratis spil i spillet! Desværre mangler VS-Mode variation så det basker. Der er kun én slags kamp, og det er den klassiske. Der kunne sagtens have været gjort meget mere ud af VS hvilket er ærgeligt. Når du har gennemført eventyrdelen, låses der godt nok op for Survival Mode, men det burde altså bare have været der fra starten! VS-Mode forlænger dog spillets levetid gevaldigt, hvilket helt sikkert er et plus.

Grafisk er One Piece Unlimited Cruise ikke noget vidunder, men det klarer sig. Verdenen er flot og jeg fik faktisk en "Wauw" fornemmelse nogle få steder på øerne. Ellers kører grafikken nogenlunde gnidningsfri, men perfekt er den altså langt fra. Til gengæld er lydsiden rigtig god, soundtracket er ok, men det at det er de originale japanske skuespillere der har indtalt dialogerne er altså bare fantastisk for fans, selvom det er dog stadig irriterende for ikke-fans at der ikke er oversat til engelsk. Dialogerne er lange, og ofte vigtige, så hvis du ikke forstår japansk og ikke er en ørn til engelsk så skal du nok holde dig fra dette spil.



Stråhattenes skib, "Thousand Sunny" er fyldt med rum og muligheder, der låses op for, efterhånden som du avancerer i eventyret


Konklusion
Alt i alt var spillet for mig en god oplevelse. Desværre tror jeg oplevelsen bliver drastisk nedsat hvis man ikke lige er fan. Derfor kan jeg ikke anbefale det til folk der ikke er fans af One Piece. Hvis man alligevel har lyst til at blande adventure og fighting, fås det nok pt. ikke bedre, så det er måske alligevel et kig værd? Er man derimod fan, er spillet svært at undgå, Bandai har virkelig sørget for en masse fanguf så det helt sikkert er pengene værd. Desværre lider spillet altså af alt for mange småfejl og irriterende momenter der let kunne være undgået!

0
1ups givet

3/5


Forbeholdt niche gamere

Kommentarer:

#1 - L3G3ND

Level: 12 (Fire Keese)

09-09-2009 21:26

Ærgerligt at jeg ikke rigtig interesserer mig for One Piece mere, jeg stoppede efter nr. 16 =(
0
1ups givet

#2 - Butju

Level: 1 (Goomba)

09-09-2009 21:30

Haha, jeg har læst til bind 42 og læste også lidt af 43 til Live 6 på børnebiblioteket Smiley Tror faktisk at jeg ville synes det er grineren hvis jeg købte det Smiley
0
1ups givet

#3 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

09-09-2009 21:55

Jeg nåede til bind 32 tror jeg... Ved ikke hvorfor jeg ikke læste videre (eller jo, det ved jeg godt - fordi det var den nyeste dengang, men hvorfor jeg så ikke købte flere, ved jeg ikke), kunne være man skulle begynde igen Smiley
0
1ups givet

#4 - Mr. Mario

Level: 23 (Skree)

10-09-2009 20:50

Tja, regnede ikke med at skulle eje det på forhånd og da jeg ikke er den store manga/anime-gut, kan jeg se, at dette ikke er et spil jeg bør erhverve mig.
0
1ups givet

#5 - Nenmoth

Level: 1 (Goomba)

12-09-2009 13:35

Er stor fan af One Piece og det er den Japanske serie som jeg ser, så at det er på japansk med engelske undertekster kunne ikke være bedre!
0
1ups givet

#6 - Matthias Aurelian

Level: 1 (Goomba)

15-09-2009 21:33

Har læst samtlige udkomne bøger i DK, og har også set en pæn del af anime'en. Jeg har faktisk gået og ventet på et godt One Piece-spil. De tidligere spil har ikke virket overvældende gode, så har aldrig fået købt et og havde håbet på et super eksemplar denne gang. Det virker dog lidt som om at det ikke er i den super gode ende, men det kan da være at jeg skulle overveje denne titel alligevel...
Men mere præcist, hvorfor er det at VS mode mangler variation?
0
1ups givet

#7 - Kristian Mols

Level: ()

16-09-2009 22:39

Er du One Piece fan så køb det, du vil nyde det, vær dog lige ops på at spillet er lidt længere fremme i historien end mangaen er nået i DK...

VS-mode er ikke specielt godt, det fungerer da som det skal, men kampene er lidt for tilfældige og der mangler noget nyt... Men hvis du køber spillet, så spil det som et adventure spil!
0
1ups givet

#8 - Moysen

Level: 16 (Space Pirate)

20-04-2010 21:12

Jeg nåede til bind 7. Syntes det er en fed serie. Jeg gidder dog ikke bruge penge på det mere. Smiley Ærveligt. Men min fætter har alle bøger så har læst til bind 10-11 Smiley
0
1ups givet