Nintendo Switch-efterføl...

Prøv Star Wars: Knights ...

SteamWorld Heist II annon...

N-cast #217: En eksplosio...

LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Annonceringer af annoncer...

Tetris 99

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Amiibo!

Luigi's Mansion 2

Switch - spilrygter og sp...

Fortnite

Spil på vej til Switch

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

PAC-MAN WORLD Re-pac (Switch)

Skrevet af Zone - 07-09-2022 11:57

Det er blevet mere og mere normalt at se remasters og remakes af gamle spil fra fordums tider, på Nintendo Switch. Spil som Klonoa og Live A Live, for bare at nævne et par stykker, ser dagens lys på ny efter at have været gemt væk i gemmerne i årevis. Nu er turen så kommet til Namcos gamle dreng, PAC-MAN, hvis eventyr på Playstation, PAC-MAN WORLD, nu er blevet genskabt til moderne konsoller - et spil, som mange sikkert ser tilbage på, med nostalgiske briller. Undertegnede har personligt aldrig spillet det før, så det bliver spændende at se om spillet holder, den dag i dag, under titlen PAC-MAN WORLD: Re-pac.

PAC-MAN WORLD Re-pac er en 3D platformer med stærke collectathon-rødder, hvor det handler om at time sine hop og undgå fjender og forhindringer i banerne, mens man samler piller og frugt, i bedste PAC-MAN-stil. Det er interessant at se hvor meget man kan genkende fra de gamle PAC-MAN-spil, selvom PAC-MAN i en 3D platformer er en helt anden oplevelse. Spøgelserne, som vi kender dem, er tilbage, men denne gang har de taget fusen på PAC-MAN og hans familie. Spøgelserne arbejder nemlig nu for den onde TOC-MAN, som akter at fjerne PAC-MAN fra spotlyset og sætte sig selv ind i stedet. Da de tager til PAC-MANs hus for at fange ham, får de sig dog en overraskelse da hans familie er ved at klargøre PAC-MANs fødselsdagsfest. Men da hans familie jo også ligner PAC-MAN til forveksling, så begynder spøgelserne straks at fange hans kone, børn, hund, osv.. Da PAC-MAN endnu ikke er nået frem til sin store fødselsdagsfest, undgår han dog at blive fanget, og må nu drage mod Ghost Island, hvis han vil redde sin familie.




PAC-MAN har dog lært nogle tricks, siden hans pillespisende dage i arkaden. I PAC-MAN WORLD kan PAC-MAN nemlig også hoppe og smide med de piller, som han samler op. Han kan derudover lave sig til en kugle og komme hurtigt frem, eller lave sig til en hoppebold i luften og smadre ned på fjender og andet oppefra. Dette er nok hans mest brugte evne i spillet. Til sammen udgør dette moveset et forholdsvis unikt moveset, der, trods klare inspirationer fra Mario og Sonic, giver PAC-MAN sit helt eget game feel. Han kan selvfølgelig også samle de store, glimtende piller op, fra de klassiske spil, og blive til en stor udgave af sit gamle PAC-MAN-jeg, og spise alt i hans vej, inklusive spøgelserne, der eller normalt er udødelige.

Spillets gameplay er banebaseret, men man vælger banerne fra en ‘hub’ i bedste Super Mario 64-stil, så bliver man træt af en verden og hvad den byder på, kan man skifte over til en anden. Hub’en er til at starte med delt op i 3 verdener, og der er 6 verdener i alt, hvor du får adgang til de resterende efter at have klaret de 3 første. Hver verden har 3 almindelige baner og en boss-bane, som alle passer til den givne verdens tema. Den første bane er f.eks. pirat-tematiseret, hvilket bringer sørøvere, kanoner og skibe ind som forhindringer. Hver bane går ud på at man skal igennem den, men på vejen kan man samle frugter og PAC-MAN bogstaver. Udover at give point, så bruges frugterne til at låse op for døre i banerne, som kan gemme ekstra liv eller andre godter, så som en nøgle der kan bruges til at befri et familiemedlem, da der gemmer sig et PAC-familiemedlem i hver verden. Samler man en bestemt item op i hver bane, kan man låse op for en ‘Maze’. Disse klassiske labyrinter spilles præcis, som de gode gamle PAC-MAN-baner i arkadespillet, dog med det twist, at der er forhindringer fra den givne verden tilstede i labyrinten. Det gælder derfor om at samle alle piller, uden at blive dræbt af enten spøgelser eller forhindringer i banen.



Banerne og verdenerne er alle rimeligt forskellige fra hinanden. Sværhedsgraden stiger i takt med at du når længere ind i spillet, men spillet når aldrig en svimlende højde af sværhedsgrad. På trods af det indeholde spillet en easy mode, som kan aktiveres hvis man dør mange gange i træk, på det samme sted i en bane - i stil med Golden Tanooki suit i Super Mario 3D World. Bosserne i hver verden er alle ret unikke, og ingen af dem føles som ripoffs af hinanden. Der er tilmed en boss-kamp i det ydre rum, der spilles som et klassisk ‘shoot’em’up’, med rumskib og det hele. Overordnet føles spillet dog en smule kort, med de blot 6 verdener. Det er derfor et forholdsvist kort eventyr, sammenlignet med andre spil i genren.



Som remake har PAC-MAN WORLD Re-pac fået den helt store overhaling. Grafikken er blevet genskabt i HD og spillet er blevet en god del flottere end det var på Playstation i sin tid. Det er derfor en fryd at se den runde, gule helt udfolde sig på skærmen i de mange forskellige omgivelser. Det er ikke Switchens flotteste spil på nogen måde, men den cartoony grafik er charmerende og passer godt til spillet. Til gengæld har spillet sine problemer når vi snakker performance. PAC-MAN WORLD Re-pac kører forholdsvis stabilt ved 30 billeder i sekundet, og det er som sådan ikke noget problem, selvom det kører ved højere billedhastighed på andre platforme. Der er dog markant input delay i spillet. Når man trykker på en knap i spillet, er der en mærkbar forsinkelse inden handlingen sker på skærmen. Dette mærkes i både docked og handheld mode på Switch, og kan være frustrerende de steder i spillet, hvor man virkelig skal hoppe præcist eller reagere hurtigt. Overordnet set er spillet dog spilbart, og eftersom input delay og billedhastighed begge er konsistente, så vænner man sig til det. Det er dog ærgerligt at spiloplevelsen skal påvirkes af at spillet ikke kører optimalt. På lydfronten er der ikke så meget at sige, da lydeffekter og musik virker som det skal. Musikken er fin, og laver mange referencer til det klassiske PAC-MAN tema, men det er heller ikke specielt mindeværdigt.

Konklusion
Alt i alt er PAC-MAN WORLD Re-pac et ganske vellykket remake af en klassiker. Gameplayet holder 100% den dag i dag og banedesignet i de forskellige verdener er varireret og underholdende. Hvis man nogensinde har undret sig over hvor PAC-MANs moveset i Super Smah Bros. Ultimate kommer fra, så får man svaret i dette remake. Han har et simpelt, men herligt moveset der er underholdende at bruge. Spillet er dog en smule kort, med sine blot 6 verdener. Spillet er blevet flot genskabt i HD grafik, og har masser af charme, men desværre bliver Switch-udgaven holdt tilbage af en lav billedhastighed og input delay, som til tider er frustrerende. Da begge dele er konsistente, kan man dog sagtens have en god spiloplevelse det meste af tiden. Er du til collectathon-genren og mangler et nyt spil at spille eller er du nostalgisk omkring originalen, er PAC-MAN WORLD Re-pac en anbefaling værd.

1
1ups givet

3/5


Nemt at gå til

Klassiker

Kommentarer:

Pac-Man World Re-Pac

Pac-Man World Re-Pac
Platform:
Switch Download Software

Udgivelse:
26-08-2022

Kan købes hos:
Coolshop - 192.00 kr