Chronicles of Teddy: Harmony of Exidus (Wii U eShop)

Skrevet af JOEP - 18-04-2016 10:06

I 2013 udkom Finding Teddy fra franske LookAtMyGame og udviklerne Storybird Games, der beskrev spillet som en genoplivning af point-and-click-genren, og kort tid efter annoncerede de så Finding Teddy 2. Dette spil forlod de mobile platforme til fordel for Steam og skulle fortsætte historien i en helt anden genre, og den første version af spillet kom på markedet i april måned sidste år. Der skulle vise sig at være plads til mange forbedringer, og da opdateringen landede i slutningen af året, så var spillet i mellemtiden blevet omdøbt til Chronicles of Teddy: Harmony of Exidus. Navneskiftet introduceredes på samme tid som et partnerskab med Aksys Games blev indgået for at bringe spillet til konsoller, og med denne udgiver i ryggen blev spillet udgivet på Wii U i første uge af april. Lad os se nærmere på, hvad det er for en størrelse!

Historien i Chronicles of Teddy: Harmony of Exidus følger op på Finding Teddy, hvor Kong Tarant blev venner med den lille pige, der søgte efter sin teddy-bjørn. Da Kong Tarant bliver dræbt af den onde troldmand Anguis, så vælger han at bruge sine sidste kræfter på at besætte den selvsamme teddy-bjørn. Den aften spiller pigen, der nu er blevet ældre, på sin konsol, men da strømmen afbryder hendes spil, så går hun i kælderen for at hente bamsen, der i mellemtiden jo er blevet til et transportobjekt for Tarant. Pigen går gennem en dør og er nu tilbage i den verden, som Tarant har regeret, og som nu regeres med hård hånd af Anguis. Hun får til opgave at besejre den onde troldmand og befri verdenen fra hans dominans, kun bevæbnet med et lille sværd, et skjold og sin bamse.

Genremæssigt er vi ude i en blanding af Zelda II, Metroid og Castlevania – Zeltroidvania måske? Spillet låner således tydeligt sine basale mekanikker fra Zelda II, hvor du besejrer fjender ved at angribe dem i den rette højde – nede, oppe eller ovenfra. Metroidvania-stilen kommer ind i billedet i form af opgraderbare våben og tillæring af nye evner, såsom ”svømning” og dobbelthop – når jeg siger ”svømning, så” mener jeg, som situationstegnene viser, det ikke helt, for i virkeligheden puster pigen en badering op, som hun så sejler rundt i. I vanlig stil med genren skal du altså tit tilbage til tidligere besøgte områder for at finde nye veje og dermed nye evner – eller blot kister med masser af marmorkugler, som er spillets valuta. Disse kugler kan bruges i spillets butik, som findes i biblioteket, der agerer spillets oververden, og herfra får du også adgang til de fire forskellige verdener, der er at udforske.

Styringen er, som man kan forvente af denne type spil. Du går med styrepinden eller D-pad, alt efter hvad du foretrækker, løber ved enten at dobbelt-tappe i den retning, du vil løbe i, eller simpelthen bare ved at holde L eller R i bund. På A hopper du på, B gør intet, X er slag med sværd, og Y er til brug af spillets musik-genstand, Musicom. Et tryk på + giver dig dit inventory, mens du på - bringer spillets kort frem – som udgangspunkt vises kortet på Wii U GamePad konstant, men du kan vælge at skjule det og i stedet spille uden dit TV tændt. Desværre er der ingen touch-integration i skærmen, hvilket er en tabt mulighed, især ved tilgang til Musicom, hvor du i stedet skal bevæge markøren til højre eller venstre.


Kortet kan godt være en smule ubrugeligt i starten, men det viser sig hurtigt at blive helt acceptabelt – det havde dog været super lækkert, hvis vi med touch-skærmen kunne gøre os notater, når vi opdager en alternativ rute, som kræver specielle evner at nå. Derudover er det ikke muligt at se kortet for en af de fire verdener uden at gå ind på verdenen, hvilket er lidt langsomt.

Musicom-dimsen, som jeg kort nævnte ovenfor, er spillets innovative tiltag, og det er den, der udgør marven af mange af gåderne i spillet. Det er ganske enkelt en form for instrument, der gør dig i stand til at kommunikere med væsener og ting i spillet. Når du finder det, så kan det dog ingenting, men efterhånden som du finder runer, kan det give dig toner til at forme forskellige ord. Disse ord lærer du ved at tale med spillets indbyggere – f.eks. lærer du ordet ”Hello” ved at gå hen mod en specifik indbygger i den første by, du kommer til, og du vil, når du har fundet de to runer for ordet, kunne sige ”Hello” til de andre indbyggere. På den måde bliver dit ordforråd hele tiden større og større – men bare rolig, du skal ikke sidde med papir og blyant fremme som i gamle dage, for spillet har en ordbog, som bliver fyldt ud med de ord, du hører. Det er et ret fornuftigt tiltag, og der er nogle ret kreative gåder baseret på dette. Udviklerne kunne dog godt have været endnu vildere på dette punkt og tilladt, at indbyggerne rent faktisk svarede dig, når du sagde noget til dem.


Der er masser af ting at samle i spillet, og priserne i butikken er tilpas høje til, at man gerne vil have fat i alle marmorkugler, men ikke så høje, at det tager et halvt spil at kunne købe den første ting. Halvvejs i spillet havde jeg således købt en sværd-opgradering, nye overalls, der giver større sandsynlighed for, at fjender taber liv-kugler, og en ring, der giver højere angrebskraft, og jeg havde næsten marmorkugler nok til at købe en Health Container, der giver en ekstra kugle liv. Foruden marmorkugler er der en speciel genstand, der skal samles 25 af i hver verden, hvilket igen låser op for noget ekstra. Slutteligt er der nogle farvede kugler, der åbner op for nye stier i verdenerne, og nogle mystiske Tokens med en edderkop på, som også er spredt rundt i verdenen. Det betyder, at det er essentielt og belønnende at gå på opdagelse, og det er jo altid lækkert i denne type spil.

Vær dog opmærksom på, at spillet ikke indeholder én eneste forklaring på noget som helst andet end forhistorien og enkelte dialoger med Teddy, der højst giver kryptiske hints til første verden. Det betyder, at du nogle gange køber ting i blinde i butikken, eller at du får en genstand, som du ikke aner hvad gør. Hvorvidt dette er et plus eller et minus for dig, det kan jeg ikke afgøre, men jeg fandt det ikke det helt store problem – og det kan altid slås op på nettet, hvilket jeg gjorde jeg et par gange, f.eks. da jeg fandt en farvet juvel.


Det gode:
The Chronicles of Teddy har flere positive ting at komme efter, men lad mig starte med det overfladiske. Grafikken er fantastisk flot! Det kan godt være, at alt for mange spil i denne tid mener, at de skal skabes i et retro-look, men dette spil gør det med et meget moderne twist. Baggrundene er flotte, lys-effekterne passer rigtigt godt ind, og landskaberne er veludførte. Jeg har ikke en finger at sætte på det punkt, og kun spil som Fez har gjort det lige så godt. Lydsiden fejler heller ikke noget, for tonerne passer rigtigt godt ind i spillet og stemningen generelt, så her har udviklerne virkelig kræset for spilleren.

Idéen med Musicom’en er tiltalende og god, for det er fedt at ”lære et sprog” som sådan. Det er også nogle super sjove gåder, der er kommet ud af instrumentet. ”Jeg vil gerne til paladset” kan du spørge, og ”Hvorfor?” kan en NPC-karakter svare… Øh, her skal man så finde ud af, hvorfor man gerne vil til paladset – det havde jeg ikke forventet at skulle svare på, så jeg måtte drage tilbage i landet for at finde den indbygger, der kunne give mig de ord, som jeg skulle have fat i. Det er enormt kløgtigt fundet på.


Spillets sværhedsgrad er også tilpas – lidt til den høje side, men uden at være for voldsom. Der er ikke andre konsekvenser ved at dø end, at du mister halvdelen af dine marmorkugler, og mens det da er irriterende, så er det ikke katastrofalt – specielt ikke fordi man i butikken kan spare op. Har du ikke det fulde beløb (f.eks. 400 for en Health Container), så kan du altså bare sætte det, som du har, ind på at købe den – det beløb gemmes, og du mister således ikke kuglerne ved din død. Der er heller ikke liv at finde over det hele, hvilket igen øger sværhedsgraden. Omvendt er det dog små-irriterende at gå ind til en bosskamp uden fuld liv, men så kan man altid vende tilbage til biblioteket og købe liv for 10 marmorkugler.

Paladserne er der, hvor spillet virkelig skinner igennem. For at klare en verdens boss skal du i bedste Zelda-stil gennem et palads, som er fyldt med gåder. De indeholder typisk et password-system, hvor du skal finde den rette kombination af runer, som skal spilles for dørene, før de åbner. Det føles enormt godt at klare sådan et palads, men de kunne godt have gjort det sådan, at man ikke kunne komme hele vejen til en tunnels ende for så at mangle en nøgle, der er i den anden ende at paladset, så man slap for alt for meget spildtid. Hvert palads sluttes af med en bosskamp, der er ret tilfredsstillende og varierende.


Jeg kan desuden godt lide, at hver fjende har en specifik måde at blive besejret på. Nogle kræver lave angreb, nogle kræver høje, nogle kræver, at man først får dem til at dukke sig og så angriber højt, nogle kræver angreb bagfra, mens andre bare er til at slå. Det giver lidt variation og udfordring, som på ingen måde skader.

Det dårlige:
Tekniske vanskeligheder har til gengæld ødelagt en del af min glæde ved spillet. Alt for mange gange er spillet frosset, og lyden er flere gange forsvundet, hvilket er ret kritisk, når mange af spillets gåder handler om at gengive toner! Desuden vil man uden lyd gå glip af de sagnomspundne gigant-ildfluer, der, hvis du finder dem alle, giver dig en ret lækker belønning. Én ting er dog at gå glip af disse ildfluer, men noget andet er at miste fremskridt pga. tekniske fastfrysninger af konsollen. Spillet gemmes 100 % manuelt, og det har mange af os efterhånden glemt, så du kan sagtens have spillet en halv eller en hel time uden at gemme, og hvis spillet så fryser fast, så mister du dine fremskridt. Det er frustrerende, ondskabsfuldt og ærligt talt alt, alt for dårligt! Autosave er en luksus, som vi har tilvænnet os, og hvorfor en moderne udvikler ikke implementerer dette i et nyt spil er mig en gåde!

Chronicles of Teddy lider desværre også af at blive en kende repetitivt i længden. Hver verden er essentielt set magen til den forrige – find bog, ind i verden, find by, lær sprog, find x antal genstande, lær nye ord, passér vogter, klar palads, find bog… Det kunne have været rart med lidt afveksling, men da der kun er fire verdener, så er det alligevel ikke helt så slemt, som det lyder.


Til gengæld er der meget spildtid i spillet – både pga. manglede autosave, men også i høj grad fordi der ikke er nogen let måde at komme fra den ene ende af kortet til den anden på, og det er tit nødvendigt at lave den tur. Der er enkelte warp-agtige portaler, som illustreret på et billede tidligere, men de er kun på udvalgte steder. Når man så kombinerer det med, at man nogle gange bare ikke aner, hvor man skal gå hen, så kan der let gå et kvarter til en halv time bare med at vandre rundt i verdenerne for at finde ens næste mål. Det kunne godt have været optimeret lidt.

Platformssekvenserne lider desuden af lidt upræcis styring til tider, og kampsekvenserne er lidt blandede. Man er ofte for tæt på fjenden og kommer nogle gange til at løbe i stedet for at bevæge sig to skridt, så man kan nå fjenden med sit angreb. Det er ikke ødelæggende, men det kunne godt være finjusteret lidt mere.


Konklusion:
Chronicles of Teddy: Harmony of Exidus er i bund og grund et glimrende spil med en enormt æstetisk og behagelig grafik, der bestemt er kræset for, og en lydside, der virkelig skinner igennem. Idéen med Musicom’en er god, men den kunne godt have været implementeret lidt bedre gennem brug af touch-skærmen og gerne med et bedre flow – hvorfor er ordene ikke i alfabetisk orden? Jeg vil ikke tøve med at give spillet i sig selv 4/5, fordi det er så veludført, men når der er tekniske problemer i form af løbende fastfrysninger af Wii U, der kræver hard reset, og til tider manglende lyd, der kræver soft reset af spillet, så er det svært at se bort fejlene, og den manglende autosave bidrager blot yderligere til frustrationerne på dette punkt. Koblet sammen med lidt for megen spildtid i form af målløse søgninger efter næste skridt i eventyret og et warp-system, der sagtens kunne være mere omfattende, så kan jeg altså i øjeblikket ikke give spillet det fortjente 4-tal, men jeg håber, at den kommende opdatering fixer i hvert fald de tekniske begrænsninger. Er du fan af genren, så vil du med garanti være fan af Chronicles of Teddy, og med i omegnen af 15 timer blot for at gennemføre spillet uden at have fundet alt, og til en pris af 100,50 kr., så har du i mine øjne masser af værdi for pengene lige her – når den første patch rammer Wii U, selvfølgelig.

Spillet fylder 374 MB.

Kommentarer: