Jotun: Valhalla Edition (Wii U eShop)

Skrevet af JOEP - 18-09-2016 09:18

Jøtun fra canadiske Thunder Lotus Games hedder spillet, som i sommeren 2014 indsamlede nok penge via Kickstarter til at blive til virkelighed, og dermed udkom spillet i september 2015. via Steam. I de internationale medier er spillet dog benævnt som Jotun, og det vil jeg også kalde det resten af tiden, men det er selvfølgelig ikke PC-versionen, vi skal beskæftige os med her. I marts måned i år annoncerede man nemlig, at en opdateret udgave af spillet var på vej til konsoller, og den udkom på Wii U eShop her d. 8. september, men er guderne mon imponeret over opdateringen, eller skal der kæmpes hårdere for at vinde deres gunst? Lad os straks se nærmere på Jotun: Valhalla Edition.

Thora, en viking fra Island, drukner efter en ulykke på havet. For en viking er det en kedelig død, så Thoras håb for at komme i Valhalla drukner med hende, men guderne er nådige og vil lade hende gennemgå nogle prøver for at se, om hun nu også er værdig til at komme i Valhalla alligevel. Sådan lyder historien i Jotun, og det er nu din opgave som spiller at guide Thora gennem gudernes prøvelser, så hun kan komme i Valhalla trods alt. Guderne i spillet betegnes Jotun, hvilket er en del af den islandske og egentlig også nordiske mytologi, og det er Thoras opgave at besejre dem en efter en. Undervejs i spillet hører vi mere om Thoras baggrund, og hvordan hendes far udnævnte hende til landsbyens leder, mens broderen blev mere og mere skinsyg over faderens favorisering. Hvordan det ender vil jeg lade spilleren opdage selv, men det giver en god dybde i spillet.

Jotun: Valhalla Edition er i sin kerne et adventure spil, men det byder også på store elementer af action. Efter en mindre tutorial bliver du ledt ind til Ginnungagap, det store tomrum, der leder dig til de seks Jotun, men først når du har fundet runen, der staver deres navn. Dem finder du i hver sin bane, som du skal udforske, inden du møder guden, der skal nedkæmpes for at kunne gå videre. Lykkes det dig at besejre alle seks guder, så vil du have imponeret dem, og de lukker dig ind i Valhalla, men fejler du derimod, så får du teksten ”You failed to impress the Gods” på skærmen og starter ved sidste save-point for at forsøge igen. I banerne går du som regel alene rundt og udforsker områderne, finder Ilthunns æbler, der udvider din livsbar, eller finder magier, der hjælper dig i din kamp mod guderne. Mens disse er valgfri at opsamle, så er det en meget, meget god idé at lede banerne igennem for at finde dem, da du ellers får det meget hårdt, når du går op mod guderne. Undervejs i banerne er der forhindringer, men det er sjældent fjender, der fylder tomrummet ud – faldende klippestykker, giftige planter og iskolde nordenvinde er blandt de farer, Thora udsættes for.

Til at hjælpe dig har du din økse. For Thora er det en gigantisk økse, som har to typer angreb. Det klassiske one-two-blow, hvor Thora svinger øksen fra side til side i en combo, og et hårdere angreb, der dog skal lades op, men som tager en god slat energi fra fjenderne. De fleste normale fjender kan nedlægges med det horisontale angreb, mens enkelte udfordringer i banerne kræver det nedadgående angreb – her kan eksempelvis nævnes trærødder, der spærrer din vej. Ydermere får hun i løbet af spillet adgang til gudernes magier – f.eks. Thors hammer og Friggs healing, der yderligere hjælper hende gennem gudernes udfordringer. Øksen svinges på Y og X, mens magier bruges på A, og en undvigelsesmanøvre udføres med B-knappen. L og R bruges til at vælge magi, men dette kan på Wii U også gøres ved et tryk på touchskærmen.


På skærmen på Wii U GamePad har du ydermere et kort, der er vanskeligt at læse i starten, men du vænner dig til det. Dette skyldes, at der ikke er nogen markører på kortet, og ting bliver først vist på kortet, når du opdager det. I starten irriterede dette mig, men pludselig føltes det rart ikke at få serveret noget, uden jeg selv havde udført arbejdet. Det giver derfor også lidt ekstra udfordring til udforskningen at finde rundt via kortet. Når du har fundet de par runer, der kræves for at åbne dørene til den næste Jotun, så bliver du lukket ind i boss-rummet, og det er så din opgave at besejre guden. Har jeg nævnt størrelsen på guden? De er gigantiske, og deraf kommer betegnelsen Jotun, der på islandsk betyder gigant. Jotun er den engelske betegnelse for Jötnar, der i den nordiske mytologi er gigantiske væsner, som – ikke så overraskende – bor i Jotunheim.

I spillet her gengives de gigantiske væsner så som guder for forskellige elementer, f.eks. høst, is og torden, og med din lille økse skal bosserne besejres. Disse kampe er episke, og de er absolut den bedste del af spillet, for bosserne er som sagt gigantiske, og det føles ekstremt givende at fælde dem. Du vil med garanti fejle et par gange, inden det lykkes dig at gennemskue deres mønstre og begå få nok fejl til at overleve kampen. Et angreb, der rammer dig, tager let 1/3 af din energi, og selvom bosserne har et veldefineret mønster i deres angreb og bevægelser, så kan de alligevel finde på at mixe det lidt op – især når de når ned under halvdelen af deres energi. Mens det kan blive lettere frustrerende at skulle forsøge sig mod samme boss igen og igen, så føles det imidlertid aldrig umuligt.


Det modsatte kan desværre siges om banerne, der leder op til bosserne, for disse kan godt blive lidt kedelige og af den grund frustrerende. De er spektakulære at se på takket være den håndtegnede grafikstil og de imponerende panorama-perspektiver, som spillet byder på, når der zoomes ud, og Thora blot bliver en plet i landskabet, men udover det er der ikke særligt meget at lave i mange af banerne, og udfordringen i dem er slet ikke så stor. Jeg klarede normalt en bane på 20 minutter og havde på den tid fundet alt i den, men når Thora så også bevæger sig relativt langsomt set i forhold til størrelsen af banerne, så føles de meget langsomme, hvilket er ærgerligt.

Grafikken har jeg været lidt inde på, men hele spillet er håndtegnet, og det ser guddommeligt smukt ud. Især er det spektakulært, når kameraet zoomer ud og viser nogle af de landskaber, der ligger bag de flader, du bevæger dig på. Figurerne i spillet er også håndtegnede, og selvom nogle af dem ikke just er kønne at se på (hvilket naturligvis er med vilje), så er de formidabelt flot tegnet. En lille anke kan her være, at når kameraet er zoomet helt ud, så er det faktisk lidt svært at se Thora på TV’et. Lydene er til gengæld ligeså imponerende, og de minder mig tit om soundtracket til storslåede serier eller episke film – det er især nydeligt med surround sound sluttet til TV’et. Udover baggrundsmusikken er en god detalje, i mine øjne, at al tale i spillet foregår på islandsk. Det er forfriskende i en tid, hvor engelsk ellers er normen, og det er sjovt som dansker at høre ord midt i det islandske, som vi faktisk forstår. Selvfølgelig er ulempen ved det, at du SKAL læse underteksterne, men da talen sjældent er vigtig i forhold til at vide, hvad du skal gøre, så er det ikke et stort problem. Desværre har jeg til tider også oplevet fald i frameraten, hvilket godt kan undre, fordi spillet ellers ikke virker krævende, men jeg ved ikke, om dette også er gældende på andre platforme.


Spillet er som sagt en opdateret udgave af Jotun, der udkom i september 2015, og udover enkelte opdateringer og optimeringer af spillet generelt byder det på en enkelt ekstra game mode. Efter at have gennemført historien vil du således få adgang til Valhalla Mode, hvor du skal klare alle bosserne i en selvvalgt rækkefølge, men bosserne er lige blevet gjort dét sværere. Det er ubegribeligt udfordrende, og det er ikke lykkedes mig at gennemføre denne game mode til trods for, at man får maksimalt liv og alle magier at gøre godt med. Skulle det lykkes dig at gennemføre det, så får du dog en placering på en high-score liste, der tager udgangspunkt i den tid, som du har brugt på det, eller de slag, du har uddelt. Lad det dog være sagt med det samme: Har du allerede spillet Jotun, eller ejer du det uden at have spillet det, så er der intet nyt at komme efter i Valhalla Edition, hvis du ikke er vild efter at køre alle bosserne igennem i streg.

Det gode:
Jeg har allerede været lidt inde på det i løbet af gennemgangen, men lad mig lige opsummere, de positive aspekter af Jotun: Valhalla Edition her. Først og fremmest er indpakningen i særklasse: Grafikken er absurd flot, og især når kameraet zoomer ud og giver et panorama-billede af det område, du bevæger dig rundt i, vil du have tendens til at stoppe helt op og bare kigge betaget på grafikken. Lydsiden er ligeså ganske veludført, og det er en fryd at lytte til spillets toner i surround sound, og at al tale er på islandsk er også en detalje, der glæder mig, men jeg kan godt forstå, hvis det ikke er noget, der vil behage alle og enhver.


Hvis jeg skal være mindre overfladisk, så er boss-kampene intet mindre end exceptionelle. De er ganske enkelt veludførte, gennemtænkte og episke, og det er her, spillet virkelig skinner igennem. Bosserne er svære, irriterende og vilde. Det er aldrig umuligt at klare dem, men du nok skal forsøge dig mere end to gange på de fleste af dem. Det er dog fantastisk givende endelig at besejre dem efter flere forsøg, og især sidste boss skal nok teste dine nerver!

Det dårlige:
Det er til gengæld udenfor bosskampene, at du ser Jotun: Valhalla Editions fejl og mangler. Det er ganske enkelt småkedeligt at rende rundt i nogle af verdenerne og lede efter genstande, der er nødvendige for at gøre det muligt for dig at gennemføre spillet. Det hjælper heller ikke, at Thora bevæger sig en smule for langsomt rundt i disse områder, så de føles lidt for lange, til trods for kun at være af 10-20 minutters varighed. Der er enkelte baner, der er ret gode, men det overordnede indtryk er altså desværre ikke så godt i de almindelige baner.


Apropos tidsforbrug, så er spillet også en anelse for kort til sin pris, og fra begyndelse til at have set rulleteksterne færdig gik der blot 5 timer og 13 minutter for mig. Jeg fejlede endda en del gange mod spillets sidste boss, og jeg spiste også lidt samtidig, så ved koncentreret gennemgang kan det sagtens lade sig gøre at komme under 5 timer, hvilket ikke helt retfærdiggør en pris på 109 kr. Dette er naturligvis fraregnet Valhalla Mode, så hvis du regner med at kunne bruge lang tid på at forbedre din high-score her, så er der naturligvis flere timer gemt i spillet, hvilket kan tilføre ekstra værdi.

En sidste negativ ting ved spillet er, at det ikke er til at vide, hvornår det gemmer. Der gemmes automatisk i løbet af spillet, men der er intet ikon på skærmen, der antyder dette, og det er ikke muligt at gemme manuelt. Derfor kan det godt lede til lidt tvivl om, hvorvidt du mister noget fremskridt, hvis du går ud af spillet på et tidspunkt. Mit indtryk er, at det gemmer hver gang, du gør noget, der får dig videre i spillet, men jeg ved det faktisk ikke.


Konklusion:
Jotun: Valhala Edition vil meget gerne være et særdeles godt spil, men desværre formår det ikke at leve helt op til sine egne forventninger. Udviklerne har tydeligvis lagt meget stor energi i bosskampene, der er enormt veludførte og tilfredsstillende, men udenfor disse småkeder du dig let, og spillet er desværre også en smule kort. Bare 5 timer tog det mig at gennemføre, og det var ikke kun lutter morskab, jeg havde med spilet, da dele af spillet faktisk er kedeligt. Grafikken og lyden er dog fænomenale, og der er kræset for detaljerne, men det giver desværre også udslag i enkelte fald i frameraten, hvilket gnider lidt salt i såret. Alt i alt skal du altså forvente dig to spil af Jotun; et småkedeligt adventure-spil i de almindelige baner og et genialt action-spil i bosskampene. Med en pris på 109 kr. står jeg lidt med en følelse af, at det burde byde på mere, og hvis den ekstra Valhalla Mode ikke lyder tiltalende for dig, så bør du købe det på tilbud.

Spillet fylder 1.029 MB.

Kommentarer: