Noitu Love: Devolution (Wii U eShop)

Skrevet af JOEP - 21-01-2017 11:40

For nogle måneder siden så vi udgivelsen af Noitu Love: Devolution fra danske MP2 Games på Wii U og 3DS, og her på N-Club har vi allerede en anmeldelse af 3DS-udgaven, som KJ85 tog sig af sidste år. Vi mangler dog at knytte ord til Wii U-udgaven, som tilbyder unik kontrol i forhold til 3DS, men hvad er der ellers at se frem til? Tja, udover dette er det nøjagtigt det samme spil som på Wii U, så denne anmeldelse vil måske kunne hjælpe dig til at vælge den udgave, der passer dig bedst. Du kan læse KJ85s anmeldelse her.

Noitu Love: Devolution er fortsættelsen til et spil fra 2006 til PC, og titlen dækker over et 2D-sidescrolling action-spil i stil med Gunstar Heroes og Metal Slug. Spillet blev oprindeligt designet til PC pga. sin unikke styring, hvor du udover at styre din figur også har en markør, som tillader dig at komme hurtigt hen til fjender eller gribe fat i ting ved blot at vælge dem. Dette må siges at være nyt for genren, men markøren betyder samtidig, at spillet har svært ved at fungere på en traditionel konsol, og så er det jo godt, at vi har 3DS og Wii U, der begge har touchskærme. Wii U-udgaven har til gengæld yderligere en fordel i form af Wii remoten, og spiller du med den og en Nunchuk, så får du præcision og hastighed som med en mus sammen med knapper til at udføre dine angreb. Spiller du på GamePad, så angriber du i stedet ved at trykke på skærmen med stylus, hvilket absolut ikke kan måle sig med præcisionen og hastigheden af en mus – eller Wii remoten for den sags skyld – og jeg kunne absolut ikke vænne mig til at spille på GamePad efter at have prøvet styringen med Wii remote.

I Noitu Love: Devolution styrer du kort fortalt Xoda Rap, der i en fjern fremtid arbejder for fredsorganisationen Peacekeepers sammen med Mr. Almond og Dr. Tango, men efter at have holdt freden i 100 år – siden det første spil – er der nu sket noget, der får robotterne kaldet Darns til atter at være synlige i gadebilledet. De er simpelthen på vej til at indtage byen igen, som de gjorde for 100 år siden, og Xoda Rap sætter sig for at finde ud af, hvad der er sket, og at stoppe robotternes invasion, som helten Noitu Love gjorde det 100 år tidligere. Alt dette får du at vide som indledning til spillets første bane.

Mens spillets historie udspilles gennem tekstet dialog, så er selve spillet absolut ikke noget, som du kan sidde i ro og mag og finde ud af. Lige fra første skærmbillede, hvor du har styringen, dukker der Darns op fra højre og venstre, og der går ikke længe, før du er tvunget til at benytte dig af alle de angrebsmuligheder, som Xoda kan benytte sig af. Ved hjælp af markøren og knapperne styrter du rundt på banen for blot at møde en fjende, der er større og stærkere end de tidligere, og hver bane afsluttes med en bosskamp, der nok skal give dig noget at se til. Undervejs i banen er der også adskillige mini-bosser, der skal nedlægges, og for at hjælpe dig har udvikleren implementeret et advarselssystem, der blinker på skærmen, når en boss skal til at angribe. Det er dog ikke noget, der hjælper dig synderligt, da du stadig skal have reflekserne i orden for at overleve, og bosserne giver desuden ikke ekstra energi undervejs, så det er med at passe på.


Gameplay-mæssigt er der genren tro ikke super megen variation. Hovedformålet med spillet er at bevæge dig fremad, undgå at blive ramt og dræbe så mange fjender som muligt, og til det formål har du et arsenal af angreb, der enten udføres med A-knappen, et dobbelt-hak på joysticket eller et flik med håndleddet i en retning med Wii remoten. Du kan også aktivere et skjold, som stopper de fleste projektil-angreb, og alle disse handlinger kommer du så til at bruge på livet løs. I banerne er der også forhindringer, som skal klares, men bare rolig, intet af det kræver, at du bruger hovedet, og den væsentligste variation i spillet kommer med bosserne.

Spillet består af i alt syv baner, og efter hver bane får du en score og en karakter (D, C, B, A eller S), der fortæller dig, hvor godt du har klaret det. Karakteren er et mål for tiden brugt, antal fjender dræbt, antal slag modtaget og den længste combo, og det giver et incitament for at gå tilbage til spillet for at slå sin tidligere score. Der er dog ingen online leaderboard eller noget, så det er udelukkende dig selv, du kæmper mod, men det kan du så også gøre med hver af de tre spilbare figurer, der bliver tilgængelige, når du har gennemført spillet et par gange.


Spillet præsenteres, som billederne afslører det, i en moderne pixel-stilart, der får dig til at tænke på SNES-titler og måske de flottere GBA-titler. Der er dog ingen tvivl om spillets udgivelsesdato, for eksplosionerne fyger rundt om hovedet på dig, mens der er mange fjender på skærmen på samme tid, og dét selvfølgelig uden, at spillet kommer til at hakke af den grund. Eksplosionerne akkompagneres desuden af flotte baggrunde og lækre lydeffekter, der dog bevarer retro-følelsen på glimrende vis.

Det gode:
Men hvad er det så egentlig værd at fremhæve Noitu Love: Devolution for. Jo, først og fremmest sker dele hele tiden noget i spillet, og der er simpelthen fart på, hvad enten det er fjender, der vælter ind fra alle sider, eller fordi der er nogle forhindringer i vejen, som tager din energi. Alt dette sker imens spillet bevarer den gode retro-følelse uden at være alt for ondt – der er rigeligt med checkpoints undervejs, så hvis du dør, er det udelukkende din high-score, der bliver nulstillet, og det er alligevel rart. Der er desuden rigelig udfordring i at klare spillet alt efter niveau alligevel – jeg spillede på normal og havde da ganske svært ved adskillige situationer, må jeg indrømme.


Kontrollen i spillet er også god. Det fungerer rigtigt godt at bruge Wii remoten til at pege med, og jeg kunne slet ikke vænne mig til at spille på GamePad efter at have prøvet Wii remote + Nunchuk. Dog fungerede det ikke særligt godt at bruge Wii remoten til specialangreb, som udføres ved et ryk med håndleddet i en given retning, da du samtidig skal holde markøren på skærmen, så det er ikke uden utilsigtet udfordring, når du kaster dig over denne form for styring.

Ser vi på den samlede pakke, så er der også flere positive aspekter at fremhæve. Spillets præsentation er rigtig god, lyden og grafikken rammer virkelig plet, og gameplay’et er præcis, som det skal være i denne slags spil. Bosserne er en herlig afveksling, og de er tilpas varierede til at gøre spillet til andet end ren rutine at komme igennem. Det er desuden en dejlig ting, at de lige advarer, når de skal til at angribe, og det hjælper rigtigt meget på antallet af forsøg, som du skal bruge på at nedlægge dem.


Det dårlige:
De positive ting i Noitu Love: Devolution opvejes til gengæld også lidt af negative aspekter. Spillet er først og fremmest ikke særligt langt (kan gennemspilles en enkelt gang på en times tid), og der er ikke særligt meget incitament til at spille det igen for at få en bedre highscore, når der ikke er nogen måde at sammenligne disse ordentligt på online. Derfor går spillet for de flestes vedkommende hurtigt i glemmebogen. Der skal endda gå ret lang tid, før du får mulighed for at vælge baner, så vil du øve dig på en given bane, skal du først klare spillet på sværeste sværhedsgrad, og så virker det vel temmelig ligegyldigt.

Til tider oplevede jeg desuden, at jeg ikke kunne få lov til at gøre det, jeg ønskede. Jeg forsøgte at få fat i møtrikker, der giver liv, men af en eller anden grund måtte jeg ikke komme væk fra en mængde fjender, og det gjorde sig af og til også gældende, hvis jeg var ved at slå en boss, som så advarede om et forestående angreb, som jeg ikke kunne flytte mig fra. Det er muligvis en fejl fra min side, men jeg følte det som om, at jeg nogle gange var bundet af spillet, og det nytter ikke noget, når spillet går så hurtigt, som det gør.


Den ideelle spiller:
Hvem er spillet så tiltænkt? Jo, du skal i hvert fald kunne lide denne slags spil, og du skal kunne lide at konkurrere mod dig selv. Spillet er ikke helt billigt, så du skal også gøre op med dig selv, hvor glad du er genren, men der er dog set tilbud på det til halv pris, så det er helt klart her, du skal slå til, hvis du ikke er fuldstændig overbevist. Er du ikke vild med den slags spil, så vil Noitu Love: Devolution ikke omvende dig, og det var tilfældet for undertegnede. Jeg kedede mig simpelthen indimellem, fordi det bare var at hamre på A og pege på de fjender, som jeg ville slå.

Konklusion:
Noitu Love: Devolution er et fint spil i 2D sidescrolling-action-stilen inspireret af titler som Gunstar Heroes. Der er helt klart kræset om detaljerne i spillet, for det ser vidunderligt ud i sin pixel-art tegnestil, og der er klart tænkt over kampsystemet. At det er en efterfølger til et spil, det betyder ingenting, da historien i det første spil ikke just er indviklet, og den bliver hurtigt genfortalt, når du starter spillet. Desværre er spillet ikke særligt langt, og det mangler et ordentligt incitament for genspilning, da highscore-systemet ikke fordrer konkurrence mellem venner. Til 69 kr. vil jeg mene, at du godt kan forsøge dig med det, hvis du tror, at det er noget for dig, og hvis du lige har brug for et par timers lettilgængeligt, men dog udfordrende, underholdning. Wii U-udgaven er desuden med Wii remote + Nunchuk klart den ideelle måde at spille det på, da det fungerer meget bedre end med en stylus.

Spillet fylder 46 MB.

Kommentarer: