Olympia Rising (Wii U eShop)

Skrevet af KJ85 - 14-04-2016 22:25

Tilbage i januar 2014 lancerede et helt nyt spilstudie kaldet Paleozoic Games en Kickstarter-kampagne for deres første spil, og med hjælp fra backerne blev Olympia Rising financieret. Oprindeligt var planen, at spillet skulle være færdigt til udgivelse på Steam til jul samme år, men arbejdet skred en smule, hvorfor den færdige udgave først blev klar i juli sidste år. Spillet endte med at få en fornuftig modtagelse, og med hjælp fra PlayEveryWare har det nu også fundet vej til Wii U. Jeg har set på, hvad det er for en størrelse.

Som en retro-inspireret 2D-action-platformer tager Oplympia Rising ikke overraskende udgangspunkt i det antikke Grækenland og dets mytologi, og som spiller tager du kontrollen over den kvindelige kriger, Iola, der i sin tid måtte lade livet til en ond skabning. Iolas sjæl blev sendt til hvile i dødsriget uden minder om sin fortid, men nu er hun vågnet, og for at opklare grundet til dette, skal hun rejse til Olympen op gennem undergrunden. Det bliver dog ikke let, og årsagen til, at hun netop er vågnet nu, er, at Hades en gang hvert hundrede år bliver udrenset med en omgang syre for at tage sig af de hvileløse sjæle. Dette er historien som den introduceres på en række skilte i starten af spillet, og du finder hurtigt ud af, at dit trofaste sværd ikke bliver nok til at gennemføre rejsen.

Når du er vandret gennem de første par skærmbilleder, så møder du færgemanden, Charon, der normalvis fragter de dødes sjæle over floderne, som adskiller de levendes rige fra dødsriget, og for at få lov til at fortsætte din rejse i Hades’ rige, så skal du betale ham. Heldigvis har de hvileløse sjæle, repræsenteret som skrækindjagende væsner altid mønter på sig, så du kan gøre det af med dem for at blive rig nok til at betale færgemanden, der venter ved næste port. Har du ikke mønter nok, så tager han dem du har og sender dig tilbage for at starte området forfra, men ellers får du lov at fortsætte, og det er spillets koncept.

Spillet er inddelt i seks verdener, der repræsenter forskellige dele af underverdenen, og i fleste af dem vil du skulle rejse igennem 4-5 områder, der kan opfattes som baner. I de første baner i hver verden skal du altid indsamle et specifikt antal mønter, inden du kommer til at stå over for en boss i det afsluttende område, og her skal du udelukkende tænke på at nedlægge den. Til at gøre alt dette har du som sagt et sværd, men du får også adgang til flere forskellige magier, som kan hjælpe. For at kunne anvende magi, så skal man indsamle flasker, der fylder et meter for neden på skærmen, og dette kan altid bruges til at tilføre ekstra højde til dine hop eller fri bevægelse i luften. Man kan i forvejen dobbelthoppe, klamre sig til væggene og hoppe videre derfra, så magien er oftest ikke nødvendig at bruge på denne vis, og der findes alternativer, som du med garanti kommer til at bruge. Smadrer man således en stor krukke med et af tre symboler og samler indholdet op, så kan man anvende en ny magi ved at trykke ned på styrpind eller D-Pad samtidig med, at man angriber. Der findes tre magier af denne type. Ildmagien lader dig angribe på afstand, vandmagien lader en benytte et skjold og elektricitetsmaigien lader dig bruge stærkere sværdangreb.


Du starter spillet med tre hjerter, og mister du dem alle, så skal du starte den igangværende bane forfra, men der er heldigvis også mulighed for at genopfylde hjerter. I røde krukker rundt omkring i banerne er der således mad, som giver dig et enkelt hjerte tilbage, og når du gør det af med en boss, så udvides dit antal af hjerter også, hvilket betyder, at du i de sidste baner har otte hjerter til rådighed. Penge til at betale færgemanden får du som sagt fra besejrede fjender, der alt efter type skal have et eller flere slag, men de ligger også spredt på jorden, og nogle steder er der værdigenstande, som tæller for mange mønter. Oveni det, så benyttes et multiplier-system, hvor fjender giver flere og flere mønter, hvis ikke du rør jorden mellem hver drab, så med fem drab uden at røre jorden får du fem gange så mange mønter fra den pågældende fjende. Det lyder måske svært at udføre, men de fleste fjender flyver fra side til side, og når du rammer en af dem, så kan du iværksætte et nyt dobbelthop i luften og på den måde komme videre til næste fjende.

Skulle du formå at komme videre fa en bane med overskydende mønter, så bæres de til din fordel med ind i den næste, men du mister dem ved at dø – hvad enten det sker ved at miste alle hjerter eller ved at ryge ned i den stigende syre, som gerne benyttes i en enkelt bane i hver verden. Når du et punkt, hvor du ikke har tid eller lyst til at fortsætte din færd, så er det også værd at nævne, at spillet automatisk gemmer ved din indtræden i en ny bane, men der er kun plads til et enkelt gemt spil, så det overskrives, hvis du starter et nyt. For at tage højde for dette, så kan du til gengæld fra startmenuen indtaste passwords i form af symboler, og dette giver adgang til at starte spillet fra det område, hvor den pågældende kode findes på et skilt.


Hvor hurtigt du gennemfører dette spil, det vil komme meget an på dine evner, og for mig tog det lige på den anden side af de fire timer. Med det sagt, så lad os komme videre.

Det gode:
Firmaet, Paleozoic Games, er sat i verdenen med mål om at skabe spil som i de gode gamle dage, og det mål opfylder Olympia Rising bestemt. Ikke mindst er pixel-grafikken veludført med mange fine detaljer, men soundtracket med dets chiptune-melodier er også ret godt. Den grafiske kvalitet kommer bandt andet til udtryk ved de mange forskellige fjender, men det er særligt baggrundene i banerne, som man lægger mærke til, og dem er der god variation i som følge af, at spillet foregår i forskellige regioner af underverdenen – nogle med skove, nogle med is og andre med vulkanagtige miljøer.

Gameplay-formlen fejler heller ikke noget. Det er ganske simpelt det hele, men man bliver i sandhed udfordret med en stødt voksende sværhedsgrad, der kommer til udtryk gennem banernes størrelse såvel som fjendernes ageren. Fra start er det ikke de farligste fjender man har med at gøre, men siden hen kommer der både projektilskydende fjender og nogle der virkelig jagter dig, og det er med til at gøre det interessant. Ligeledes er der fin afveksling mellem baner, hvor du skal undersøge mange områder for at få nok mønter, og baner, hvor du er under pres fra den konstant stigende syre, men til gengæld kan leve med ikke at indsamle alle skatte, og når det nu er så simpelt, så er det ganske rart. Det hjælper selvfølgelig også at du lige har en boss-kamp at se til i hver verden, og sammen med ganske fint banedesign, så er det med til at bygge fundamentet til et godt spil.


Det dårlige:
Der hvor Olympia Rising mister point, det er altså hverken på indhold, præsentation eller gameplay, men derimod på håndværksmæssig kvalitet. Der er simpelthen alt for mange problemer med Wii U-versionen af spillet, og dette gik op for mig ret hurtigt. For det første, så lider det af framerate-problemer, og det går bare ikke, når du har et spil, der kræver præcision i bevægelserne. Du kommer som minimum til at mærke det allerede i spillets anden verden, hvor fjenderne bliver flere på skærmen, og det føles altså ofte som om, at spillet springer et par billeder over. Oveni dette, så skaber det tilsyneladende problemer i forhold til input fra controlleren, for jeg sværger, at spillet ved flere lejligheder ikke registrerede mit andet tryk i et dobbelthop, hvilket resulterede i, at jeg brugte unødigt lang tid på enkelte af spillets bosser.

Hvor ovenstående problemer var til gene for mig som spiller, så lider det til gengæld også under fejl, der gør spillet utilsigtet lettere, og forholdsvis ofte skete det altså, at syren i en bane slet ikke steg. Det betød, at jeg uden pres kunne tage mig god tid til at samle de nødvendige mønter og ikke gøre forhastede bevægelser i nærheden af fjender, og har du investeret i spillet for at blive udfordret, så er det ikke så godt. Hvad der går galt for spillet her, det ved jeg ikke, men nogle gange ser man, at det slet ikke er banen der fyldes, men et lag syre af en vis tykkelse, der bevæger sig opad, og det ser i øvrigt ganske dumt ud, når man falder ned i det oppe fra, da banen under dette lag ser helt normal ud. Lidt i samme boldgade bevæger nogle objekter sig kun, når de er i billedet, og det betyder, at fjender der løber ud over en kant, først fortsætter deres fald, når du bevæger dig ned i nærheden af dem – formentlig ikke en fejl, men blot en måde at reducere spillets belastning.


Fejlene behandlet i de forrige to afsnit er de hyppigst forekomne, men vi er desværre ikke færdige med at nævne sådanne kvalitetsmæssige mangler. I en enkelt bane oplevede jeg således, at tre mønter ikke kunne samles op, men i stedet fungerede som en platform, og det er jo uden tvivl en fejl i koden. Dertil oplevede jeg ligeledes en enkelt gang, at Iola pludselig stod helt stille uden at reagere på nogen kommandoer overhovedet, og i sidste ende førte det til, at jeg var nødt til at afbryde spillet. I og med, at spilet gemmes mellem hver bane, så var det ikke nogen katastrofe, men det var stadig irriterende.

Konklusion:
Olympia Rising er et ganske fornuftigt og action-orienteret platformsspil, der med smuk pixel-grafik og fine chiptune-melodier kan få retro-stemningen frem i enhver. Det er bygget på en ganske simpel formel, der gør spillet let at gå til, men det bliver samtidig også ganske udfordrende, som spillet skrider frem, og du kan forvente at blive udfordret på dine evner. Med mere end 20 baner fordelt på seks verdener gennemførte jeg personligt spillet på fire timers tid, men jeg oplevede desværre også væsentlige problemer undervejs. Først og fremmest, så kører spillet slet ikke flydende på Wii U, og det går bare ikke i et spil som dette, der i sandhed kræver præcision. Ydermere reagerer spillet ikke altid på dine input, og syren i undergrunden bevæger sig ofte slet ikke, til ærgrelse for dem der måtte søge en udfordring. Det er formentlig ikke værre end, at det kan fikses med en opdatering, men Iola frøs også en enkelt gang helt fast uden anden mulighed end at forlade spillet, og derfor ville jeg for nu beholde mine 37,50 kr. i lommen.

Spillet fylder 76 MB.

Kommentarer: