Slender: The Arrival (Wii U eShop)

Skrevet af Pchan - 29-11-2015 03:17

Stemningen er dyster og rædslen lurer overalt i Slender: The Arrival, som oprindeligt udkom på PC i 2013 og nu er udkommet på Wii U lige op til Halloween i 2015. Spillet er en efterfølger til det korte og meget svære gyserspil, Slender: The Eight Pages fra 2012, til PC, hvor man skulle gennemsøge en mørk skov, alt imens man blev jagtet af den mystiske og utilregnelige skabning, Slender Man. Det er dog på samme tid også et remake, for en forbedret udgave af det originale spil udgør et af spillets kapitler, men spørgsmålet er så om Slender: The Arrival formår at udvide dette til en mere helstøbt gyser-oplevelse.

Slender Man blev oprindelig skabt i en konkurrence på nettet om at skabe paranormale fotos. Det var en figur, som havde en overnaturlig evne til at forfølge sine ofre overalt, hvilket langsomt drev dem til vanvid. Siden hen har flere bygget videre på figuren med både indiespil og amatørfilm, hvor de meste kendte blev indiespillet, Slender: The Eight Pages, og amatørvideoserien, Marble Hornets. Slender: The Arrival er dog det første kommercielle Slender Man-spil og er lavet i et samarbejde mellem Slender Mans skaber Eric "Victor Serge" Knudsen, udvikleren af Slender: The Eight Pages Mark Hadley, filmholdet bag Marble Hornets og spiludvikleren Blue Isle Studios.

I korte træk er Slender: The Arrival et 3D-spil i første-person, der fortæller en historie om den uhyggelige skæbne, som menneskerne, der støder på Slender Man, går i møde. Man spiller som vennen til en pige kaldet Kate, der i starten af spillet er forsvundet fra sit hus ude på landet. Kun udstyret med et videokamera og en lommelygte begiver man sig herefter ud i den omkringliggende skov og finder ting i form af breve, noter og billeder, som langsomt afslører mere om, hvad der er sket med Kaie og de øvrige beboere i området.

I typisk survival-horror-stil er styringen træg og langsom, og har man spillet spil såsom Amnesia: The Dark Descent vil fornemmelsen være genkendelig. Venstre pind er til at bevæge sig med, højre pind er til at se sig omkring med, LZ er til at løbe med, og A er til at udføre handlinger med, såsom at samle ting op og åbne døre. Derudover kan man fokusere lyset fra lommelygten, tænde og slukke lommelygten, zoome ind på det man ser på og liste lydløst rundt. Førstnævnte bruges i enkelte baner som et knebent forsvar, men de øvrige havde ikke umiddelbart noget formål i spillet.


Spillet består af en kampagne med syv obligatoriske baner samt to ekstra, der udløses ved at finde ting og klare spillet. Målet i hver bane varierer, da man i nogle baner blot skal bevæge sig fra A til B – dog med skjulte ting, man kan samle op undervejs – og i andre baner, ligesom i Slender: The Eight Pages, skal finde eller aktivere et vist antal genstande for at kunne komme videre, alt imens man bliver forfulgt af fjender, der gradvist bliver mere intense, efterhånden som man kommer nærmere målet. Desuden er dele af spillet genereret tilfældigt, så man er tit nødt til at improvisere under pres, men det er ikke lige så svært som i Slender: The Eight Pages. Kampagnen kan klares på et par timer, alt efter hvor meget tid man bruger på at udforske hver bane for at finde alle tingene, og hvor lette de tilfældigt genererede dele er.

Fortællingen i Slender: The Arrival forklares gennem kryptiske noter og andre ting, som man kan samle op undervejs. Fortællingen er fyldt med mysterier, og det kræver en del detektivarbejde for at få det til at give mening, da spillet i høj grad afholder sig fra at tydeliggøre sammenhængen mellem tingene. De opsamlede ting kan dog kun tilgås fra hovedmenuen, så man kan ikke gennemgå dem, mens man spiller, men det er dog heller ikke nødvendigt at forstå handlingen, for at komme igennem i spillet.


Præsentationen i Slender: The Arrival er dyster, og spillet gør brug af skyggefuld grafik, ubehagelige lyde og rysten i GamePad for at holde én på kanten af sædet. Særligt at nævne er effekten af Slender Mans tilstedeværelse, som forvrænger både syn og hørelse, og gør det sværere at bevæge sig, jo tættere på han er, hvilket er ret effektivt til at få én til at miste orienteringen. Derudover har spillet en effekt, der får skærmen til at ligne displayet på et håndholdt kamera, men effekten kan slås fra, hvis man ikke ønsker den. På den tekniske side er områderne og figurerne i spillet dog ikke voldsomt imponerende og især animationen er generelt meget begrænset.

På Wii U understøtter spillet desuden Off-TV Play med lyd gennem hovedtelefonstikket, så man kan spille på det alene uden et fjernsyn, og med lyden direkte i øregangene kan det virkelig blive intenst.


Det gode:
Slender: The Arrival starter rigtig godt ud med en dyster prolog, hvor man udforsker Kates efterladte hus og finder spor efter hendes forsvinden, alt imens dag bliver til nat. Der er mange ting i huset at gennemsøge, og udenfor begynder de første ubehagelige tegn på Slender Mans tilstedeværelse at vise sig, hvilket får det til at krible ned af ryggen. Spændingen kulminerer i anden bane, med en utrolig intens oplevelse, der bedst kan beskrives som at være med i Blair Witch Project, hvor man render desorienteret rundt i en kulsort skov forfulgt af en ubehageligt, skrækkelig Slender Man i stil med Slender: The Eight Pages. Wii U GamePad ryster, lyden skratter, synet fejler, og man har en fornemmelse af at være omringet af Slender Mans tilstedeværelse. Heldigvis har man en god chance for at klare det, men det glemmer man let alt om, når man spiller, og man har til tider mest af lyst til at gemme sig og få en ende på mareridtet.

Muligheden for at spille på GamePad alene med hovedtelefoner er desuden en velkommen fordel her i Wii U-udgaven, så man kan spille i de omgivelser, der bedst passer til ens temperament.


Det dårlige:
Efter de første par baner med en god spændingsfyldt start taber spillet dog pusten og går hen og bliver først middelmådigt og derefter nærmere dårligt. Tredje bane gentager gameplayet fra anden bane, men introducerer også en lille troldelignende figur, der følger efter én og som skal holdes på afstand med lyset fra lommelygten, og bliver man fanget, kan man vifte trolden væk, som derefter stikker af kortvarigt. Det virker fjollet og føles nærmere frustrerende end skræmmende.

I de resterende baner er der mere fokus på fortællingen end at være skræmmende, men jeg fik aldrig medfølelse for personerne nok til at være interesseret i dem, og derudover er historien ret forudsigelig uden egentlige drejninger af betydning. Kombineret med en lidt rodet sammensætning af optrapning og konfrontation ender det hele i en lunken, antiklimatisk oplevelse, og det er synd, da netop fortællingen er en af de væsentlige udvidelser i Slender: The Arrival i forhold til Slender: The Eight Pages. Derudover bliver det simple gameplay og banedesign simpelthen for hurtigt ensformigt, hvilket heller ikke motiverer til yderligere at gennemsøge banerne for ting.


Konklusion:
Slender: The Arrival føles i høj grad som en budgettitel – ikke bare på den tekniske side, men også gennem en manglende polering af menuerne, den utilfredsstillende historie og ikke mindst det ensformige gameplay, hvilket reducerer oplevelsen til en kavalkade af skrækmomenter, som efterhånden aftager i spænding. Det mest ærgerlige ved spillet er, at det faktisk starter meget godt ud, men efter de første par kapitler når det aldrig op på samme spændingsniveau, og derfor bliver det hurtigt noget, som man bare skal igennem. Er man interesseret i Slender Man-universet og i stand til at se bort fra spillets mangler, så er der dog for 67,75 kr. en intens oplevelse med skræk og svedige hænder i vente, og så må man jo selv bedømme, om det er for meget for et spil, der kan gennemspilles på et par timer.

Spillet fylder 968 MB.

Kommentarer: