Sonic Lost World (Wii U)

Skrevet af Shajita - 25-10-2013 18:05

Her forventer du sikkert en eller anden sørgelig dommedagshistorie om, hvordan Sonic faldt fra tronen, da han trådte op til 3D, men så må du lede andetsteds, for jeg vil hellere snakke om de senere par år, hvor Sonic har gjort lidt af et comeback. Han tog skridt imod den rigtige retning i Sonic Unleashed, og det blev så poleret til så tæt på perfektion, som vi kommer med Sonic med de to efterfølgende spil, Colours til Wii og Generations til PS360.

Så når du har en serie med et skadet ry, men samtidig en stigning i kvalitet, hvad gør du så? Du smider alt ud, du har brugt de sidste par år og starter på en frisk. Eller, det er ihvertfald hvad SEGA har gjort med Sonics første Wii U-eventyr. Eksklusivt til Nintendo-konsoller og landet i en tid hvor Wii U'en har alvorligt brug for kvalitetssoftware, er Sonic Lost World da nok til at få Wii U på rette kurs?

Nyt eventyr, nye udfordringer, ny kontrol?!

Sonic og hans trofaste makker Tails er atter på jagt efter Eggman, som er gået tilbage til en 22 år gammel plan med at kidnappe små dyr og spærre dem inde i metalcontainere, indtil han kan bruge dem som en kraftkilde til sine robotter. Jagten foregår i luften, og man kan ikke have et fly i et spil uden, at det styrter, så naturligvis ender det med, at vores helte må nødlande på en lille planet ved navn Lost Hex.

På jagten af Eggman må Sonic og Tails udforske planeten, men det varer ikke længe før de løber ind i nye fjender, en flok væsner ved navn Zeti. Historien er, ligesom i Colours og Generations, skrevet af Ken Pontac og Warren Graff, så du kan forvente noget i samme stil. Historien er dog mere i front denne gang med langt flere cutscenes og et plot med lidt flere ting i gang samtidig. Historien piller lidt ved nogle større emner som jalousi, men den kommer ikke rigtig nogle vegne med det. På trods af det er historien ganske underholdende. Sonic har genfundet sin smartass personlighed, så hans attitude over for sine fjender skulle bringe et smil til fansenes læber. Det hele afsluttes pænt anti-klimatisk, men det er en underholdene rejse.



Level design er, hvor Sonic Lost World har set de største forandringer. Du vil nu befinde dig på små planeter, som du kan gå 360 grader rundt om. Du kan gå under banen, du kan gå på siden af den - det er sjældent begrænset, og hver side af en planet vil ofte have hver sin rute med hver sin belønning. Og ja, det minder meget om Super Mario Galaxy.

Hvis jeg skulle beskrive Sonic Lost World så kort som muligt, ville jeg bare sige "Super Mario Galaxy med Sonic." Heldigvis er de to sidste ord det, der bringer det hele sammen. Det er uden tvivl et Sonic spil, vi har med at gøre her; med loops (dog ikke så mange som normalt), turbo boosters, genveje, alt det jazz SEGA byggede serien på. Level design'et vil dog bede dig om at sætte farten ned oftere end normalt og tage del i noget traditionelt platforming. Her kommer Sonic Lost Worlds anden ændring ind i billedet, kontrollen.

Sonic har fået sat farten betydeligt ned. Der er stadig en følelse af fart, når man er på top fart, men det er meget mere kontrollabelt. Har du spillet Asssassin's Creed? Så vil det her nok lyde bekendt. Sonic vil kun gå rundt, i et rask tempo der kan sammenlignes med fx. Marios standard-fart. Men ved at holde den højre skulderknap inde, vil Sonic spæne. Det er en genial beslutning, da du endelig har fuld kontrol over Sonics fart. Udviklerne gør også godt brug af den nye kontrol, da du, som nævnt tidligere, vil blive bedt om at hoppe lige så tit som at løbe i denne omgang.



Den sidste prik i puslespillet er Parkour-systemet. Igen, ligesom i Ubisofts sigmorder-serie, vil Sonic løbe og kravle op ad strukturer bare ved at løbe ind i dem, mens du holder løbeknappen inde. Det der med at løbe OP ad vægge hjælper lidt med udforskningen, men tilføjer ikke det store. Det er mere når du bliver bedt om at løbe HEN ad vægge, at systemet kommer på sin plads.

Uheldigvis er der en læreringperiode, og den er pæn stejl. Når du først booter spillet op, vil du hade det, fordi intet rigtig giver mening. Sonics trademark homing attack vil ikke rigtig sigte ordenligt, du vil løbe ind i, og dermed op ad alt muligt og hans hop føles akavet og mangler en ordenlig sans for momentum, hvilket ofte resulterer i, at du ikke hopper så langt, som du regnede med. Det er først omkring midtvejs, at spillet *klikker*, og så er det der, at man kan se forbedringerne. Jeg har spillet Sonic-spil i godt og vel over et årti (og det er ikke en konkurrence, Kylar), og jeg havde svært ved at komme ind i spillet i starten. Men som sagt, når det klikker, klikker det, så hold dig selv til ilden. Så skulle det nok give mening til sidst.

Spillets fremgangsmåde er også lidt... mærkelig. Du har 8 verdener med 4 baner hver plus nogle bonus-attraktioner per verden, som åbner sig op for dig undervejs. Men af en eller anden grund har Sonic Team valgt, at du skal have et bestemt antal "Flickies" (de små dyr Eggman har proppet i sine maskiner) for at komme videre. I starten er det ikke så slemt, men de senere baner kræver flere flickies. Jeg er ikke sikker på, om det var et forsøg på at trække spillet ud og gøre det længere eller, om det var et forsøg på at få spilleren til at vende tilbage til de tidligere baner for at samle flickies, efter de har fået kontrollen ned, så de bedre kan gennemføre og nyde dem.



Spillets baner holder ikke længere øje med din tid, ej heller giver de dig en score. Det er blevet rykket til Time Attack. Bare rolig, når du markerer en bane spørger den dig om du vil spille den, på den normale måde, eller Time Attack-måden, så du skal ikke gå så langt for en rating. Her finder vi således en større replay value for speedrunners og konkurrencemennesker generelt. Spillet vil give dig nogle mål at gå efter, men det har også et online leaderboard som kan sammenligne dine evner med dine venners - dem i dit hjemland, eller dem i hele verden. Gotta go fast.

Spillet kommer også med noget multiplayer-sjov. Der er en co-op mode, hvor spiller 2 styrer Tails... som styrer en fjernstyret helikopter. Den kan flyve rundt om Sonic og smide bomber, men det er næppe lige sjovt for begge spillere. Der er også 2 player-ræs, hvor begge spillere skal se, hvem der først kommer igennem en bane. Spiller 1 bruger og kigger på GamePad'et, mens spiller 2 bruger en Pro Controller og får 42" HD fladskærms-TV'et. Helle for Player 2. Der er ikke så meget til denne mode, men hvis du har en ven på besøg, vil jeg ikke udelukke, at man kan have lidt sjov med det. Men okay, jeg havde selv sjov med Shadow the Hedgehogs multiplayer mode til Live 4, så tag det som du vil.

Det gode:

Level design med muligheder
Sonic Lost World har noget af det bedste level design i et 3D Sonic-spil hidtil. Det kan være lidt unfair til tider, men instant death-fælder du ikke kunne nå at reagere på er næsten væk. Mange af banerne har tonsvis af alternative ruter, og det er svært ikke at genspille dine yndlingsbaner bare for at se, hvad der ville ske, hvis du gik til højre i stedet for venstre.



Grafisk vidunder
Ligesom, at level design'et er på sit højeste, er grafikken det også. Spillet har et retro look, men de gør det på en frisk måde. Mange retro-elementer, som containerne og fjenderne, er revet ud fra Mega Drive-spillene og opdateret til 2013. Det dropper også den mere detaljerede stil fra tidligere spil, og går med noget meget simpelt og elegant. Selvom mange vil savne de latterligt mange detaljer som man kunne se i fx. Unleashed, så får vi noget til gengæld, som gør det hele værd. Spillet løber (hahaha) med næsten konstant 60 billeder i sekundet. Det ser flydende ud og det hjælper til at give Sonic den ultimative kontrol-oplevelse. Den framerate bliver så godt og grundigt smadret under multiplayer, men selve spillet renderer smukt.

En fryd for ørene
Sonic har altid fået det bedste musik ud af de maskiner han har været på, og hans første skud på Wii U er ingen undtagelse. Musikken er komponeret af Tomoya Ohtani, Takahito Eguchi og Naofumi Hataya - alle sammen Sonic-veteraner, der har arbejdet sammen på flere spil i serien. Det har ikke voldsomt mange mindeværdige toner, og nogle af dem falder i kategorien "generisk", men der var ikke et tema, der gik mig på nerverne under spillet. De passer situationen og sætter tonen for hvad du er ude for.

Stemmeskuespillet er som sædvandlig i top. Roger Craig Smith, Kate Higgins, og Mike Pollock vender tilbage som hendholdsvis Sonic, Tails og Eggman, og alle gør de et fremragende arbejde med at bringe de tidsløse figurer til live.

Det dårlige:

Læreringperioden
Som nævnt tidligere, så kræver Sonic Lost World noget tilvænning. Kontrollen giver mening på papiret, men den er ikke umiddelbart åbenlys i praksis. Fx. kan Sonic angribe flere fjender med sit Homing Attack nu, men i starten er du heldig hvis du kan få ham til at angribe bare to. Hans hop har en mærkelig sans for momentum, hvilket resulterer i at Sonic ikke altid flyver så langt som du vil have ham til. Små ting som disse er over alt, og det kan lede til en meget frustrerende oplevelse i starten, på trods af tutorial hints. Hold fast i det dog, for det vil give mening omkring halvejs inde i spillet.

En anelse for kort
Spillet er pænt kort. Som nævnt er der 8 verdener, 4 baner i hver. Heldigvis er banerne af OK længde, en anelse mere end hvad man forventer af Sonic-spil. På trods af lidt bonusindhold efter eventyrets konklusion ville jeg gerne have set lidt mere. De prøver at strække spillet med at kræve et bestemt antal flickies, og selvom det opfordrer en til at gå tilbage og prøve kræfter med tidligere baner, så føles det som en stopklods, der kun er smidt der, fordi der ikke er mere indhold.

Wisps
Sonic Colours hovedgimmick vender tilbage, Wisp-kræfterne. Sonic-producer, Takashi Iizuka, har sagt i et interview, at Wisp-evnerne vil være en fast del af Sonic i fremtiden, og jeg har som sådan ikke et problem med, at de er med. Problemet er, hvordan de er håndteret. Mange af dem kræver brug af GamePad'et, som fx. at trykke på touch skærmen. Det er meget knald eller fald med, hvad der virker. Den turkisblå wisp laver Sonic til en laser, og det virker fint for det meste. Men der er nogle diamanter, du kan støde ind i, som sender dig på en forudbestemt rute, og det er ikke altid, at den registrerer når du smadrer ind i dem. Men den absolut værste er den røde Wisp, som forvandler Sonic til en ørn. Den er styret af... gyrosensoren, og det er længe siden, at jeg har oplevet noget så hæsligt. Du kan flyve til højre, venstre og ned uden problemer, men den nægter at reagere når du vil op, uanset om du bliver ved til GamePad'et står på hovedet. For guds skyld, hver gang du ser en rød Wisp, undgå den.

Ringe boss-kampe
The Deadly Six er ikke de mest interessante at kæmpe imod. Enten er de for nemme at besejre, eller også er deres angrebsmønstre så underlige, at den bedste strategi bare er at bruge et homing attack, tage et slag, samle et par ringe ind og gøre det igen.



Den ideelle spiller:
Sonic-fans burde gøre sig selv den tjeneste at prøve det. Det er meget anderledes fra, hvad man forventer, men det tager nogle chancer, og det er værd at prøve kræfter med. Børn vil også få sjov ud af det her spil. Hvis du er en sulten Wii U-ejer, så er Lost World en fin distrahering indtil Super Mario 3D World udkommer, og hvis du elsker at finde de bedste ruter, nå de bedste tider og sammenligne dig med andre online, så er det her en vinder.

Konklusion:
Sonic Lost World tager en chance, og en forfriskende en af slagsen. Ikke alt hvad det gør er solidt, men det er en god start for en ny retning for serien. Den nye kontrol giver mening på papiret, men det tager lidt for lang tid at lære den. Banedesignet er ikke voldsomt originalt (o' hai Mario), men det hjælper bestemt serien. Det er lidt for kort, lidt for upoleret, men sjældent uinteressant. Så længe SEGA ikke smider alt, hvad de har lært her ud i skralderen med deres næste projekt, så kan Sonic se frem til glade dage.

3/5

For de yngste

Fremragende lyd

Øjeguf

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

27-10-2013 15:07

Så kom Shajitas anmeldelse op, og den er ganske informationsrig skulle jeg hilse og sige

#7 - CandyFace

Level: 13 (Baby Dodongo)

28-10-2013 23:04

til OP: Du går lige på og er meget præcis, jeg er fuldkommen enig med din konklusion da jeg næsten selv har spillet det til ende. At kæmpe mod the deadly six virker mere som en irritation end som en rigtig boss fight, jeg savner lidt en rigtig boss battle med flere angrebsmønstre man skal mestre for at kunne besejre fjenden. Jeg må indrømme at jeg heller ikke lagde specielt meget mærke til de tips og derfor tog det også længere tid for mig at finde ud af hvordan man rent faktisk styrede sonic, dette er klart min egen fejl men syntes måske ikke at spillet var ekstremt god til at forklare mig hvorfor jeg skulle klikke på spørgsmålstegnet netop her. anyway... lækker anmeldelse

#9 - Fox4Fun

Level: 18 (Twhomp)

21-02-2014 17:13

Jeg skal lige prøve demoen først, og se hvad jeg synes om det ? Men ellers er jeg stor fan af det blå pindsvin Sonic.

#10 - effen4645

Level: 16 (Space Pirate)

14-08-2014 16:21

Er redt enig med anmeldensen men det er et godt Sonic spil dog kunne historien vœre bedre lavet der kommer jo bare vidioer hver anden bane