Hvor mange spil gennemfører du faktisk?

Skrevet 14-05-2011 23:01

Nu sidder jeg lige og kigger op på min spilhylde; jeg har omkring tredive spil til Wii og samme mængde til Playstation 3.
Men kun en lille del af dem har jeg faktisk gennemført eller overhovedet startet ordenligt på.
På trods af dette bliver jeg stadig ved med at købe nye spil hver eneste måned, da spillene simpelthen ikke er interessante særligt længe.
Udviklerne klager over at miste penge, fordi folk kort efter launch sælger deres brugte spil videre til Gamestop, da folk ikke længere gider at spille dem. Men hvad kan udviklerne gøre?

Så, yeah, et par spørgsmål, som jeg synes kunne være interessant at få besvaret:

Hvor lang tid tager det jer normalt at gennemføre et spil? (Her tænker jeg i dage/uger, ikke timer)
Hvor mange spil køber i om året? (Sådan ca.)
Hvor mange af jeres spil gennemfører i rent faktisk?
Hvad er som regel grunden til at i sidder fast i et spil/ikke har lyst til at spille resten igennem?
Hvis i sidder fast i et spil, smider i det så bare op på hylden indtil i får lyst til at forsøge igen eller sælger i det videre for at få råd til et nyt?
Spiller i som regel videre på spillet efter det er gennemført?
Er spil i dag for korte eller burde udviklerne lave dem endnu kortere, men tilgengæld tilføje mere indhold pr. time?

Kan udviklerne gøre noget for at få spil til at være interessante i længere tid?

#1 - Skrevet 14-05-2011 23:21

Spillets længde har faktisk temmelig sjældent noget at gøre med, hvor hurtigt jeg gennemfører det Det skal ganske enkelt bare være interessant - Mass Effect 2 gennemførte jeg f.eks. i én sitting (eller, ikke rigtigt én sitting - jeg sov bl.a., men jeg spillede i al den tid jeg nu kunne, ved stadigvæk at spise og sove nogenlunde normalt), Dragon Age 2 tog mig ca. en måned. Dette skyldes helt klart spillenes kvalitet, men tager vi f.eks. et hvilket som helst Wii-spil, så er der én bestemt ting der gør at jeg langtfra får de fleste gennemført: Achievements.

Jeg er fuldstændig tosset med achievements - hvis der er en achievement for at gennemføre et spil på normal, men ikke på easy, så vil det stort set altid betyde at jeg, selvom jeg et sted i spillet vil have det vildt svært på normal, ikke vil skrue ned på easy Det er også derfor jeg ikke har købt et Wii-spil i evigheder, og også en af de primære grunde til at jeg foretrækker spil til Xbox 360 fremfor pc - achievements (og så det faktum at jeg ikke har en ordentlige gamer pc, men det kunne jeg jo så have i stedet for en Xbox 360). Og misforstå mig ikke - jeg er på ingen måde en "achievement whore". Jeg har lige godt 11k i gamerscore, hvilket vist ikke engang er halvdelen af det jeg kan få ift. alle de spil jeg har, og jeg har derfor også kun i ét af mine i alt 30 spil (eller noget i den stil, har ikke lige tal på det) fået samtlige achievements

Ved Dragon Age 2 var det ganske enkelt lidt for uinteressant, hvis jeg skal sammenligne med etteren, eller Mass Effect-serien. Jeg har ikke solgt et spil i hundrede år, så de kommer bare på hylden... nogle finder jeg frem igen, andre ikke Spil jeg ikke har gennemført behøves dog ikke ryge på hylden - hvis de har en fed multiplayer-del, eller en masse ting at udforske (som man får achievements for, eller som man kan bruge til noget i multiplayer), så kan jeg sagtens spille det bagefter.

Jeg synes at spil i dag har en passende længde. Hvis det er et skydespil må det altså ganske enkelt ikke være for langt. Battlefield: Bad Company 2 har en (for mig, that is) perfekt længde for et FPS' single-player campaign. Det ville ifølge mig være ulideligt at skulle spille 40 timer for at gennemføre et FPS, men være en helt ok længde for et RPG eller et sandbox-spil.

Så, tja, jeg synes vel egentlig at spil i dag er ganske fine. Jeg har ikke nogen bekymringer overfor den retning som mange frygter at spilindustrien er på vej mod (casual), og jeg ved at der er tonsvis af perler derude (nye spil), som jeg overhovedet ikke engang kender navnet på. Og hvis der er achievements i dem, så skal jeg nok også få de spil gennemført

#2 - Skrevet 15-05-2011 00:24 - Redigeret 15-05-2011 00:42

Togbis >> Sidste år skrev jeg en artikel, der berører netop det emne. Men jeg kan da lige komme med et par uddybende kommentarer.

Som jeg ser det, er problemet at moderne 'hardcore' spil er lineære, komplicerede og kræver en høj grad af involvering.

At moderne spil kræver en høj involvering vil sige, at man som spiller skal involvere sig meget, når man spiller dem. Og med involvering mener jeg ikke, at man skal dygtiggøre sig som ved arkade-spil, hvor man bliver bedre og bedre, jo mere man spiller. Nej, med involvering mener jeg, at spillene kræver, at man bruger megen tid på dem og følger spillets script.

Problemet med de scriptede og lineære spil, der kræver en høj involvering, er at de er svære spille igen, hvis man har holdt en pause fra dem. Hvis man holder en pause fra dem, kan man hurtigst 'glemme hvor langt man var kommet' og komme 'ud af rytmen'. Igen har det noget at gøre med den høje involvering, det kræver.

Et andet problem ved lineariteten er, at man har ikke særlig megen frihed. Det medfører en generel følelse af kedsomhed som spiller. "Man spiller ikke for sig selv, men for spildesignerens ideer" - forstået på den måde, at man følger en forudbetstemt historie, fremfor at skabe sin egen. Det betyder, at hvis man støder på udfordring eller forhindring i spillet, så skal der ikke særlig meget til, før man stopper med at spille det, fordi man i forvejen ikke spiller spillet på sin egen præmis.

Disse aspekter, som jeg lige har nævnt, medfører at spil føles mere komplicerede end nødvendigt. Og derudover bliver spillene i sig selv mere komplicerede, fx i forhold til styring og interface, som blot medfører at spillene kræver et endnu højere niveau af involvering.

#3 - Skrevet 15-05-2011 11:00

Tja min backloggery som der linkes til i min signatur siger ret præcist hvilke spil jeg får gennemført.

Men jeg får slet ikke gennemført så mange spil som jeg gerne ville. Man synes ofte man hellere vil prøve noget nyt og bruge sin sparsomme tid på det, end at tærske rundt i et spil man er gået i stå i.

Og som Alexander påpeger, er de meget linære spil på nogen punkter et problem. Hvis jeg når til et sted i spillet hvor jeg ikke rigtig kan komme videre, så mister man jo interessen, fordi spillet er dybest set ubrugeligt hvis man ikke lige kommer det stykke videre.

Jeg læste engang i en eller anden artikel at det kun er omkring 10-15% der rent faktisk spiller et spil til ende, og så kan man jo overveje om det egentlig er smart at spiludviklerne bruger så meget tid på store dele af et spil, som langt de fleste aldrig når at opleve.
Omvendt kan man jo også godt forstå at alt i et spil ikke skal være åbent fra starten af, for der skal jo også netop være nogle baner at klare og noget nyt at åbne for, for at holde en vis motivation.

For mit vedkommende bliver resultatet ofte at jeg falder tilbage til simple arkade-agtige spil på min iPhone eller strategispil som StarCraft eller Civilization på computeren, for der føler jeg mig ikke på samme måde låst som jeg gør i mange af de spil jeg ikke har gennemført endnu, fordi jeg er nået til et eller andet sted hvor jeg er gået i stå, og ikke lige kan finde motivationen til at komme det skridt videre.

Og egentlig fjollet vi har den der logik med at vi helst skal gennemføre vores spil, for det bør jo ikke være målet i sig selv. Målet bør være at have det sjovt med spillet i lang tid, og ikke nødvendigvis at se end credits.

#4 - Skrevet 15-05-2011 11:34 - Redigeret 15-05-2011 11:36

Spil bør spilles, fordi de er sjovt at spille, ikke fordi man skal 'nå at gennemføre dem'. Desværre er de fleste spildesignere gået væk fra arkadeværdierne, hvor fokus var på at spil skulle være sjove i sig selv, og hen til Hollywood-værdier, hvor fokus er på at spil skal have en historie, man skal følge til ende. Konsekvensen ved, at spilindustrien vil være ligesom Hollywood, er, at spilmediet mister sin unikke værdi som medie.

Et stort problem er, at alle spil nu om dage skal have et 'end game'.

- "Der skal være et end game på mit spil, så spilleren kan se, hvordan min geniale historie slutter", tænker spildesigneren.
- "Men hvorfor", tænker jeg.

Hvis vi kigger historisk på videospil, så har alle de populære spil enten aldrig haft et 'end game' eller så har 'end gamet' ikke været af stor betydning for spillets opbygning og gameplay.

Spil som Pong, Space Invaders, Tetris, The Sims og senest Minecraft har ikke noget 'end game'. Hvis vi kigger på det originale Super Mario Bros. og The Legend of Zelda, så var der en afslutning, men spillene startede altid forfra igen. The Legend of Zelda havde en 'Second Qeust', så afslutningen på spillet føltes egentligt bare som et level up til en ny og svære gennemgang.

Moderne, populære spil som Wii Sports, Wii Sports Resort, Wii Fit, Brain Training, Nintendogs har heller ikke et end game. Det måske mest populære spil lige nu, Modern Warfare 2, bliver spillet på grund af multiplayer, hvilket heller ikke har et decideret end game, udover at man starter forfra igen og igen efter hver session. Og hvad med fighting genren, den har heller ikke et end game. Eller Mario Kart. Bilzzards to populære spil Starcraft og WoW har en form for end game, men de er ikke af så stor betydning.

Et andet godt eksempel er forskellen på GTA: San Andreas og GTA IV. De fleste er enige om, at GTA IV ikke var i nærheden af San Andreas. Inden denne generation var GTA et underholdningsfænomen. Det er det ikke mere, takket være GTA IV. Og hvorfor? Jo, fordi at GTA IV er meget mere scriptet og historiedrevent end San Andreas. San Andreas havde et større fokus på sjov og på frihed. I GTA IV er friheden og sjov blevet erstattet af historie og realisme. Selvfølgelig er der stadig en form for frihed i GTA IV, da spillet er et sandbox-spil, men det er bare ikke det samme længere. De mange millioner af mennesker, der spillede San Andreas spillede det ikke på grund af historien, men på grund af de mange sjove muligheder som spillet gav en for at 'sparke røv'.

Og til Jeppe, din kommentar om, at du i stedet bruger tid på små arkadespil til iPhone, tror jeg er sigende for mange mennesker. Jeg ser det som en form for ubevidst protest. De mange 'hardcore' spil er ikke værd at bruge tid på, og man søger alternativer, selvom de måske ikke er af samme kvalitet.

#5 - Skrevet 15-05-2011 11:49

Jeg har lidt over 30 spil til min Wii. Jeg har gennemført de fleste, men nogle af dem bliver simpelthen for kedelige til at jeg gider at spille dem færdigt. F.eks. blev jeg aldrig færdig med Okami, da jeg ikke kunne finde rundt i det, grafikken begyndte at blive træls, og så var jeg også blevet træt af, at pennen aldrig reagerede på det man tegnede (højest sandsynligt fordi jeg er en spasser til at tegne med wii remotes). Andre spil er generelt bare for kedelige, f.eks. Star Wars: Force Unleashed 2, hvor det man kommer igennem bare går igen og igen og igen i laaaaang tid indtil du når til en boss som minder om en du har klaret tidligere. Trolololo, Nintendo med Trollface på. ^^

#6 - Skrevet 15-05-2011 16:43

Jo men dybest set kan spilkoncernerne dybest set være ligeglade med hvor meget vi spiller, men mere om vi køber. Og jeg tror ikke at sammenfaldet mellem kommercielle sucesser og brugt spiltid i de små hjem altid passer helt.

Jeg læste et sted, uden at jeg lige har en kilde på det her, at Wiien vel nok var en af de mest solgte spilkonsoller nogensinde, men den var samtidig den mindst brugte. Rigtig mange der sikkert normalt ikke har spilkonsoller har fundet konceptet med Wii Sports sjovt, har købt en Wii og moret sig med det et stykke tid, men så er det gået væk igen. Der er rigtig rigtig mange der garanteret kun har Wii Sports og intet andet.
Og selvom WoW selvfølgelig nok er det spil i verden der sammenlagt bliver brugt allermest tid på, så er der sgu også pænt mange der bare betaler uden at spille det ret meget.

Spilfirmaerne kan selvfølgelig være ligeglade med dette udfra et rent kommercielt synspunkt, men jeg synes det er en skam at Wiien tilsyneladende ikke har kunne fastholde folks interesse ret længe efter et køb.

#7 - Skrevet 15-05-2011 16:56 - Redigeret 15-05-2011 16:57

Men i det lange løb stopper folk med at købe disse moderne, hardcore spil, fordi de ikke er sjove at spille. Jeg vil gætte på, at en person som Togbis om et par år køber meget færre spil end han gør i dag. For et par år siden købte jeg en del spil til alle mine tre konsoller, men efterhånden gik det op for mig, at spillene egentligt ikke var sjove, og det derfor ikke var det værd at bruge penge på dem.

Spilindustriens største udfordring er at bekæmpe den manglende interesse i spil, som er stigende.

Når du snakker om Wii'en, er det jo lidt en anden snak, da det er en konsol og ikke et spil. Når du køber et spil, har du gjort op med dig selv, at det er noget, du tror, du vil have. Det samme kan man ikke sige om en konsol, da du ikke kan forudsige, hvilke spil der kommer i fremtiden, og om de er interessante eller ej.

#8 - Skrevet 15-05-2011 18:24 - Redigeret 15-05-2011 18:26

Det svinger meget hvor meget tid jeg bruger på at gennemføre et spil. Aktuelle sager for mit vedkommende, vil være Crysis 2 på PC. Har spillet en hel del timer, taget over nogle uger, men er endnu ikke kommet igennem spillet. Er primært afbrudt på grund af mit store eksamensprojekt. Har brugt spillet nogle enkelte gange som en pause fra skrivriget.

Køber omtrent 2-6 spil om året vil jeg tro. Vælger altid de "store" titler sådan set. Når det nye store hypede spil kommer ud, som eksempelvis Crysis 2. Andre titler ville være Gears of War, Halo, Legend of Zelda, assassins Creed m.f.

Føler jeg får brugt min tid bedst med spil af højere kvalitet. Jeg bruger faktisk meget lidt tid på de små arkade spil (angry birds ect.)... Omend jeg ser nødvendigheden af dem.

Til mit forsvar, så vender jeg sjældent tilbage til overstående titler for at gennemspille dem igen. Det skulle da lige være de gamle Zelda titler, eller hvis jeg sidder med en god ven og vi får lyst til noget coop i Halo eller Gears of War.

Det går ikke stærkt med at gennemføre dem, men jeg gennemføre dem da.... Skal dog siges, at jeg har nogle titler stående i min samling, som jeg aldrig har gennemført. Dette er typisk spil købt på impuls og de aldrig fangede min interesse efterfølgende.

Kedelige spil er kedelige!

Sidder faktisk fast i Metroid Prime 3... Har brugt en del timer på at forsøge at finde en løsning, men har givet op da jeg fandt spillets verden kedelig og intetsigende. Metroid Prime (1) har jeg spillet igennem en del gange - se det var et godt spil!

Sælger af princip aldrig mine spil (med få undtagelser fra reglen.)

Igen - kommer an på spillet. Men de fleste vil jeg sige nej, jeg spiller dem ikke igennem igen.
Spillet skal give et godt incitement til at spille det igennem igen... Eller have variation. Multiplayer i Starcraft 2 er et godt bud. Højere sværhedsgrad (vi snakker beyond almindeligt svært og udfordrende - Gerne Legendary Halo-style) kan også være en grund.

De burde lave flere spil med åbne verdner. Verdner som man kan dykke ned i som spiller og udforske på egen hånd. Så burde timerne komme af sig selv.

#9 - Skrevet 15-05-2011 18:35

On off topic...
Tobis, kunne du lave et spørge skema af en art? Jeg tror flere vil give dig de svar du søger så... Så kan du offentligøre tallene senere, måske 1-2 uger eller sådan.
jeg har aldrig brugt det, men det virker som om det er fornuftigt. Det her er til at lave spørgeskemaer.

#10 - Skrevet 15-05-2011 20:32

jeg gennemfører sjældent mine spil. Er også derfor begyndt at trade dem ind til spil jeg ved jeg gider spille igennem. Har ca. 4 eller 5 wii spil pt jeg ikke får spillet men butikkerne giver bare for lidt for dem )/

#11 - Skrevet 16-05-2011 10:19

Agree. Jeg har også omkring 20 spil som jeg gerne vil af med, men som butikkerne ikke vil give nok for ligegyldigt hvor meget de end er brugt selvom standen også er tæt på perfekt.

#12 - Skrevet 16-05-2011 11:02

Tja, så kan du vel selv prøve at sælge dem hvis du mener de er mere værd

Men der er jo en grund til de ikke bare giver masser af penge for brugte spil. De skal jo også sælges igen, og man kan jo se i butikkernes brugtafdeling, at de har massevis af eksemplarer af de samme titler.