Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Unavngivet

kasper88
kasper88

22
Offline
Level: 28 (Skeeter)

0
1ups givet

Skrevet 01-11-2011 23:55 - Redigeret 11-05-2012 17:54

.

Abild
Abild

7
Offline
Level: 9 (Bob-omb)

0
1ups givet

#46 - Skrevet 04-11-2011 00:16

DKThias skrev:

Abild skrev:
Men Thias, du kan jo læse et humanistisk fag i stedet, du er ikke tvunget til, at vælge matematik Smiley



Orker ikke humanistiske fag, og har i dag været på DTU, og det gider jeg simpelthen ikke, så mit valg falder på Matematik. (Har måske også lokket en klassekammerat med :3)



Nå ja, nyd dine tal så Smiley

Du kan vel lave noget statistisk arbejde for mig til mine opgaver.

Togbis:
Lyder egentlig cool nok. Bare at læse, fordi man kan og vil er fedt. Deadlines og tvungne kedelgie grundbøger er ikke så tiltalende i sammenligning med dét.


powerfull499
powerfull499

107
Offline
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#47 - Skrevet 04-11-2011 19:48 - Redigeret 04-11-2011 19:49

Går i 2.g og jeg har bioteknologi på STX(består af biologi b, og kemi b), og så har jeg matematik på A niveau. Det er jeg meget glad for. Det er bare lidt hårdt en gang imellem! Er i en "stræberklasse" (der bliver kæmpet om første række!), og det kan derfor til tider blive for meget, da man også selv hele tiden skal følge med.

Abild: Der er rent faktisk nogen, der finder matematik interessant, og det bruges i så mange sammenhænge, at det aldrig er en dårlig idé at kunne. Man åbner for 100-vis af nye uddannelse bare fra at gå fra B til A niveau Smiley.

Amberrr: Den gode begrundelse kunne være, at du åbner op for et væld af uddannelser xD? Det er altid rart, at have muligheder Smiley.


Tøjza
Tøjza

19
Offline
Level: 4 (Stalkid)

0
1ups givet

#48 - Skrevet 05-11-2011 03:28 - Redigeret 05-11-2011 03:35

Togbis skrev:
Afsluttede STX her i sommers på en humaniora/samfundsfaglig linje.
Lige i øjeblikket læser jeg bare diverse bøger om hvad jeg nu går og finder interessant. Men siden jeg har taget et sabbat år, har jeg ikke nogen klasse undervisning som sådan.

Jeg har tilmeldt mig 'The Drawing Academy' i Viborg, der er et 19-ugers kursus i et atelier med fokus på klassisk tegning, som jeg håber at blive optaget på her til januar.

Efter det er jeg ikke helt sikker.
Jeg overvejer at søge direkte videre på animationsskolen og så prøve at spore min uddannelse ind på noget 2D illustration/visuelt design.
Men gennemsnitsalderen for nye elever ligger på over 23 år, så jeg overvejer om ikke jeg skulle tage et år fri mere, forsøge at finde et job, en lejlighed med en roommate og få noget livserfaring.
Det er ikke ligefrem, fordi jeg har travlt, lyder det til.



Nice, en som også gerne vil på TDA Smiley
Vidste faktisk ikke det med gennemsnitsalderen (eller også har jeg bare glemt det), men det letter egentlig lidt at vide det. Undrede mig nemlig over det fordi folk jo ret sjældent kommer ind ved første ansøgning.

Da jeg har skiftet gymnasie og gået på efterskole fylder jeg nemlig lige 21 når jeg bliver færdig her til sommer, hvor jeg jo så tager på TDA. Det er nu heller ikke fordi alderen gør noget i den forstand, men det er nu godt nok på forhånd at vide nogenlunde hvor man ligger i forhold til sine medstuderende, og at det ikke er helt ved siden af Smiley At jeg så har en god fornemmelse af, at det er nogle nice typer på Animatorskolen uanset alder, er en helt anden snak (ja, jeg har været i praktik der) Smiley


Togbis
Togbis

0
Offline
Level: 16 (Space Pirate)

0
1ups givet

#49 - Skrevet 05-11-2011 13:50 - Redigeret 05-11-2011 13:51

Jep, jeg snakkede med hende ansvarlig for TDA og hun sagde at næsten alle, der søger ind på skolen er nogle der har arbejdet i et par år efter gymnasiet, måske taget på højskole eller som forsøger at blive optaget igen efter et afslag. Så jeg tror ikke du får nogle problemer der Smiley


Jeg synes det er en skam at folk i gennemsnit her venter 4-5 år mellem gymnasiet og deres bachelor, før skolen mener at eleverne er klar til uddannelsen eller eleverne mener at skolen er klar til dem.
Meningen med en bachelor er vel i princippet at den skal kunne tages lige efter man er færdig med en gymnasiel uddannelse.
Det er ikke eleverne, der er noget galt med. Men uddannelsesinstitutionerne, der svigter.


Kragh
Kragh

17
Offline
Level: 3 (Koopa-Troopa)

0
1ups givet

#50 - Skrevet 06-11-2011 12:32

Jeg ville i hvert fald ønske at jeg ventede med med at tage min BA, det havde klart været en fordel. Tror bestemt jeg ville have fået mere ud at det, hvis jeg var startet sidste år.


Andreas Tarding
Andreas Tarding

7384
Offline
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#51 - Skrevet 06-11-2011 16:39 - Redigeret 06-11-2011 16:42

Jeg har netop gennemført 3.g STX på Nærum Gymnasium, her i sommers. Mit valg af netop dén skole var i sin tid ret spontant, da jeg ingen sikker anelse (selv efter introaftener) havde om, hvad der var godt og skidt ved de forskellige gymnasier.

Gennemførte nevertheless en studieretning med Musik A og Engelsk A (sidstnævnte EZ mode, første.. hmmmm..) Når jeg kigger tilbage på mine tre år, er jeg egentlig godt tilfreds med valget - ikke fordi jeg var nogen haj til musikteori, men fordi dét at komme ned til musiklokalet i skoletiden 1-2 gange om ugen, for at synge i kor og lign. simpelthen var den bedste afveksling fra tavleundervisningen, man kunne tænke sig. Syntes dybest set at praktisk musik var pænt akavet, men det var underordnet - at have faget som "sidespring" har været rimelig dejligt.

Har siden studentersommeren lave lidt enkeltfagssupplering, men jeg har faktisk ingen som helst anelse om, hvad jeg vil for fremtiden - holder altså friår, af mangel på vilje til at spilde studieforsøg. Føles egentlig lidt "forkert", på en eller anden måde. Men jeg nyder det. Smiley


Lukas Skywalker
Lukas Skywalker

2193
Offline
Level: 25 (Kokiri)

0
1ups givet

#52 - Skrevet 06-11-2011 16:50

De 1-2 gange du snakker om, kender jeg til gengæld alt for godt fra HTX - her er det dog fire gange om ugen (15 timer) Smiley På tredje år i kom/IT har vi ingen teori overhovedet, så det er udelukkende projekter vi arbejder med. Og selvom der i teknikfag er en god mængde teori, er det stadigvæk meget langt fra normal tavleundervisning Smiley


Bota
Bota

140
Offline
Level: 20 (Moblin)

0
1ups givet

#53 - Skrevet 06-11-2011 19:11

Har det på samme måde, har også musik på A (dog ikke som studieretningsfag). Personligt synes jeg dog musikteori er meget spændende, og det er også altid sjovt at lave praktisk musik, selvom det ikke bliver til meget praktisk i 3.g - det er kun, hvis vi skal optræde til en skolefest eller noget lignende. Men det er helt klart mit yndlingsfag i gymnasiet.


Togbis
Togbis

0
Offline
Level: 16 (Space Pirate)

0
1ups givet

#54 - Skrevet 08-11-2011 17:07 - Redigeret 08-11-2011 17:08

Kragh skrev:
Jeg ville i hvert fald ønske at jeg ventede med med at tage min BA, det havde klart været en fordel. Tror bestemt jeg ville have fået mere ud at det, hvis jeg var startet sidste år.



Igen, det må jo så være fordi universitetet ikke tilpasser deres undervisning, sådan at folk, der lige er kommet ud af gymnasiet, får mest muligt ud af det.
Samtidigt, så sørger gymnasiet ikke for at eleverne får den nødvendige undervisning/de oplevelser/de erfaringer, der skal til for at kunne få mest muligt ud af universitetet.

Det er hovedsageligt et problem, fordi politikerne brokker sig over at eleverne er så langsomme til at færdiggøre deres studier.
Men der findes ikke dårlige elever, kun dårlige lærere.

Jeg er selv kommet rimelig hurtigt igennem systemet. Men jeg fortryder også en smule at jeg ikke fik taget tiende klasse eller efterskolen med. Jeg kan sagtens se hvorfor mange elever føler at de mangler de kompetencer sådan et pusterum giver.
-----------------------------------------------------
On another node, det ser ud til at flere herinde studerer noget musik teori.
Lærer i så også at spille en smule selv eller lærer man hovedsageligt at analysere andres værker?
Er det også noget i måske gerne vil arbejde med efterfølgende og har i overvejet specifikke jobs? Smiley
______________________________________


chessr
chessr

341
Offline
Level: 31 (ChuChu)

0
1ups givet

#55 - Skrevet 08-11-2011 17:11

er lige blevet færdig med grundforløbet til IT-supporter Smiley er pt på påbygning. Nede i Vejle på SDE


Kragh
Kragh

17
Offline
Level: 3 (Koopa-Troopa)

0
1ups givet

#56 - Skrevet 08-11-2011 18:07 - Redigeret 08-11-2011 18:08

Igen, det må jo så være fordi universitetet ikke tilpasser deres undervisning, sådan at folk, der lige er kommet ud af gymnasiet, får mest muligt ud af det.
Samtidigt, så sørger gymnasiet ikke for at eleverne får den nødvendige undervisning/de oplevelser/de erfaringer, der skal til for at kunne få mest muligt ud af universitetet.



Jeg mener ikke, at universitetet skal tilpasse sin undervisning, det er en videregående uddannelse, som man bare kvalificerer sig til gennem gymnasiet. Mange af mine medstuderende er meget ældre end mig, flere endda over 30. Og mange af de erfaringer og ikke mindst den modenhed det fører med sig, er ikke noget man kan lære i en institution.

Men der findes ikke dårlige elever, kun dårlige lærere.



Jo, der findes useriøse elever som ikke laver noget. Derfor er man heller ikke elev på universitetet, men studerende, fordi det indikerer, at man har flyttet ansvaret for læringen. Jeg mener det helt samme gælder i gymnasieskolen. Det er elevernes ansvar at lære noget, så hvis deres lærer bare læser op fra en bog, er det op til dem, at få noget ud ad det.

On another node, det ser ud til at flere herinde studerer noget musik teori.
Lærer i så også at spille en smule selv eller lærer man hovedsageligt at analysere andres værker?
Er det også noget i måske gerne vil arbejde med efterfølgende og har i overvejet specifikke jobs? Smiley



Jeg ved ikke om det er rettet mod mig, men det primære man lærer på musik, er selvfølgelig at undersøge musik videnskabeligt. Det kan indbefatte stort set alt man kan lave en problemformulering om.


Togbis
Togbis

0
Offline
Level: 16 (Space Pirate)

0
1ups givet

#57 - Skrevet 08-11-2011 20:36

Kragh skrev:

Igen, det må jo så være fordi universitetet ikke tilpasser deres undervisning, sådan at folk, der lige er kommet ud af gymnasiet, får mest muligt ud af det.
Samtidigt, så sørger gymnasiet ikke for at eleverne får den nødvendige undervisning/de oplevelser/de erfaringer, der skal til for at kunne få mest muligt ud af universitetet.



Jeg mener ikke, at universitetet skal tilpasse sin undervisning, det er en videregående uddannelse, som man bare kvalificerer sig til gennem gymnasiet. Mange af mine medstuderende er meget ældre end mig, flere endda over 30. Og mange af de erfaringer og ikke mindst den modenhed det fører med sig, er ikke noget man kan lære i en institution.

Men der findes ikke dårlige elever, kun dårlige lærere.



Jo, der findes useriøse elever som ikke laver noget. Derfor er man heller ikke elev på universitetet, men studerende, fordi det indikerer, at man har flyttet ansvaret for læringen. Jeg mener det helt samme gælder i gymnasieskolen. Det er elevernes ansvar at lære noget, så hvis deres lærer bare læser op fra en bog, er det op til dem, at få noget ud ad det.



Det lyder som om, imodsætning til hvad jeg troede, at det slet ikke er meningen at eleverne skal kunne gå direkte videre til den videregående uddannelse efter gymnasiet. Men at det er planlagt at eleverne selv skal gå ud og opfylde sine behov udenfor statens rammer.
I så fald er der måske slet ikke noget problem. (Det skulle da lige være at eleverne føler sig stressede og ensomme.)

Men havde det været intentionen at folkeskolen og gymnasiet skulle sørge for at alle kan gå direkte videre, så ville det aldrig have været elevens skyld at eleven ikke er klar.

Der findes både gode og dårlige måder at undervise på. Ikke alle elever lærer på samme måde, befinder sig på samme niveau eller har behov for at lære de samme ting.

Ligesom en god forretningsmand tilpasser sit produkt til kunden, så skal en god lærer også tilpasse sin undervisning til eleven.

Hele 'mit produkt er perfekt, det er kunden der er noget galt med!"-filosofien holder ikke.
Der findes ikke dårlige kunder, så længe de har penge nok.

En kok kan heller ikke brokke sig til gæsten over at gæsten er vegetar og derfor ikke spiser retter med kød i eller at gæsten hellere vil have en burger end svampesuppe.
Gør han det forlader kunden bare restauranten og bruger sine penge ved et andet spisested.

Hvis en gamer brokker sig over at et spil er kedeligt og lineært, kan en spiludvikler heller ikke bare sige at gameren er for dum og useriøs til at nyde spillet.
Gør han det, køber gameren bare sine spil fra en anden udvikler næste gang.

Hvis en elev brokker sig over undervisningen, måske fordi han har damp og lærer bedst gennem kinæstetisk undervisning, måske fordi han har aspergers og har behov for orden i tingene eller måske fordi han stadigt mangler at lære hvordan han kravler, før han kan lære at gå, så kan en lærer heller ikke bare sige at eleven er useriøs og ikke laver noget.
Gør han det, dropper eleven bare ud og melder sig til en anden institution i stedet.

Hvis eleverne mener, at arbejdserfaring eller efterskolelignende aktiviteter er nødvendige for at de kan fortsætte direkte til universitetet. Så skal det være en del af uddannelsens pensum!

Hvis eleverne mener, at de har behov for hjælp til at lære hvordan man omgås andre mennesker proffesionelt eller hvordan man starter en virksomhed op, for efterfølgende at få noget ud af undervisningen i praksis på jobmarkedet, så skal det være en del af uddannelsens pensum!

Kunden har, trods alt, altid ret.

Hvis eleven både har et behov for utilgængelig undervisning og nogle penge, så betyder det at der er et uudforsket marked og så gælder det for institutionerne om at tilpasse sig og få del i profitten.

At statens uddannelsessystem har monopol, drukner de enkelte skoler i bureaukrati, forbyder anderledes undervisning og derfor bare kan give eleven fingeren og sige 'Det er det koncept alle skoler er tvunget til at køre med her i landet. Så hvis du vil undervises af en professionel, har du ikke noget valg.' er en anden sag.

--------------------------

Jeg ved ikke om det er rettet mod mig, men det primære man lærer på musik, er selvfølgelig at undersøge musik videnskabeligt. Det kan indbefatte stort set alt man kan lave en problemformulering om.


Det er rettet mod dig, Botalisko, Andreas og alle andre brugere på N-Club, der studerer musik. Smiley

Det lyder spændende at i også undersøger musikken. Hvad bruger man så den viden så til i praksis? Smiley
Ansætter firmaer musik-analytikere for at skabe bedre produkter, bliver man betalt for at videregive sin viden til andre interesserede hobbyister eller finansierer staten undersøgelser af musikken for at få bedre forståelse for dets kulturelle værdier?
Jeg synes nogle gange det kan være lidt svært at vide, hvad de analytiske humaniora uddannelser egentlig bliver brugt til. Selvom de er veldigt spændende.


Kragh
Kragh

17
Offline
Level: 3 (Koopa-Troopa)

0
1ups givet

#58 - Skrevet 08-11-2011 21:35

Det lyder som om, imodsætning til hvad jeg troede, at det slet ikke er meningen at eleverne skal kunne gå direkte videre til den videregående uddannelse efter gymnasiet.



Men der er sørme mange politikere der mener, at det selvfølgelig er bedst, men det er ikke 'meningen'. Det er op til den enkelte om denne vil tage uddannelse i et snuptag, det kan selvfølgelig lade sig gøre, men jeg tror generelt, at det betaler sig at tage et år hvor man arbejder eller rejser, det bliver man simpelthen mere moden af. Vi kan også tydeligt mærke forskel på de nye russere, på hvem der har været på ude af skolesystemet, og hvem der ikke har. Men man skal lave noget, ellers tror jeg ikke man for noget ud af det. Men jeg ved ikke hvad der af er forskning på området.

Men havde det været intentionen at folkeskolen og gymnasiet skulle sørge for at alle kan gå direkte videre, så ville det aldrig have været elevens skyld at eleven ikke er klar.



Måske ville det argument holde, hvis vi fokuserede kun på faglighed og antog, at eleverne lærte alt hvad der blev fortalt dem. Men det er op til eleverne selv - også i folkeskolen - at lære noget. At en lærer kan gøre det mere eller mindre kedsommeligt ændrer ikke på, at det er eleven selv som står til ansvar for hvad hun eller han lærer.

Og angående de mange eksempler er de ganske fine analogier. Men det nytter ikke at reducere undervisning til basale køb/salg analogi. Du har selvfølgelig ret i, at vi lærer på forskellige måder, men ansvaret for den enkeltes læring ligger altså hos den individuelle elev. Mener du seriøst at man - uden større problemer - kan forsvare en sammenligning af konsum af produkter og læring?

Hvis eleverne mener, at arbejdserfaring eller efterskolelignende aktiviteter er nødvendige for at de kan fortsætte direkte til universitetet. Så skal det være en del af uddannelsens pensum!



Tjae, nu findes der jo en stor verden uden for undervisningsinstitutionerne, så kan den enkelte elev gå fra fx gymnaiset til uni - som jeg selv - ser jeg intet problem i det. Men at være mere moden når man starter på uni er bestemt en fordel, og at skolen skal uddanne os til at kunne arbejde, omgåes andre professionelt mener jeg ikke.



Kunden har, trods alt, altid ret.

Hvis eleven både har et behov for utilgængelig undervisning og nogle penge, så betyder det at der er et uudforsket marked og så gælder det for institutionerne om at tilpasse sig og få del i profitten.

At statens uddannelsessystem har monopol, drukner de enkelte skoler i bureaukrati, forbyder anderledes undervisning og derfor bare kan give eleven fingeren og sige 'Det er det koncept alle skoler er tvunget til at køre med her i landet. Så hvis du vil undervises af en professionel, har du ikke noget valg.' er en anden sag.

--------------------------

Ansætter firmaer musik-analytikere for at skabe bedre produkter, bliver man betalt for at videregive sin viden til andre interesserede hobbyister eller finansierer staten undersøgelser af musikken for at få bedre forståelse for dets kulturelle værdier?
Jeg synes nogle gange det kan være lidt svært at vide, hvad de analytiske humaniora uddannelser egentlig bliver brugt til. Selvom de er veldigt spændende.



Vel egentlig det hele.


Togbis
Togbis

0
Offline
Level: 16 (Space Pirate)

0
1ups givet

#59 - Skrevet 08-11-2011 22:51

Kragh skrev:

Men havde det været intentionen at folkeskolen og gymnasiet skulle sørge for at alle kan gå direkte videre, så ville det aldrig have været elevens skyld at eleven ikke er klar.



Måske ville det argument holde, hvis vi fokuserede kun på faglighed og antog, at eleverne lærte alt hvad der blev fortalt dem. Men det er op til eleverne selv - også i folkeskolen - at lære noget. At en lærer kan gøre det mere eller mindre kedsommeligt ændrer ikke på, at det er eleven selv som står til ansvar for hvad hun eller han lærer.

Og angående de mange eksempler er de ganske fine analogier. Men det nytter ikke at reducere undervisning til basale køb/salg analogi. Du har selvfølgelig ret i, at vi lærer på forskellige måder, men ansvaret for den enkeltes læring ligger altså hos den individuelle elev. Mener du seriøst at man - uden større problemer - kan forsvare en sammenligning af konsum af produkter og læring?


Hmm, det er svært at sige om det ville fungere i praksis.

Man kan tvinge æslet ud til vandet, men man kan ikke tvinge det til at drikke.

Det at motivere barnet og sørge for at det har respekt for undervisningen, de voksne og de andre elever er måske mest forældrenes ansvar at tage, helt fra barnet starter i børnehaveklassen. Lærerne bliver jo trods alt hovedsageligt oplært til at undervise allerede motiverede elever.

Men hvis en skole kunne garantere at deres undervisning tilpasser sig og motivere individet, sådan at eleven er klar til en videregående uddannelse eller arbejdsmarkedet, efter kurset er afsluttet, uanset elevens evner, så ville det give skolen en klar fordel frem for de andre uddannelsesinstitutioner.

Mange af de såkaldte problembørn er ikke dårlige i skolen fordi de er useriøse.
Men fordi de enten selv har det dårligt af personlige grunde eller fordi de ikke får noget ud af undervisningen.
Der findes også skoler, der tilpasser sig problembørn. Skoler for psykisk syge er et af de mere ekstreme eksempler, mens 10. klasse, efterskole og højskole er et af de blødere eksempler.
Det bliver selvfølgeligt lidt sværere at opfylde folks unikke behov, jo længere man kommer op.
Når man ryger helt op på bachelor niveau, bliver det måske svært at give plads til problembørn i undervisningen og til den tid må man måske forvente at de kan opfylde visse krav. De skal jo også være parate til erhvervslivet, der ikke altid kan tage hensyn til individet.


Hvis eleverne mener, at arbejdserfaring eller efterskolelignende aktiviteter er nødvendige for at de kan fortsætte direkte til universitetet. Så skal det være en del af uddannelsens pensum!



Tjae, nu findes der jo en stor verden uden for undervisningsinstitutionerne, så kan den enkelte elev gå fra fx gymnaiset til uni - som jeg selv - ser jeg intet problem i det. Men at være mere moden når man starter på uni er bestemt en fordel, og at skolen skal uddanne os til at kunne arbejde, omgåes andre professionelt mener jeg ikke.



Hmm, det kunne være at det burde være valgfrit at modtage sådan undervisning. Nogle har sikkert mere brug for det end andre. Det er vel egentlig det højskolen, ungdomsarbejde og udenlandsrejser er til for. De, i sig selv, er også en slags undervisning.
Jeg synes dog at tiltag som gruppearbejde, projektarbejde, ekskursioner, lejrture, erhvervspraktik osv. er rimeligt gode initiativer, også selvom de ikke ligger lige så stor fokus på faglig viden som traditionel klasseundervisning og tests.
Man er også begyndt at undervise i mange ikke faglige ting i folkeskolen, som seksuelundervisning og hjemmekundskab.

Jeg tror at fremtiden for undervisning ligger mere i sådanne tiltag, end i bare at kunne recitere paratviden. Folk skal undervises til at leve i samfundet og begå sig på arbejdsmarkedet. Ikke kun i at kende en masse teoretiske begreber, som de ikke kan anvende i praksis.

Ansætter firmaer musik-analytikere for at skabe bedre produkter, bliver man betalt for at videregive sin viden til andre interesserede hobbyister eller finansierer staten undersøgelser af musikken for at få bedre forståelse for dets kulturelle værdier?
Jeg synes nogle gange det kan være lidt svært at vide, hvad de analytiske humaniora uddannelser egentlig bliver brugt til. Selvom de er veldigt spændende.



Vel egentlig det hele.


Woops, den svarede jeg næsten selv på. Men godt at få bekræftet at alt den viden ikke går til spilde.


Pieyanthikos
Pieyanthikos

2633
Offline
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#60 - Skrevet 08-11-2011 22:53

Undervisning er jo i høj grad baseret på dialog, altså er god undervisning afhængig af engagement fra begge sider. Det kan tippe over til begge sider, men hver gang der er utilfredshed, både blandt undervisere og studerende/elever, kunne det hjælpe gevaldigt, hvis de kiggede lidt indad og startede med at udbedre deres egne fejl. Altså have en ren samvittighed, inden man begynder at brokke sig. Sure undervisere, der finder eleverne dovne, kunne starte med at gennemgå deres metode og forhøre sig blandt eleverne. Elever, der finder underviserne elendige, kunne starte med at lave deres lektier og deltage aktivt og veludhvilede.

Det er mit indtryk, at sådanne simple midler kunne forhindre megen konflikt i de danske klasserum, både på gymnasie- og uni-niveau. Og selvfølgelig gøre brug af den menneskelige egenskab, der hedder empati, - noget, som jeg personligt synes kan gå lidt i glemmebogen inden visse problemer eskalere.