Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Brugerklummer

Hassus
Hassus

0
Offline
Level: 22 (Ice Keese)

0
1ups givet

Skrevet 18-11-2011 01:39 - Redigeret 18-11-2011 01:41

Jeg tænkte at vi her frit har mulighed for at poste egne klummer, essays, analyser og lignende, der direkte eller indirekte omhandler Nintendo.

Kommentarer og diskussioner er velkomne Smiley

[i]Which best describes your opinion about games
I. Mountain Climbing-beyond the hardships lies accomplishment
II. Hiking-the destination can be reached rather comfortably[/i]
Hassus
Hassus

0
Offline
Level: 22 (Ice Keese)

0
1ups givet

#1 - Skrevet 18-11-2011 01:42 - Redigeret 18-11-2011 01:54

(Det er en meget selvisk tråd. Det her er en eksperimentiel Zelda-relateret tekst jeg skrev her til aften, hvor jeg lufter nogle af mine tanker om serien og dens tilstand. Vær beredt på lidt ukonventionel og abstrakt læsning)

The Legend of Zelda: The Quest for Bright Moments
Da jeg var yngre plejede jeg ofte at sætte ting op på piedestaler:

Ting som bands, album, film, skuespillere, instruktører, digtere, Prinsen Rollen og et bredt udvalg af ligegyldige ting. Hvad jeg proppede på piedestalerne afhang ofte af tilfældigheder. Mange af gangene gjorde jeg det fordi bestemte andre gjorde det.
Det viste sig senere at piedestaler tager frygtelig meget plads for ikke at snakke om alt det sved det kræver at holde dem stående når vinden blæser imod dem.

Jeg gav Zelda en særlig piedestal som jeg tilbad næsten dagligt, tror jeg. I perioder skubbede jeg den til siden til fordel for noget andet, men aldrig længere væk end at jeg hurtigt kunne finde den frem igen.
På den stod Link med sin grønne dragt og sit Master Sword højt hævet over både film og chokoladekiks. Omkring ham var en kreds af videospil forbundne af et fælles tema og design.
"'Kæft, du' højt oppe..." kunne jeg tænke, mens jeg så op på piedestalen.

Hvad jeg ikke umiddelbart så - eller også valgte jeg at ignorere det - var at piedestalen i høj grad var holdt oppe af ting jeg læste på nettet.

Ocarina of Time = Bedste Spil Nogensinde
Zelda > Alt!
Nintendo gør det igen


Ja, givet havde jeg haft gode oplevelser med spillene, men med tilføjelsen af alt det hype, spin og nærmest kultlignende adfærd jeg støtte på på nettet, begyndte mit unge hoved at sammensmelte mine egne oplevelser med det jeg læste på nettet og jeg gik fra at have en håndfuld gode og ærlige oplevelser til at støbe dem ind i en tårnhøj piedestalstruktur bestående af en kollektiv masse af alt det hype jeg læste på nettet og ind i mellem et par af de oplevelser jeg selv havde haft med spillet.

Er I ved at være trætte af piedestalmetaforen? Ja? Så er det fordi I ikke forstår den endnu. Jeg må hellere blive ved med at bruge den indtil den er sivet ind...

Det jeg stod med var altså en Zelda-piedestal, hvis struktur i høj grad var bestemt af hvad en hel masse folk på nettet brugte deres fri- og arbejdstid på at beskrive.

Zelda kurerer dødelige sygdomme.
Spil Zelda og oplev din IQ fordoble sig.
Klik for at købe Triforce-talismaner, der vil bringe dig held på din vej.


Det virkede(sjovt nok) næsten til at være for godt til at være sandt og alligevel brugte jeg den grå cement til at ophøje mit syn på spillene.

Havde jeg dog bare brugt noget bedre cement...

Piedestalen begyndte at krakelere og jeg gjorde mit bedste for at holde den stående. Det var en årelang kamp. Flige og stykker knækkede af søjlen, som jeg oplevede kedsomheden og frustrationen i at fare vild i timevis i spil jeg havde givet penge for skulle underholde mig. Et hjørne knækkede af da jeg fik øje på det kritisable ved at have så mange identiske strukturer gå igen fra spil til spil - "You got a bomb bag!" og gad vide hvillke scenarier den vil føre til? Støven dalede da folks argumenter for spillene begyndte at virke mindre og mindre troværdige for mig som et følge af min personlige udvikling...

Det hele kollapsede efter jeg havde fordøjet det spil, som var Twilight Princess. Nej, Twilight Princess var ikke så forfærdeligt at det smadrede min tiltro til Zelda-serien. Det var ikke tåkrummende dårligt eller et klasseeksempel på "Lousy Game Design 101". Twilight Princess var ikke et spark i Links skridt.
Twilight Princess var ikke Majoras måne, der smadrede ned i Zelda-serien på tredjedagens fatale slutning. Nej, tiden var blot gået for den grå cement. Månen måtte komme før eller siden. Twilight Princess var ikke nok til at stoppe min piedestal fra at kollapse. Spillet var mere af det samme og mere af det samme var ikke nok til at opretholde mit krakelerende hype-baserede syn på serien.

Jeg solgte (blasfemisk)mine Zelda-spil og fik en rengøringsdame til at støvsuge det grå betonstøv så jeg stod tilbage med kun et tomt lokale uden andet end et par falmede Zelda-plakater på væggen. Da hun var færdig med at støvsuge vinkede hun mig hen til hende. Jeg fandt pengepungen frem og gjorde mig klar til at betale hende, men det var ikke grunden til at hun havde vinket mig over til hende. Hun bad mig åbne hånden og lagde i den en håndfuld lysende genstande...

"Jeg fandt dem på gulvet blandt støvet. Tænkte du måske ville beholde dem..."
(Jeg parafraserer selvfølgelig)

I min hånd havde jeg nu alle de oprigtigt glædelige Zelda-oplevelser jeg helt selv havde skabt. Rene for andres forventninger og definitioner. Rene for den grå cement.

"Gid der var flere af dem", tænkte jeg.
"Gid der havde været flere overraskelser og eventyrligheder og færre grå gentagelser og identiske strukturer - flere aha-oplevelser og færre nå-ja-oplevelser"

Jeg betalte rengøringsdamen det jeg skyldte hende og lod dagligdagen gå sin gang. Det gik godt at være fri for den store grå søjle, da jeg slap for stressen ved at forsøge febrilsk at holde den i stand. Ingen forventninger eller hype at tænke på.

En dag blev jeg fortalt af en bekendt at Spirit Tracks var pengene værd...

Jeg troede ikke på det, men jeg tog chancen og spillet endte med at give mig flere lyse minder end noget andet Zelda-spil før det, vil jeg tro. Det brød mange grå strukturer og har et særligt fokus på de små lysende oplevelser frem for de traditionelle vanedannende systemer. Overraskelse, på fornyelse, på fornøjelse.

Er I glade for endelig at være sluppet af med piedestalreferencerne?

Her er én mere:
Et sted i en baggård står en container. I den container ligger der en bunke gråt betonstøv, der plejede at bære på en masse ældre Zelda-spil.

Ny Zelda kræver også en ny optik. Af hvad jeg kan se, en optik baseret på umiddelbare oplevelser og underholdning, der understøtter klassiske "barnlige" følelser af opdagelse, eventyr og lignende frem for klassiske designstrukturer.
Først når man lader sine forventninger bryde ned og oplevelserne stå for sig selv er Zeldas nye potentiale fremtrædende.
Husk at så snart et eventyr bliver forudsigeligt er det ikke længere et eventyr...


Dead-Cheese
Dead-Cheese

2007
Offline
Level: 25 (Kokiri)

0
1ups givet

#2 - Skrevet 18-11-2011 08:44

Flot skrevet i øvrigt.

Jeg stiller stort set aldrig tvivl eller store forventninger til et spil. Jeg lader det komme.
Selvføllig kan jeg glæde mig til et spil. Men jeg tænker dem som et selvstående spil. Jeg glæder mig vildt til tekken spil. Men jeg køber ikke fordi der er en hype, men fordi at jeg regner med at det lever op til de andre (Namco er også god til at forbedre).
Ser jeg eller høre jeg noget dårligt prøver jeg det af. Men nogen gange behøver jeg kun kige på det... F.eks. mange af mario spin off spillene. Jeg behøver ikke mario til at lærre mig at skrive, ergo springer jeg dem over.


Hassus
Hassus

0
Offline
Level: 22 (Ice Keese)

0
1ups givet

#3 - Skrevet 23-11-2011 22:34

Tak! Som sagt er I velkomne til at poste hvad I vil. Fanfiction, analyser, essays og hvad ellers falder jer ind.


[8-Bit] MoNkEy
[8-Bit] MoNkEy

1854
Online
Level: 31 (ChuChu)

0
1ups givet

#4 - Skrevet 23-11-2011 23:10

Virkelig godt skrevet Hr. Hassussen!
Og en rigtig fin idé med dette "emne".
Lidt noget lort at aben så ikke har noget at tilføje lige PT...
I'll be back!



Oni Nick
Oni Nick

25
Offline
Level: 26 (Octopi)

0
1ups givet

#5 - Skrevet 23-11-2011 23:38 - Redigeret 23-11-2011 23:39

Så blev jeg færdig med min nye Zelda fan-fiction! Smiley Håber I kan lide den:

Solens stråler rammer hans øjenlåg. Link bemærker det med det samme, men holder dem stædigt lukkede. En stemme høres tydeligt uden for døren.

- Hey Link! Link! Det er morgen! Vågn op!

Link hører den lyse stemme, men han nægter at lystre. Han vender sig og prøver ihærdigt at sove videre. Men så går døren op:

- Link! Vi kommer for sent til timen! Begge to! Se så at komme op!

Nu kan han ikke ignorere hende længere. Modvilligt sætter han benene på gulvet og strækker sig så lang som han er. Zelda står med et muggent blik og stirrer ned på ham, på trods af at han er et hoved højere end hende.

- Kom så! Nu ingen undskyldninger! Vi har travlt nu!

Zelda tager fat i hans arm og hiver ham af sted. Og således starter en ny kedelig skoledag for vor helt Link.

I klasseværelset hersker der, som altid, en ugidelig stemning. Folk gider ikke rigtigt at være her – de vil meget hellere ud at køre i deres go-karts. Men sådan er det nu engang her på go-kart akademiet – hvis man vil være en rigtig go-kart ridder, så skal man have det teoretiske på plads. Ind af døren træder så lærerrobotten.

- Goddag, jeg kalkulerer at der er 90 % sandsynlighed for, at denne time kommer til at kede jer.

Robottens dirrende stemme går Link på nerverne. Den består af irriterende bip-lyde, der i og for sig ikke giver nogen mening, men teknologien er jo nået så langt nu om dage, så man må bare lære at håndtere den. Robotten fortsætter sin undervisning:

- I dag skal vi lære om at trykke A for at træde speederen i bund.

- Det har vi allerede lært!

Det er Groose, den hårde banan i skolen, der udtrykker sin utilfredshed. Rundt om ham sidder hans trofaste følgesvende, der er grimme som man ved ikke hvad, men Groose har jo sin flotte frisure, der stritter i luften som den triumferende klump gelé den er.

- Jeg kalkulerer med 99 % sikkerhed, at I har lært det. Men jeg er programmeret til at give jer ubrugelig viden – det er den eneste måde hvorpå vi kan udfylde jeres skolegang med nogen form for indhold.

Hele klassen sukker, mens Groose sender Zelda et blik. Link er lige ved at gå over og slå ham, men så meget action var der nok ingen, der kunne holde til på én dag.

Timerne trækker ud, men omsider får eleverne lov til at rende frit rundt og køre i go-karts. Desværre bor de på en rumstation, der ikke er meget større end en lille græskarmark, så det er der ikke meget ved. Link tilbragte derfor denne dag med at jagte antennedyrene, der nok ligner katte men har en mere kreativ udformning, og han lagde tilmed en ordentlig bombe på toilettet.

Da aftenen kom, og tusmørket begyndte at lægge sig over rumstationen, der er belyst med et virtuelt dag/nat system, kunne man finde Link og Zelda siddende i Links go-kart.

- Sikke en dejlig aften.

Link siger ikke noget, men sidder bare med et smørret smil, og kigger ud mod den falske stjernehimmel. Pludselig siger Zelda med en stille og forsigtig stemme:

- Link… Der er noget jeg vil tale med dig om.

Link kigger på Zelda. Han ved godt hvad dette går ud på. Langsomt nærmer de sig hinanden. Deres puls begynder at stige, og deres læber er lige ved at mødes...

Men så blev Aonuma fyret, og projektet blev lukket.




Dew
Dew

10
Offline
Level: 1 (Goomba)

0
1ups givet

#6 - Skrevet 23-11-2011 23:43

Noget af det bedste jeg har læst længe. Well done Oni.


Eagle
Eagle

3
Offline
Level: 21 (Paragoomba)

0
1ups givet

#7 - Skrevet 23-11-2011 23:45 - Redigeret 23-11-2011 23:45

Nu modsiger jeg mig selv i forhold til hvad jeg lige skrev i den anden tråd, men det var så velskrevet at det var det hele værd.

9/10 (Slutningen var en smule skuffende)


kasper88
kasper88

22
Offline
Level: 28 (Skeeter)

0
1ups givet

#8 - Skrevet 23-11-2011 23:51

Oni Nick skrev:
- Goddag, jeg kalkulerer at der er 90 % sandsynlighed for, at denne timedette spil kommer til at kede jer.


Sådan. 11/10.


Oni Nick
Oni Nick

25
Offline
Level: 26 (Octopi)

0
1ups givet

#9 - Skrevet 23-11-2011 23:59

Jeg takker for alle de gode anmeldelser.


Michael
Michael

5416
Online
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#10 - Skrevet 24-11-2011 00:02

Jeg skiller mig ud ved at give bundkarakter: 7/10


Oni Nick
Oni Nick

25
Offline
Level: 26 (Octopi)

0
1ups givet

#11 - Skrevet 24-11-2011 00:03

... Hvad har du gjort ved min meta-score? Smiley

whyyyyyy


kasper88
kasper88

22
Offline
Level: 28 (Skeeter)

0
1ups givet

#12 - Skrevet 24-11-2011 00:04

Michael skrev:
Jeg skiller mig ud ved at give bundkarakter: 7/10


Du kan nu forvente, at Oni's udgiver ringer til dig i morgen og at du aldrig må komme hjem og se ham være kreativ mere.


Michael
Michael

5416
Online
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#13 - Skrevet 24-11-2011 00:05

Fuck, og jeg er også lige blevet kaldt ind af redaktøren. Fyringsgrundlag Smiley


Oni Nick
Oni Nick

25
Offline
Level: 26 (Octopi)

0
1ups givet

#14 - Skrevet 24-11-2011 00:06

Justice is served.


M60dk
M60dk

0
Offline
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#15 - Skrevet 24-11-2011 00:07

9.7/10
Hvornår kommer checken?