Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Load spil fra extern hard...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Nostalgi!

AND
AND

462
Online
Level: 35 (Lakitu)

0
1ups givet

Skrevet 14-12-2011 01:12

Ja ja ja, emnet findes sikkert allerede i den ene eller anden afskygning, men nu fik jeg altså lige ideen - original eller ej - og derfor smider jeg emnet op, så I har bare at skrive! Smiley

Som overskriften lyder, så er dette emnet hvor man kan fortælle om sine ynglings Nintendo-spil, 'fra den gang far var dreng'... Og som vi alle ved, så er spiloplevelsen, for en stor del af n-clubs brugere gætter jeg på, relateret til nostalgien i spil. Så derfor; skriv om dine ynglings nostalgiske Nintendo-spil - hvorfor var de fede dengang? Hvorfor elsker du dem stadig? Osv. osv. Og vær nu søde at uddybe, svælge, vrøvle alt hvad I overhoved kan, så vi kan få nogle dejlige lange for klaringer, fyldt med personlige anekdoter, som første gang man overvandt en modstander i Mario Kart 64, ved at tage genvejen i Koopa Beach (for mit vedkommende for ca. fem uger siden) og hvad I nu ellers kan finde på - dette er ikke et "skriv-din-top-bla-bla-liste"-emne, men derimod en mulighed for at dele personlige oplevelser, relateret til Nintendo, med alle os andre entusiaster. Jeg har naturligvis selv tænkt mig at lægge ud!

Det første spil som jeg vil nævne er:Mario Kart 64 til Nintendo 64.

Uh, hvilket fantastisk multiplayerspil! Lidt atypisk for et ynglingsspil, så lykkedes det faktisk først for mig at erhverve det, for ganske få år siden. Til gengæld var det spillet som alle havde da jeg var barn i 90erne og derfor fik jeg spillet det ustandseligt og hele tiden any ways!
Det fantastiske ved Mario Kart 64 var, udover at det var et racerspil i 3D, at det dyrkede mystikken som kun Nintendo formår det! Nintendo havde allerede dengang udviklet deres karakter/maskot-univers i en sådan grad, at de var begyndt at referere til deres flagskibe, i andre spil - og Mario Kart 64 var så sandelig ingen undtagelse! Hvor har jeg dog brugt meget tid på alt andet end at vinde races i det spil. I Peachs Raceaway (hedder den vist nok!?) kunne man lave en off roader og tage turen forbi Peachs Castle. Man kunne godt nok ikke komme ind i slottet, men det var animeret fuldstændigt ligesom i Super Mario 64 og dét i sig selv gjorde jo at man med det samme begyndte at lede efter Yoshi!Smiley
Derudover var spillet proppet med tilsigtede såvel som (formentligt) utilsigtede genveje og netop denne mystik; denne mulighed for at opnå fordele, ved at udforske det ukendte, blev en evig kilde til udforskning i Mario Kart 64. Her tænker jeg i særlig grad på de timer man brugte på alle de forskellige veje i den overbliksforladte Yoashi's Valley (igen, jeg er ikke sikker på navnene!) og især især især! ... Min egen favorit; Rainbow Road. Det er vist næppe nogen hemmelighed at Rainbow Road indeholdt en særlig genvej, som formentligt ikke var tilsigtet fra producerens side (tror jeg), men ikke desto mindre kunne man, såfremt man timede sit hop korrekt, springe en fjerdel af banen over, ved at spring ud over siden af den store bakke som former starten af banen. Alene den risiko som dette involverede tiltrak mig voldsomt, for hvis man missede hoppet, ville man uundgåeligt tabe terræn til resten af feltet og derfor var det en evig udfordring om man klarede springet!
Har I nogen sinde prøvet at være bagud i Wario's Canion (?), få et lyn og se ellers time det perfekt, så man får minimeret alle modstandere, lige inden de skal over det store spring i banen? Haha - der er simpelthen ikke noget bedre! Ja, det skulle da lige være at snuppe en stjerne/turbo-svamp i DK's Jungle og tage den op af den stejle bakke til sidst, for at overhale alt og alle og slutte som nr. 1! Det spil rummer så mange muligheder og jeg bliver ved med, til den dag i dag, at udforske dem.
Når den bedste manuelt styrede kører i et race slutter som nr. 4, så kommer der en speciel afslutningsvideo som afviger fra den normale og jeg brugte simpelthen SÅ lang tid, sammen med min ven som var en af dem der havde spillet, på at time det således at den bedst kørende af os netop blev nr. 4, så vi kunne se filmen. Det var faktisk ganske vanskeligt, fordi man var tvunget til at forsøge, på bedst mulig måde, at sørge for at de var de samme tre computerstyrede kørere, som endte til tops i købet af de fire baner...!
Min favoritbane har altid været Rainbow Road. Mange jeg kender har givet udtryk for at de synet at den er kedelig, men jeg kan stadig huske den allerførste gang jeg spillede den, som lille purk, ikke meget mere end en otte-ti år gammel: Det var fredag (eller måske lørdag?) aften og min ven var på besøg hjemme hos mig sammen med sine forældre. Vi havde spil, de gamle var så småt begyndt at samle sig til at tage hjem og så nåede vi til banen med det helt fantastiske musik. Og ikke nok med det! Men der var stjernebilleder af alle figurerne fra spillet og banen var helt vildt lang (forudsat at man ikke klarede genvejen, som vi først fandt senere)! Siden den dag har musikken og især den bane, altid været forbundet med et frirum, i form af weekendens frihed forbundet med varme sociale relationer og det kommer jeg nok aldrig til at slippe. På den måde er Mario Kart 64 endt som et spil der har brændt sig ind i min hukommelse som eksempel på hvordan min barndom skulle bruges, så snart jeg ikke var i skoleSmiley
Jeg spiller det stadig med jævne mellemrum, sammen med min ven som er lige så voldsomt Nintendo-nostalgisk som mig og jeg vil gerne opfordre alle til at hive det gamle spil frem igen og give det en gennemspilning - der er simpelthen action for alle pengene og langt mere til Smiley

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Mystical Ninja: Starring Goemon Greatest '98
Ibisumaru: "Igimagiocar!!"
Konami Yeah!!
    Peblisko
    Peblisko

    58
    Offline
    Level: 21 (Paragoomba)

    0
    1ups givet

    #1 - Skrevet 14-12-2011 01:41

    Hehe, dette spil er nok ikke så spændende i dag og slet ikke udfordrende, men hvad kan jeg sige... Dragon Quest Monsters.

    Så vil jeg både for sjovs skyld, men også for at være ærlig, lige nævne The Wind Waker, som jeg synes sammen med A Link To The Past er nogle af de Zelda-spil, der har aldret bedst. Jeg har mange gode minder om denne for mig første gennemførelse af et 3D-Zelda.

    Jeg ved, at der er mange der forbinder TWW med kedelig sejlads, og jeg skal være ærlig at sige, at jeg synes ikke engang spillet har meget at gøre med Zelda-franchisens mytologi; men som selvstændigt spil har det både stemning og sidequests til mange uger eller måneder frem, og det synes jeg man skal dømme det på, så snart altså man er faldet til ro efter det med sejladsen (så er det heller ikke være end at der som regel er interaktive ting at lave under rejserne).

    Jeg har dog størst nostalgiske minder om de gamle GB og GBC-spil som Wario Land II, så når jeg er lidt friskere kan jeg også uddybe disse. Nu var det bare fordi jeg fornylig havde genfundet adskillelige 3D-Zeldaer, hvoraf jeg synes TWW er det spil der udmærker sig bedst i dag. Men MM er det bedre spil, da det har den fedeste historie og endnu flere sjove ting at lave. Det er bare knapt så sjovt anden gang, hvorimod jeg synes TWW kun er blevet bedre end jeg huskede.