At tabe til venner i spil

Skrevet 04-04-2012 16:43

I går skete der noget, som jeg vil dele med jer, og som jeg ikke kan forstå.

En af mine venner og jeg tog hjem til en fælles ven og sin kæreste omkring kl. 16 i går, da vi havde planlagt at holde noget gaming sammen. Jeg havde taget ekstra controllere med, min ven havde sin PlayStation med, chips osv. og der var blevet lagt op til en hyggelig aften, som startede ud med det første Mario Party til Nintendo 64.

Desværre endte det med, at min ven og jeg valgte at gå hjem efter kun en bane var spillet. Det er sådan, at vores fælles ven ikke kan tåle, når det går dårligt for ham i et spil, og åbenbart slet ikke når det er tætte venner, han spiller sammen med. Han kom meget godt fra start og fik et par stjerner, og han og os andre var i meget godt humør og havde det sjovt. Men som runderne gik og vi andre også fik stjerner, blev han mere og mere negativ og småprovokerende, fordi det så ud til, at han ikke ville vinde. Det var især hen imod de sidste runder, hvor jeg havde mulighed for at stjæle en stjerne fra ham, at han fuldstændigt ødelagde aftenen for os andre. Havde jeg taget stjernen fra ham, og derved forhindret ham i at vinde, ville han ikke spille mere med os, og jeg skulle tage hjem. Det gjorde jeg så, da vi havde spillet banen færdig, og den anden ven gik også med mig. Det var synd, og jeg havde lidt ondt af hans kæreste, som også så meget frem til i går. Men det ville ikke være sjovt, hvis det blev sådan ved hvert spil, vi spillede. /:

Har I oplevet noget lignende, hvor en ven seriøst ville smide dig ud, hvis han blev forhindret i at vinde i et spil? Han fylder 20 i år, og jeg mener at man burde kunne tage et spil for at være et spil i den alder. Længe før endda.

#1 - Skrevet 04-04-2012 17:12 - Redigeret 04-04-2012 17:17

Tja, dårlige tabere findes i alle afskygninger - har godt nok ikke selv oplevet noget så slemt der.
Jeg holder mig f.eks. selv fra spil som LoL og HoN fordi jeg synes folk bliver ubehagelige når det går dårligt.
Mario Party og lign. spil har jeg dog kun haft gode oplevelser med. Shit-talk er lidt obligatorisk, i spil hvor man kan blive "slået hjem". Men når spillet så er slut er det jo bare fun and games, men åbenbart ikke for alle. At blive "rigtigt" vred synes jeg er total mangel på situationsfornemmelse.

#2 - Skrevet 04-04-2012 17:21

Hehe, ja, LoL er serious business. Jeg har også en ven, der bliver gal i skralden hvis det går dårligt i det spil... Også selvom han "kun spiller det for sjov". x)

Men det er en ret mærkelig historie den der Ambaaah. Ikke mindst fordi det var Mario Party I spillede... Jeg kan forstå hvis man kommer godt fra start i et spil, og at man senere i spillet taber det på gulvet og bliver frustreret over det, men Mario Party indeholder så mange elementer og ting, du ikke selv er herre over, og derfor er det nærmest umuligt at blive god til spillet... Det eneste du kan gøre, er at tage de mest sikre og hurtige ruter på boardet, og blive god til mingamesne... Og selvom du gør det kan du stadig nemt tabe.

Lige meget hvad ville jeg aldrig kunne forestille mig, at nogle af mine nære venner ville bede mig om at gå, bare fordi jeg er bedre end dem i et spil... Og det skal siges at jeg er ret god til Melee, så jeg er også pænt god til at gøre visse personer sure når jeg spiller det med dem.

#3 - Skrevet 04-04-2012 17:31

Nu er jeg selv en fortrinlig taber, der aldrig bliver den mindste smule negativ (læs: jeg er en super dårlig taber), men jeg kunne sgu aldrig finde på, at sende nogen hjem, fordi de slog mig i et spil haha xD

Og jeg hader at spille Melee mod Nick, det gør mig virkelig deprimeret. Men da alle sådan set slår mig i det spil, så holder jeg mig fra det i høj grad, selvom små doser er ok.

LoL er også et godt eksempel på, at folk går aaaaaaaaaaaalt for meget op i videospil. Har kun et par venner, jeg kan holde ud at spille det med, men så er det også meget hyggeligt, fordi vi ikke tager det så tungt.

#4 - Skrevet 04-04-2012 17:39

Mange forældre opdrager et eller andet sted decideret deres børn til at blive dårlige tabere.
Børn bliver ofte kun rost af deres forældre, når de har gjort noget korrekt eller hver gang de er de bedste til noget.
Når man ikke føler man er værdsat medmindre man er en 'vinder', så er det da klart at man bliver defensiv, når et spil direkte fortæller én at man ikke er noget værd.

Det er dog sådan et mindreværdskompleks, der gør at folk bliver de bedste indenfor deres felt. Man bliver ikke topproffesionel af at tænke "Jeg er god nok, som jeg er, uanset om jeg vinder eller taber".

Så det er lidt af et dillemma.


Tilbage til spillene, så synes jeg spil hvor man samarbejder om at besejre en fælles fjende, generelt er sjovere end spil hvor man konkurrerer mod hinanden. Jeg spiller ofte selv som 'healer' eller andre support classes i online spil. Men det er måske bare personlig preference.

Jeg synes også det med dårlige tabere er et stort problem, når man spiller mod andre. Især i fighting-spil, hvor det ofte er tydeligt hvem der ejer spillet og hvem der prøver det for første gang. Så forsøger jeg altid at gøre mig dårligere, så jeg kun lige præcist vinder og af og til også lader modstanderen vinde. Det hjælper også at være et godt eksempel for fair play og sige 'kom igen' eller 'arggh, du havde mig næsten! Damn, det var tæt på' osv osv bla bla bla

#5 - Skrevet 04-04-2012 17:40

Det eneste der kan gøre mig negativ ved at tabe til en eller anden er, hvis min modstander kon spiller med fx OP characters som enlig ikke kræver særlig meget mere talent end en god faceroll for at vinde, og så derefter begynder at blære sig med hvor gode de er i forhold til andre. men heldigvis er der ikke så mange konsol spil hvor man kan gøre det.
så der er for det meste LOL det sker i.

#6 - Skrevet 04-04-2012 17:44

Er meget enig iovenstående, desværre er det ikke alle, der mestrer den kunst.

#7 - Skrevet 04-04-2012 17:49 - Redigeret 04-04-2012 17:52

Du er altså også et problembarn hvad det angår. "NEJ TAG DIG NU SAMMEN, DU GØR DIG IKKE GOD," og, "Hvorfor gjorde du dig ikke god til at starte med? Jeg er kun foran fordi du gjorde dig dårlig, hvad er der fedt ved det?," osv.

#8 - Skrevet 04-04-2012 18:32 - Redigeret 04-04-2012 18:41

Kan slet ikke se hvorfor vedkommende ville være interesseret i at vinde hvis det bare var fordi han overtalte dig til ikke at gøre noget som du kunne have gjort (stjæle en stjerne). Jeg ville aldrig være tilfreds med sådan en "pity victory".

Det gør det kun slemmere at det var et spil som mario party, haha.

Masser af tegn på en "scrub" i den beskrivelse... For ikke at nævne en virkelig dårlig taber, lol.

Togbis: Tjaeh, tjoeh. Jeg vil nu mene at folk sagtens kan tage et nederlag uden at blive så vred (og i hvert fald uden at blive vred udadtil). Synes det er en lidt slem generalisering at kalde de bedste indenfor diverse felter for folk med mindreværskomplekser.
"Jeg er god nok, som jeg er, uanset om jeg vinder eller taber" er alligevel en meget sjælden (hvis ikke ikke-eksisterende) tankegang anyway.

Og at man skal lade sig tabe og sådan noget mod folk som er casual eller ligeglade er jeg ganske enig i (omend det gør det meget mere kedeligt i forhold til at konkurrere med folk), men at gøre det mod folk som rent faktisk er folk med mindreværdskomplekser (som du kalder dem), kan godt blive et problem hvis du ikke skjuler det rigtig godt for så er det altså ikke fedt at vinde fordi din modstander ikke gjorde sit bedste (jævnfør starten af mit indlæg omkring "pity wins" ).

Lidt ligesom de fleste andre ting, vil jeg mene at det er bedst at finde en balance og ikke gå til en af ekstremerne (ambaaahs ven og togbis' indlæg).

Kylar: Kan godt se mig enig i at de er dårlige vindere hvis de hoverer, men det er de uanset karaktervalg! At du bruger undskyldninger som at de bruger en nemmere figur end dig eller whatever er hvad vi i smashtermer kalder johns (aka undskyldninger) og gør dig til en dårlig taber. No johns.

Edit: Jeg spiller forresten også ofte medic og elsker teamwork. Omend jeg stadigvæk foretrækker når det så er hold vs. hold og ikke computer vs. computer. Der er lidt for meget frygt for en "bad feeling" i blandt mennesker i dit indlæg IMO. Man kan sagtens have det sjovt selvom man taber og er kompetitiv. Faktisk kan det gå hen og blive ret så kedeligt hvis du ingen modstand får

For at svare på spørgsmålet i det oprindelige indlæg så har jeg da oplevet et par smashere blive vrede før og det har skræmt mig til tider (ikke seriøst, men lige i øjeblikket hvor der pludselig kommer sure opstød), men intet i så høj grad som du beskriver.

#9 - Skrevet 04-04-2012 18:40

^ Jeg blev også ret overvældet da du hoppede 2 meter op i luften i din kamp mod Oskar! Den kamp vil gå over i historien...

#10 - Skrevet 04-04-2012 18:44 - Redigeret 04-04-2012 18:58

Haha. Selv jeg blev overrasket, NIck
Nok den største forløsning jeg nogensinde har oplevet efter en kamp. Og den er faktisk et meget godt eksempel på at man ikke behøver at være en dårlig taber bare fordi man har konkurrenceinstinkt og ambitioner - Det viste sig at jeg tabe den kamp og jeg kom faktisk over det meget hurtigt. Lidt ærgelse var der da, men overall kom jeg over det langt hurtigere (læs: et par sekunder) end andre nederlag jeg har oplevet.
Det var ganske enkelt et vildt nervepirrende sæt og jeg var ikke på nogen måde utilfreds med min indsats. Betyder det at jeg ikke gerne vil kunne gøre det bedre og vil forsøge at blive bedre og vinde næste gang? På ingen måde.

Og som du selv siger var det også fedt og "vil gå ind i historien", hvilket kun værner om at det at folk går op i tingene godt kan skabe en rigtig god stemning.

For folk der gerne vil se hvad vi snakker om: http://www.youtube.com/watch?v=cJNlVjFyN7s#t=24m48s (det skal nævnes at jeg på det tidspunkt ikke engang ville have vundet sættet, men bare kampen hvis det havde været mig der vandt)

#11 - Skrevet 04-04-2012 18:52

^hahahahaha

Som udpræget konkurrencemenneske har jeg lært, at den bedste taber i sidste ende bliver den bedste vinder. Hvis ikke man kan tåle at tabe og lære af sine fejl, bliver man aldrig #1. Dermed ikke sagt at man skal være tilfreds med at tabe

#12 - Skrevet 04-04-2012 19:00 - Redigeret 04-04-2012 20:10

Glemte forresten helt en bestemt oplevelse. En hvis pokemongamer reagerede også meget vredt (blev vred på alle og forlod rummet) efter et nederlag til et tidligere arrangement. Må nok være den slemmeste reaktion jeg har oplevet. Og han puttede da også lige en dæmper på stemningen indtil han var væk hvorefter folk bare fandt den underholdende og snakkede om den

#13 - Skrevet 04-04-2012 19:13

Jeg kan selvfølgelig også selv blive frustreret over spil, men det kommer an på i hvilken sammenhæng, og det er aldrig i så stor en grad som min ven. Det er som regel hvis jeg spiller online mod 'randoms' eller bots, at jeg føler jeg kan tillade mig at blive frustreret, men dog uden at flame personen. :]

Selvfølgelig er det irriterende hvis man ikke vinder, selvom det har gået godt i løbet af hele spillet, men så heller ikke mere end det. Det endte alligevel også med at han vandt, da vi ikke tog stjerner fra ham de gange, vi ville have gjort det, og da han vandt var han blevet glad igen. Desværre tabte han på alle andre punkter end spillet.

Det eneste der kan få mit humør til at svinge under et spil med venner er, hvis vennen bliver decideret sur på baggrund af spillet.

#14 - Skrevet 04-04-2012 20:32

Jeg har det heller ikke godt med at tabe, dog synes jeg at jeg er blevet bedre de sidste par år at bruge ens nederlag til bare at blive bedre til spillet. Dog som Oni Nick skriver er sådan noget som Mario Party og spil der minder om dem (så som Ludo) er utrolig meget op til tilfældighed og der burde man da ikke blive sur over at tabe :b!

#15 - Skrevet 04-04-2012 20:36

Jeg ville gerne påstå jeg aldrig har været en dårlig taber, men det er nu alligevel sket et par gange. Jeg kan sagtens blive irriteret i et spil Battlefield hvis jeg kommer ind i en Squard der slet ikke fungere og de spillere der burde være på samme hold, spiller egoistisk og uden hensyn til, hvad der er bedst for holdet. Men ofte bliver det bare til lidt små opstød og ikke noget seriøst.

Men.. der er en enkelt gang hvor jeg blev så irriteret, at jeg bagefter måtte undskylde overfor min kæreste. Jeg ved udemærket, at jeg slet ikke kan hamle op med de bedste herinde og jeg ofte ligger ofte i øverste tredjedel i større firstperson shooters og det er sådan set fint nok. Jeg mener dog jeg kan begå mig rimeligt, i langt de fleste spil og der går langt imellem, at jeg får en større røvfuld... Men det skete så alligevel.

Da mig og min nuværende kæreste lige havde mødt hinanden og var flyttet sammen, så skulle vi spille Tetris en aften. Hun fandt ud af jeg havde det og sagde, at det da var meget sjovt og vi godt kunne spille et par runder. De første 10 spil gik lidt frem og tilbage, men så tog hun fat... kan ikke længere huske det præcise tal, men jeg tabte 30-35 spil i træk og det var lige mere end jeg kunne overskue Det var ikke små tætte sejre hun fik og for at sige det lige ud, så blev jeg maltrakteret fuldstændigt.

Jeg blev sgu sur og måtte lige give en uforbeholden undskyldning bagefter, da jeg var faldet ned igen. Hold op hvor var jeg pinlig over hvor sur jeg blev. Nu har jeg lært, at når vi spiller Tetris, Ordspil (Wordfeud, Rumble med flere)og de klassiske Mario spil, så er hun bare bedre og det er helt i orden. Men første gang anede jeg ikke hun overhovedet spillede spil og det kom derfor bag på mig, at jeg i den grad kunne blive smadret.

Men det er så også en af de få gange, hvor jeg er blevet rigtig sur...