Jeg er mega filmnørd og stolt af det. For mig er musikken en meget vigtig del af en film og det bliver lagt mere og mere energi i at filmen har et godt soundtrack synes jeg. Denne tråd er derfor til at fejre de behagelige/følelsesladede/episke musikstykker som vi kender fra film - kendte som ukendte. Jeg lægger ud med et par stykker selv, som jeg synes er virkelig fede.
Top Gun: Jeg kendte til temaet til Top Gun længe før jeg havde set filmen. Nøj, hvor blev jeg skuffet da jeg endelig så filmen, men musikken er så også et af de mest episke temaer der nogensinde er lavet synes jeg!
Mary & Max: Nærmest det eneste tema der er (jeg i hvert fald kan huske) fra denne dejlige og den får mig stadig i godt humør. Den er lidt længe om at komme i gang og hen til det gode, dog.
Requiem for a Dream: Få sange har en så vild opbygning i løbet af sangen og sådan en intensitet som denne synes jeg! Jeg sidder nærmest målløs tilbage hver gang jeg hører den.
Moon: Samme komponist som Requiem for a Dream, men denne formår virkelig også at fange mystikken i filmen og også uden billederne tilknyttet synes jeg den virker ret godt.
Sunshine: Den nyeste film af disse jeg har set og selv om filmen ikke var lige så god som jeg håbede på, så er jeg stor fan af musikken, som jeg synes er enormt storslået!
Jeg ved godt mange stykker der bliver vist her i tråden nok har en del større effekt på folk hvis man har set filmen, men jeg synes stadig de er noget værd. Jeg kan fortsætte med mange endnu, men vil hellere høre hvilke I kender. Håber I kender til en masse jeg ikke gør, og at I kan lide nogle af ovenstående. Kommenter meget gerne!
Tidligere profilbilleder:


