Vanedannende spil

Skrevet 04-07-2012 15:33

Åh, Pokémon Rumble (WiiWare-udgaven!) irriterer mig lidt for tiden. Spillet er okay underholdende, men slet ikke nok til at jeg har spillet det så længe som jeg har gjort bare for at få alle Pokémoner og gennemføre det. Jeg havde det lidt på samme måde i slutningen med Animal Crossing til GameCube, at jeg spillede spillet mere fordi jeg ikke kunne lade vær end fordi jeg faktisk var underholdt af at spille det.

Har I det også sådan nogle gange?

#1 - Skrevet 04-07-2012 15:58

Yep. F.eks. i den sidste halvdel af ekstrabanerne i Super Mario Galaxy 2 begyndte jeg efterhånden at se frem til at blive færdig. Der var glædelige oplevelser undervejs jovist, men kunne godt mærke at min motivation havde ændret sig - ekstrabanerne ligner trods alt hinanden.

Jeg prøver så vidt muligt at undgå den type spilleoplevelse så meget jeg kan. Min tolerance for at spille pga. pligt, vane eller whatever er noget større med håndholdt gaming, måske fordi jeg føler der ikke behøver at være en lige så god grund til at spille på en håndholdt som når jeg låser mig fast foran fjernsynet.

#2 - Skrevet 04-07-2012 16:07

Melee, før jeg stoppede med det. Skulle bare blive lidt bedre. Skulle bare se, om jeg ikke kunne vinde en kamp til. Skide være med, om jeg havde det sjovt. Måske var det ikke så meget spillet, som konkurrencen jeg var 'afhængig' af. Blev aldrig særlig god til det.

#3 - Skrevet 04-07-2012 18:30

Tror det var fordi du var for resultat-orienteret, istedet for bare at have det sjovt.

Det var nok svært ikke at blive resultatorienteret, når vi hele tiden havde turneringer.

#4 - Skrevet 04-07-2012 18:38

Har været liidt afhængig af en del spil. Især at LoL og Diablo 2. Diablo 3 har dog ikke helt fanget mig endnu. Det er meget fedt, men der mangler indhold i spillet. Desuden er der ikke meget genspilningsværdi i spillet, idet at historien bliver meget kedeligt, samt konceptet i spillet ikke virker lige så sjovt som i 2'ern. En af de ting der gør mig vanvittig, er at man ikke kan teleporterer sig igennem vægge med sin Wizard, som man kunne med Sorc. i 2'ern. GAWD DAMNIT!

Men afhængig af nogle spil har man da været en hvis grad. Jeg er dog typen som ikke bliver fuldkommen afhængig og dropper alt i verden omkring mig

#5 - Skrevet 05-07-2012 11:01

Left 4 Dead 2 og Team Fortress 2 har jeg brugt mange, mange timer på i de sidste par år. Tidligere har det været meget Battlefield 2, men nu er tiderne skiftet. Nå ja, Super Smash Bros. Melee har da også været lidt af en tidsdræber (på den gode måde)

Et spil, jeg ikke har brugt lige så lang tid på, men som stadig er vanedannende, er iOS-spillet ZiGGURAT, som varmt kan anbefales.

#6 - Skrevet 30-07-2013 08:34

Jeg tror jeg er kommet frem til at det mest vanedannende for mig helt klart er spil, hvor jeg kan udfordre mig selv til at blive bedre, gerne hvor jeg synes det er sjovt, retfærdigt (når der laves fejl, ved jeg det er mig) og kortvarigt. Mario Karts Time Trial med Ghosts (generelt ting med ghosts) er et godt eksempel på dette

#7 - Skrevet 30-07-2013 11:16

Rayman Legends Challenges App er det mest vanedannende jeg nogensinde har spillet. Nærmer mig så småt 400 timer

#8 - Skrevet 30-07-2013 15:56

Jeg er ikke sikker på om det er det her du mener:

Fire Emblem og Pokémon er nogle af de eneste spil, jeg vil sige jeg var afhængige af. Hvor det ikke var historien eller det hyggelige pick-up-and-play, men perfektionismen, der trak i mig. Lige at komme lidt videre, klare lidt mere, inden man går i seng. Det griber dig og borer sig ned med sine klør. Det er vanedannende på den afhængige måde.
Men jeg går ud fra, jeg også spiller det, fordi jeg synes det er sjovt - et sted i underbevistheden. For ellers er det vel nærmest som et stof.

Den anden type spil, er når jeg spiller det fordi det har fået gode anmeldelser eller jeg på anden måde føler jeg BØR komme igennem det, som fx en god historie. Nogle gange er historien god nok til at trække mig igennem gameplayet, men andre gange bliver det for forceret til at jeg kan holde det ud.

Ellers er der den type spil, som jeg spiller impulsivt i kort tid af gangen, typisk arkade-lignende spil, som fighters eller spil med samme tilgængelighed. Det er som regel dem, jeg foretrækker, da de ikke kræver for meget tid til at sætte sig ind (tutorials og historie).

#9 - Skrevet 30-07-2013 16:15

Oprindeligt mente jeg blot spil man ikke kan give slip på, formentlig fordi man er afhængige af dem.