Det er sjovt hvordan man, efter at have læst 'how to win friends and influence people', begynder at lægge mærke til, hvor komplet elendige mange, især indie-udviklere, er til at præsentere deres spil. Når de snakker i interviews er det altid "vi er rigtigt glade for det produkt som vi har lavet og vi mener at spillet passer rigtig godt ind i den vision som vores game designer synes spillet skulle have. Istedet for at sige "Du vil blive rigtig glad for det produkt, som du nu kan købe i din butik, du vil finde ud af at spillet passer rigtigt godt til netop din spilsmag".
En ulempe ved bogen dog imo, er at den er meget 'passiv' i sin stil. En ting er at ligge sig på knæ for at få folk overtalt til at købe hvad du fortæller dem at de mangler eller at få dem til at føle sig tilpas omkring sig dig fordi du lytter til dem og plejer deres ego.
En anden ting er at få folk til at respektere og vise interesse i dig.
Så det kan måske være godt ikke at basere hele sin tilgang på denne éne bog alene. Men ellers, så er der jo alligevel ikke meget, der kan erstatte rigtig erfaring. Så det handler også bare om at gå ud og prøve og ikke være så bange for at fejle, men istedet analysere hvorfor du fejlede og så gøre det bedre næste gang.
Jeg læser ikke så meget selv, da jeg synes det kræver at jeg er komplet afslappet, før jeg har energi nok til totalt at koncentrere mig om en bogs univers, dets figurer, deres motiver, plottet etc. Men bøger giver et eller andet, som virker meget mere dybdegående og levende end film.
Anyways, nogen der har læst Den Lille Prins af Antoine de Saint-Exupéry? Måske bortset fra biblen(jeg er dog ateist i dag, lol), så tror jeg ikke der er nogen bog, der har påvirket mit livssyn i så stor en grad. Vi læste bogen tilbage i gymnasiet, men her på det seneste kommer igen og igen til at tænke tilbage på den. Jeg må simpelthen se at få den genlæst snart.
Det er en eksistentialistisk novelle, hvilket vil sige at den forsøger at takle de problemer der opstår, når mennesket ikke har religion til at guide sig gennem livet. Altså, hvad er meningen med din eksistens.
Bogen er kun på lidt under 100 sider og er skrevet lidt som et børneeventyr, så det burde være én alle kunne forsøge at læse igennem.
Ellers, så er jeg begyndt at interessere mig en del for politiske ideologier og hvordan de former samfundet. Har læst et par bøger af John Shirley, "Bioshock: Rapture" og "Everything is lost", der begge er nogle lidt dystopiske historier om libertarianisme. Jeg overvejer at læse nogle af Ayan Rand's bøger igennem, da det i høj grad er hvad især Bioshock er baseret på. (Andrew Ryan ~ Ayan Rand)
Jeg fandt det lidt sjovt, at hun som enormt pro-market liberalist, har skrevet en bog(The Fountain Head), der netop beskriver, hvorfor folk som Miyamoto ikke burde følge markedet, men istedet burde lave de produkter, som de selv synes er sjove at lave også selvom det betyder at de sælger dårligt. Skulle man tro Alex, så er det slet ikke sådan en borgerlig håndterer sit arbejde, så den må jeg lige få læst.
Ellers, så skulle 1984 og Lord of the Flies også være must-read klassikkere indenfor dystopia genren, så dem må jeg også få læst før eller siden.
Robbinson Crusoe er også på listen og så vil jeg også gerne se om jeg kan finde nogle japanske forfattere. Hvis de kan lave gode manga-historier, så burde bøgerne jo være endnu bedre.
Jeg fik den læst op meget tidligt da jeg var lille, nok omkring de 3-4 år, og i vores familie er den virkelig værdsat (og en sikker dåbsgave ved banedåb). Saint-Exupérys Blæsten, sandet og stjernerne kan også anbefales i forlængelse af den lille prins.
