My Nintendo

N-club > Nintendo generelt > My Nintendo

Level 50
17424500 XP
Indlæg: 6279
#1:  KJ85 -

Afløseren for Club Nintendo er så småt ved at være på trapperne. My Nintendo som det nye loyalitetsprogram hedder lanceres i fuldt omfang i Japan d. 17. marts, og forhåbentlig ikke særlig længe derefter i Danmark. For de, der endnu har hørt om My Nintendo vil jeg herunder indsætte teksten fra en tidligere nyhed på siden.

Hvad er My Nintendo
Målet med My Nintendo er først og fremmest at gøre Nintendos spiloplevelser sjovere og mere bekvemme. Det skal fungere som arvtageren for Club Nintendo, men i stedet for at være et loyalitetsprogram, så bliver det et mere omfattende belønningssystem, hvor medlemmer blandt andet vil modtage forskellige tilbud.



For at benytte My Nintendo skal man først oprette sig en Nintendo Account, og det har de kunnet gøre i Japan siden december. Det har betydet, at Nintendo har kunnet sende de registrerede brugere beskeder, hvori de har anbefalet software og givet personlige tilbud. Beskederne målrettes via brugernes profiler, købshandlinger og spilhandlinger og kan eksempelvis omhandle DLC til spil brugeren ejer i forvejen.

Personlige tilbud udsendes blandt andet ved brugernes fødselsdage, men de gives også på andre tider af året. Brugere, der har spillet bestemte spil, vil måske modtage en besked med forslag til deres næste spil sammen et tilbud på netop det spil, og på denne måde håber Nintendo at øge kundetilfredshed.



I Japan har man allerede integreret systemet på den officielle hjemmeside, så brugerne kan købe software, som de har udvist interesse for, direkte og lade det automatisk downloade på 3DS eller Wii U. Det kræver naturligvis, at man har forbundet sit NNID til sin Nintendo Account.

Fra d. 17 februar åbner Nintendo op for registreringen af en Nintendo Account uden for Japan. Alle, der har oprettet en Nintendo Account inden den globale lancering af My Nintendo i marts, opnår naturligvis medlemskab af den nye medlemsservice, der fra start vil fungere som et point-baseret belønnings-program for både dedikerede spillekonsoller og smartphones/tablets. Det skal således også bygge en bro mellem de to markeder.



Til belønnings-systemet opereres der med to typer point kaldet Platinum Points og Gold Points. Platinum Points får brugerne for at spille på smartphones/tablets, for at logge ind på Nintendo eShop og for at opfylde andre ting. Gold Points får man derimod for sine digitale køb på Wii U og 3DS. Hvor Club Nintendo opererede med belønning for at købe og registrere produkter, så vil der via My Nintendo altså uddeles point for digitale køb såvel som spilaktivitet og interaktion med info fra Nintendo. Målet med to former for point er at tilbyde to forskellige ting.

Platinum Points kan bruges til erhvervelse af digitalt indhold som HOME Menu Themes, hvilket illustreres på nedenstående billede.



Gold Points kan derimod veksles til rabatkuponer til andre digitale køb på Wii U og 3DS.



Tingene beskrevet indtil videre er blot de ting My Nintendo vil kunne tilbyde fra start. Der er planer om at udvide servicen til også at omfatte håndtering af venskaber, koordinering af data til skyen og fordele i butikker.

Alt sammen bliver som skrevet i indledningen også muligt i Danmark ved lanceringen i marts, og det bekræfter nedenstående billede.



I denne tråd kan vi således diskutere alt om Nintendos nye belønningsprogram, og informere hinanden om nye tiltag.


Side: 12345678910Vis alle


Level 50
17424500 XP
Indlæg: 6279
#2:  KJ85 -

Oprettede tråden, da der lige er kommet en interessant nyhed. WarioWare: Touched! er blandt belønningerne, men det er til download på 3DS for 1.000 Platinum Points. Altså et DS-spil til brug på 3DS. Rent praktisk vil ens konsol håndtere det som DSiWare, hvilket er lidt øv, da der ikke er så meget plads at gøre med der, men det fylder så også kun 214 blocks.


Level 16
135000 XP
Indlæg: 167
#3:  Linky Triforce -

Nogen der ved hvornår vi kan begynde at skrive os op til dette her?

C&D Nintendo YouTube

C&D Nintendo Facebook


►Nintendo Network ID: LinkyTriforce


Level 50
17424500 XP
Indlæg: 6279
#4:  KJ85 -

^Nej desværre. Vi får det nok først at vide den dag, hvor det bliver muligt. Lige nu er det kun for de gamle medlemslande i Club Nintendo, hvilket også er dem der får adgang til Miitomo fra start..


Level 16
135000 XP
Indlæg: 167
#5:  Linky Triforce -

Hvorfor har jeg bare på fornemmelsen at det ikke kommer til at flyve i Danmark når det kommer til stykket

C&D Nintendo YouTube

C&D Nintendo Facebook


►Nintendo Network ID: LinkyTriforce


Level 19
173000 XP
Indlæg: 155
#6:  Rokit -

#5 fordi sådan plejer det som regel at gå for os i DK. xD

3DS Friend Code: 1865-1676-2889
Switch Friend Code: SW-0408-5193-6711


Level 50
17424500 XP
Indlæg: 6279
#7:  KJ85 -

Mon ikke nok det kommer, når Nintendo ligefrem inkluderede Danmark på listen over lande, som ville få adgang til My Nintendo inden udgangen af marts. De kan selvfølgelig udskyde det en smule for nogle lande, men er ret sikker på, at vi nok skal få lov at blive medlem. Miitomo er så en anden sag, for dansk er nok ikke et sprog de agter at understøtte, og en kommunikations-applikation til brug mellem venner er vel ikke så fed på et fremmedsprog, hvor gode vi så end er til engelsk her i landet..


Level 16
135000 XP
Indlæg: 167
#8:  Linky Triforce -

Håber det bliver godt, men må sige jeg synes det er synd de er gået væk fra de fysiske ting man kunne få og bestille. Der blev udgivet rigtig mange fede ting rundt om i verden fra Club Nintendo men det her skal nok ogsaa blive sjovt Smiley

C&D Nintendo YouTube

C&D Nintendo Facebook


►Nintendo Network ID: LinkyTriforce


Level 22
243500 XP
Indlæg: 409
#9:  seb_gbk -

Miitomo kommer til vesten d. 31 marts, så trods det efterhånden stramme tidsprogram, så når Nintendo trods alt alligevel lige akkurat, at holde løftet angående marts release.

Jeg kan findes som seb_gbk stort set alle steder, som kræver en form for brugernavn, fx.
https://twitter.com/seb_gbk.
https://www.youtube.com/channel/UCiWZLZTVL3Y7_lQEuuravXw


Level 9
42000 XP
Indlæg: 28
#10:  Keepcalmandplay -

seb_gbk skrev:
Miitomo kommer til vesten d. 31 marts, så trods det efterhånden stramme tidsprogram, så når Nintendo trods alt alligevel lige akkurat, at holde løftet angående marts release.


Ja det kommer d. 31.. Men Danmark er ikke i blandt de lande der får release :/


Level 22
243500 XP
Indlæg: 409
#11:  seb_gbk -

Nej, desværre. Men det kan heldigvis nås endnu, lad os nu vente og se.

Jeg kan findes som seb_gbk stort set alle steder, som kræver en form for brugernavn, fx.
https://twitter.com/seb_gbk.
https://www.youtube.com/channel/UCiWZLZTVL3Y7_lQEuuravXw


Level 9
42000 XP
Indlæg: 28
#12:  Keepcalmandplay -

^ eller på et andet forum herinde fik jeg svar at det kommer d.31! Så yeaa!


Level 50
6316500 XP
Indlæg: 4117
#13:  JOEP -
redigeret af JOEP d. 31. Mar 2016 12:47



Link


Level 50
2533000 XP
Indlæg: 2459
#14:  O-train -

Fik folk deres ønsket navn Smiley var med fra start, så jeg fik heldigvis mine to fornavne 'oliveradam'

Mit forhold til Nintendo er kompliceret ;I


Level 50
6316500 XP
Indlæg: 4117
#15:  JOEP -
redigeret af JOEP d. 31. Mar 2016 14:31

Jeg er JØP, så åbenbart!

Desværre virker missionerne ikke tilbage i tiden, så man skal købe eShop-titler for 480 kr. igen, hvis man skal have den sidste mission.

Der er desuden 30 gratis point ved at klikke på SMB-blokken nederst til højre og så klikke på din Mii et par gange. Smiley


Level 14
103000 XP
Indlæg: 163
#16:  GoOby -

@JOEP

Wha.. Jeg fik kun 10 Smiley


Skriv dig på listen her


Side: 12345678910Vis alle


Svar på tråd

Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussionerne.


Log ind
Bliv gratis medlem
Glemt kodeord?