Salgstal for perioden mar...

Nintendo Switch-efterføl...

Prøv Star Wars: Knights ...

SteamWorld Heist II annon...

N-cast #217: En eksplosio...

LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Nintendo Switch

Annonceringer af annoncer...

Tetris 99

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Amiibo!

Luigi's Mansion 2

Switch - spilrygter og sp...

Fortnite

Spil på vej til Switch

Switch 2 - rygter og disk...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Game Boy fylder 30. Jeres minder?

Andreas Tarding
Andreas Tarding

7515
Online
Level: 18 (Twhomp)

2
1ups givet

Skrevet 21-04-2019 11:38 - Redigeret 23-04-2019 12:08

I denne skelsættende tid, hvor Nintendo langsomt omlægger deres (spil-)forretning til håndholdt og mobil spil, syntes jeg jo, at man kunne smide en tanke til, at -



Game Boy fylder 30 år i dag - den blev altså udgivet i Japan i dag, for 30 år siden, 21. april 1989.

Det slog mig, at mit eget første gaming-minde, netop var Game Boy - en kammerat i børnehaven, havde Kirby's Dream Land på en gennemsigtig Game Boy - og så var jeg ellers én, hvis forældre kunne gøre voldeligt ekstatisk, ved at hive mig ned i Toys'R'Us. Jeg kan stadig huske øjeblikket ved disken, og min første personlige gaming-session hjemme ved køkkenbordet. Kirby står heller ikke alene - jeg vil nok tælle Super Mario Land 2 og Wario Land med, som spillene, der fyldte mest. Jeg var slet ikke gammel nok til, at rent faktisk gennemføre spillene - selv Kirby, kom først nogle år senere, hvad også sidder ret meget fast. Smiley

Hvad med jer? Er der andre, der også startede med Game Boy, og med hvilke spil? Det slår mig selvfølgelig, at hænge meget sammen med ens alder - jeg er selv 1991'er.

Mvh. AndTAR.
    Nemy
    Nemy

    9571
    Offline
    Level: 27 (Beetle)

    0
    1ups givet

    #1 - Skrevet 21-04-2019 17:35

    Det er en af de konsoller fra Nintendo jeg har haft, som jeg kan huske mindst.Jeg kan huske at jeg havde den og kan huske jeg havde et par spil til, men ikke hvilke. Derimod står Game Boy Pocket mere klart, og der har jeg godt nok spillet meget Wario Land og Donkey Kong, men om jeg havde spillene til den originale eller først købte dem da jeg fik en Game Boy Pocket ved jeg ikke Smiley


    ThePatrickBay
    ThePatrickBay

    8155
    Offline
    Level: 33 (Hammer Bro)

    0
    1ups givet

    #2 - Skrevet 21-04-2019 17:55

    Ligesom Nemy har jeg ikke så mange minder om den originale Game Boy specifikt.

    Mit første møde med den originale Game Boy var nok, da jeg var omkring 7 år. Det var hjemme hos min fasters kæreste, hvor hans lillesøster havde Super Mario Land, hvilket jeg nød at spille. Jeg syntes dog, at skærmen var ret utydelig, fordi jeg kunne sammenligne med min egen Game Boy Color, som jeg havde på det tidspunkt.

    Senere hen har jeg købt nogle Game Boy "Mursten" og har i dag to styk. Jeg har dem dog primært, fordi jeg synes, det er sjovt at have dem - ikke for at spille på dem. Jeg spiller altid mine Game Boy-spil på Game Boy Player til GameCube.

    Selvom jeg ikke har så mange minder konkret med den originale Game Boy, respekterer jeg i høj grad den revolution, den skabte, og ser den som en vigtig milepæl i videospilhistorien.


    martinmartin
    martinmartin

    1033
    Offline
    Level: 12 (Fire Keese)

    1
    1ups givet

    #3 - Skrevet 21-04-2019 22:31

    Den originale Gameboy kom til at betyde ret meget for mig, men det var nok i høj grad på grund af sammenspillet med Super Gameboy modulet til SNES’en, som virkelig gjorde den til et hit. Det gav den her mulighed for at fortsætte spillet i en håndholdt tilstand, når jeg ikke havde mulighed for at spille på et fjernsyn. Det gjorde det også lettere at spille Tetris på skift, når begge spillere let kunne følge med på et fjernsyn, i stedet for den lille skærm.

    Jeg kan også huske episoder, som at sidde tre børn i SFO’en og forsøge at se en spille et eller andet Gameboy spil, med hovederne helt tæt, med det resultat at alle tre nu havde lus, i stedet for én. Gameboy’en var derved en hovedårsag til at jeg fik lus flere gange som barn.

    Ellers husker jeg ting, som den her enorme stolthed over at klare King Dee Dee i Kirby’s Dreamland 2. Eller at nogle af mine daværende venners far havde taget Pokémon Blue med hjem til dem fra USA, men at det ikke sagde dem noget, så jeg fik lov til at spille det en del før den Europæiske release, og før jeg selv købte både Red og Yellow.

    For nyligt fandt jeg begge mine gamle cartridges frem til Red og Yellow, hvor at det alligevel overraskede mig, at jeg havde lagt 100 timer i begge spil. Min gamle savefil til Silver er desværre slettet på grund af batteriet er dødt, men jeg kan tydeligt huske, hvor vildt det var at komme tilbage til Kanto fra Johto.

    Nå, ja. Vigtigst af alt. Fordi det originale Super Mario Land var så underligt et spil, så troede jeg i virkelig mange år, at det rent faktisk var det allerførste Mario spil nogensinde. Samt at Daisy var den originale prinsesse. Der gik en del år, før at jeg rent faktisk fik styr på detaljerne på det område.


    Krisp
    Krisp

    1628
    Offline
    Level: 18 (Twhomp)

    1
    1ups givet

    #4 - Skrevet 23-04-2019 08:18

    Den originale "fede" Gameboy var den første rigtige konsol jeg ejede. Forud for den, husker jeg at jeg havde et par af de her billige "bip bip" spil med 50-100 spil, som oftest var forskellige kloner af Tetris og lignende.
    Det var til min 6 års fødselsdag at jeg fik maskinen. Jeg husker tydeligt at jeg holdte fødselsdag i mine forældres kælder, fordi de var ved at bygge en del om i stue etagen.

    Det var den blå "Cool Blue" udgave som kun er udgivet i Europa, den er faktisk en pæn sum penge værd idag, men det er en anden historie. Smiley. Jeg ejer den selvfølgeligt ikke mere, øv.

    Jeg husker det første spil jeg fik til den var Super Mario Land 2 og jeg tror faktisk at maskinen var bundled med Tetris. SML 2 har jeg spillet pænt meget. Af de spil jeg husker at have ejet til maskinen er: Super Mario Land 2, Super Mario Land 1, Tetris, et eller andet Power Rangers, Street Fighter 2.

    Jeg husker også at jeg solgte alt mit Gameboy udstyr i de sene 90'ere, for at få råd til Turok 2 til Nintendo 64. Smiley


    Sillyyy
    Sillyyy

    3035
    Online
    Level: 17 (Deku Baba)

    1
    1ups givet

    #5 - Skrevet 24-04-2019 08:31 - Redigeret 24-04-2019 08:31

    Jeg fik min Gameboy Pocket engang jeg var hos min farfar og farmor. Min far købte en Gameboy Pocket og Pokémon Red til min bror og jeg, som vi skulle dele, men de kunne vi ikke. Samme dag købte han ny Gameboy Pocket og Pokémon Blue til mig. Så gik det hele meget nemmere!

    Min mor blev irriteret over lyden, når vi spillede, så hun fortalte mig, at når man har lyd på, bruger min Gameboy batteriet hurtigere. Så jeg stoppede med at spille med lyd på, og jeg fortalte det videre til andre i klassen. Så der var flere der stoppede med at spille med lyd på, fordi jeg fortalte dem, at min mor sagde det, Smiley For selvfølgelig har de voksne ret!

    Pokémon var super nice at spille dengang, men mit yndlingsspil var Super Mario Land 2: 6 Golden Coins. Jeg lånte det tit af en ven fra skolen. Ellers husker jeg ikke så meget fra dengang. Jeg havde flere spiloplevelse med Gameboy Color.