1
apr
2005

Artikel: Revolution eller ej?

Skrevet af Lasse

Nedenstående artikel er ikke bekræftet. Det er udelukkende nogle tanker jeg personligt har gået og arbejdet med gennem den sidste tid, og nu føler jeg at jeg bør dele dem med jer andre…

Emnet er Revolution, kodenavnet for Nintendos næste hjemmekonsol, og de utallige spekulationerne omkring denne konsol.

Siden Nintendo så småt begyndte at løfte sløret for denne kommende konsol omkring E3 2004, har spekulationerne været enorme på alverdens Nintendo-sider. Mange rygter er blevet diskuteret, og de fleste af dem dog også blevet afkræftet før eller siden. Men der er stadig rygter – nogle mere sikre end andre – der endnu hverken er endelig afkræftet eller bekræftet. Og lad os lige se på dem engang:

Revolution vil:
- have gyroskop i controlleren. Det er et faktum at Nintendo allerede i 2001 skrev en kontrakt med Gyration Inc. – en af verdens ledende producenter af gyroskoper – om at benytte deres teknologi. Til hvad vides ikke med sikkerhed, men et overordentlig godt bud er controllerne til Revolution!
- benytte en teknologi der har eksisteret længe, men som endnu ikke er blevet udnyttet fuldt ud
- have indbygget stemme-chat-funktion. Satoru Iwata udtalte for nyligt at denne funktion ”may or may not” være inkluderet!
- være klar til at gå online fra release-dagen
- være revolutionerende inden for konsol-branchen

Jeg begynder med at tage fat det rygte jeg personligt ser som mest interessant, nemlig det at Revolution vil bruge en ikke ny teknologi til at revolutionere konsolmarkedet, men at den i stedet vil gøre brug af noget, der endnu ikke har været udnyttet fuldt ud.
Min første tanke til dette var naturligvis touch-screen, men dette afviste jeg hurtigt. Dels ud fra det faktum at det allerede er at se i DS’en, men også ud fra det faktum at touch-screen trods alt findes mange steder i vores samfund i dag. Det ville stadig kunne revolutionere konsol-markedet, men ikke i en så stor grad som Nintendos udtalelser lægger op til. Desuden er der store praktiske problemer i at lave en stationær konsol med touch-screen, med mindre forbrugerne også skal købe en særlig skærm til konsollen. Alt i alt ikke nogen holdbar teori.
I min jagt efter interessante ting vedrørende dette emne, stødte jeg på Nintendos meget oversete produkt – Virtual Boy – en transportabel konsol første gang vist frem i 1994 i Japan (naturligvis), og som blev frigivet i Japan og USA i løbet af 1995 Denne konsol gjorde brug af en meget primitiv form for Virtual Reality, men blev aldrig en helt stor succes, grundet konkurrencen fra bl.a. Sonys PlayStation. Der blev solgt ca. 770.00 stk. af denne konsol, inden Nintendo allerede i 1996 tog den ud af produktion og erklærede den død. En relancering var planlangt senere samme år, men blev aldrig realiseret.

Hvad har Virtual Boy så med Revolution at gøre? Tja…sikkert ikke ret meget. Men mit bud er ganske enkelt at Revolution vil gøre brug af en form for Virtual Reality, intet mindre!

Ved at inddrage rygterne omtalt ovenfor, synes jeg langsomt det hele begynder at passe sammen, som brikker i et dejligt puslespil: Virtual Reality er ikke en ny opdagelse, men det er aldrig rigtig blevet brugt i konsol-verdenen, bortset fra Virtual Boy. En udvikling af et ordentlig Virtual Reality koncept vil uden tvivl revolutionere konsol-verdenen!
Gyroskopet i controlleren er også overordentlig velegnet i Virtual Reality. Forestil dig at du ganske enkelt ved at vippe din controller, vil kunne dreje kamera-vinklen op/ned eller fra side til side. Dette vil være ideelt i FPS- eller RPG-spil. En anden ”gyroskopisk mulighed” ville være, at den controller vi kender i dag ville blive udskiftet med en form for handske, der gør det muligt at aktivt berøre genstande i spil. Fremtiden kunne blive spil i første persons perspektiv, hvor to arme på skærmen kontrolleres gennem to handsker du har på uden for spillet! Tænk at have fuld kontrol over Samus Arans arm i spillet ”Metroid Prime” – for bare at bruge et nutidigt eksempel!

I samme omgang er online-funktion en fænomenal sammenkobling, og dertil også live stemme-chat med andre online brugere. Allerede i dag er spil som ”The Sims” enorme succes’er, fordi folk kan opbygge en fiktiv personlighed og møde andre i en – mere eller mindre – realistisk virkelighed. Og dette ville da være fantastisk at kunne i en Virtual Reality verden – igen noget der ville komme især RPG-spil til gode!

Jeg vil nu lade det være op til jeres egen fantasi at vurdere om mine spekulationer holder vand, eller de er langt ude. En ting er dog sikkert, vi er sandsynligvis meget klogere efter dette års E3 til maj, for her vil der med stor sandsynlighed komme nyt om denne – forhåbentlig – revolutionerende konsol fra Nintendo. Jeg slutter af med 2 citater, og nedenfor ses 3 billeder af Virtual Boy

“We don't have the slightest intention of making a machine that follows the same path as conventional game hardware” - Ken Toyota, PR chef for Nintendo, februar 2005

"Gyration intends to be the first company to produce game controllers enhanced with gyroscopic motion-sensors…”
“The motion sensor can take the place of a typical thumb pressure pad allowing one-handed game play, or can be integrated into a two-handed controller to add a dimension to game playing not possible with traditional game controllers”
- Gyration Inc., ledende producent af gyroskop-sensorers, september 2001.

Diskuter
29
Gå Tilbage
Level 1
500 XP
#16:  Lasse - 1. Apr 2005 19:38

Et gyroskop er...ehh...en form for vatterpas Smiley Elektronisk vil det betyde at controlleren - hvis det vel at mærke bliver bygget ind i denne - også kan bruges ved at vippe den op eller ned, eller fra side til side. Men igen: hvis, hvis og HVIS det overhovedet bliver brugt Smiley

citer indlæg

Level 1
0 XP
#17:  Ole Ostereje - 1. Apr 2005 19:55

orv ja z0da men anders and er da også sjovt hehe ej jeg overdrev måske kun lidt men ikke meget hehe

citer indlæg

Level 2
2500 XP
#18:  Christian Jessen - 1. Apr 2005 19:56

Må indrømme jeg er meget skeptisk over for denne ide...
Først og fremmest, er der ikke grænser for HVOR nyskabende? Smiley
Altså, uerfarne brugere vil jo blive skræmt væk - kan jo være en tand for nyskabende, til at det bare bliver noget folk vil tage til sig?
Og - virtual reality... Har altså svært ved at tro på den - tror ikke på at teknologien er så langt, man man ville kunne føle man er i spillet, og samtidig virke som en konsol man IRL kunne hygge sig om.. Skulle desuden både kunne tilsluttes til TV og PC skærm... Så tror altså ikke på det bliver sådan noget Smiley
Derudover er den jo bagudkombatibel med GameCube - så jeg venter spændt og ser til maj... Men gyroskob kunne jo være mega fedt - forestil jer en flysimulator, hvor du kan styre flyet rundt ved at vippe/dreje controller? Ville da være mega fedt... Og så har man knapperne til at se rundt i sit cockpit, osv? Ej - skummel ide, men ville da være sjovt Smiley

citer indlæg

Level 1
0 XP
#19:  Ole Ostereje - 1. Apr 2005 19:59

DING fik en ny anders and ide man skal da brug'e 3d briller Smiley så det popper ud i ens ansigt.

citer indlæg

Level 1
0 XP
#20:  NINJA - 1. Apr 2005 20:30

HAHAAAA!!! Jeg kommer lige til at tænke tilbage på U.S.A. turen for 2 år siden.. Hehe, vi var i disney land. Vi skulle prøve et "Grædrødderne" show i en biograf hvor man havde 3-d briller på. Min far tog sine normalle briller i hånden, og da en bille "skød syre" på os mens vand dryppede ned fra taget fik min far SÅDAN et shok at han knuste sine egne briller!!.. HAHAHAAAA MAX grineren!! Så gik han med gaffatape-limede-briller resten af måneden vi var i U.S.A. Smiley

citer indlæg

Level 31
506000 XP
#21:  Zøvnig - 1. Apr 2005 20:31

Du har fat i noget der Christian. Men måske kan man sætte sin Revolution til en Tv skærm eller Monitor så andre kan følge med i spillet? Det ville appalere mere til masserne tor jeg Smiley

citer indlæg

Level 2
2500 XP
#22:  Christian Jessen - 1. Apr 2005 21:20

Ærlig talt - hvem gider sidde med at par grimme briller på, totalt lukket ude fra omverdenen? Smiley
Altså - mega upraktisk.. Du aner ikke om der er nogle inde i dit rum, brand i huset, eller røg i køkkenet... Smiley Syntes nu det virker latterligt, sorry Smiley

citer indlæg

Level 1
500 XP
#23:  Lasse - 2. Apr 2005 16:54

I har en gammeldags opfattelse af hvad Virtual Reality er, no offence Smiley - Virtual Reality er andet end det at tåge rundt med en hjelm/briller på.


Igen hiver jeg Metroid Prime frem - hvis du havde en handske på armen IRL, og billedet af Samus' arm på skærmen fulgte dine egne bevægelser - det ville også være Virtual Reality


Den teknologi er altså bestemt ikke helt rigtig - specielt ikke hvis de har fået integreret et gyroskop. Og det har de tilsyneladende haft 4 år til (siden de skrev kontrakt i 2001 med Gyration Inc). Det tror jeg næppe vil skræmme folk væk - tvært imod!

citer indlæg

Level 1
500 XP
#24:  Lasse - 2. Apr 2005 16:55



"Den teknologi er altså bestemt ikke helt rigtig" = Den teknologi er altså bestemt ikke helt urealistisk...




Det gik sgu lidt for hurtigt Smiley

citer indlæg

Level 1
0 XP
#25:  Triforce - 2. Apr 2005 18:07

Jeg syntes også at der var noget der manglede Smiley. Tror stadig på din ide Lasse Smiley

citer indlæg

Level 10
53500 XP
#26:  Asse - 2. Apr 2005 18:16

Faktisk en temmelig god beskrivelse af hvad jeg HÅBER revolution bliver, Lasse. Dog har jeg mine tvivl, jeg er ret bange for at Nintendo skuffer. Revolution er, blandt nintendo fans, blevet utroligt hypet, så der skal MEGET til for at den lever op til 'vores' forventninger..

Lige en ekstra kommentar, billede 1 og 3 er da det samme, bare spejlvendt? ;P

citer indlæg

Level 50
2593000 XP
#27:  AND - 2. Apr 2005 20:20

Lasse! Stor ros for din reasearce, der har du virkelig været grundig.

Dernæst må jeg indrømme, at jeg holder meg Christian med hensyn til dine overvejelser: Dels er der jo det med, at Revolution (som Christian var inde på) kan afspille GCN-spil, og så ville fx. et Zelda-spil i første person virkelig være skod.

Jeg vil lige mane til besindelse (eller i hvert fald prøve). Personligt tror jeg at vi vil se en Nintendo-konsol, som fungerer på samme måde som GCN mth. opsætningen (TV, kontroler, gameplay, ect.).

Jeg vil selv gætte på at det bliver det grafiske og det lydmæssige, som vil de gennemgående forbedringer.

Det kan være at Nintendo har tilført et nyt "gameplay-system" til nogle nye titler. Ligesom fx: tLoZ-spillene har deres helt egen form for gameplay.
Hvad denne nye spillestil skulle være - og hvilke slags spil den ville blive benytet i, aner jeg ikke, men lad os nu se...

Hvis Nintendo ville lave et sådan Virtual Reality system, så ville de jo samtidig gå væk fra den helt specielle spil-opbygning som de har udviklet igennem de sidste ca 20 år, startende med The Legend of Zelda og andre NES-spil.

Dette virker temmelig selv-destruktivt, og så må jeg slutte mig til dem som mener, at Lasses idéer ville skræmme de fleste brugere væk...

Personligt har hjeg intet ønske om vertual reality eller hanske-kontrollere. Jeg synes at Nintendo sparker rigeligt røv på nuværende tidspunkt.

SÅ LYT TIL MEJSTRUP OG SKRU FORVENTNINGERNE NED!!

citer indlæg

Level 50
2593000 XP
#28:  AND - 2. Apr 2005 20:21

... Øh... havde altså lavet mellemrum og afsnit i den tekst :Z...

citer indlæg

Level 50
2593000 XP
#29:  AND - 2. Apr 2005 20:21

... Øh... havde altså lavet mellemrum og afsnit i den tekst :Z...

citer indlæg

Side: 12Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?