boz
17
apr
2012

Kickstarter: LEGO-konstruktion af 1-1 bane fra Super Mario Bros.

Skrevet af KJ85

Hvem elsker ikke LEGO, og Mario ligeså? Zachary Pollock fra Portland, Oregon, USA, er så passioneret omkring begge, at han nu via hjemmesiden Kickstarter søger offentlighedens hjælp til midlerne der skal til for at genskabe bane 1-1 fra Nintendos Super Mario Bros. i LEGO, som en del af kunstprogrammet ved navn Epic Mario.

Til dette vilde projekt er det estimeret at han skal bruge omkring 780.000 LEGO-brikker, hver repræsenterende én pixel, og derfor søger han via Kickstarter en kapital på $26.400, eller godt 150.000 kr., for at sætte projektet i gang. Alle der donerer penge til projektet vil blive inviteret til at deltage i mindre bygge-sessioner i Portland, og Zachary Pollock håber derfor at projektet hurtigt kan færdiggøres.

projektets side på Kickstarter kan du læse mere om projektet, og i videoen herunder kan du få en visuel fornemmelse af projektets omfang.


Det færdige projekt vil blive vist for første gang ved BrickCon Expo i oktober og vil senere blive fremvist på LEGO-konferencer, Comic-Con og PAX.

Det kan for en god ordens skyld nævnes, at der kan doneres penge til projektet indtil d. 10. maj, og i skrivende stund er der doneret 2.587 $. Men, hvad siger I? Kunne I finde på at donere penge til projektet og, hvad synes I generelt om disse offentlige indsamlinger til videospilsrelaterede projekter?

Level 31
498500 XP
#1:  Lukas Pedersen - 17. Apr 2012 21:55

Det er sgu svedigt nok. Generelt er der mange fantastiske projekter på Kickstarter og lignende sider, og det er fedt at se folk der er villige til at donere penge. Nogle gange kan alle de "perks" (de ting man får hvis man donerer over et vist beløb) dog godt tage lidt overhånd Smiley

citer indlæg

Level 20
209000 XP
#2:  Bjarne - 17. Apr 2012 22:26

Sejt! Ja, det er fedt at se alle de forskelligartede spil-relaterede projekter, der dukker op på Kickstarter Smiley

citer indlæg

Level 19
186500 XP
#3:  Moysen - 17. Apr 2012 22:41

wuuut, hvor er det nice Smiley Super fed idé.

citer indlæg

Level 18
154500 XP
#4:  Jonas - 18. Apr 2012 12:24

Mega nice, men burde det ikke være relativt billigt at få sådan en projekt op at st?

citer indlæg

Level 22
260000 XP
#5:  Dennis Suhr - 19. Apr 2012 13:49

cool projekt

citer indlæg

Level 50
2795000 XP
#6:  KJ85 - 19. Apr 2012 18:39

@Jonas: Kunne forestille mig at indsamlingen også skal dække transport til alle de konferencer, hvor han skal ud og vise det færdige resultat Smiley

citer indlæg

Level 31
498500 XP
#7:  Lukas Pedersen - 10. May 2012 09:13

Kun 11 timer tilbage, og de mangler stadig 75 % - det bliver vist desværre ikke til noget Smiley

citer indlæg

Side: 1Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?