boz
25
apr
2012

Engelsk Project Zero 2 trailer + overraskelse

Skrevet af KJ85

Sidst vi i nyheden her på siden kunne læse om Project Zero 2: Wii Edition, var det i anledning af at spillet havde fået en udgivelsesdato for Europa, der hed d. 29. juni. I selve nyheden var en japansk trailer for spillet inkluderet, men i sidste uge sendte Nintendo of Europe så den første engelsksprogede trailer ud for spillet.

Billedmaterialet i traileren, som du kan se herunder er identisk med det vist i den japanske trailer, men vores to hovedpersoner, tvillingesøstrene Mio og Mayu Amakura, snakker nu altså engelsk i stedet for Japansk.


Nu er spørgsmålet så om vi også i dette spil, som i Beat the Beat: Rhythm Heaven], får mulighed for at vælge mellem begge sprog i spillets filmsekvenser. Mange vil jo nok mene, at de originale japanske stemmer giver en helt anderledes stemning i denne type spil, og man kan jo således fristes til at håbe.

I forbindelse med det nyligt overståede Nintendo Direct kunne man også se Satoru Shibata præsentere en overraskelse relateret til Project Zero 2: Wii Edition og seriens spin-off, Spirit Camera: The Cursed Memoir:


Som set i videoen herover vil manualen til Project Zero 2: Wii Edition, altså have et specielt billede på bagsiden, hvilket kan anvendes til at låse op for nyt indhold med 3DS’ens kamera i Spirit Camera: The Cursed Memoir efter man har gennemført det.

Men hvad siger I til sådanne features på tværs af spil på forskellige platforme? Er det bare et dårligt forsøg på mersalg, eller ville I kunne finde på at investere i begge for at få alt med?

Level 50
2846500 XP
#1:  KJ85 - 11. May 2012 17:29

Boxartet ser sq ret creepy ud:

citer indlæg

Side: 1Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?