boz
5
maj
2012

RYGTE: Retro Studios arbejder på nyt Star Fox?

Skrevet af KJ85

Det kan godt være jeg hader at poste nyheder omkring rygter på N-club, men dette rygte er, selvom det tidligere har været oppe og vende på diverse videospilsrelaterede hjemmesider, ganske interessant. For når det drejer sig om, hvad spiludviklerne i Retro Studios arbejder på for tiden ved jeg, at interessen her på siden også er enorm.

Det er spil- og gadget-hjemmesiden, Techtroid, der i går kunne berette, at en unavngiven insiderkilde med tætte bånd til Techtroid har fortalt, at vi vil se et nyt Star Fox ved dette års E3. Kilden beretter yderligere, at selvom vi vil få spillet at se, er der ikke tale om et lanceringsspil.

Denne information kæder folkene på Techtroid sammen med Retro Studios, som vi allerede ved arbejder på en titel til Wii U, og bringer i den anledning et ældre citat fra spiludviklingsfirmaet:

“It’s a project everyone wants us to do.”


Spørgsmålet er så bare om Techtroid rammer plet med deres formodninger – det støtter i hvert fald op om et stykke bragt i Official Nintendo Magazine tilbage i januar, hvor der i bladet stod følgende:

“While some suggest this new project is likely to be a return to the Metroid franchise, we’d love to see another Nintendo hero get the retro stamp of excellence. After all, having rolled out the barrels for Donkey Kong, perhaps it’s time Retro pulled off a barrel roll of a different kind.”


Nu skal vi dog huske, at der blot er tale om et rygte, så hvad tror I her på N-club? Får vi et nyt Star Fox at se til dette års E3 med Retro Studios som udvikler? I så fald vil det være deres tredje store Nintendo-franchise de selvstændigt arbejder på, efter tidligere at have udviklet Metroid Prime-spillene of Donkey Kong Country Returns.

Level 26
351500 XP
#21:  Peblisko - 6. May 2012 22:18

#18
Essensen af exploration var intakt i prime-spillene, så de lavede blot en naturlig 3D konvertering af gameplayet. Det er som mange ved slet ikke et fps. Det var oprindeligt tænkt som i 3. persons perspektiv; 1. persons perspektivet kom senere for at bidrage til følelsen af at gå på opdagelse - og vel gøre Samus anonym igen.
Scanning-delen var dog det eneste der tig overhånd i spillene.

citer indlæg

Level 32
536000 XP
#22:  fallextacy - 6. May 2012 22:53

Det slog mig lige at den eneste serie hvor Nintendo ikke har ødelagt grundstammen er Pokémon franchisen. Der er stadig kvalitetet der, en skam at jeg føler mig for gammel til det :/

citer indlæg

Level 25
322500 XP
#23:  Eagle - 6. May 2012 23:02

@Pebling
Så er det godt at scanning-systemet hovedsageligt var valgfrit.

@Galactico:
Tja, Fire Emblem holder da stadig grundstammen ret godt, skulle jeg mene. Jeg er sikker på, at du også kunne finde en masse andre Nintendo-franchises hvor det stadig er tilfældet. Jeg ved også godt at "arkade-værdier" og lignende er modeord herinde, men jeg skulle nu mene at en del serier holder sig meget godt alt taget i betragtning. Også selvom vi har fået enkelte sorte får i populære spilserier (Skyward Sword; Metroid Other M; sikkert nogle andre jeg ikke kan komme i tanke om)

citer indlæg

Level 25
322500 XP
#24:  Eagle - 6. May 2012 23:03

inb4 Alexander beskylder mig for at være Nintendo 64 fanboy selvom jeg har spillet siden 8-bit tiden

citer indlæg

Level 25
322500 XP
#25:  Eagle - 6. May 2012 23:04

Nåja, og man bliver aldrig for gammel til Pokémon. Black & White var rigtig gode!

citer indlæg

Level 32
536000 XP
#26:  fallextacy - 6. May 2012 23:05

Det er jo nok en smagssag, et eller andet sted.

Du nævner Skyward Sword som et af de enkelte sorte får, jeg er bare af den opfattelse af at alle Zelda spil på vores side af 2000-tallet er sorte får, just to name a few Smiley

Selvfølgelig er der stadig spil, der holder deres grundværdier, men hvis vi snakker de helt store navne Nintendo har, så er der ikke så mange Smiley

citer indlæg

Level 32
536000 XP
#27:  fallextacy - 6. May 2012 23:08

Eagle skrev:
Nåja, og man bliver aldrig for gammel til Pokémon. Black & White var rigtig gode!



Har prøvet at spille de "nye" spil, men konceptet har ikke fanget mig siden GS, dog spillede jeg remakes udgaver af dem på DS, som jeg syntes godt om.

citer indlæg

Level 25
322500 XP
#28:  Eagle - 6. May 2012 23:14

Og eftersom jeg er på en kæmpestor posting-spree i denne nyhed, så kan jeg lige så godt lige tilføje noget ekstra om det egentlige emne: Star Fox. Fordi det er et emne der står mig nær.

Jeg elsker Star Fox 64 som en fed dreng elsker kage. Jeg har også senere prøvet Star Wing, og det er også ret godt. Fantastisk spil med noget bundsolidt gameplay, masser af genspilningsværdi og et godt highscore-system. Som et kæmpestort plus havde det god grafik, fantastisk musik og utroligt meget karisma.

Nintendo har fuldstændig smadret serien siden da. Starfox Adventures var Rare der smækkede Star Fox på en unik IP de ikke havde tid til at færdiggøre fordi de var på vej ud af døren.
Starfox Assault missede fuldstændig pointen, og på trods af at have en lille smule karisma, så glemte de hvad der gjorde Star Fox 64 godt og besluttede at fokusere på en masse missioner til fods. Der er 3! baner der er on-rails ligesom Star Fox 64, og de virker dårligere pga. det manglende high-score system og diverse andre småting jeg kunne skrive en længere saga om.

Star Fox Command skyd helt ved siden af og var ufattelig repetetivt. Føj.

De behøver virkelig ikke ændre så meget, jeg ville være tilfreds hvis de bare kombinerede de bedste ting fra Star Wing og Star Fox 64. Retro kunne sikkert være ganske gode til det, bare fjern serien fra Nintendo.

citer indlæg

Level 25
322500 XP
#29:  Eagle - 6. May 2012 23:21

og hey, Galactico, jeg er da helt enig i, at det sagtens kunne se bedre ud for Nintendo. Hvis de da bare gad at lave nogle flere gode spil, altså.

citer indlæg

Level 42
910000 XP
#30:  kasper88 - 7. May 2012 13:39

Ørnens relative rigdom er lige steget.

citer indlæg

Level 27
381500 XP
#31:  Navn - 7. May 2012 14:09

Jeg føler ingen skam i at upvote samtlige indlæg. Det er alle pengene værd.

citer indlæg

Level 26
351500 XP
#32:  Peblisko - 7. May 2012 21:26

@Eagle
Det kommer an på hvilke af spillene vi kigger på. Generelt har der været tilstrækkelig obligatorisk scanning til at skræmme gamere væk allerede i starten af spillene. Kun os der har været tålmodige nok og har kunnet se forbi dette handicap har kunnet nyde spillet, vil jeg mene, for det virker, set i bakspejlet, redundant at scanne sig til at aktivere et switch fx. Det er dog ikke mere latterligt end de spil, hvor man får en yes/no mulighed for hver gang man vil aktivere en simpel ting.

Men nu ville jeg ikke rakke ned på Prime-spillene, bare se på hvorfor spillet kan skræmme nogle væk, når det i sin essens går tilbage til Metroid-rødderne.

citer indlæg

Side: 12Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?