boz
21
maj
2012

RYGTE: Nyt Castlevania under udvikling til 3DS

Skrevet af KJ85

Siden det første Castlevania-spil fra 1986 blev udgivet, har denne serie af spil fra Konami efterhånden set et hav af udgivelser til Nintendos konsoller, men vi skal nu helt tilbage til 2010 for at finde den seneste udgivelse for en af disse, med M2s Castlevania: The Adventure ReBirth som WiiWare. I en længere årrække var spillene ellers fast inventar – især på de håndholdte maskiner, hvor der blev udgivet hele tre spil i serien til både GBA og DS i årene fra 2001 til 2009. Nu rygtes et nyt Castlevania så på vej til Nintendo 3DS, og i nyheden her kan du læse de få detaljer, der skulle være sluppet ud om spillet.

Oplysningerne om det kommende spil i serien stammer fra den hollandske hjemmeside n1ntendo.nl, der mener at vide, at Konami vil annoncere spillet Castlevania: Mirror of Faith til det kommende E3, og oplysningerne skulle stamme fra firmaets aftalekalender for arrangementet. Ifølge hjemmesiden er det blandt andre producer, Dave Cox, og instruktør, Enric Álvarez, fra Castlevania: Lords of Shadow, der arbejder på spillet, men ellers kan de ikke tilføje mere info om spillet.

Efter nyheden spredtes på nettet har en bruger på forummet NeoGaf, dog skrevet, at han kendte til projektet i forvejen og tilføjer, at det udvikles af Mercury Steam og vil indeholde 2D-gameplay som det kendes fra DS-spillene.

Er dette et rygte I tror, der er hold i, og er det i så fald noget I ser frem til at høre nærmere om i forbindelse med E3?

Opdatering:
Efter at have påbegyndt denne nyhed har n1ntendo.nl fjernet den originale nyhed og erstattet den med en besked, der løst oversat med Google Translate lyder som følger:

”I dag bragte vi en verdenspremiere til dig fra Konami-fronten, men vi er netop blevet kontaktet af Konami vedrørende meddelelsen på hjemmesiden. Tilsyneladende måtte nyheden ikke komme ud og var en E3-overraskelse. Vi havde desuden tilsyneladende lavet en slåfejl et sted i titlen på spillet. Vi respekterer anmodningen fra Konami, og har derfor fjernet artiklen. Der var ikke i første omgang nogen der fortalte os, at vi ikke måtte bringe nyheden udadtil, så vi justerer stadig dette set i bakspejlet. Det bekræfter dog mindst, at den oprindelige meddelelse er 100% ægte, og dem, der har læst det kan føle sig heldige! Har du ikke læst det, er der masser af steder med nyheder, der nævner os som den oprindelige kilde.”

Level 39
783000 XP
#18:  fattige ricko - 28. May 2012 13:23

^ Dér er jeg enig. Hvis der kom et nyt Castlevania som det første spil på en konsol jeg havde, ville jeg helt klart købe det, da jeg er vild med monstre. De kristne symboler betyder da ingenting. Folk købte heller ikke Zelda, fordi Link havde et kors på sit skjold.

citer indlæg

Side: 12Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?