boz
2
aug
2012

FIFA 13 til Wii U - første billeder og detaljer

Skrevet af Bo130

I det seneste nummer af Official Nintendo Magazine kunne man bekræfte at EA bringer deres populære sportsserie FIFA, FIFA 13, til Wii U. Omkring grafikken i spillet kunne EAs producer, Matt Prior, fortælle følgende:

"It's on a par with 360 and PS3 and we were even able to make some key graphical improvements. We focused on areas that would have the most impact on the game."

Det mere interessante er dog helt klart om spillet kommer til at blive et halv-sløset spin-off projekt eller om det bliver en forbedret udgave af de andre konsoller - der efterhånden er blevet det generelle spørgsmål omkring tredjepartsspil på Nintendo's seneste hardware. Det kunne dog godt se ud som om Matt Prior og hans hold har gjort sig umage i denne omgang.

Ved at trykke på skærmen i Wii U kontrolleren kan man for eksempel tackle en person, og der er ligeledes mulighed at skifte en bestemt ny spiller ved at trykke på ham på skærmen, i modsætning til de normale tilfældige skift man kender fra serien.

På samme måde er det nu muligt at udføre mere præcise spilninger, skud på mål og frispark ved hjælp af den trykfølsomme skærm. Herunder ses et eksempel på det sidste, men Eurogamer har mange flere billeder fra spillet på følgende link: http://www.eurogamer.net/articles/2012-08-02-fifa-13-wii-u-screenshots



Eurogamer kan ydermere fortælle at det også er muligt at spille op til 5 spillere i FIFA 13. Dette foregår ved at én har overblikket over holdet, mens hver af de andre styrer en spillet hver som vi kender det fra tidligere spil i serien. Det vil desuden være muligt at bruge din kontroller til at skrive til dine Wii U venner og invitere dem ind i en kamp.

EA holder desuden en pressekonference i aften kl. 22 dansk tid, hvor vi kan håbe på at høre mere omkring deres kommende Wii U-titler. Fremvisningen kan ses her: http://www.ea.com/1/summer-showcase

Level 50
3144500 XP
#16:  KJ85 - 7. Aug 2012 14:38

Jeg arbejder på en nyhed, der præciserer, hvad vi kan forvente af Wii U-versionen. Så kan I tage diskussionen efterfølgende Smiley

citer indlæg

Level 18
159000 XP
#17:  Birks - 7. Aug 2012 14:59
redigeret af Birks d. 7. Aug 2012 15:07

Btw

Ved at trykke på skærmen i Wii U kontrolleren kan man for eksempel tackle en person, og der er ligeledes mulighed at skifte en bestemt ny spiller ved at trykke på ham på skærmen, i modsætning til de normale tilfældige skift man kender fra serien.



Hvem i alverden har sagt det? Skiftene er overhovedet ikke tilfældige, med mindre man bare tapper løs på L1 med assisted skift.

Edit: Det gælder også frispark, afleveringer og skud. Der er forskellige teknikker, eksempelvis påfører man bolden overskru ved at vippe venstre analog op under selvet frisparket, så man uden problemer kan udplacere målmanden. Er man ikke så god til fifa er dette sikkert nemmere med WiiUens tablet-sigekorn, men det vil vel også udviske forskellen mellem gode og dårlige spillere. Men det er vel også en familie konsol, hvor alle skal have en chance... Alle de timer jeg har trænet frispark vil være spildte, hvis et lignende system kommer på playstation (og dét er mange timer).

citer indlæg

Side: 12Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?