boz
9
aug
2012

Fokus på New Super Mario Bros. U

Skrevet af KJ85

Vi har allerede for forholdsvis længe siden kigget nærmere på New Super Mario Bros. 2, der udkommer i næste uge til Nintendo 3DS, og selvfølgelig fortjener det første Mario-spil på Wii U at få samme opmærksomhed. Derfor er tiden nu kommet til at sætte fokus på New Super Mario Bros. U, der bliver det fjerde spil i serien af de fornyede todimensionelle Mario-spil.

Der har oftest været tradition for, at når Nintendo lancerer en ny konsol i Vesten, har de også et Mario-spil klar til udgivelse derpå. Det startede på NES med Super Mario Bros., mens Luigi’s Mansion til GameCube, hvis man er lidt large, er det seneste tilfælde vi har set på en hjemmekonsol. På Wii’en skulle der gå et års tid før Super Mario Galaxy udkom, men da den nyskabende konsol nærmest solgte sig selv, var det ikke noget problem. På 3DS’en oplevede Nintendo derimod konsekvensen ved ikke selv, at have noget spil klar til maskinen fra en af deres mere populære franchises, hvilket højst sandsynligt har medført at vi atter ser Mario i aktion ved lanceringen af Wii U.

Ved E3 for godt to måneder siden kunne Nintendo derfor fremvise den første trailer fra det der bliver Wii U’ens første Mario-spil og det fjerde i rækken af New Super Mario Bros.-serien. Som en sidebemærkning kan det nævnes, at dette spil har taget udgangspunkt i tech-demoen New Super Mario Bros. Mii, som Nintendo fremviste på E3 året forinden.


Med Marios spring til en HD-konsol kan man ikke lade være med at lægge mærke til grafikken i traileren, og alt tyder da også på at vi får et meget flot spil at se. Når man ser videoen er man ej heller i tvivl om, at Nintendo har taget fat i opskriften, der fungerede så godt med New Super Mario Bros. Wii, og bygget videre på den uden at ændre alt for meget på konceptet, og jeg vil gætte på at historien som så mange gange før indbyder os til at redde Prinsesse Peach fra Bowser.

De helt generelle power-ups, som den røde svamp, der gør Mario større, ildblomsten og den grønne 1-up-svamp, er selvfølgelig tilbage, men som det kan ses i traileren er der også helt nye power-ups i New Super Mario Bros. U. En af dem er et agern, der transformerer Mario til et flyveegern, hvilket tillader ham at svæve gennem luften og med et ryk i controlleren at øge højden. Derudover indeholder spillet en række baby-Yoshis i forskellige farver, hver med deres særlige egenskaber:

  • Blå baby-Yoshi: Disse små skabninger kan blæse bobler, der indkapsler fjenderne og laver dem om til mønter i stedet. Boblerne kan ligeledes bruges som ekstra platforme, da man kan hoppe på dem en enkelt gang inden de går i stykker.

  • Pink baby-Yoshi: Det særlige ved disse baby-Yoshis er, at de kan pustes op som en ballon. Men da din karakter holder fast i Yoshi’en er opdriften kun midlertidig og man er nødsaget til at puste den mere op undervejs, hvis man vil svæve et længere stykke.

  • Gul baby-Yoshi: Farven på disse væsener afslører næsten det hele, for de kan nemlig bruges til at lyse op i mørke opgivelser – en ting som vi tidligere har set et stearinlys brugt til.



Fjenderne i spillet består ligeledes af gamle kendinge og nykommere, og som det kan ses i ovenstående gameplay-session er der masser af hemmeligheder skjult i spillets baner – oftest i form af ekstra liv eller Star Coins. Udover de efterhånden klassiske 8 røde mønter ser vi nu også indsamling af 5 grønne propeller, der medfører at spilleren tildeles en 1-up-svamp.

I New Super Mario Bros. U kan man ligesom i spillet til Wii være fire karakterer i banerne på samme tid. Som sidst kan man altså tage kontrollen over henholdsvis Mario, Luigi, en blå Toad og en gul Toad, men som noget nyt kan man nu også vælge sin Mii-figur i stedet for hvilken som helst af disse. I en Iwata Asks-session, som du finder længere nede, fortæller en af spillets producere, at man har indført dette for nemmere at holde styr på, hvem der kontrollerer de forskellige figurer.

Den nye Wii U GamePad kan i spillet anvendes på to måder. Den kan bruges helt almindeligt til at styre en karakter, som man ville gøre det med Wii Remote, eller den kan bruges af en ekstra spiller til at assistere de øvrige i noget kaldet Boost Mode. Man kan derfor være op til fem spillere, og personen med Wii U GamePad vil kunne placere midlertidige platforme rundt omkring på skærmen, som kan være til hjælp eller gene for de øvrige spillere. Han/hun kan ligeledes interagere med spillets fjender og midlertidigt gøre dem ukampdygtige, hvis det er nødvendigt. Ifølge Nintendo indbyder Boost Mode således til kooperative speed runs.


I det store hele lyder New Super Mario Bros. U til at blive et spil i serien som vi kender den, og da det understøtter konsollens mulighed for at spille uden brug af Tv’et kan du nu tage Mario med dig til et andet rum, hvis du ønsker det.

Med Nintendos øgede fokus på online-funktioner er Miiverse selvfølgelig inkorporeret i spillet, og som man kan se det på skærmbilledet herunder, vil beskeder fra andre personer dukke op på spillets ”level select screen”. Ud fra den guldfarvede besked på billedet spekuleres der også i, at vi denne gang vil se et achievement-system på Nintendos nye konsol, men intet er endnu blevet bekræftet på det punkt.


Den endelige udgivelsesdato for spillet er ikke lagt fast, men det burde udkomme tidligt i udgivelsesperioden, der altså ikke nødvendigvis betyder det er klar fra dag et – det må tiden vise.

Er New Super Mario Bros. U et af de spil du ser frem til at prøve på konsollen, og hvad synes du om det der er blevet fremvist hidtil? For meget af det samme, eller bare fantastisk?

Level 50
2827000 XP
#16:  KJ85 - 11. Oct 2012 14:55

Fra websiden for New Super Mario Bros. U:

"experience Mario like never before... in full 1080p HD, only on the Wii U console!"


Til E3 lød det ellers, at alle Nintendos launch-spil ville blive 720p Smiley

citer indlæg

Level 50
2827000 XP
#17:  KJ85 - 11. Oct 2012 21:39

Hmm, er nu ændret til noget andet, så var nok en fejl:

“Experience Mario like never before… in high definition, only on the Wii U console!”

citer indlæg

Level 23
289000 XP
#18:  Peblisko - 13. Oct 2012 23:52

Hmm... SmileyNej, det bliver nok aldrig på det tekniske plan, at Nintendo vil ligge i overhældningsbanen. De prøver jo nærmest ikke engang at overgå den nuværende standard. Men okay, det fungerede med Wii, for folk kan godt lide det, de kender. Bl.a. ports af halvgamle spil...

citer indlæg

Level 18
162500 XP
#19:  Andreas Tarding - 14. Oct 2012 22:07
redigeret af Andreas Tarding d. 14. Oct 2012 22:07

Forvekslingen mellem 1080p og 720p, (eller "Full HD og "True HD" ), selv fra folk i branchen, er virkelig enorm, og langt over forventning.

Til Wii U Preview showet i September, påstod en producer fra Activision jo også på scenen, at Black Ops 2 kører i "Full HD". Internettet gik amok - men som også åbenlyst forventeligt, kunne Activision for leden bekræfte, at der er tale om 720p. (Dog stadig højere end PS3 og 360, der begge kører CoD-spillene i en lidt lavere opløsning.)

Jeg finder det teknisk interessant, at NSMBU skulle begrænse sig til 720p. Tænker mig, at dette ikke sker af tekniske, men måske nærmere af formelle årsager (al software, Nintendo selv laver, skal være i samme opløsning? Måske ønsker de ikke, at deres spil produceret indefra, vil kunne sammenlignes indbyrdes som tydeligt bedre/dårligere, f.eks. NSMBU og Nintendo Land?)

Kan ikke leve mig ind i, at et spil, hvor de eneste 3D elementer er små, primitive figurer, skulle støde på en flaskehals i ydeevnen, så der ikke kan vises i 1080p. Men langt de fleste spillere, vil naturligvis være ligeglade...

citer indlæg

Level 50
2827000 XP
#20:  KJ85 - 8. Nov 2012 08:26

World Map ser nice ud:

citer indlæg

Level 3
3500 XP
#21:  Belmont - 11. Nov 2012 09:22

Jeg må indrømme at jeg er temmelig skuffet over det world map og i det hele taget over hvad jeg har set ind til videre. Der er intet nyt under solen her og det er jo sådan set en kopi af NSMB Wii verdenen. Græs, ørken, sne, vand, skov, skyer og Koopa Kids om igen. Jeg håber virkelig at det her er sidste skud på stammen i NSMB serien og at de kommer med noget nyt og friskt næste gang. Jeg er skam sikker på at spillet nok skal være sjovt osv. men syntes ikke der er nok nyskabelse denne her gang.

citer indlæg

Level 17
138500 XP
#22:  Erik Madsen - 11. Nov 2012 13:38

Jeg gætter på du aldrig har spillet super mario bros 3 til NES, Belmont?
Det er de klassiske verdener, som "altid" går igen, og det har jeg egentlig ikke noget imod. - Never change a winning team - som man siger.
Det eneste jeg er træt af mht NSMB er at det er så forbandet let. Jeg er træt af at klare bowser i første hug og dø et fåtal af gange.

citer indlæg

Level 3
3500 XP
#23:  Belmont - 11. Nov 2012 14:18

Jo det har jeg da. Har ejet det til NES i tidernes morgen og har sikkert gennemført det 5-6 gange igennem tiden? Forstår ikke helt hvad pointen er?

Mit problem er at det står småt til med nytænkningerne og jeg er skuffet over at de ikke prøver at forny sig bare en smule.
Hvis du tænker på SMB3 og Mario World og Mario World 2 så var det stadig i sin essens platformspil men det føltes nyt og friskt hver gang og man kunne mærke der virkelig blev arbejdet på spillet.

Nu ligner det mest af alt massproduktion af det samme spil uden nogen nye ideer andet end et flyvende egern kostume og baby Yoshis.

Jeg er sikker på spillet er fint nok og ganske sjovt. Men jeg er skuffet over at Nintendo ikke forsøger at nyskabe deres 2D platformers. Nu har vi set 4 andre NSMB spil og efter min mening er et 5. med samme banetemaer og gameplay lige i overkanten.

Og ja... som du siger de er måske en tand for nemme.

citer indlæg

Level 50
2827000 XP
#24:  KJ85 - 16. Nov 2012 11:16

Iwata Asks om NSMBU - blandt andet afsløres det, at vi kan se frem til DLC, men udviklerne ved endnu ikke, hvilket indhold det får.

citer indlæg

Side: 12Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?