boz
10
aug
2012

Tre retail-spil udgives på eShop næste uge

Skrevet af KJ85

Skulle det være gået hen over hovedet på nogen, så udkommer New Super Mario Bros. 2 til Nintendo 3DS om præcis en uge fra dags dato, og som mange nok vidste, stod det til at blive den første retail-udgivelse tilgængelig på den europæiske eShop. En netop udsendt pressemeddelelse fra Nintendo afslører dog, at Mario får selskab af hele to andre spil, der ligeledes vil kunne hentes digitalt fra fredag. d. 17. august.

Således afslører Nintendo, at spillene Freakyforms Deluxe: Your Creations Alive! samt New Art Academy: Learn New Painting Techniques and Share Your Art udgives på eShop i selskab med New Super Mario Bros. 2.

Samtidig afslører de, at køb af hvilket som helst af disse spil via eShoppen udløser en bonus i form af det dobbelte antal Stars på det famøse Club Nintendo – en bonus meget lig den amerikanerne vil modtage. Bonussen udløses kun ved køb indenfor de første fire uger, men som I nok ved er Club Nintendo alligevel ikke eksisterende i Danmark.

Pressemeddelelsen specificerer ikke nogen pris for nogen af de tre spil, så den må vi spændt vente på.

Har du tænkt dig at erhverve et af disse tre spil via eShoppen, eller kan du bedre lide det fysiske produkt?

Level 31
527500 XP
#16:  Hassus - 10. Aug 2012 23:09

Jeg ved at en af grundene til at jeg bruger min 3DS langt mere end min Wii er pga. den lette tilgængelighed der er med 3DS'en. Af samme grund er jeg slet ikke i tvivl om at jeg skal have New Super Mario Brothers 2 på mit SD-kort og ikke som et separat spil.

citer indlæg

Level 18
168000 XP
#17:  Andreas Tarding - 10. Aug 2012 23:43
redigeret af Andreas Tarding d. 10. Aug 2012 23:46

Bekæmpelse af brugtsalg må jo uden tvivl været noget, der drager Nintendo (og andre udgivere) til at udgive spil digitalt. Det praktiske, som os slutbrugere opnår, er selvfølgelig ikke til at tage fejl af --

Spørgsmålet er vel blot, om de besparelser, man opnår ved at købe digitalt, svarer til beløbet, man ville tjene hjem igen på et brugtsalg?

citer indlæg

Level 21
236000 XP
#18:  CAPTAIN N - 11. Aug 2012 00:16

Så er det godt man lige har opgraderet sig til et 32GB SD kort Smiley

citer indlæg

Level 50
3142500 XP
#19:  KJ85 - 12. Aug 2012 15:18
redigeret af KJ85 d. 12. Aug 2012 15:18

Hvad tror I egentlig at et spil som New Super Mario Bros. 2 kommer til at koste på eShoppen?

Mit bud er 333,25 kr., hvilket jeg baserer på en anbefalet udsalgspris på 39,99 £ og det faktum at 0,9 £ hidtil har været svarende til 7,5 kr. når vi handler på eShoppen.

Pundet har ændret sig så markant over en længere periode, at det lige pludselig bedst kan betale sig for os at handle i danske kroner frem for britiske pund, hvilket jeg egentlig startede ud med at gøre.

citer indlæg

Level 50
3142500 XP
#20:  KJ85 - 13. Aug 2012 11:05

Jeg gættede sq rigtigt med prisen Smiley

Priser på dem alle vil fremgå i "Ugens downloads".

citer indlæg

Level 50
3142500 XP
#21:  KJ85 - 10. Oct 2012 01:23
redigeret af KJ85 d. 10. Oct 2012 01:24

Man kan da hurtigt fylde SD-kort op med spil, hvis de fylder lige så meget som de seneste retail-titler, der blev tilføjet til eShoppen:

Animal Crossing: Jump Out – 8,192 blocks ( 1 GB )
Mario & Sonic at the London Olympics – 4,096 blocks ( 512 MB )
Mario Kart 7 – 8,192 blocks ( 1 GB )
Mario Tennis Open – 4,096 blocks ( 512 M Smiley
Super Mario 3D Land – 4,096 blocks ( 512 MB )
Pilotwings Resort – 1,024 blocks ( 128 MB )
Star Fox 64 3D – 5,120 blocks ( 640 MB )
The Legend of Zelda: Ocarina of Time 3D – 4,096 blocks ( 512 MB )

citer indlæg

Side: 12Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?