En Second Opinion om Guacamelee! Super Turbo Championship Edition

Skrevet af KJ85 - 24-07-2014 12:35

Nu er artikler som denne her ikke noget I skal forvente at se ofte i fremtiden her på N-club, men da vi skulle have en kode til anmeldereksemplaret, kom vores kontakt fejlagtigt til at sende os to, hvorpå vi aftalte, at den ekstra kode kunne bruges til at lade en anden vurdere spillet også. Det har undertegnede så fået æren af, og I kan derfor betragte den følgende tekst som et supplement til JOEPs anmeldelse af spillet.

Det var egentlig meningen, at jeg ville have spillet det igennem i co-op, men ganske ærgerligt er det kun muligt med en Wii U Pro Controller og altså ikke en Classic Controller Pro, selvom den, bortset fra trykknapper på de analoge styrepinde, har alt der skal til. Derfor blev det i stedet med co-driver.



Når JOEP i sin anmeldelse beskriver spillet som Metroidvania-spil, så er det vigtigt at præcisere, at en ret stor del af spillet faktisk er ren og skær platforming. Jo vist, det afbrydes nu og da af påtvungne kampe med fjender – det er de i øvrigt kun første gang – og du får nye evner undervejs for at åbne nye områder, men en stor del af spillet handler om at time sine hop helt rigtigt. Det kommer som oftest til udtryk i mindre rum, hvor man belønnes med en kiste for at udføre meget præcise hop, hvor ”finger til knap”-koordinationen skal være i orden. Disse rum bliver gradvist sværere, efterhånden som man opnår flere evner, og når man først skal sammensætte sit hop med et dodge gennem pigge, et ekstra hop i luften, klamren til vægge og flere specielle hopforlængende evner samt adskillige dimensionsskift, ja, så bliver det altså dejligt kompliceret for platform-elskeren. Du kan i øvrigt kun udføre et af hver af de specielle hop i en kombination indtil du har fast grund under fødderne igen. Jeg kan ikke sige andet end, at jeg elsker den slags udfordring, men som konsekvens deraf straffes du heller ikke for at falde i døden – du bliver bare stillet over for udfordringen på ny, indtil du klarer den.

Jeg er typen, der godt kan lide at gennemføre et spil 100 %, og går du efter det er der bestemt fuld valuta for pengene – det tog mig 18 timer at gennemføre. Når man gør det, vil man selvfølgelig også få den specielle slutning fra start, og det er bestemt ikke én som alle med garanti vil komme til at se. Man skal i hvert fald gøre en indsats for at få fat på alle spillets orbs, og de ting, man bliver testet i på vejen til dem, er rigtig godt varierede. Nogle steder kræver det at du mestrer spillets platforming-elementer, andre at du er god til brawl-delen og nogle helt tredje, at du har koordinationsevnerne i orden. Derfor kan det også være helt ideelt at spille Guacamelee! med en ven, hvis I er gode til forskellige dele af spillet.



Nogle spil kan være et helvede at klare 100 %, men her er Gucamelee heldigvis sådan indrettet, at du på kortet over området du befinder dig i kan se, hvor mange procent af områdets objekter du har indsamlet. Ikke blot det, men kortet angiver også placeringen af skatte og forhindringer du tidligere har set, så du skal ikke lede på samme måde, som i mange andre spil, efter det der sted, du ikke lige kan huske hvor findes. Ja, du behøver ikke engang at løbe hele kortet tyndt for at komme til de forskellige områder, for der findes også portaler, der efter aktivering kan bruges til hurtig rejse mellem områder.

At spillet tog mig 18 timer at gennemføre er selvfølgelig en konsekvens af, at jeg ville klare alt, men det er også et resultat af, at jeg har givet mig tid til at nyde spillet og alle dets referencer. Der er vitterligt et hav af referencer til i særdeleshed Nintendo-spil som Super Mario Bros. og The Legend of Zelda, og jeg kunne slet ikke lade være med hele tiden at gå og skifte dimension for at se om der skulle gemme sig en reference i den anden verden. Foruden dem jeg nævnte før stødte jeg blandt andet på referencer til Mega Man, Pokémon, Grim Fandango, Goat Simulator, Minecraft, Mario Kart, Castle Crashers, Metroid og mange flere, og selvom det selvfølgelig kun er af overfladisk karakter, så er det ting som disse, der er med til at gøre spiloplevelsen endnu bedre.



Guacamelee! er på ingen måde utilgivende, men det udfordrer spilleren på bedste vis. Kampene er muligvis ikke de sværeste for genren, og selv spillets boss-kampe er lidt for lette – i hvert fald på normal, hvor det først var den sidste boss, der udgjorde en reel trussel. Og det gjorde den så egentlig kun, indtil man havde læst angrebsmønstrene og kunne angribe ud fra dem. Det mest udfordrende er derfor platforming-elementerne, og dermed er vi tilbage til min start på denne artikel, hvor jeg nævner netop den del, som spillets primære fokusområde. Det er muligvis anderledes på Hard, men sværhedsgraden åbnes først op når spillet er gennemført på normal.

Af problemer oplevede jeg ligesom JOEP at et ryk til højre/venstre på den analoge syrepind lige pludselig blev konstant opfattet som værende op, men når det skete valgte jeg blot at skifte til navigation med D-pad. Jeg har dog svært ved at sige fejlen skyldes spillet, for jeg har tidligere oplevet at pindene kan sætte sig fast og scrolle automatisk i konsollens browser, men noget kunne altså tyde på, at problemet eksisterer. Jeg synes dog ikke rigtig jeg oplevede noget hakken i lyd og billede, så det mest skuffende for mig er, at jeg ikke kan benytte nogle af alle de controllere jeg ejer til co-op. Jeg ved det kan være svært for udviklerne at finde rundt i, men som kunde fra Wii-generationen er det irriterende på ny at skulle skaffe nye controllere.



Overordnet set er jeg meget enig i JOEPs vurdering af spillet. Guacamelee! Super Turbo Championship Edition er et rigtig godt spil, som I ikke må snyde jer selv for. Kan man lide gode og udfordrende platformspil som Rayman Legends og Donkey Kong Country: Tropical Freeze, så finder man bestemt noget godt her, og er man samtidig til udforskning som vi kender det fra Metroid-serien, ja, så er det helt perfekt.

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

24-07-2014 13:32

Selv om jeg ikke lige fik lagt op til diskussion i slutningen af artiklen, så er folk selvfølgelig velkomne til at komme med deres syn på spillet, og stille uddybende spørgsmål