LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Gladiator A.D.

Skrevet af Lukas Skywalker - 26-05-2009 18:16

Det er allerede i næste uge at E3 løber af stablen i Los Angeles, og vi kunne tidligere skrive om, at High Voltage, der står bag bl.a. The Conduit, vil afsløre to Wii-titler ved dette års E3. Nu er den ene af disse to titler så afsløret!

Spillet kommer til at hedde Gladiator A.D., og som navnet kraftigt antyder, så er det her et gladiatorspil vi har med at gøre. IGN lavede et omfattende interview med et par af udviklerne, og derfor er der tonsvis af information omkring spillet allerede nu.

Man vælger en af adskillige gladiatorer, alle med forskellige styrker, svagheder og egenskaber. Der bliver udtalt, at der vil blive gjort ekstra meget for, at hver eneste karakter er så unik som muligt, og at måden karakteren skal spilles på, er så unik som muligt. Alle karakterer har forskellige baggrundshistorier, og de hænger alle sammen i en større helhed.

Historien i spillet omhandler selvfølgelig det gamle Colosseum, hvor blandt andet gladiatorer kæmpede til sidste blodsdråbe. Karaktererne i spillet har deres egne motivationer for at nå toppen, nogle for æren, andre for hævn, og nogle af ren og skær fornøjelse. Alle ens beslutninger vil have konsekvenser senere i spillet, hvilket betyder at hvis man nu skåner en fjende, så kunne det ske, at vedkommende ville komme en til nødsætning senere i spillet.

Gladiator A.D. vil ligesom The Conduit benytte sig af Quantum3-motoren, og dermed have en lignende grafikstil. Der bliver sagt, at grafikken på nogle punkter vil være endnu bedre end i The Conduit, da dette er en mere opdateret version.

Spillet bliver ikke bare et traditionelt kampspil som Street Fighter II eller lignende. Lidt ligesom i Punch-Out!!, så handler det om at finde den enkelte modstanders svage punkt, og udnytte det til sin egen fordel. Med andre ord, så er der ingen "button-mashing" her. Det ville dog aldrig være tilfældet alligevel, for spillet styres nemlig ved hjælp af Wii Remote og Nunchuk. Wii Remoten er højre hånd, mens Nunchuken er venstre hånd. Samtidig kunne det nævnes, at spillet vil gøre brug af det berygtede MotionPlus, men det ville ikke kræve det (som i Red Steel 2). Er du ikke interesseret i at bruge Wii Remote og Nunchuk, så frygt ikke, for High Voltage siger at selvom det er bevægelseskontrollen de fokuserer mest på, så vil de på ingen måde udelukke, at det bliver muligt at styre med f.eks. en Classic Controller.

Ligesom gladiatorerne udkæmpede blodige kampe i romerriget, så vil det samme gøre sig gældende her. Med andre ord, så vil spillet være rimelig voldeligt, både med brækkede knogler og litervis af blod. Desværre (?) vil det dog ikke være "over-the-top"-voldeligt, som i Mortal Kombat, hvor bl.a. hoved og rygsøjle bliver revet fra resten af kroppen. Gladiator A.D. vil have et kæmpe arsenal af våben at vælge i mellem, og alle karakterer vil være skræddersyet til forskellige våbentyper. Omgivelserne vil også spille en stor rolle i spillet, og der vil også være tigre.

Der er allerede nu blevet lovet en multiplayer-del, hvor skærmen er delt op i to dele. Der blev derefter spurgt om det var muligt at spille online. Hertil blev der ikke noget klart svar, men at de bestemt overvejede det. Ligeledes med online statistikker og WiiSpeak.

Gladiator A.D. har været i produktion i syv måneder. Alle omgivelser er næsten færdige, og mange af karakterne er blevet modelleret og animeret. Der skydes på en udgivelsesdato i første kvartal af 2010.

Det lyder jo altsammen spændende, og mon ikke vi får mere at se til dette års E3. Der er screenshots lige nedenunder nyheden.

0
1ups givet

Kommentarer:

#1 - N-Clåb

Level: 1 (Goomba)

26-05-2009 18:24

Er dette en nyhed eller artikel?
0
1ups givet

#2 - Malte Schmidt

Level: 1 (Goomba)

26-05-2009 18:28

Det behøver jo ikke altid at være små, hurtige nyheder - de kan sagtens være lidt længere, ligesom denne.Smiley
0
1ups givet

#3 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

26-05-2009 18:43

Phi ly - Dette kunne egentlig godt være lavet til en artikel, men så skulle vi have et banner til den på forsiden - ellers ville den slet ikke få nok opmærksomhed.
Derudover er der ikke mulighed for at kommentere artikler.

Jeg kan godt se at det virker som en noget lang nyhed, men det er til alles fordel Smiley
0
1ups givet

#4 - Malte Schmidt

Level: 1 (Goomba)

26-05-2009 20:42

Det lyder faktisk ret spændende, glæder mig til at høre mere. Håber at vi får noget at se til E3.
0
1ups givet

#5 - MegaGame

Level: 2 (Keese)

26-05-2009 22:13

hmm hvad står A.D'et for? normal bruges det i fremtidspil, eller A.D som efter kristis fødeles.
0
1ups givet

#6 - Rotjen

Level: 1 (Goomba)

27-05-2009 08:07

MegaGame: Gladiator Af Danmark? Smiley

Det bliver spændene med de her nye spil og deres bedre grafik. Hvis Wii'ens grafik bare kan komme op på niveau med de tidlige Xbox360 spil så er jeg godt tilfreds.
0
1ups givet

#7 - Matthias Aurelian

Level: 1 (Goomba)

27-05-2009 09:24

Hvis de strategiske elementer er så fremtrædende som det lyder til, så skal jeg bestemt kigge nærmere på dette spil. Hvis der endda er lidt historie elementer koblet til karaktererne, så lyder det virkelig interessant.
Håber bare det er muligt at skifte over til venstrehåndet i styringen!
0
1ups givet