Skrevet af KJ85 - 24-06-2016 18:26
Efter at have udsendt en længere trailer for LEGO Star Wars: The Force Awakens I forbindelse med E3, så er Waner Bros. og TT Games nu atter vendt tilbage til at vise små korte trailere med fokus på en enkelt karakter. Dette står klart, da de her til eftermiddag udsendte en ny af slagsen, hvor vi får et nærmere kig på små øjeblikke med skrotjægeren, Rey.
LEGO Star Wars: The Force Awakens udgives til blandt andet Wii U og 3DS på tirsdag, så næste gang vi ser spillet, det bliver formentlig i en form for lanceringstrailer. Køber du det, når det udkommer?