Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Hands On The Legend of Zelda: Breath of the Wild @ Gamescom 2016

Skrevet af Zone - 29-08-2016 18:28

I uge 33 var vi et par stykker, der var afsted til Gamescom 2016 i Köln, Tyskland. I den forbindelse mødtes vi med en repræsentant fra Bergsala, der står for distribuering af Nintendo-varer i norden. Undertegnede var så heldig at få lov til at spille en demo af The Legend of Zelda: Breath of the Wild, som bekendt udkommer til Wii U og Nintendo NX næste år. Jeg har i den ombæring skrevet en artikel om mine erfaringer med spillet.


Omstændighederne
Før jeg går igang at beskrive oplevelsen, vil jeg give jer et indblik i omstændighederne jeg fik lov at spille under. Jeg spillede ved en stand i Nintendos forretningsområde og fik nået at spille i lidt over en halv time. I det tidsrum spillede jeg to forskellige demoer fra spillet: En demo på 15 minutter, hvor jeg fik lov til at eksperimentere med spillets muligheder i den åbne verden, og en demo der var møntet på historien i spillet og var mere lineær. Demoerne var i øvrigt de samme der blev vist på E3.

Uanede muligheder
Når man bliver smidt ud i spillets åbne verden, som det første er man en smule overvældet. Der er et væld af objekter man kan interagere med eller samle op. Men på trods af at man er overvældet, så er spillet faktisk utroligt nemt at gå til, ikke mindst hvis man har spillet andre spil i serien.
Noget der ikke er ligesom andre spil i serien er den åbne verden. Man kan bestige hvert et bjerg og bombe sig vej ind i hver eneste grotte. I den første demo, hvor man får lov til at gøre hvad man vil, får man adgang til en stor variation af våben og man starter med at kunne lave bomber, så man har i den demo alle de muligheder man skal bruge for at udforske The Great Plateau, hvor demoen foregår. Det var ikke meget tid jeg havde i den første demo, så jeg nåede desværre ikke at udforske ret meget af området, men de aktiviteter jeg nåede at lave var vidt varierede og endte for det meste med at jeg fandt en eller anden form for belønning i en kiste. Det første jeg prøvede var at nedlægge en lejr af Bokoblins, der vogtede en skattekiste. Jeg prøvede at snige mig op på dem, eftersom de var igang med at kæmpe mod et vildsvin i nærheden. Mine ‘snigeevner’ var dog ikke vitterligt imponerende og jeg blev hurtigt set af en Bokoblin der stod på et lille trætårn. Jeg valgte derfor at gå i direkte kamp med mine fjender. Efter at have nedlagt dem åbnede jeg kisten og fik min belønning. Herefter påpegede en af Nintendos medarbejdere, som stod ved siden af mig mens jeg spillede, at jeg kunne sætte mærker i verdenen ved at bruge min sheikah slate. Efter at have fundet den rigtige knap, kiggede jeg rundt og satte en markør ved et såkaldt shrine. Jeg begyndte derfor at bevæge mig derover. Jeg nåede dog aldrig derover i demoen, da jeg døde et par gange på vejen og blev distraheret af andre aspekter, men jeg fik et smalt indtryk af de uanede muligheder, som spillet besidder.


Tilgængelig styring
En af de ting jeg fokuserede mest på i min gennemspilning af de to demoer var styringen. Links styring minder meget om forhenværende Zelda-spil og føltes derfor meget tilgængelig for en garvet Zelda-spillet, som jeg. Der er dog også nogle markante forskelle, som at man kan hoppe ved at trykke på en knap og at man kan snige sig rundt. Disse føltes dog fint implementeret, ikke mindst fordi at de har en central funktion i spillet. F.eks. bruges snigemekanikken i forbindelse med en ny støjmåler, som Breath of the Wild indeholder. Når man sniger sig laver man mindre støj og er derfor sværere at opdage (selvom det ikke stoppede mig fra at blive opdaget, som nævnt tidligere). Styringen og spillets mekanikker virker defor til at være tæt forbundet.

Man bliver dog hurtigt komfortabel med styringen, og selvom man nu skal hoppe manuelt, så gik det hurtigt op for mig at hvis jeg angreb i luften ville jeg lave et hoppeangreb, som er et af 3D Links mest velkendte angreb. Der gik derfor ikke længe før at styringen sad i hænderne, selvom knap layoutet nogle gange voldte problemer og jeg kom til at trykke på nogle forkerte knapper.
Men konklusionen er at har man spillet 3D Zelda-spil før, så vil man hurtigt føle sig hjemme i Breath of the Wild (undtagen Skyward Sword).


I kampens hede
Kamp i spillet foregår hovedsageligt ved brug af skarpe våben, som økser og sværd, samt buer. Jeg ved også at man kan få magiske stave, men havde ikke mulighed for at afprøve dem. Våben bruges både som værktøj (f.eks. Kan man fælde træer med økser) og våben. I kamp kan våben dog hovedsageligt de samme angreb, men de varierer en smule fra våben til våben. Selvom du både kan lave spinangreb med økse og sværd, så har øksen større rækkevidde, men er langsommere at bruge. Jeg kan egentlig godt lide denne simple tilgangsmåde, da det gør at man altid ved hvordan man bruger et våben. Det kan dog være at den manglende variation af kampsteknikker kan blive kedeligt i længden, men da spillet ikke er udgivet, er det svært at sige.


Du store, fagre verden
Da jeg spillede demoen blev jeg opfordret til at kigge på mit kort på min sheikah slate. Nintendomedarbejderen viste mig så at jeg løb rundt i et forholdsvist stort område i demoen, men at der udenom var langt større områder. Hvis alle de områder kommer til at være at finde i det færdige spil, så bliver Breath of the Wild et enormt spil. Det plateau man løber rundt på i demoen er dog allerede ret stort og har rigtig meget variation. Der er en lang række huler, monsterlejre og forskellige miljøer. Jeg fandt både grønne sletter, små skove og fandt også et isområde, men inden jeg nåede at komme derover faldt jeg desværre i en kold flod og døde. Hvis de andre områder i spillet er ligeså varierede og har mange ting man kan lave, så bliver det en fornøjelse at udforske i Breath of the Wild.


Flora og fauna er forbundet
En ting man bemærker er at alle væsner og objekter interagerer med hinanden på en eller anden måde. Her er godt eksempel: Skyder man en pil på et æble falder det ned og kan derefter rulle ned af en bakke og hvis det da rammer et bål bliver det til et bagt æble, som Link så kan spise og få hjerter tilbage af. Grunden til at dette eksempel er så godt er fordi det både inkorporerer spilmekanikker, spillets fysikmotor og en lang række forskellige objeker, der hver især har deres egen opførsel i spilverdenen. Det virker altså som om Nintendo virkelig har kræset for detaljerne og har gennemtænkt hver enkelt lille objekt og dets funktioner.

Yderligere beskrev jeg tidligere hvordan Bokoblins interagerer med andre væsner i verdenen, så som vilde dyr. Jeg kom jo, som fortalt, ud for at de jagtede et vildsvin. Denne dynamiske interaktion skaber for det første dybde i verdenen og gør det levende og realistisk, men vigtigst af alt er det med til at skabe uforudsete gameplay situationer, som er med til at gøre spillet bedre. Jeg håber helt klart at dette gennemsyrer det færdige spil, da det vil gøre verdenen mere levende og gameplayet bedre.


God grafik
Spillet grafik er utrolig flot. Den har en snært af celshading og ligner nærmest at man spiller igennem en tegnefilm i Zelda-universet. Den bedste sammenligning er Wind Waker HD til Wii U. Grafikken er både detaljeret, men også istand til at rendere objekter langt væk. Det gør at man bliver imponeret af de flotte vistaer i spillet, mens man samtidig kan sætte pris på de små detaljer. Jeg faldt dog over en række teksturer der ikke var så pæne, men da det kun er en demo er det svært at klandre spillet for.
Link og fjendernes animationer er lige i skabet og mange af de partikeleffekter der er brugt er ligeledes flotte og passer perfekt til de givne handlinger. Jeg nåede dog ikke at fokusere alt for meget på grafikken i min gennemspilning, da den som sagt var lidt kortfattet.

Historie med potentiale
Den anden demo jeg spillede var som nævnt mere foksueret på spillets historie. Jeg fik nogle klare opgaver, som jeg så klarede, der gav mig en overordnet idé om spillets historie. Link vågner op efter at have slumret i 100 år. Han bliver vækket af en stemme der fortæller ham at han endnu engang skal være “lyset der lyser på Hyrule”, hvilket jo nok betyder at han igen, igen skal redde landet fra ondskab. Link kan dog ikke huske noget fra sin fortid og må derfor sættes ind i tingene på ny. Yderligere genkender han ikke stemmen der vækkede ham, men undertegnede er ret sikker på at det er Zelda. Spillets historie er lidt postapokalyptisk, i den forstand at dét Hyrule, som Link vågner op til ikke virker specielt bebygget og består hovedsageligt af gamle ruiner, der vrimler med monstre. Historien virker dog gennemtænkt og de forskellige landemærker der er placeret rundt omkring (heriblandt Temple of Time) har alle en funktion i historien, virker det som. Der er derfor potentiale for et godt narrativ i Breath of the Wild, men som det jo er med open world-spil, så handler det nok også i høj grad om at skabe sin egen historie. Undertegnede glæder sig til at se mere om spillets historie, når vi kommer tættere på spillets udgivelse næste år.


Konklusion
Overordnet set var det en kæmpe fornøjelse at spille Breath of the Wild. Zelda-serien er en af mine absolutte yndlings spilserier, og derfor har jeg måske ikke været helt neutral i min vurdering af spillet. Hverken som fan eller skribent er jeg dog blevet skuffet. Med et gameplay der er varieret og hvor man kan eksperimentere med både spillets fysik, fjendernes AI og de forskellige våben man får, så kan jeg forestille mig at man kan bruge mange timer på bare at rende rundt og afprøve ting i Breath of the Wild. Når objekter og væsner samtidigt interagerer på kryds og tværs, er det endnu mere fornøjeligt at udforske spillets verden.

Verdenen virker stor og der var masser at lave i demoen. Jeg nåede kun at se og opleve en brøkdel af hvad bare demoen havde at tilbyde, så jeg tør næsten ikke forestillg mig hvor stort det endelige spil bliver, hvis alle spillets dele er ligeså massive og varierede.
Med en grafik der understøtter verdenens størrelse og detaljegrad, samt en utroligt veludført styring, så er der ikke så meget at sætte en finger på.

Jeg kan derfor kun konkludere at jeg ser utroligt frem til det færdige produkt og er overordentligt hyped på The Legend of Zelda: Breath of the Wild.

5
1ups givet

Kommentarer:

#1 - [8-Bit] MoNkEy

Level: 31 (ChuChu)

29-08-2016 18:53

Lækker artikel, min gode hr. ZONE!
Kan ikke sige andet end:

BREATH OF THE WILD HYYYYPE !!
Smiley

0
1ups givet

#2 - ThePatrickBay

Level: 33 (Hammer Bro)

29-08-2016 19:07

Jeg er uendeligt misundelig over, at du fik lov til at prøve det! xD Men superfedt at det umiddelbart lever op til hypen - glæder mig bare til selv at prøve det.
0
1ups givet

#3 - Super Mario (Nex)

Level: 14 (Inkling)

29-08-2016 20:23

Jeg var også på Gamescom igen i år, men det var helt umuligt at få lov til at prøve det, så det var da utroligt fedt at du fik mulighed for det! Glæder mig helt vildt til det spil! Smiley

Ps. Det kunne være hyggeligt at arrangere et N-club Gamescom møde for dem som kommer næste år hehe... Skal nok lave et indlæg når vi nærmer os hvis der er interesse for det Smiley
0
1ups givet

#4 - ThePatrickBay

Level: 33 (Hammer Bro)

29-08-2016 20:34

^ God idé - jeg håber selv på at kunne komme med næste år sammen med et par andre crewmedlemmer. Ville være superhyggeligt at lave et meetup Smiley
1
1ups givet